Hestefoder, Tilskudsprodukter & BigBoxen

Sikker betaling med Dankort

Hele sortimentet på lager

Vælg filter

Kategori
Emne
Indhold
1 - 24 af 161 artikler |
Sorter efter:
Foder og sundhed
Fodring af ældre heste
I alderen 16-20 år, forandres hestens stofskifte sig. Fordøjelsessystemet hos en ældre hest udnytter næringsstofferne mindre effektivt. Foruden har mange ældre heste dårlige tænder. Hvordan kan man foder dem bedst muligt? Vedligeholdelse af ældre heste. En ældre hest som arbejder lidt eller slet ikke, kan nøjes med basispiller eller – müsli som foder, som Pavo Condition eXtra, Pavo Natures Best eller Pavo Herbasan Fra hestens 16 år leveår er det en kendsgerning at hestens psyke begynder at ændrer sig. Nogle få grå hår kommer frem, musklerne reduceres, stofskiftet bliver langsommere, den generelle modstandskraft bliver svagere, lever og nyre funktionerne reduceres.Prøv at sammenligning mellem heste og menneskers alder, når et hesteår svare til 2,42 år. Kilde: The age of a horse in relation to a human being, af Dyrlæge Hr. B, Griens, Holland 2004.  Som mennesker vil hesten også få alder-relaterede sygdomme. De mest normale er: Problemer med tænderne Mindre holdbarhed og skørhed i led Fordøjelsesproblemer ( taber vægt og mere tilbøjelighed til kolik) For Tynd Da ældre heste er dårligere til at udnytte næringsstofferne, vil det derfor være klogt, at bruge en kraftfoder med et højt energi indhold og med let fordøjelige indholdsstoffer. Derfor anbefaler vi til ældre heste, brug af Podo Grow – en produkt som først og fremmest var et koncept til ungheste. Dette produkt indeholder meget let fordøjelig energi og kvalitets proteiner af høj værdi, som er meget vigtige for ældre heste ligesom ekstra vitaminer og mineraler. Hvis tænderne bliver dårlige, kan man opløse pillerne i vand, så det bliver opløst til en slags mash. For at få en bedre smag kan man eventuel give en fodermål Pavo Slobber oven på. Foder med så meget stråfoder som muligt! Dårlig tænder Heste som har besvær med at æde græs, hø eller wrap, har brug for ekstra struktur ved siden af kraftfoderet. Her findes der en alternativ: Foder ikke med hårdt og langstilket hø eller wrap. Brug hellere blødt hø/wrap og gør det muligt for hesten at komme så meget på græs som muligt. Gør høet fugtigt, så er det lettere at tykke. Som stråfoder kan der fodres med snittet lucerne, det er nemt at udnytte og kan f.eks. blandes med Pavo Mash eller Pavo Herbasan. Opløste græs eller roepiller som er et Strukturrigt foderkilde; de skal være godt opløste i vand, da de ellers kan give spiserørsforstoppelse. En oversigt over Pavo produkter til ældre heste. Situation Stråfoder Kraftfoder Gode tænder, passende vægt   Hø/på græs   Pavo 18Plus Gode tænder, for tyk Hø/begrænset adgang til græs   Pavo Care4Life   Gode tænder, for tynd Ekstra hø/på græs   Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet   Dårlige tænder, passende vægt Hø/på græs   Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet Dårlige tænder, for tynd   Ekstra hø/på græs Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet, Pavo Slobber Mash   Foder tips til ældre heste. Få tjekket tænder på din hest regelmæssigt, for tandspidser og tandkapper. Opløs eventuelle foderpillerne i varmt vand. Fordel fodringen til små måltider som muligt, flere gange dagligt. Til en tynd ældre hest med dårlige tænder, er planteolie som tilskud velegnet, for at give ekstra energi ved siden af kraftfoderet. 60 – 120 ml pr dag, omkring 2-3 gange i ugen.   En ældre hest har brug for ekstra: Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær. Hvis man foder med olie, har de brug for mere Vitaminer E. her er det godt at bruge tilskudsprodukt som Pavo HealthBoost  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Overvægt hos heste
Hjælp, min hest er for tyk! Du motionere din hest seriøst og regelmæssigt, din hest får ikke for meget kraftfoder og stadig er den på den gode side. At iværksætte en stram diæt syntes at være den eneste mulighed, men det er definitivt ikke den bedste løsning for at få din hest til at tabe vægt. Så hvad er den bedste løsning? Gør og gør ikke Gør: Forsæt med tilstrækkeligt stråfoder Lad din hest bevæger sig så meget rundt som muligt Vær kreativ: tænk på måder til at din hest bruge så meget tid på dens foder som muligt. Bland foderet med en smule stråfoder, så det tager længere for hesten at spise. Brug hø med seje stængler. Fordel stråfoderet over så mange måltider som muligt i løbet af dagen. Begræns græsningen på marker med nyt græs om sommeren eller tilbyd afgrænset græsning. Brug vitaminer og mineraler briketter i stedet for kraftfoder Fodre med lav energi kraftfoder, som Pavo Nature’s Best. Lav en plan og hold den! Gør ikke: Giv ikke din hest mere end to slags kraftfoder ( men masser af små portioner stråfoder). Lad ikke hesten for ubegrænset adgang til græs. Reducer ikke mængden af stråfoder. Nøglen er at give rigeligt med stråfoder og meget motion. Hestens fordøjelseskanal fungere bedst, hvis den er totalt fyldt med fiberrigt materiale. Gasbobler skabt af fermentation bliver transporteret ned igennem kanalen af det fiberrige fyld i tarmene. Gasbobleri næsten tømte tarme kan forårsage seriøs gas-kolik. Heste på stald der kun får små mængder stråfoder keder sig og udvikler dårlige staldvaner, som krybbebidning, vind slugning og vævere. I naturen lever heste i flokke, græsser og bevæger sig rundt i omkring 16 timer i døgnet. Dårlige vaner kan nemt opstå når man begrænser hestens naturlige behov. I modsætning til mennesker producere hesten ikke spyt når den ikke tygger. Spyt neutraliser mavesyre, så ingen tyggetid ingen spyt, hvilket giver mavesyren mulighed for at udvikle mavesår i mavesækkens indvendige hinde. Disse mavesår er smertefulde og for at kompensere starter hesten med vindslugning eller krybbebidning for at producere spyt. Bevægelse forbruger energi. Den eneste måde din hest bruger mere energi på er når du motionere den meget. En græs-vom forsvinder hurtigt, hvis du motionere din hest intensivt 20 minutter dagligt. Vær forsigtigt med hyperlipæmi Hyperlipæmi eller andre diæt betingede sygdomme opstår tit på de mindre heste og pony racer. Det kan ske ved din hest taber sig hurtigt. Når en hest ikke får tilstrækkeligt med næring begynder den at tage fra sin egne fedtreserver. Det kan forstyrre stofskiftet og resultere i fede substanser i blodet. Hvis det er tilfældet, vil din hest eller pony stopper med at spise og drikke og det er selvfølgelig meget farligt. Vær kreativ Hvordan kan du sikre din hest får nok stråfoder fordelt over hele dagen, tygger nok og stadig holder den optimale vægt fordi den ikke optager mere end den har behov for? Brug hø med rå og seje stilke Hvis du er i en position hvor du kan vælge, så tag dette hø frem for finere hø. Hø med seje stængler har en lavere foderværdi. Også hø fra 2 og 3 slæt har lavere foderværdi end hø fra første slæt. Tørret wrap eller hø er også at foretrække. Nu mere tørt høet er, nu lavere er foderværdien. At give din hest lidt halm er heller ikke skadeligt, tværtimod er det godt imod kedsomhed. Mange små portioner hø over hele dagen  Undgå perioder længere end 8 timer mellem måltider. Giv stråfoder sent om aftenen, så hesten er aktiveret hele natten. Hvis du ikke selv kan gøre, så for andre til at tage ”aftenskiftet”. Du kan også fordele stråfoderet i 2 eller flere bunker el. net, så det tager hesten mere tid at spise. En anden god ide er at putte 2 hø-net inden i hinanden, så hullerne bliver mindre og hesten får derved mindre af gangen. Om sommeren: Begrænset græsning Frit indtag af græs kan være hovedårsagen til din hest bliver for tyk. Luk ikke din hest ud på nyomlagt græsfolde, men på folde med mere længde på og af ældre dato.Stribe afgræsning: Giv ikke din hest adgang til hele folden, men et lille område hvor den kan gå hele dagen. Begrænset kraftfoder Brug foder med et lavt energi indhold, som Pavo Nature’s Best ( uden havre, lavt protein- og sukker-indhold ). Bland altid kraftfoderet med lidt fibre, lucerne, hakkelse og gulerødder til at forlænge hestens spisetid. Til sidst kan du helt stoppe med kraftfoder, men glem ikke vitaminer og mineraler. En Pavo SummerFit briket dagligt er nok. En doven og tyk hest, hvad gør man? En overvægtig hest er sommetider også doven. Oftest gives mere kraftfoder til disse heste med håb om at give dem mere energi. Det virker bare ikke. Den bedste løsning er at motionere hesten mere og skære mere og mere ned på kraftfoderet. En anden mulighed er at erstatte kraftfoder med havre og et mineral + vitamin tilskud. Havren giver tit et boost, men vær opmærksom på ikke at øge det generelle energi indtag. Lav en plan! Forbered en plan for foder- og motions-programmet, og overhold det. Nøglen er meget motion, men også regelmæssig motion. Tag et billede af din hest før du starter programmet og lav en logbog over hvad du har lavet med hesten. Vær konsekvent og tålmodig. At tabe vægt er en proces der tager flere måneder, ikke uger. Det er en kendsgerning at tykke heste vil opnå deres topform hurtigere med 1 times arbejde hver dag. Hyperlipæmi eller foder-relaterede sygdomme Små ponyer og nøjsomme racer er kendt for at blive overvægtige hurtigt. Du ønsker ikke din pony er for tyk op til et show eller en kåring. Mange hesteejere sætter deres dyr på diæt kun få uger før disse events. Dette kan forårsage problemer: Pludselig vil ponyen, med et ellers normal appetit, ikke spise og stopper med at drikke vand. Hurtigt skal der gribes ind, ellers kan dette problem for en ulykkelig slutning… Hvad er hyperlipæmi? Hyperlipæmi eller andre foder-relaterede sygdomme kan opstå hvis heste eller ponyer tabe vægt meget hurtigt. Dyret får for lidt næring og begynder at forbruge sine egne fedt-reserver. På grund af dette bliver stofskiftet forstyrret og som resultere i at for meget fedtstof kommer i blodet. Det får ponyen til at stoppe med at spise og drikke. De kan godt aktiverer drikke-koppen eller stikke mulen i vandet, men de drikker ikke og renser kun munden. Det er det der gør denne sygdom så farlig, da hesten hverken drikker eller spiser gør det meget værre. Normale grunde til hurtigt vægttab: Sætte en overvægtig hoppe, som er ifolet eller har et føl på diæt. I denne periode skal hoppen bruge mere energi - aldrig mindre. Pludselig og intensivt arbejde. Den pludselige start af intensiv træning af en tyk pony som ikke er vant til at arbejde. En radikal ændring af foder til ponyer som skal til show eller kåring. Hvad gør man når hyperlipemia dukker op? Så snart en hest eller pony stopper med at spise og drikke uden nogen speciel grund, skal dyrlægen kontaktes. Hyperlipmia kan være fatal hvis der ikke gøre noget øjeblikkeligt. Det syge dyr skal have medicin og fodres gennem sonde, hvis det ikke spiser og drikker af sig selv. Glem ikke at afvigelse fra foderet kan have andre årsager goså. Hvordan undgår man hyperlipæmi? Når en hest eller pony har et vægtproblem, så sørg altid for at vægttabet sker gradvist og langsomt. Kom ikke en ifolet hoppe på diæt. Hoppen skal allerede have den korrekte vægt inden man sætter den ifol. Fra 9 måneds graviditet og op til og inklusiv 4 måned af diegivning skal en hoppen have sammen med mængde foder som hvis hun havde den korrekte vægt, også selvom den er for tyk.  
