Sukker og stivelse – Det du skal vide
Sukker og stivelse har den seneste tid været meget udskældt, men hvad er egentlig grunden til dette? og er der noget om snakken? Denne artikel vil tage dig med igennem, hvad sukker og stivelse egentlig er og forhåbentlig give dig et mere nuanceret billede af sukker og stivelse.
Hvad er sukker og stivelse?
Hestens krop får sin energi fra de energigivende næringsstoffer i foderet. Det vil sige kulhydrater, fedt og protein. Sukker og stivelse er en del af næringsstofsgruppen kulhydrater. Kulhydrater er essentielle for at bl.a. hjernen og musklerne får de energi som er nødvendig for at fungere. Kulhydrater er en derfor en helt naturlig del af hestens foderplan.
Kulhydrater deles op i stivelse, sukker og fibre.
Sukker
Sukker kaldes ofte for de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukker er mono- og disakkarider, hvilket betyder at de består af én eller to sukkerenheder. Fordi sukker er relativt simpelt opbygget, optages det enten direkte eller har en kort nedbrydningsproces. Sukker nedbrydes primært til glukose, som optages i blodbanen, hvor efter det er tilgængelig for kroppen.
Sukker finder du bl.a. i græs, grovfoderet, frugt, melasse.
Stivelse
Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere. Energien i stivelse frigives derfor langsommere end sukker.
Betegnelsen stivelse dækker over en række forskellige typer af stivelse. Stivelse kan inddeles i Amylose og Amylpektin. Det som er afgørende for om det falder i den ene eller anden kategori, er bindingerne mellem de enheder som stivelsen er sammensat af. Ved Amylose er bindingerne α-1,4 glykosidbindinger og disse kan klippes over af enzymet Amylase, som primært findes i hestens tyndtarm. Så hvis du forestiller dig, at stivelse af typen Amylose er som flere perler på en lige snor. Så klipper Amylase snoren over imellem perlerne, så man til sidst står med perlerne enkeltvis. Hver perle er en sukkerenhed, som fx glukose, som hesten kan optage, hvorefter det kommer ud i blodbanen og er tilgængelig for hesten.
Ved Amylpektin er bindingerne en blanding mellem α-1,4 glykosid og α-1,6 glykosid. Denne type af stivelse er mere kompleks, da den har forgreninger i sin struktur. Amylase kan stadig klippe α-1,4 glykosidbindingerne over, men den kan ikke klippe alfa-1,6 glykosidbindingerne over. Her har hestene et enzym som hedder Amylpektinase, som står for at klippe disse over. At Amylpektin har et trin mere i sin nedbrydning medfører bl.a. at energien bliver frigivet langsommere. Denne langsommere frigivelse af energi kaldes også for ”slow release energy”.
Stivelse er altså ikke bare stivelse! Stivelse findes bl.a. i korn, majs og ris. Der er vigtigt at korn, majs og ris varmebehandles eller bearbejdes på anden vis, så fordøjeligheden øges. Hvis ikke disse råvarer bearbejdes, så vil der komme for meget ufordøjet stivelse til bagtarmen og det kan skabe en ubalance i bagtarmen. Derudover så dræbes bakterier og svampe også ved varmebehandling.
Desuden er der forskel på hvilken del af kornet der bruges i foderet. En fantastisk del af kornet er klid. Klid er det lag som findes mellem kornet og dets ydre skal. Dette må dog ikke forveksles med avner, som er den yderste og hårde skal omkring kornet. Avner er ufordøjelig, men klid er rig på fibre, protein, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Klid finder du i mange forskellige kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Når man skriver klid, så er kornet fjernet, da denne del bruges til mel eller det man kalder for polerede korn som fx ris. Hvis kilden ikke fjernes, har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.
Fibre
Fibre er også kulhydrater, men de adskiller sig væsentligt. Fibre er sammensat med β-bindinger og disse kan ikke nedbrydes af enzymerne i tyndtarmen. Fibre skal derfor videre til bagtarmen, hvor de fermenteres af mikroorganismerne.
Fibre bliver også til glukose, men vejen hertil er længere. Ved fermentering af fibre dannes der fedtsyrer, som transporteres til leveren, hvor de kan nedbrydes til glukose. Det betyder at fibre også giver energi. Men energien er længere tid om at blive frigivet sammenlignet med sukker og stivelse.
Fibre er essentielle for hesten og størstedelen af hestens foderindtag bør bestå af fibre.
Hvilken funktion har sukker og stivelse?
Sukker og stivelse er energi til kroppen og det er bl.a. essentielt at tilført, da det er energi til hjernen og musklerne. Sukker og stivelse nedbrydes som beskrevet ovenfor primært til glukose. Når kroppen har glukose tilgængelig, så kan det enten bruges med det samme eller det kan lagres. I musklerne lagres glukose som glykogen.