Læs mere 4m
Foder og træning
Juster foderet i græsningssæsonen
Om vinteren er det ikke nødvendigt at tage indtaget af græs med i betragtning. Men i det øjeblik græsset begynder at gro om foråret, ser din hests diæt helt anderledes ud. Hvordan kan du balancere denne nye daglige diæt?   Foderberegninger med tørstofindhold Græs, og især om foråret, har en meget høj næringsværdi. Da græs indeholder 85% vand skal du altid beregne med næringsindholdet af tørstoffet. På en mark med godt med græs spiser en hest på 600 kg omkring 3-5 kg. græs pr. time. Når du fjerner vandet svarer det resterende til 450-750 gram pr. time. Så med en gennemsnitlig græsningstid på 5 timer dagligt skal du medberegne omkring 2-4 kg. foder. Nøjsomme racer og heste der står stille Heste og ponyer som arbejder lidt eller slet ikke, vil have rigeligt med næring fra græsset til deres energi behov. Meget tit er der mere end rigeligt og de bliver for tykke. Det er er et generelt problem for nøjsomme racer. Lad være med at give disse heste kraftfoder bare fordi man føler det er synd for dem at de ikke får noget. Men glem ikke: På den måde giver du korrekt en smule energi og protein, men også kun lidt vitaminer og sporeelementer. Dette er ikke tilstrækkeligt. Græs indeholder mineraler, men ikke nok vitaminer og sporeelementer. Derfor skal der gives tilskud i form af vitaminer og sporeelementer til de heste der intet laver, nøjsomme racer el. heste og ponyer der fro tykke. Derfor har Pavo specielt udviklet SummerFit. En briket indeholder daglig dosis af vitaminer og mineraler uden det giver nævneværdigt protein eller energi. Heste og ponyer der arbejder Justering af diæten til heste og ponyer der rides eller trænes afhænger af tiden der græsses. Reglen er at der skal justeres hvis der græsses mere end 2-3 timer på en god fold med rigeligt græs. Hvis hesten græsser 5 timer får den mere end 3,5 kg. tørstof. Du kan så nedjusterer dens foder med 3 kg hø og 1 kg. kraftfoder. Kraftfoder med den rigtige sammensætning Græs indeholder energi, protein, sukker og kun lidt struktur. Så vær ekstra opmærksom på den korrekte blanding når du vælger kraftfoder. Du skal ikke tilføre noget der allerede findes i græsset. Mest egnet er kraftfoder uden sukker med megen struktur, med et lavt energi- og og protein-indhold, som f.eks. Pavo Nature’s Best.  
Læs mere 1m
Foder og træning
Foder til sportshesten
 Nogle gange kan det være små justeringer i management og fodring der kan ændre forløbet til en anden farve roset eller måske en plads på skamlen. I denne artikel berøre vi heste der er for ”varme” eller heste der ikke har energi nok, sportsfoder og mulighederne fra Pavo. Heste der er for ”varme” eller der ikke har energi nok Er din hest eller pony for ”varm” og energisk eller for rolig og sløv? I denne artikel kan du få bred information om grundene og hvad du kan gøre ved det. Vi kigger på hestens omstændigheder og de betydninger fodring kan have.  Fodring i relation til den karakter din hest/ pony har. Ved valg af foder skal hestens temperament og karakter tages med i betragtning. Temperament er ofte et udtryk for genetiske anlæg og de omgivelser hesten har. Også til sidst har foderet også en vigtig rolle.   Undersøg omgivelserne Checklisten nedenunder nævner nogle emner der er værd at kontrollere inden man kigger på foderet. Omgivelserne din hest/ pony har når den står på stald, fold og arbejder, spiller en væsentlig rolle i måden den opføre sig på. Checkliste til heste/ponyer der er for ”varme” eller for sløve: 1) Har hesten nok stråfoder? Hvis hesten ikke har nok stråfoder, bliver den rastløs, har større risiko for mavesår og får dårlige vaner, som krybbebidning og vævning osv. 2) Hvordan fungere hesten med sine ”naboer”? Hvis forholdet mellem hestens sidekammerat ikke er godt, kan det betyde rastløshed, ophidselse omkring fodring, aggressivitet og sparken på væggene. Eller bliver hesten bare sløv. 3) Bruger din hest mere end 20 timer på stald? Hvis det er tilfældet, kan kedsomhed starte stereotype opførsler, som boks-vandring, galopering ud af boksen og den er meget energisk ved opstarten til træning. 4) Har din hest kontakt med andre heste og får den mulighed for at socialisere sig med andre heste? Hvis din hest ikke har kontakt med andre kan den blive sløv pga. mangel på den sociale tilværelse hesten er vant til fra naturen. 5) Er din hest for sløv, doven på trods af god fysisk kondition og det korrekte foder? Bliver hestens ydeevne nedsat uden nogen fysisk grund? Check først hestens generelle sundhed ( evt. af dyrlæge): hjerteslag, vejtrækning, temperatur, tændernes tilstand og måske også en blodprøve. ”Udbrændthed” og overtræning kan også ske for heste. Kontroller også din ridning: heste er hurtige til at lære at ignorere gentagelser og irregulære signaler. Og er den anvendte træning den rigtige måde at nå dine mål på? Foder til heste/ponyer der er for ”varme” eller for sløve Den ”varme” effekt af havre: Mange påstår at havre kan gøre deres heste vanvittige. Forklaringen er den hurtige udløste energi fra havre kan udløse bestemte hormoner, hvilket giver denne over-energiske opførsel på hesten. Der er også kendt at protein i havren er meget nemmere for hesten at fordøje - meget nemmere end protein i andre kornsorter. Derfor har heste på havre øjeblikkelig og hurtig energi. Allerede i det gamle Grækenland fik krigsheste havre, for at øge deres energi og gøre dem klar op til store slag. I dag er havre stadig brugt i hestens foder for at give ekstra energi eller for at kunne yde en eksplosiv præstation. Se mere om havre senere. Heste der er for ”varme” Mange heste er for ”varme” eller for hektiske. Specielt når heste er for opmærksomme på uvante ting ( som stævner, transport, ukendt omgivelser, andre heste) kan de være vanskellige at håndtere. Hvordan kan foder hjælpe i de situationer? Først er det vigtigt at kende kraftfoderet, hvor det der har et stort indhold af olie har en dæmpet indflydelse på hesten. Kraftfoder med højt indhold af olie er derfor gode til ”varme” og nervøse heste. Sådanne typer foder giver energi til hesten uden de ”eksploderer under sadlen”. Eksempler på olierigt foder er Pavo SportsFit og Pavo EnergyControl. De er specielt fremstillet til sportsheste der har et stort behov for udholdenhed uden de bliver for ivrige. Pavo NervControl er et specielt tilskudsprodukt, som du kan bruge til at gøre din hest roligere. Nogle mener at specielle urter har en beroligende effekt. I de tilfælde skal man være opmærksom på dopingreglerne. Dovne heste ’Min hest er doven’, ’Min hest mangler power og energi’ ’Hvad kan jeg gøre for at give min hest noget udholdenhed’ Disse spørgsmål høres ofte. Igen, det er gavnligt at undersøge hvad årsagerne kan være. Overvægtige heste er ofte ekstremt rolige og her det ikke et spørgsmål om at fodre mere - tværtimod. Heste der ikke trænes nok er ikke i god form. Nogle gange er heste ligesom mennesker, hvor vi bare behøver et par dage fri for at oplade batterierne. Fra et fodrings perspektiv er fodertyper det giver energi nemme at få fat på. Produkter som SportsFit, All Sports, Kruidenmelange og EnergyControl er meget egnede til at give heste mere udholdenhed. Og selvfølgelig tilførelsen af havre er kendt for at give din hest hurtig energi. Brug det altid i kombination med Pavo eXplosive eller Pavo Gold, fordi havren ikke indeholder tilstrækkelige med vitaminer og har et ringe kalcium/fosfor forhold. Som et tilskud kan vi anbefale Pavo EnergyBoost. Generelle spørgsmål: Hvordan plejer jeg muskler, led og sener med Pavo SportsFit og Pavo All Sports? Det er meget vigtigt at der er rigeligt magnesium til rådighed for musklernes bevægelse. For sener og led er det mere kompliceret. Hesten nedbryder knoglevæv for at kompenserer for en mangel. Hvis det sker over en længere periode, bliver knoglerne svagere og mindre fleksibelt. Det første problem opstår i ledene og de steder hvor senerne forbindes til knoglerne. Disse områder bliver så svage punkter, da de også skal tåle høj belastning ( eksempelvis når hesten lander efter et spring). Når du sikrer dig at hesten har magnesium til rådighed, bidrager du til et sundt knoglevæv og muskler der kan præsterer godt. Hvorfor er B og E vitamin, samt selen vigtigt i foder til sportsheste? Grundlæggende er E og B vitamin vigtige til at neutralisere affaldsstoffer, som mælkesyre der ophober sig i musklerne. Hvis der mangel på E-vitamin og selen er musklerne længere tid om at komme sig og hesten har større smerter i musklerne. Gruppen af B vitaminer spiller også en vigtig rolle i energi tilførelsen til musklerne. Sportsfoder fra Pavo indeholder mere end normale mængder af E og B vitamin, og selen af høj kvalitet (se også spørgsmål 4). Vær forsigtig med at overdosere selen, fordi det vil ikke være godt for hesten og den kan ved overdosering bliver forgiftet. Hvad er naturligt E vitamin og hvad med optagelse af selen? Du kan tilføre E vitamin i foderet på 2 måder: som et syntetisk eller som naturligt vitamin. Forskellen er simpel. Naturligt E vitamin er klar til brug direkte til musklerne. Syntetisk skal bearbejdes en gang mere af kroppen inden det kan bruges af musklerne. Derfor er naturligt E vitamin bedre at bruge. Selen er til rådighed på markedet som acetat. I et acetat er selen bundet til en protein molekyle. Tarmen kan nemt optage denne kombination. Hvis man giver selen i ”normal” form, ville andre mineraler forhindrer optagelsen. Så organisk selen ( som et acetat) er en bedre løsning. Hvordan er det muligt at give mere energi, uden hesten bliver for ”varm”? Brændstof har flere forskellige karakterer. Alle ved at benzin har en højt forbrændingsværdi. Det giver meget energi til hurtig og høj ydelse når det antændes. Diesel har en anden karakter, ydelsen kommer ikke så hurtigt, men er mere udholden og motoren holder længere. Der er nogle paralleller til hestefoder. En hest kan bruge fibre som energikilde ( ansvarlig for mere end 60% af den totale energi hesten optager) og også kulhydrater og olie. Det er kendt at kulhydrater gør en hest varmere ( som effekten af havre). Med olie giver du hesten masser af energi ( 2-3 gange mere end med kulhydrater), men hesten bliver ikke varmere af det. Det er derfor at olie er mere og mere brugt i foder til sportsheste. Eksempelvis er Pavo SportsFit kombineret med såkaldt ”hurtig” og ”langsom” energi i den rigtige balance. Resultatet er at din hest får rigeligt energi, samt udholdenhed uden den bliver for varm. Hvor meget sukker er der i Pavo SportsFit og hvorfor? Pavo SportsFit indeholder 4,5% sukker. Er det meget eller ikke? Når du sammenligner det med andre sportsfodertyper er det ikke meget, da melasse bruges meget heri. Til sammenligning med Pavo Nature’s Best er det meget, men den indeholder jo overhovedet ikke melasse. Melasse indeholder sukker og heste der ikke laver meget har ikke behov for ligeså store mængder, som en konkurrencehest. Sukkeret bruges når musklerne arbejder, så når hesten arbejder bruges sukkeret. 4,5% sukker i et foder til konkurrenceheste er ikke ekstremt meget og de heste har behov for sukker. Kun 4,5% sukker er tilført eller er det en del af andre ingredienser? Sukkeret er ikke tilsat foderet, men en del af ingredienserne. Kun i foder til ungheste laktose ( mælkesukker) er det tilføjet. Melasse indeholder meget sukker, men også korn indeholder en lille del. Det er derfor umuligt at producere et hestefoder helt uden sukker. Selv Nature’s Best indeholder 2% sukker og alt dette er det naturlige indhold fra råvarerne. Er SportsFit et komplet fuldfoder? Pavo SportsFit er et komplet fuldfoder, som supplement til stråfoder og det indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler. Du behøver ikke kombinere det med andet og sådan er det med næsten alle fodertyperne fra Pavo.  
Læs mere 5m
Foder og træning
Tidspunkt for fodring er afgørende
Sportsheste kan kun udføre deres høje arbejds-niveau, hvis de fodres efter deres behov. Der spiller ikke kun mængden af strå- og kraftfoder en vigtig rolle. Fodring af de firbenende atleter på forkerte tidspunkter nedsætter deres ydeevne. Når Caroline Schöller fra Aachen i weekenden tager til stævne, pakker den 19-årige ved siden af udstyret også flere fag hø med i hestetransporten. ” Af det får mine heste alt det de vil æde”, siger springrytteren, som med hesten DutyFree springer M-klasser. Ikke kun hø under transporten, men også på stævnepladsen, når der er længere tid mellem starterne. I stalden derhjemme tidligt i morgen inden hun tog af sted blev der fodret, først med hø og en time senere med kraftfoder. ”I princippet gør hun det rigtige” siger Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. ”Hø er basisfoderet til heste.” Men, hvis hun skal starte tidligt er hendes vallak muligvis ikke i stand til at give sig 100%. Grunden er sådan at fodring på det forkerte tidspunkt giver ikke hesten nok energi til at udføre den kommende konkurrence.  For at muskulaturen skal kunne arbejde, skal den også bruge energi, ligesom brændstof til motor. Til en distancehest, der løber mange timer, uden at skulle yde maksimal belastning, bruges fibrene fra stråfoderet og fedt som brændstof. Energien fra stråfoderet, i modsætning til de lette fordøjelige kulhydrater i et kraftfoder, frigøres langsommere. Helt anderledes er det til en springhest, der på kort tid skal yde eksplosivt. Til dette skal den bruge hurtige frigjorte kulhydrater, som sukker og stivelse, som kroppen kun lagre begrænsede mængder af. Derfor skal det regelmæssigt tilbydes i kraftfoderet, helst i flere små portioner. ”På stævnedagen får DutyFree müesli tre gange om dagen” siger Carolien Schröller. De kulhydrater foderet indeholder, forvandler kroppen det meste af til glukose ( druesukker). Dette cirkulere frit rundt i blodet eller som glykogen lageret i leveren og musklerne. Indholdet af meget glukose i blodet er ikke ønskeværdigt, medmindre det er i for organismen ligger i en optagelige form. ”Falder indholdet for meget giver det sløvhed og nedsat ydeevne på de ramte heste.”, forklare Vincent Hinnen. I ekstreme tilfælde kan det give muskeltrækninger og krampe. Ligger det for højt, vil sukkeret igennem nyrerne blive udskilt via urin. Det er vigtigt at glukose indholdet i blodet ikke svinger for meget, sker dette sænkes produktionen af hormonet insulin, som kommer fra bugspytkirtlen med hjælp fra blodsukkeret. Her kommer tidspunktet for fodring inden stævnestart i betragtning, så man opnår maksimal ydelse. ”Efter heste har spist sin ration stiger blodsukkeret hastigt. Dermed bliver bugspytkirtlen livlig og spytter insulin ud. ” udtaler Vincent Hinnen. Gennem dette hormon sænkes blodsukkeret efter halvanden time. Så meget at 2 timer efter måltidet er glukoseindholdet faldet meget under gennemsnittet ( Se grafen).  Hesten falder i et ”hul” og ikke i stand til at yde sit maksimale. Det har Victoria Michalke fra Isen ved München og opdaget. Den 18-årige dressurrytter havde tidlige med hendes vallak den følelse at han ikke koncentrerede sig nok og kunne yder det der kræves i øvelser i middelsvær dressur. Efter en samtale med hendes foder-forhandler ændrede hun sin fodervaner. ”Ikke senere end 2 timer før stævnet får han Pavo SportsFit og dertil også lidt hø” fortæller hun. Så som undersøgelser har vist, kommer glukoseindholdet i blodet igen op på normalt niveau 2 timer efter fodring. Ved fodring med hø sænkes det ikke så meget at man skal være bekymret for ydeevnen. Til gengæld er energien fra hø først rigtig tilgængelig efter 2 timer og stiger i den følgende tid. ” Det er selvfølgelig altid svært at konkludere kun ud fra det, men siden jeg ændrede fodertidspunktet går Zelano bedre, mere koncentreret og har mere energi i øvelserne” siger Victoria. Så kraftfoder senest 2,5-3 timer før stævnestart og stråfoder et par timer inden.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Hvilken mængde foder skal din hest have?
Foder i den rigtige mængde, i en god kvalitet, i de rigtige forhold, den rette mængde stråfoder i forhold til kraftfoder, er meget vigtige faktore i din hest sundhed. Godt foder i den rigtige mængde, som fordeles ud over dagen er meget vigtigt for din hests sundhed. Men også det rigtige forhold mellem stråfoder og kraftfoder skal også overholdes. Hver enkelt hest er enestående og derfor er din opgave at finde den passende balance i fodringen af din hest. Ved det skal du tænke på følgende punkter: Hvor meget energi optager min hest gennem fodret og hvor meget forbruger den under den daglige kropsvedligehold og ved at arbejde? Giv agt: Mange psykiske problemer opstår oftest ved overfodring! Citat Marcus Ehning, Pavo GroomingTeam©  Først er det vigtigt at din hest dagligt får rigeligt med fiberrigt stråfoder. I de fleste tilfælde består rationen sikkert af tre fjerde dele stråfoder. Stråfoder skal være basis for enhver foderration. Det holder tarmen aktiv, støtter en optimal tarmflora og der igennem er din hest sund. Fordøjelsessystemet hos heste er egentligt indrettet til, at den hele tiden skal æde små mængder. Hvis den ikke har noget at lave i flere timer og så pludselig får store mængder foder den skal fordøje, kan der forekomme problemer som f.eks. kolik. Ved siden af fodring med rigeligt stråfoder, i små portioner, er bevægelse også af stor betydning og utrolig vigtig. Følgende grundregler bør overholdes: Stil din hest fortrinsvis på halm. Sørg altid for rigeligt med frisk vand. Fordel fodret tre til fire gange om dagen. Foder din hest på bestemte tidspunkter. Sørg for at den får den passende stråfoder- og kraftfoderforhold. Giv altid stråfoder af en god kvalitet, som lugter frisk og er fri for støv og skimmel. Giv ikke for meget foder Ud fra dette gives der følgende retningslinjer i fodringen: Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til basissport: 0-0,5 kg. pr. 100 kg. kropsvægt. Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til præsentationssport: 0,5- 1 kg. pr. 100 kg. kropsvægt. Den anbefalede mængde hø pr. dag (kommer ikke på græs): 1,5kg./100 kg. kropsvægt. Den anbefalede mængde hø pr. dag (kommer på græs): 0,5kg./100 kg. kropsvægt.   Tip: Prøv at veje det daglige foder til din hest Nøjsomme racer og koldblodsheste, kan idet hele taget nøjes med mindre kraftfoder. Den rigtige mængde afhænger af hvilken hest det er og hvilken arbejde den skal yde. På dage hvor den skal lave mindre arbejde, skal man allerede aftenen inden give mindre kraftfoder (ellers er der en risiko for nyreslag.) Ændring af rationen skal altid gøres langsomt og gradvist, mængden af kraft- og stråfoder skal tilpasses til hesten forbrug, juster, hvis hesten skulle blive tykkere eller tyndere. Når hesten kommer på græs, kan den anbefalede mængde kraftfoder gøres mindre, hvis hesten bliver for tyk. Selvfølgelig findes der ingen gennemsnits hest, brug derfor overstående anbefalinger som retningslinje og hold øje med din hest. Kig f.eks. forbi hos ernæringsvejleder eller ring eller mail os, så du kan få en foderplan til din hest. Grundregler Fodring For at finde ud af hvad og hvor meget du skal fodre din hest, er det vigtigt at vide hvad din hest vejer. Med en vægt er det meget nemt at finde ud af. Hvis man ikke har en vægt, findes der en plastik målebånd, hvor omkredsen viser hvad hesten vejer. Mål hesten omkring hvor gjorden sidder. Fodringsskema Kraftfoder skal helst fordeles ud på 3 og stråfoder på 4 portioner dagligt. Hvis din hest har let ved at blive tyk, kan der anbefales en hø sort med meget struktur og et lavt indhold af energi. Der i gennem kan din hest æde hele tiden og dens mave føles mæt men den får ikke for mange næringsstoffer. Giv din hest hø til natten, så bliver den længere beskæftiget. Det er også at fortrække at give hø til morgen. Det er bedst for din hest at komme ud så meget som muligt(fold) i hvert fald et par timer dagligt. Sørg for at din hest i vintermånederne kommer ud af boksen mindst 3-4 timer (bedst ikke på én gang, men flere gang om dagen) Fodring og træning Heste arbejder ikke gerne med fuld mave. Sørg altid for at der er mindst 2 timers pause mellem fodring og træning. Har du ikke tid til det, så giv din hest kraftfoder efter ridning. I tilfælde af at du skal træne hårdt eller et hårdt stævne, så giv hesten kraftfoder 3 timer inden. 15 minutter efter fodringen kommer det opløste sukker og stivelse som glukose i blodet. Til at starte med stiger mængden af glukose i blodet, men falder hurtig igen, fordi hesten krop opbevarer glukose som behovs energikilde. Hesten har efter 2 timer den mindste glukose indhold i blodet. Dette kan have en negativ udvikling for intensiv ydelse som hårde træning og konkurrence ridning. Foder som hø og wrap før eller efter konkurrencen giver ikke problemer og anbefales helt op til træning- eller stævnestart. Sørg altid for at hestens åndedræt og temperatur er fuldstændig normal igen inden den får noget at æde igen. Efter en konkurrence er det vigtigere at hesten får vand end foder. Hvilken betydning har vandet? Vand er et af de vigtigste næringsstoffer for hesten. Specielt under høje præsentationer skal man være opmærksom. En underskud på 2% væske fører til præsentations forringelse på 20%. Har en hest en væske underskud på 5% er den sportslige ydelse umulig; allerede ved et underskud på 10% kan føre til hestens død. På en time kan en hest hurtig miste væske, men det skal hurtig optages igen så hesten komme sig. Ved udholdenheds ydelser er det derfor vigtigt at stimuler hesten til at drikke. Fodring og transport Heste skal anstrenge sig meget under transporten, for at blive stående. Hvis kørslen er længer en 3 timer, kan det anbefales at holde en pause og tilbyde den noget vand og tjekke hø nettet. Det er også fornuftigt aflæsse hesten så den kan urinere, da de ikke så gerne vil urinere i trailer. I tilfælde af at du skal til et stævne, sørg altid for at kommer mindst en halv time inden start, så hesten kan få en pause inden du opvarmer.  