Glykogen
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af flere glukoseenheder. Glykogen findes i musklerne og i leveren.
I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes blodsukkerkoncentrationen mellem måltiderne, så kroppens forsynes kontinuerligt med glukose.
I muskler fungerer glykogen som et energidepot, som forsyner muskelcellernes energiproduktion, så musklerne kan fortsætte med at arbejde.
Glukose er et vigtigt næringsstof i forhold til at opbygge om vedligeholde glykogendepoterne og derved være med til at sikre at hesten får tilstrækkelig med energi under en given præstation.
Der er lavet forsøg, hvor man ser på om heste udelukkende kan præstere på fibre. Her finder de frem til at udfordringen ved at fodre heste som går i sporten på udelukkende en fibre diæt, er at glykogendepoterne ikke kan når at blive fyldt op inden hesten skal præstere næste gang (A.Jansson 2012).
Hvornår skal man passe på med sukker og stivelse?
Man kan ikke undgå sukker og stivelse 100% og som gennemgået, så er det også en nødvendighed for hestens krop. Men der kan være nogle heste og situationer, hvor man skal være opmærksom på sukker- og stivelsesindtaget.
Du skal være opmærksom på sukker og stivelse, hvis du ejer en nøjsom eller overvægtig hest, da det her handler om at holde styr på energibalancen i foderplanen. Derudover er der nogen heste, som reagerer adfærdsmæssigt ved for stor tildeling af sukker og stivelse eller ved tildeling af nogle former for sukker og stivelse.
Det kan også være at din hest lider af EMS, Insulin resistens, PPID eller tidligere har været forfangen. Her er udfordringen ved sukker og simple former for stivelse, hvordan det påvirker blodsukkeret.
Blodsukkeret
Efter hesten har indtaget et sukker og/eller stivelsesholdigt måltid, så vil der komme en stigning i blodsukkeret. Til at vurdere hvor meget eller hvor lidt en råvare/fødevare påvirker blodsukkeret bruger man det glykæmiske inddex.
Glykæmisk inddex er et mål, som angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Sukker har et højt glykæmisk inddex, da blodsukkeret påvirkes meget efter hesten har indtaget det.
Heste som har udfordringer med sukkerstofskiftet (såsom EMS og Insulinresistente), vil have problemer med at få glukose ud af blodet igen, da deres celler har nedsat følsomhed (i forskellig grad) over for Insulin. Insulin er, kort beskrevet, port-åbneren til at glukose kan komme ind i cellerne. Når cellerne har ned følsomhed over for insulin, så reagerer de mindre på insulin og insulin kan derfor ikke åbne døren for glukose. Dette fører til at glukose bliver i blodet og en overproduktion af insulin, hvilket er problematikken.
Det er derfor vigtigt, at heste med ovennævnte udfordringer ikke får store udsving i blodsukkeret og har et stabilt blodsukkerniveau.
Mængden af indtaget stivelse
Man skal være opmærksom på mængden af stivelse der indtages pr. måltid. Hvor meget stivelse en hest kan tåle i sin kost varierer meget fra hest til hest. Men det anbefales dog at heste får max. 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og under 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid. Dvs. en 500 kg hest kan tildeles op til 1000 g stivelse pr. dag, dog ikke over 500 g stivelse pr. måltid. Så når du kigger på stivelsesindtaget, så hav fokus på mængden af stivelse i gram fremfor procent-andelen. Det er vigtigt at have for øje at denne anbefaling er til raske og velfungerende heste. Har din hest nogle udfordringer, er det vigtigt at have dyrlægen med indover.
Årsagen til at der er en anbefalet maks. mængde på indtag af stivelse er fordi, hvis hesten indtager en større mængde stivelse end den kan nå at fordøje i tyndtarm, så passerer det videre til bagtarmen, hvor det fermenteres. Det kan skabe en ubalance i bagtarm, som er uhensigtsmæssig for hesten.
Det kan også være fordelagtigt, at udfodre små måltider i løbet af dagen. Dette kan ligeledes hjælpe med at sikre, at stivelsen fordøjes og udnyttes effektivt. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.
Fibre er den vigtigste ingrediens i hestens foderplan og det skal den være i alle hestes foderplan. Hvorimod hvordan tildelingen af sukker og stivelse skal være er individuelt og afhænger både af type, hestens historik, tarmfunktion, aktivitetsniveau og hvilken råvare sukker og stivelsen kommer fra.
Referencer:
Jansson, A. and Lindberg, J. E., 2012 “A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training”, ScienceDirect, Volume 6, issue 12, Pages 1939-1946.