Læs mere 3m
Foder og sundhed
Fodring af ponyer og nøjsomme typer
Fodring af ponyer eller nøjsomme typer er tit på slum og de får lidt foder til store heste, men er sjældent dækket ind med vitaminer og mineraler. Her kan du få vehledning om fodring af ponyer   Fodervejledning til Shetlandsponyer, Miniature og andre ponyer. Til ponyer på omkring 200 kg.:   Hvis den ikke arbejder anbefaler vi 4 kg hø, sammen med ½ briket Pavo SummerFit. Til korn kan anvendes Pavo Vital. En pony kan nøjes med 100-200 gram korn dagligt, sammen med 50 gram Pavo Vital dagligt. For ponyer der bruges et par gange ugentligt er overstående rigeligt og de har ikke brug for ekstra kraftfoder. Hvis de trænes og arbejder dagligt kan man tilføje et ½ kilo Pavo Liga eller Pavo Condition eXtra. Til ponyer i træning med tendens til forfangehed kan vi anbefale Pavo Nature's Best, som kun har et sukkerindhold på kun 2%. Til ponyer på omkring 200 kg. der trænes til kåring vil vi anbefale ½ kg. Pavo Condition eXtra suppleret af Pavo Multivit 15 for ekstra udstråling. Derudover kan tilføjes Pavo Slopper et par gange ugentligt som et ekstra måltid, som indeholder bla Hørfrø som giver blank pels. Føl, ungdyr og avlshopper   Til fravænnede føl anvendes, udover stråfoder af libitum, 100 gram Podo Supply. 8- 30 mdr. plage fodres med ½-1 kg. Pavo Podo Grow. Dosis kan evt. halveres og dertil gives ½ dosis Podo Supply. Ved græsning om sommeren erstattes Podo Grow med Podo Supply med 100 gram til 1-og 2-års. Til den drægtige pony gives fra 8 drægtigshed måned ½ kg. Pavo Podo Lac. Den mængde øges hen til føllets 3 måned til 1½ kg, hvorefter det langsomt nedsættes til fravænning. Ved nøjsomme eller mindre ponyer kan man evt. halvere dosis af Podo Lac og supplere med 100 gram Podo Supply. Ældre ponyer Til ældre ponyer som er svære at holde i huld kan anvendes, sammen med 4 kg god stråfoder, ½ kg. Pavo Podo Grow. Derudover kan anvendes Pavo Slopper og Pavo EnergyBoost til god fordøjelse og ekstra energi. Er du i tvivl eller mangler svar på noget er du altid meget velkommen til at kontakte Pavo GroomingTeam.  
Læs mere 1m
Foder og sundhed
Sukker er ikke gift
Når du høre ordet sukker, tænker man automatisk på det man kommer i for at søde sin kaffe og som gør en tykkere. Sukker i hestefoder er en hel anden sag end det hvide pulver vi kender. En hest der arbejder hårdt, har et behov for sukker som brændstof til sine muskler og sin hjerne. Men overvej hvilket hestefoder, da et for højt sukkerindhold kan have store konsekvenser for hesten. Nu til dags er mange heste for tykke. Overvægt er usundt. Også føre det til dovenskab. Ingen ønsker en doven hest eller pony. Tænk over dette; Hvorfor er mange heste for fede? Vi betragter en times daglig træning eller ridetur alt for hurtigt som hårdt arbejde, hvor hesten har fortjent en stor ration kraftfoder. Det er især korn der indeholder meget stivelse, som kroppen transformere til sukker. Müesli og piller indeholder også stivelse og ofte alt for meget sukker fra bla. melasse. Vi har en sjov trang til at forkæle vores heste med en ekstra portion kraftfoder efter en ridetur. Det er tilladt hvis det er en del af dens normale daglige ration, men hvis det er ekstra er det fedende. Udover kraftfoder må græs ikke undervurderes som kilde til sukker. Hvert kilo man tager på, går igennem munden - og det ordsprog gælder også for hesten. Hvis man tildeles mere energi end der forbruges bliver man tykkere. Ofte betegnes sukker som problemet, fordi næsten alting indeholder sukker og det hurtigt giver sundhedsmæssige problemer for hesten. Men, man ikke kun give sukkeret skylden, men også stivelse da det transformeres til sukker af hestekroppen.   Insulin resistent Når en hest får sukker og stivelse igennem dens foder, kommer disse substanser i blodet som glukose efter det er optaget i tyndtarmen. Som en reaktion producere kroppen insulin, som bearbejder glukose på en måde så det kan optages af cellerne, som behøver glukose som brændstof. Nu mere glukose der er i blodet, nu mere insulin produceres der. Alt i alt en normal reaktion, hvilket kan komme helt ud af kontrol, hvis insulin-niveauet konstant øges eller hvis det bliver på et meget højt niveau. Hvis kroppen producere tilsvarende insulin i en længere periode, fordi der optages for meget glukose, bliver sensitiviteten for insulin ringere og glukose bearbejdes ikke længere. Disse symptomer er de samme som ved mennesker med diabetes type 2. Niveauet af glukose i blodet er for højt i forhold til insulin resistens, hvilket kan føre til meget smertefulde og ekstrem farlige sygdomme, som forfangenhed, hos hesten. Mange hesteejere tror at der er en sammenhæng mellem forfangenhed og protein. ”Det er meget forkert” siger Dr. Kees Kalis fra de veterinære myndigheder i Holland, som udføre undersøgelser om insulin resistens sammen med Pavo. ”Forfangenhed er et sukker-problem. Vi har altid troet at der var en sammenhæng mellem det og hestens kondition, altså så alle tykke heste og ponyer har en større risiko. Men undersøgelser har vist at man ikke kun kan dømme udfra hestens eksteriør alene. Men det viser mere og mere at racen og det genetiske meget vel kan spille meget ind. F.eks. er Welsh Cobs og Shetlandsponyer mere modtagelige for insulin resistens end varmblods, Fjordheste og Frieserheste. Hvis en livlig hest lige pludselig ikke vil noget som helst, så er der som regel altid et problem” De veterinære myndigheder har udviklet en test, hvor insulin resistens kan opdages i blodprøver.   Forfangenhed Hvis en hest bliver resistens overfor insulin, så er risikoen for forfangenhed større. ” Men man kan gøre noget imod det. I alle tilfælde er det fornuftigt at få en tyk hest el. pony kontrolleret for insulin resistens”. råder Kalis. ”Hvis sukker indtagelsen reduceres, kommer insulin sensitiviteten igen. Ydermere er det vitalt at lade hesten arbejde dagligt, for at forbrænde eksisterende sukker”. Sundheds service og de veterinære myndigheder supplere dyrlæger med testkits, som indeholder kanyler og test beholdere. Prøver afhentes af deres transport og to dage efter er resultaterne tilgængelige. Dyrlægen forventes at informere om resultatet, men også rådgive hvis testen viser et for højt indhold.   Græs indeholder for meget sukker ”Selvom fri bevægelse betegnes som hestens natur, så skal man være kritisk når det drejer sig om fri adgang til græs. Græs er den største kilde til sukker. Specielt hvis det har været en solrig dag, er sukkerindholdet i græsset højt om aftenen. Men den største risiko er i foråret og efteråret, når nætterne stadig er lidt kolde og hvor sukkeret der produceres ikke udnyttes af græsset. Det er muligt at fodre kraftfoder med lidt sukker og stivelse for at minimere risikoen, men det er græsset der er den store synder. Begræns græsningen til en til to timer dagligt om morgenen, og sæt efterfølgende heste på jord- eller løbefold.” Forfangenhed er ikke en ny sygdom på heste, men det virker som om det opstår oftere og oftere. ” Vi skal have det godt og det gælder vores heste” siger Kalis. ”Godt stråfoder og kraftfoder, med et alt for højt energi-niveau for hesten. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på hvad vi giver vores heste. Kig på indholdet af kraftfoderet og få taget prøver af dit stråfoderet.”   Hvordan taber hesten sig? Hesten får ikke kun sukker igennem sit kraftfoder, men det er ikke klogt at få hesten til tabe sig ved give lidt eller slet intet stråfoder eller slet intet foder. Vincent Hinnen: ” Det kan udvikler sig til hyperlipæmi som giver problemer i hestens metabolisme og fedt i blodet som konsekvens. Det er dødbringende.” Alle ændringer i hestens diæt skal ske langsomt og forsigtigt. Hesten behøver permanent fyld i tarmene for at forblive sund. En hest skal hele tiden have noget at tygge i og hvis dette behov ikke dækkes, med stråfoder, vil den søge andet at tygge i. Dette andet kan være krybbe, boks, hegn, eller i værste fald sand eller jord. Dette vil give kolik, som gør situationen endnu værre. Husk at en hest også får kolik af tomme tarme. Vær opmærksom på at altid give stråfoder med lavt energi-indhold. Til sammenligning: 1 kg. kraftfoder indeholder i gennemsnit 25% sukker/stivelse og 1 kg. hø kun 8%” 1 Pavo SummerFit kage indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler, som er nok for en hest i rekreation, sammen med hø med lavt energiindhold. En sportshest der er for tyk mangler tit energi. For denne type hest er Pavo Nature’s Best, med et lavt indhold af sukker og stivelse, et godt alternativ.   Gift? Betragter man sukker som farligt gift for heste, så skal man jo fjerne det fra alt hestens foder? ”Selvfølgelig ikke” siger Hinnen. ”Glukose er nødvendigt, som kilde til energi, for funktionen af nervesystem, såvel som hjernen. Det supplere hurtigt fri energi som hesten behøver for kortvarige eksplosive præstationer. Kun når en hest ikke mere kan udnytte sukkeret i dens krop, forstyrres den hormonel balance og hesten får alvorlige problemer.” Hvis din hest er for tyk, så sæt den ikke bare på kur. Spørg dyrlægen, eller eksperterne fra Grooming Team. Og husk altid at vægttab er en kombination med reduceret foder og motion. Din hest skal bevæge sig for at opnå dens ideelle form og vægt. Ikke bare fordi den bliver pænere, men fordi den bliver sundere.  
Læs mere 4m
Foder og sundhed
Forfangenhed, EMS og PPID
Nu her hvor mange heste og ponyer skal på græs er vi alle ekstra opmærksomme på forfangenhed. Forfangenhed er faktisk ikke en sygdom, men ofte et symptom af en underliggende hormonel lidelse.   Langt de fleste kender til forfangenhed, ikke? I denne artikel berører vi denne lidelse med dyrlæge Veerle Vandendriessche, fra Pavo. Vi har kun for nyligt erkendt forfangenhed som et symptom af en anden lidelse. Mange tror at det kun hænger sammen med sukkeret i det friske forårsgræs, men ofte er der flere ting i spil. Ofte skyldes det hormonelle lidelse som equine metabolic syndrome - EMS - eller PPID. Derfor er fokus ændret til at undersøge grunde til forfangenhed. Det er en noget anden fremgangsmåde end for 5-10 år siden.   Hvad er det? Først lad os starte med begyndelsen, fordi hvad er forfangenhed egentligt? Forfangenhed eller laminitis er en inflammation i lamellerne i hestens hov. Læderhuds-lamellerne giver støtte mellem hovvæggen og hovbenet, som er sammenligneligt med vores fingerspids. Hovvæggen er ligesom vores negl. Så hesten går faktisk på det der er svarende til det yderste af fingerspidsen, hvilket gør det til et skrøbeligt system. Inflamations-proccessen kan være akut eller kronisk. Du ser ofte sidstnævnte i hormonelle lidelser. Så er laminitis “hvilende” og pludselig stiger det betydeligt, eksempelvis efter få timer på græs. Græsset er derfor kun en årsag, men der foregår mere bagved. Hvis lamellerne er inflammeret, så fungere vævet ikke længere korrekt, bøjesenen trækker i hovbenet, hvilket får det til at roterer mens hesten bevæger sig. Hovbenet vil synke ned og i værste fald igennem sålen. Det er utroligt smertefuldt og når hovbenet først er sunket ned, kan de heste ikke redes da det er permanent. Så hvorfor opstår denne forstyrrelse i hoven? Det er et svært spørgsmål. Vi ved det ikke præcist, men det underliggende problem er ofte en forstyrrelse af insulinreguleringen i hestens krop. Det giver problemer i hoven. Paralleller kan laves med diabetes patienter der ofte kan have problemer i blodårerne i ben og fødder. Vi ved endnu ikke nok om det, men det kræver mere opmærksomhed. Uanset hvad, så er hestens hove sensitive og typisk forbenene da de bærer 60% af hestens vægt, hvilket gør forfangenhed mere hyppigt der.  Hvordan kan du se det? Hvis en hest der lider af akut forfangenhed, vil den læne sig bagover, holde hovedet nede og vil ikke bevæge sig. Og når den går virker det som om den går på æggeskaller. De fleste hesteejere kender det billede, men der er flere symptomer før det. De seneste år har vi prøvet et forklare hestejerene at de skal være opmærksomme på flere af disse symptomer. Det kan være varme hove eller at hesten er mere sensitive når den går, efter smeden har været der, eller under ridning når den skal bøje sig. Oftest vil en hests gang være taktfast på begge side, men vær opmærksom på uregelmæssigheder. Du kan ofte også tydeligere mærke pulsen i benet. Det er symptomer som du skal være på vagt overfor. Et andet tegn er de her divergerende ringe på hoven. De lades divergerende fordi de bliver bredere og bredere mod bagsiden af hoven. De indikerer en forstyrrelse af hovvækst.     Hvordan opstår det?   Heste der er overvægtige og får forfangenhed, lider ofte også af EMS (equine metabolic syndrome). EMS er en blanding af symptomer. Vi kalder det et syndrom, fordi vi endnu ikke kan udpege det præcise problem endnu.  Det er karakteseret af massiv overvægt, formning af fedtdepoter og forstyrrelse af insulinreguleringen. Ofte spiller genetiske dispositioner ind, der skyldes at hesten har for meget insulin i blodet.  Det kan opstå fordi dens væv ikke optager glukose korrekt, også kaldet insulin resistent, eller pga. den producere for meget insulin efter et måltid. Denne viden om mangfoldigheden af insulinproblemer er også fra de seneste 5 år. De vigtigste influenser er deregulering af hestens insulin system og fedt og sukker metabolismen som ikke fungere korrekt. Disse heste udnytter deres foder enormt godt og derfor ender de altid med overvægt. Problemet med overvægt er at det øger chancerne for insulin resistens og risikoen for forfangenhed.     Derfor går ”insulin” og ”problemer” ofte hånd i hånd. Er det et moderne problem eller er det fordi vi ved mere nu? Begge dele! Vi ved mere fordi vi har bedre undersøgelser metoder i hesteverden, flere penge til forskning og vi er længere fremme i undersøgelserne.  Yderligere ser vi også anderledes på forfangenhed nu. Vi erkender det er et symptom af noget andet og ser mere på de underliggende årsager. Nøjsomme racer kræver kun ganske lidt og deres metabolisme er effektivt til at udnytte foderet. Resultatet heraf er at vi fodre for meget/forkert og især hvis de ikke motioneres nok, blive de for fede. Fedme er et moderne fænomen, men det betyder ikke at tynde ikke kan have et metabolisk syndrom.  Udover metabolisk syndrome er PPID en stor årsag til forfangenhed. PPID står for Pituitary Pars Intermedia Dysfunction. Med denne sygdom forstyrres hormonforstyrrende stoffer på grund af ineffektiviteten af hypofysen, hvilket får den til at producere et overskud af hormoner. Fra 70 og helt op til 90% af heste over 15 år, som kommer ind på klinikker og har forfangenhed lider også af PPID. PPID er meget almindeligt hos ældre heste.  15-30% af heste over 15 år kan lide af denne sygdom. Symptomer af dette er forfangenhed, lang og krøllet pels, muskel- og vægttab, lavt energi niveau, reduceret modstandskraft og hudproblemer. I nogle tilfælde skyldes forfangenhed andet end en hormonel forstyrrelse. Ofte voldsom kolik, som skaber toksiner der går i hoven eller for meget kraftfoder, som leder til forsuring i stortarmen. Men i langt de fleste tilfælde skyldes forfangenhed den hormon relaterede variant.   Hvordan kan du forhindre det? Heste med en hormonel forstyrrelse som EMS eller PPID har altid en øget risiko for forfangenhed. De skal behandles og i management omkring dem skal der tages specielle hensyn. Så er risikoen betydeligt lavere. Du skal holde øje med deres diæt og det er klogt at være forsigtig med græs. Hvis du håndtere de underliggende årsager kan du minimere risikoen for forfangenhed og de heste kan komme på græs. Dog skal du være meget påpasselig med det friske græs I foråret og det stressede græs i efteråret, når det er koldt om natten og varmt om dagen.   Græsset lagre fruktan (sukker) som kan fremprovokere forfangenhed. Og igen, find de underliggende årsager. Det er ikke for ingenting at forfangenhed ofte kommer igen. Det antyder at der er mere bag det…     Hvordan kan du behandle det? En dyrlæge skal altid tilse en hest med forfangenhed. Den skal have øjeblikkelig boksro og og ofte smertestillende. Hver eneste bevægelse skader lamellerne endnu mere. Hovene skal køles ned, da det begrænser inflammationen og ofte nedsætter smerten. Det er klart bedst for hesten når den ligger ned, da det tager presset væk fra hovene. En sandfold er optimalt og med et tørt sted med halm hvor den kan ligger sig. Hesten skal helt af kraftfoderet og skal have smertestillende og antiinflammatorisk medicin. Som tidligere nævnt er det vigtigt at kende de underliggende årsager. EMS kan ikke løses hurtigt med medicin, fordi der ofte er tale om genetisk disposition men heldigvis kan det tit læses. Kort sagt betyder det at vægttab og mere motion kan hjælpe. Insulin sensitivitet forbedres allerede markant ved bevægelse. PPID kan behandles med medicin der hæmmer hormonproduktionen i hypofysen. Resultatet heraf er ofte godt, men sygdommen kureres ikke. Ikke alle heste skal have den same mængde medicin, derfor skal man på hver eneste hest finde den korrekte dosis. Og disse heste kræver ekstra pleje, pga. et svækket immunforsvar. Jævnlige ormekure, vaccinationer, hov- og tandpleje er ekstra vigtige, som at være på vagt overfor enhver hudproblem eller inflammation.   Generelt kan man gøre meget forebyggende med den korrekt foderplan, management og motion.
Læs mere 4m
Foder og træning
Pavo E’lyte ReHydrate: hvad er forskellen?
Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate er begge tilskud til heste der sveder og/eller skal præstere meget.  De indeholder begge elektrolytter- saltet som heste mister når de sveder, men tilskuddene har en forskellige funktion. Artiklen sætter fokus på forskellene. Hvad er elektrolytter? Ligesom ved mennesker, så mister svedende heste kropsmineraler, som natrium, kalium, kalcium og magnesium.  Disse elementer tilsammen kaldes elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i at holde surhedsgraden i blodet stabilt, sikre korrekt funktion af alle organer, inklusiv musklerne. For at sikre en optimal præstation af din hest, er det vitalt at erstatte tabte mineraler i god tid. Vidste du at … en gennemsnitlig hest (våd under sadelunderlaget, en smule skum ved bringen og mellem benene) nemt mister 12-16 teskefulde salt? Hvordan ved du om du skal erstatte salt? Hvis du ikke erstatter salt tids nok, kan en mangle opstå. Du kan mærke din hest er mindre udholden: den vil være mere dvask og du skal arbejde mere for at få den til at gå fremad. Seriøse mangler kan resultere i dehydrering og kolik. Mærke du at din hest er mere dvask og kæmper mere med arbejdet? Det kan måske tænkes du skal tilsætte elektrolytter. Du kan tilsatte salt eller en saltslikkesten, men det er bedre at give din hest specielt udviklede elektrolytter som Pavo E’lyte eller Pavo ReHydrate. Pavo E’lyte: elektrolytter for en optimal udholdenhed Pavo E’lyte er et komplet elektrolyt-tilskud bestående af små velsmagende pellets. Det indeholder alle nødvendige kropsmineraler (elektrolytter) i den korrekte ration. Især balancen er ekstrem vigtig for at garantere den korrekte erstatning og indtag! Anvendes til: heste og ponyer som sveder, velegnet til alle sports-discipliner. Foderanbefaling: du kan give Pavo E’lyte før, under og efter arbejde. 100 gram pr dag til moderat arbejde. I tilfælde af hårdt arbejde, meget sved og/eller varmt vejr kan du øge til 200 gram dagligt (ponyer halv dosis). Tip: mix Pavo E’lyte med mash eller Pavo FibreBeet. Ved at blande det vil du hest definitivt spise det og samtidig få væske. Ideelt til under stævner! ’lyte med mash ellPavo FibreBeet. Ved at blande det vil du hest definitivt spise det og samtidig få væske. Ideelt til under stævner! Pavo E’lyte er et komplet elektrolyt-mix til at erstatte salte under meget svedning. Pavo ReHydrate: sports drik til hurtig restitution  Pavo ReHydrate er en sports drik til konkurrenceheste! Den koncentrerede sports drik indeholder elektrolytter og druesukker; en kombination som sikre at din hest restituerer hurtigere efter hårdt arbejde. Præcis kombinationen af elektrolytter og en stærk koncentration af druesukker, gør dette produkt unikt. Pavo ReHydrate sikre ikke kun øjeblikkelig erstatning af elektrolytter, men også ekstra af energi. Ydermere vil Pavo ReHydrate stimulere tørsten naturligt, hvilket vil gøre din hest vil drikke mere og den naturlige væskebalance vil genoprettes. Velegnet til: sport heste efter hårdt arbejde og betydeligt tab af elektrolytter pga. meget svedning. Også under transport og ved tegn på dehydrering. Pavo ReHydrate bruges ofte i distance, dressur og military. Foderanbefaling: giv Pavo ReHydrate lige efter arbejdet, f.eks. en intens træning eller konkurrence. Du kan blande det i drikkevandet, blande det med foderet eller sprøjte det direkte i hestens mund. Meget vigtigt: Sørg altid for at hasten altid har frisk, rent og koldt drikkevand til rådighed! Mængden af Pavo ReHydrate afhænger af dit foder og intensiteten af arbejde. For mere information så kig på foderanbefalingen af Pavo ReHydrate. Pavo ReHydrate er en sports drik til heste der præsterer på højt niveau og skal gives efter hårdt arbejde for at støtte hurtigere restitution! Kan Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate kombineres? Absolut! Hvis du arbejder hårdt med din hest, hvis du rider udholdenheds discipliner og/eller rejser meget med din hest, vil kombinationen af Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate give en excellent støtte. Ved at give Pavo E’lyte før arbejde, støtter du maksimal udholdenhed og ved at give Pavo ReHydrate bagefter, vi det hurtigt genopbygge balancen af elektrolytter, væske og energi. Pavo ReHydrate kan blandes I drikkevandet, foder eller sprøjtes direkte i hestens mund. Opsummering af forskellen mellem Pavo E’lyte og ReHydrate: Pellets vs væske Elektrolytter vs elektrolytter kombineret med druesukker Gives før arbejde vs efter arbejde
Læs mere 2m
Foder og træning
Championaterne er på vej!
- er din hest klar?   Pavo & DRF’s championat for ungheste i dressur og spring starter op nu her.  Inden da er der nogle ting du kan gøre for at optimere dine chancer for at din hest fremviser sig fra sin allerbedste side.  Alle ønsker en hest der på tidspunktet står knivskarpt, har den rigtige energi og har bygget de rigtige muskler. Lidt fokus på foderet er måske det sidste der gør den store forskel…   Muskler  For at kunne hjælpe hesten til at bygge og pleje muskler, skal vi have rigeligt proteiner i rationen. Netop proteiner og ikke mindst kvaliteten af disse kan være et problem.  Via de godt 300 stråfoder analyser Pavo laver årligt, kan vi se et markant fald af protein (og energi).  Det stiller et større krav til vores kraftfoder. Har man eksempelvis stråfoder med et lavere indhold end 60 gram/ kg tørstof kan det være svært at opnå proteiner nok til en sportshest i intenst arbejde eller ungheste i en opstartsfase. Her kan der med fordel bruges et tilskud af Pavo TopSport, som indeholder 20% protein og 18 % råfedt.  Ved at supplere med dette foder vil man hjælpe hesten med at den hurtigere og mere effektiv får bygget muskler.  Hvis du har en stråfoderanalyser, så lad os hjælpe dig med at finde det rigtige foder, det passer til dit stråfoder.   Energi  Hesten får energi fra kulhydrater. Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige. De let optagelige kulhydrater er sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget og hurtig energi. Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de let optagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyktarmen betyde at tarmfloraen kan blive ødelagt. Det betyder at korntyper som byg, hvede og majs skal varmbehandles for at hesten kan udnytte stivelsen.  Korn i form af flager er en billigere proces, men også med noget lavere optagelighed end varmbehandling.  Fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i hestens tyktarm ved hjælp af bakterier og som så bliver lavet om til nyttige næringsstoffer. Dette giver en længevarende energi. Især pektinfibre er meget nemt optagelige og har en god prebiotisk effekt. Produkter som Pavo FibreBeet og Pavo SpeediBeet indeholder flere pektinfibre end græs. Olie, der optages i mave og tyktarm, er også en mere og mere brugt energikilde til heste og giver længevarende energi.  Så groft sagt- har vi en hest der er lidt for ”varm” skal vi fodre mere med energikilder fra fibre (stråfoder/roeflager osv.) og olie.  Mangler vi lidt derimod mere tænding kan mængden af stivelse øges. Vi oplever mere og mere heste der reagere på havre, som er en hurtig tilgængelig energikilde, men som også påvirker et ”lykkehormon” så hesten bliver mere frisk. Derfor brugte man i gamle dage havre til krigsheste. De meget forædlede heste som man avler i dag er også mere sensible og har måske ikke behov for det. For meget korn (og for lidt stråfoder)  i rationen har også andre negative konsekvenser, som øget risiko for mavesår osv.   Alt efter hvor intensivt hesten trænes er det afgørende for hvor meget energi hesten behøver: Pavo's nye energy level skema er specielt udviklet til dig som en hjælp til at finde det korrekte foder, med den rigtige mængde energi. Veerle Vandendriessche, dyrlæge og nutritionist ved Pavo, udtaler; " Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Naturligvis slår vi fast endnu en gang at rationen af grovfoder er super vigtig. 70 til 100% af hestens daglige foder består af hø, wrap eller græs. Det gælder også - i store træk- for sportsheste: Fibre fra grovfoder er den bedste type af energi. Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Men jo mere (top)sport man bruger sin hest til, er grovfoderet ikke tilstrækkeligt, og det er nødvendigt at tilsætte ekstra proteiner og energi, så hesten  får energi nok til at præsterer hver dag, samt opbygge og pleje sine muskler. Energi- og protein-behovet skal naturligvis afstemmes, men hestens behov. Får den  for lidt energi kan den ikke præstere  og får den for meget  bliver den for varm eller for tyk." Energimatch "For at nemt kunne finde det rigtige energimatch i vores kraftfoder til din hest, har vi inddelt (og opdateret) Pavo sports-sortimentet i 3  forskellige  energi-levels:  lav,  medium og hø j. Energi -niveauerne er baseret på retningslinjerne i NRC- og CVB -normerne, som bruges i hestesport. Hestens energibehov afhænger af hvor meget og intensivt den arbejder, kvaliteten af grovfoderet, vægten og alder. Med træning regnes også longering og skridtmaskiner." Retningslinjer energy levels Energy level low: mindst træning 3-4 dage om ugen mellem 30-60 minutter pr. dag med 48% skridt, 48% trav og 4% galop Energy level medium: mindst træning 4-5 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 57% trav og 20% galop og/ el. springning Energy level high: mindst træning 5-6 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 39% trav og 38% eller mere galop og/ el. springning. Beregn dit gennemsnitlige daglige arbejde: Step 1: Skriv i 1 uge op hvor mange minutter du skridter, traver og galopere/ springer. Step 2: Del derefter dette tal med antal dage. Det er dit gennemsnitlige daglige arbejde. Step 3: Vælg nu det energi level der passer til dette.  Hvilket produkt passer til hvilken energi? Energy level low: Pavo Condition eller Pavo Nature's Best Energy level medium: Pavo AllSports eller Pavo SportsFit Energy level high: Pavo Performance eller Pavo Ease & Excel Toppings: Pavo TopSport eller Pavo Triple P.  Elektrolytter  En hest sveder faktisk mere end man tror. Den kan ved let motion på en alm. forårs/sommerdag på 20 grader tabe 2-4 liter væske og ved hårdt arbejde helt op til 19 liter væske! Så hvis man forestiller som en normal championats hests dag, som starter tidligt, det er omkring de 20 grader, man køre hen til stævnepladsen i traileren/transporteren også skal den ud i fremmede omgivelser og vise det I har trænet på i et par måneder.  Den vil svede ekstremt! Her er bestemt også et ekstra behov for at erstatte alle de elektrolytter såsom natrium, klorid og kalium den mister. Så hjælp hesten med at bibeholde energien, ved at give elektrolytter inden arbejde – både under træningen op til kvalifikationen, men bestemt også på selve dagen.Pavo anbefaler Pavo E'lyte til hverdag og under lange transport og stævner Pavo ReHydrate. Antioxidanter  Frie radikaler dannes i kroppen under den almindelige forbrænding, under stofskifteprocesser og som følge af miljøpåvirkninger. Antioxidanter er naturlige eller kunstige stoffer, der hjælper med at begrænse de skader, som frie radikaler laver. De forsyner de frie radikaler med et elektron, også undgås at andre mere livsvigtige væv og systemer angribes. Når en hest arbejder har den behov for at kunne neutralisere de her affaldsstoffer som mælkesyre osv. Det kan du hjælpe den ved med produkter der indeholder rigeligt (naturligt)E vitamin og selen.   Vi håber at se dig til finalen på Blue Hors i oktober!    
Læs mere 4m
Foder og træning
Intet kompromis for atleter med ambitioner
Protein er vigtigt til sportshesten Normalt kommer 60-80% af sportshestens næring fra stråfoder. Tendensen er at stråfoder indeholder mindre og mindre energi og protein. Det viser de godt 300 analyser Pavo har fået lavet hvert år, det seneste årti. Hvor meget energi og protein indeholder dit stråfoder? At få lavet stråfoder analyser er bestemt ikke en standard procedure- men det burde det være! Stråfoder er hovedparten af hesten ration, det er vigtigt at vide hvad det indeholder, da vi kun udfra det kan optimere hestens diæt. ”Pavo stråfoder monitoren” viser at hø og wrap gennemsnitligt indeholder 60-70 gram fordøjelig råprotein pr. kilo tørstof. Mange giver typisk 1,5% af hestens vægt i stråfoder- det betyder 9. kg stråfoder. Det giver godt 500 gram protein. Typisk indeholder kraftfoder til sportsheste 10-12% protein. Hvilket betyder, hvis stråfoderet er under 80 gram protein pr. kg, at sportshesten ikke får de 1000-1200 gram protein dagligt som den skal bruge.     Energi-indholdet er ikke meget bedre. De fleste analyser viser under 8.8 Megajoule. Analyser på 6.0 Megajoule, hvilket ikke er usædvanligt, har samme næringsindhold som halm!    For sportsheste er stråfoder med højere energi- og proteinindhold et skridt i den rigtige retning. Men du ved først præcist hvad det indeholder når du får lavet analysen. Bliv ikke forvirret over alle de tal analysen indeholder, send den til Pavo for gratis rådgivning. Mange hesteejere er måske også bange for at hvis analysen fortæller at det er en ringe kvalitet, og at vi anbefaler at afskaffe det og købe nyt, hvilket jo ikke er meningen. Meningen er at finde et kraftfoder der passer til stråfoderet. Næste gang når man køber stråfoder kan man jo så stille krav om analyser. Analyser viser indholdet og indholdet er vel med til at bestemme prisen på stråfoderet. Måske betaler du for meget for dit stråfoder?  Overfodring af kraftfoder er ikke ønskeligt For at opnå ekstra energi og protein kan nogle måske tænke at de bare kan give et par kilo kraftfoder mere. At bare give ekstra kraftfoder har sine ulemper. Kraftfoder indeholder typisk meget korn og derfor meget stivelse.  Stivelse har en negativ effekt på surhedsgraden i mavesæk og tarmene. En overfodring af korn vil skabe overaktivitet i stortarmen, hvilket resultere i at hesten har mindre energi, ja og endda taber sig.      Protein Mange hesteejere er skræmte og nærmest bange for protein. Nogle tror at for meget giver hævelser, hævede ben og endda forfangenhed, men det er typisk sukker og for stivelsesrigt foder der er skyld i det. Tænk på hvor meget protein en alm. hest får af frisk forårsgræs, og det klare dens krop uden problemer. Vi skal ikke være så bange for at hesten får for meget protein, da det vil blive udskilt via urin.   Hestedyrlæge Teun Sterk; Proteiner er nødvendige  ” Det rigtige foder kan gøre en kæmpe forskel i top sport.” Det er den hollandske dyrlæge Teun Sterk ved hesteklinik Bodegraven overbevist om. Specialiseret overvågning af sportsheste er en stor del af hans og hans kollegaers job. De behandler ikke kun heste, men udfører også meget præventivt arbejde. Ikke alle undersøgelser af sportsheste er pga. problemer. For heste der konkurrere på højeste niveau starter overvågningen med at tegne en ”præstations profil” for at følge hestens sundhed. Ved at gøre det opdages små problemer tidligt, før de udvikler sig til skader, som holder hesten ude af konkurrence i længere tid. Hvis hestens præstationer er faldende undersøger vi også hestens diæt. Protein er en vigtig ingrediens. Dyrlæge Sterk:  “Mange sportsheste får ikke nok protein. Grunden til det er at folk ofte ikke ved hvad protein-indholdet i deres stråfoder er. Analyser er derfor nødvendige.” Iflg. Sterk så er det svært at se udefra om hest mangler protein eller ej. ”Nogle gange kan du se at musklerne på overlinjen ikke er nok udviklet eller hesten har svært ved at danne muskler generelt. Om den er for tynd eller tyk har intet med det at gøre. Dårligt, ufordøjeligt hø, giver en fed mave, men intet energi.  Jeg ser tit, specielt ved dressurheste, at de er for fede og har for lidt muskler. Rytteren skal høre alarmklokkerne ringe, hvis hesten ikke har energi nok til træningen, syrer for hurtigt til, og ikke er villig til at arbejde. Det kan allerede starte ved dårlig og irriteret opførsel ved opsadling. At bare give mere alm. kraftfoder eller et tilfældigt tilskudsprodukt, er ikke løsningen.  Giv hesten et fuldstændigt eftersyn, for at finde ud af hvorfor det er sådan. Tilpasning af diæten er en del af den totale fremgangsmåde.”     I samarbejde med Hestedyreklinik Bodegraven har Pavo udviklet produktet Pavo TopSport. Et produkt som gives som tilskud til kraftfoder, for at genoprette proteinbalancen. ”Vi er meget entusiastiske. Det giver muligheden for at nemt justerer og resultatet ses hurtigt. Fordi det gives som tilskud er det også velegnet til heste der er opstaldet, hvor de alle får et basisfoder.” Muskler i stedet for fedt Bliver hestene ikke for fede af foder med endnu mere energi? Ikke hvis de bruger den energi i deres træning. Det er præcist derfor dette foder er til sportsheste. Pavo TopSport er testet igennem et år og hestene blev jævnligt vejet. De blev en smule tungere, men det skyldes at muskulaturen udviklede sig meget. Som resultat af dette, kan de bedre arbejde, hvilket gør dem mindre modtagelige overfor skader. Anna og Pepe på vej mod OL  Efter det uheld Anna Kasprzak havde til EM i Aachen, er de OL-point hun skal ud og hente nu her meget vigtige.  Her er det ekstremt vigtigt at hest og rytter har mulighed for at præsterer optimalt.  Danmarksmesterens hest Donnperignon (Pepe) et godt eksempel på hvordan vi kan sammensætte foderplaner til topheste og mindst justere efter de ændrede behov. Typisk får Pepe en masse stråfoder- ja, nærmest af ædelyst. Af stråfoderet er der taget analyser, så vi kender indholdet præcist. Derudover køre vallakken dagligt på 1,4 kg Pavo SportsFit og 1 kg Pavo TopSport, samt lidt mash og Pavo DailyPlus (lucerne).  Inden og under stævner intensiveres træningen og selvfølgelig gives der mere foder så han dagligt er oppe på 2 kg Pavo SportsFit + overstående. Altså en foderplan med masser af fedt og fibre, som giver Pepe masser af power og udholdenhed. Så tilstrækkelig af den rigtige energi, samt vigtige ingredienser i sportsfoderet som ekstra E-vitamin, selen, magnesium. Og ikke mindst rigeligt proteiner så han kan bibeholde og danne muskler. Yderligere hvis Anna har fornemmelse af at Pepe skal have mere eksplosiv energi, som f.eks. under det hårde program ved DM, tilføre hun ham nogle hundrede gram Pavo Triple P. Tit ses det at sportsheste får store mængder kraftfoder, men som måske ikke er velegnet til det niveau og den disciplin de skal præsterer i. Eksemplet her viser at forholdsvis små mængder af tilpasset foder er tilstrækkeligt til en hest der skal præsterer på øverste hylde. Anna nævner selv et andet eksempel, som hendes unghest den 5-års Romanova (e. Blue Hors Romanov / Danone):   ”Pavo TopSport har haft en enormt god effekt på Romanova som trængte til at få noget fylde på kroppen. Efter 3 måneder med Pavo SportsFit og TopSport så hun rigtig godt ud og begyndte rigtig at sætte muskler.” Anna foresætter: ” Jeg mener at samarbejdet med Pavo har været med til at løfte mig på et højere niveau, og givet mig en masse viden omkring hvad heste generelt har behov for- og hvad hver enkelt hest har behov for. Pavo er gode til at forklare hvad nyeste undersøgelser viser og hvad de forskellige tilskud gør for hesten.  Tit har jeg fået nye heste ind som ikke var særligt flotte i pelsen og så lidt afpillede ud. Jeg ved at det foder, Pavo Sportsfit, som vi bruger i stalden er super, men nogle gange er der brug for lidt ekstra hjælp rent fodermæssigt, og der syntes jeg at Pavo har hjulpet mig rigtig godt. Især det nye foder, Topsport, har for mange af mine heste gjort en forskel. Efter Pepe er begyndt at få Topsport, syntes jeg at jeg kan mærke at han har fået mere kraft når vi træner og på er banen. Han ser fantastisk ud af en hest på 16 år både i muskler og pels. Jeg syntes endda at han har sat endnu mere muskelmasse, selvom han er et sted i sin karriere nu hvor vi skal fokusere mest på vedligehold. Jeg vil over de næste par måneder ride flere stævner på Pepe end jeg gjorde sidste efterår/vinter da jeg skal prøve at kvalificere mig individuelt til OL i Rio. I den periode vil der være brug for helt optimal brændstof for ham, og jeg er overbevist om at kombinationen af Sportsfit og Topsport er den rette opskrift til Pepe´s kraftfoder.“   Pavo TopSport er specielt udviklet til sportsheste. Produktet indeholder 20% kvalitets-protein samt hele 18% olie, samt vitaminer og mineraler til sportsheste. Pavo TopSport er testet og bruges af Anna Kasprzak, Marcus Ehning, Bo Høstrup, Daniëlle Heijkoop, Andreas Künnemann og Michael Jung.          Hvad er protein? Protein er livsnødvendigt for hesten, da det er byggestenen i næsten alle de processer der foregår i kroppen. Det er bygget op af forskelle aminosyrer sammen med non protein nitrogen (NPN), det er det man kalder råprotein. Når man snakker fordøjelig protein er det ca. 93% af råproteinen og hovedsageligt den del der er aminosyrebaseret. Proteinet kan have forskellige sammensætninger af aminosyre og har derfor også forskellig kvalitet alt efter sammensætningen. En høj kvalitet betyder en stor andel af essentielle aminosyre. Det er dem som skal tildeles gennem foderet da hesten ikke selv har mulighed for at danne dem. Det er dog vigtigt at der stadig er den rigtige balance mellem aminosyrerne, da mangel eller lavt indhold af en, kan virke begrænsende på de processer de ellers skulle være en del af. Hvad bruges det til? Protein bruges til stort set alle vedligehold og vækst processer. Det kan være fornyelse af væv og celler når vi snakker vedligehold og dannelse af nyt når der snakkes vækst. Ved vækst er det alt hvad der vokser af muskler, knogler, etc. men også når der skal dannes et helt nyt liv ved fosterdannelse. Efterfølgende skal det også bruges til mælkeproduktion. Derudover spiller protein en rolle i dannelsen af enzymer som er med til at nedbryde hestens føde til næring. Hesten optager ca. 80% af proteinet i kraftfoderet, hvorimod den kun optager ca. 30-45% af proteinet i grovfoderet. Underskud af protein vil medfølge bl.a. tab af huld og muskler og ringe tilvækst ved unge heste. Overskydende protein vil blive udskilt som ammoniak gennem urinen sammen med andre affaldsstoffer.
Læs mere 6m
Foder og sundhed
Sukker og forfangenhed
`The sweet seducer´Af: Jessica Bunjes Mareridtet for mange hesteejere i foråret er forfangenhed. Frygten for, for mange proteiner i foderet afskrækker rigtigt mange. Men protein er ikke årsagen til forfangenhed. Det er resultatet af en undersøgelse lavet af den australske professor Christopher Pollitt ( Queensland Universitet): ”Sukker er hovedårsagen til forfangenhed” ” Det anslåede forhold mellem forfangenhed og proteiner er nemt at forklare, da sygdommen kommer oftest om foråret, når græsset gror og indeholder masser af protein”, siger Dyrlæge Leendert Jan Hofland, medlem af Pavo Grooming Team. Dette er et team af eksperter, som giver gratis råd til hesteejere på www.pavo.net. ”Ifølge de seneste undersøgelser er hovedårsagen til forfangenhed i foråret komplekst sukker, kaldet fruktan, som er produceret af græs”, siger Vincent Hinnen, som også er medlem af Pavo Grooming Team. Han referere til undersøgelserne fra den australske professor Christopher Pollitt. Fruktan forårsager forfangenhed Det komplekse sukker fruktan, er produceret i græsset gennem indflydelse af sollys gennem fotosyntesen ( græsset stofskifte). Der er en byggesten og bliver brugt som et midlertidigt lager af energi, produceret af fotosyntesen og ikke direkte brugt til at få græsset til at vokse. Mængden af produceret energi afhænger af mange faktorer. Blandt dem, sollyset intensivitet, temperaturen og typen af græs: Meget sollys og varme betyder stærk vækst med lav lavt indhold af fruktan. Sol og kulde giver et højt niveau af fotosyntese og lille vækst, og resultere i store mængder (90%) energi lagret som fruktan og kulhydrater ( stivelse). Hesten som diabetiker Fruktan indholdet i græs ændres meget: Ved kold og solskin er indholdet 200 gange højere, end hvis det er varmt, overskyet eller regnvejr. Vincent Hinnen advarer: ”Du kan forvente det højeste indhold fruktan , når det er solrigt og frost, når det om natten er under 5 grader, når markene ikke er gødet eller når det er ekstremt tørt. I modsætning er et stort indtag af protein ikke et problem”. Dyrlæge Hofland udtaler: Hesten kan godt tåle et midlertidig højt indtag af protein. Især hvis den er vænnet til det gradvist”.  En gentagne indtag af sukker er dårligt for heste, som det er for personer der har diabetes. ”Blodsukkeret øges kraftigt når hesten spiser meget græs med højt sukker-indhold om foråret. Hestens krop kan ikke klare det” udtaler Vincent Hinnen ” Også tarmfloraen i stortarmen kan ikke bearbejde sådan et højt koncentrat af fruktan” Hoflands tilføjer: Kraftfoder der indeholder meget sukker og kulhydrater, eller foder med meget byg og majs kan ikke fordøjes i tyndtarmene. Som resultat fordøjes de i stortarmen” Vincent Hinnen foresætter: ”Processen er således - nu mere ufordøjet foder der kommer i stortarmen , som er beboet af bakterier som ikke kan fordøje korn og kulhydrater. På grund af overskydende kulhydrater, formere de relevante bakterier sig eksplosivt og producere mælkesyre som et biprodukt. Mælkesyren reducerer ph-værdien i stortarmen fra 7 (neutral) til en værdi på omkring 6. Dette dræber bakterierne, som normalt fordøjer grovfoderet og dette producere gift, kaldet endotoxins. Dette skader liningen og væggene i tarmene og giften kommer i blodbanerne. Dette gør at hele systemet bliver forgiftet, inkluderet hoverne, hvilket resulteret i betændelse i hoven. Dette giver den smertefulde løsgørelse af hovbenet. Med andre ord: hesten er forfangen! ”   Det rigtige græs Marker sået med rajgræs er ikke ideel til heste, fordi græsset produceres mange blade, som kan producere meget fruktan. I områder hvor heste altid har gået er det anderledes . I naturen, spiser hesten forskellige typer græs, græsningen er fordelt over hele dagen og der er mindre græs pr. kvadratmeter. I dag ved hestehold, spiser hesten færre gange og i større mængder” siger Vincent Hinnen. ”Hesteejere skal så forskellige typer af græs med lavt sukkerindhold.” råde han. Fodereksperten siger at ideen med at folde med meget og højt græs er farligere end afgnavede folde er nonsens. De små totter kan indeholder store mængder fruktan. På den anden side er der mindre græs, så hesten vil spise mindre hvilket reducerer chancen for forfangenhed. Hans generelle råd er: Om foråret, begræns hestens tid på græs, eller reducer området den græsser på eller luk den på en lille fold med intet eller meget lidt græs. Husk i de tilfælde at hesten skal have stråfoder på fold. Men vær ekstra på vagt med heste der har været forfangne før, da stråfoder også indeholder fruktan. Forebyg forfangenhed Stråfoder skal være en væsentlig del af hestens diæt. Den eneste måde at være sikker på med kraftfoder er at bruge expanderet piller eller poppet müesli. På den måde fordøjes de behandlede kulhydrater rigtigt. Vincent Hinnen tilføjer: ”Heste der er i farezonen for forfangenhed må ikke få korn, som byg eller majs, fordi kun 30% af kulhydraterne fordøjes. Hvis du insistere på at fodre med korn, så brug havre, da der fordøjes 80% af det”. Han råder til efter en kold nat, at kun lukke hestene på græs om eftermiddagen. Og gød markene tidligt på året, med komposteret møg. Møget indeholder fosfor , nitrogen og kalium, hvilket reduceret sukkeret. Den mest vigtige grund til at gøde er få græsset til at gro. Hvis det ikke gror, bliver fruktan ikke til energi og bliver i græsset.  
Læs mere 3m
Foder og sundhed
Hvordan spiser din hest?
Alle heste har deres egen spise-vaner. Nogle nyder virkeligt deres foder og er helt afslappet når de spiser. Andre sparker til boks-væggene, bare naboen bare kigger deres retning. I de tilfælde hvor din hest har en usædvanlig spise-vane, vil du sikkert gerne kende grunden til dette. De mest almindelige uønskede spise-vaner er beskrevet herunder. Forslugenhed Nogle heste nærmest sluger deres foder. Det kan have en af følgende årsager. Forslugenhed er en del af hestens karakter eller hesten har udviklet ”feed anger”. På grund af ”feed anger” tror hesten at den skal skynde sig at spise så hurtigt som muligt, ellers vil naboen spise det hele. Forslugenhed betyder dårlig tygning, lidt spyt, og følgende dårlig fordøjelse og derfor risiko for gas-kolik eller kolik pga. forstoppelse af tarmene. Hvad kan du gøre for at forbedre uvanerne? Vær meget opmærksom på strukturen i kraftfoderet, din hest vil tygge bedre og længere på en müesli med meget struktur. Med struktur menes foder med mange fibre, f.eks. lucerne eller den urgamle kornsort spelt. Hvis du foretrækker foderpiller, giver en 8 mm piller mere tyggetid end mindre piller. Bland foderet op med Pavo DailyPlus og din hest vil bruge 3 gange mere tid på sitne måltider. Giv flere små portioner, fordelt udover hele dagen. Put et par sten ( afrundede) i krybben, det vil hjælpe hesten til at spise langsommere. Brug ikke slikkesten til dette formål. Expanderet kraftfoder er på en måde mekanisk for-tygget på fabrikken, hvilket gør det mere egnet til disse heste. Det reducere chancerne for kolik. Kræsne heste Nogle heste er meget kræsne og sortere foderet. Det kan have forskellige årsager. Måske er indholdet i foderet ændret, kvaliteten er dårlig eller det er for gammelt. Selvfølgelig er det også heste der bare er kræsne og ikke kan lide alt hvad du giver den. Hvad kan du gøre ved dette? Kontroller om foderet er i orden. Er det tørt, og dufter det godt og friskt? Eller er det lidt klæbrigt og lugter lidt dårligt? Hvis du ikke opbevare foderet i en tønde el. lignende med låg, så se om der er nogle efterladenskaber fra mus osv. Det smager bestemt ikke godt. Smagfuldt foder er meget vigtigt. Mange heste elsker foder der indeholder små mængder melasse ( klik her for artikler om plus og minus ved melasse). Hvis du ikke ønsker at fodre med melasse, så giv lidt reven æble ovenpå foderet. Skift ikke foder tit, det er ikke godt for hestens fordøjelses-system. Find et basis-foder og tilføj lucerne og giv noget Slobber engang imellem. Nogle heste skal vænne sig til smagen af et nyt foder. Så forsæt i en periode og hvis det ikke forbedres, så skift til et andet foder. Heste der sviner Hvis hesten sviner meget når den spiser er det tit en indikator på at der er problemer med tænderne.  Hvis det er tilfældet kan du se våde ”bolde” af stråfoder i og ved siden af krybben.  En anden grund kan være smagen af foderet. Nogle heste har en meget specifik smag. Du kan også have en rastløs spiser, som kaster deres foder ud af krybben, eller endnu værre ødelægger hele krybben. Grunden kan være stressede omgivelser. Måske kommer hesten ikke så godt ud af det med sin nabo og det gør den rastløs. Hvad kan du gøre ved det problem? Check munden og tænder for kroge, betændte gummer eller løse tænder. Måske skifter din hest tænder? Hvis du har en mistanke at der er problemer med tænderne, så kontakt en dyrlæge og få dem til at checke dem. Bland foderet med lidt lucerne, så du får den til at tygge ordentligt. Giv hesten varm Slobber i ny og næ, det elsker de fleste heste. Hvis heste er rastløs, spiller og sviner med foderet, så skab en roligere atmosfære omkring den ved måltiderne. Sluk radioen, undgå folk der går forbi boksen osv. osv. Prøv at flytte den til anden stald med en anden nabo og se om det forbedre situationen. Krybben kan også være et problem hvis den er for lille. Så sørg for at krybben eller foderspand er stor nok. Heste hader en lille krybbe el. spand at spise fra.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Melasse i hestefoder, fordele og ulemper
Hvad er melasse? Melasse ligner gylden sirup. Det er overskud fra sukkerproduktion fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør. Melasse er meget brugt i hestefoder og har både fordele og ulemper. Fordelen ved melasse Melasse indeholder 50% sukker. Da heste har en sød tand, er foder med lidt melasse meget smagfuldt. Sukkeret i melassen er en direkte energi kilde af såkaldt ”hurtige energi” til heste. Hvis du arbejder meget med din hest, er det nødvendigt at inkludere sukker i kraftfoderet, som en kilde til energi. Derfor er der ofte melasse i hestefoder. Yderligere er melasse en god kilde af kalium. Kalium sørger for vandoptagelse af organerne, knogler og muskler. Slutteligt, på grund af sirup konsistensen er melasse perfekt i produktionen af piller, samt til mikse i og holde sammen på müeslien. Ulemperne ved melasse Melasse er ikke egnet som energikilde til heste der har eller er i farezonen for forfangenhed. De sidste undersøgelser viser at for meget sukker i hesten foder ( stråfoder, især græs, men også i kraftfoderet) er synderne mht. til forfangenhed. Hvis din hest er i risikogruppen for forfangenhed skal du kigge efter kraftfoder uden sukker eller giv slet intet kraftfoder, men Pavo SummerFit dagligt så hesten dækkes ind med de vitaminer og mineraler den har behov for. Hvis en hest får et sukkerrigt foder i kombination med kun lidt eller intet arbejde, er der en meget større chance for mælkesyre og azeturia. Melasse i Pavo produkter er mellem 0% og 7%. Hvis du kigger efter melassefri produkter så vælg Pavo Nature’s Best eller Pavo SportsFit, som er helt uden melasse.  
Læs mere 0m
Foder og sundhed
Protein og sukker i hestefoder
Som hesteejere vil du gerne kende mængden af næringsstoffer din hest får. En velbalanceret diæt er vigtig for at holde din hest sund. Protein og sukker specielt skal have noget opmærksomhed. Pavo Grooming Team får mange spørgsmål om mængder af protein og sukker i foderet. For at give lidt hjælp har vi sammensat nogle tabeller. Heste der græsser meget bliver ofte for tykke hurtigt. Hvordan kan du forhindre det? Ved at give mindre kraftfoder? I den situation, hvad med vitaminer og mineraler? En løsning er at give SummerFit. Med en kage hver dag giver du din hest alt den behøver dagligt uden proteiner og sukker. Hvor meget protein og sukker får min hest med forskellige typer foder? Se på sidste række i tabellen. Du kan se at mængden af protein og sukker i en Pavo SummerFit ser højt ud, men hesten optager det langsomt. En kage indeholder de samme mængder af vitaminer og mineraler som 1,5 kg kraftfoder.   tørstof %   % protein   % sukker   Vægt dagligt   protein i gram   sukker i gram   SummerFit   88 11,9   8   170 gram   18   12   Alm. piller   88 10,8   6,8   1,5 kg   143   90   Græs   16   25,8   11   15 kg ( 3 timer)   619   264   Hø   86   10,1   5,1   6 kg   521   263   Wrap   60 11,4   9,3   6 kg   410   335   Så hvis din hest får en SummerFit i stedet for 1,5 kg kraftfoder, får den kun 125 gram protein og 78 gram sukker om dagen. Det er en reducering på 11% protein og 15% sukker dagligt med 6 kg hø og 3 timer græsning. SummerFit: I en diæt med 8 timers græsning og en SummerFit kage: Mængden af protein din hest får er kun 1% (18 gram) af det totale proteinindhold ( 1688 gram). Sukkerindholdet i en SummerFit er kun 1,5% (12 gram) af den totale mængde sukker ( 716 gram) I en diæt med 3 timers græsning og 6 kg. hø:   protein   sukker   3 timers græsning + 6 kg. hø   1140 gram   527 gram   forskel i 1 SummerFit i stedet for kraftfoder   125 gram   78 gram   Forskel i %   11%   15% Hvis du har nogen spørgsmål efter du har læst denne artikel, så spørg Pavo Grooming Team  
Læs mere 1m
Foder og sundhed
Naturlig ædeadfærd
Måden hesten spiser på i naturen og dens omgivelser bestemmer dens opførsel. Vores heste kan ikke selv bestemme hvad de vil på bestemte tidspunkter. Hesten kan ikke selv bestemme hvornår den spiser, bevæger sig, sover og leger med andre heste. Spisevaner hos heste på stald er meget forskellige fra heste der lukkes ud hele dagen. Hvordan er hestens naturlige spisevaner? I naturen strejfer, leder efter føde og dækker distancer på 5-12 km. hver dag. Mens de går omkring, tager de en mundfuld græs nu og her. Kig på en hest på en fold. Du vil se den gå og spise samtidigt. Der er nøjagtigt hestens naturlige spisevane. Heste fordøjelsessystem er designet til det. Hesten kan ikke engang spise store mængder fordi deres mavesæk kun kan indeholde meget lidt foder. Mavesækken indeholder syre. Mavesyren forbedre fordøjelsen og fjerner skadelige ting. Syren produceres konstant, det er nødvendigt for fordøjelsen, men samtidigt skadeligt for mavesækken.  Mavesyren neutraliseres af ingredienser i spyt. I naturen spiser hesten lidt hele dagen, så der er et konstant flow af spyt der kommer til maven. Det giver en perfekt balance mellem mavesyren og det neutraliserende spyt. I naturen producere hesten hele 40-60 liter spyt i døgnet! Stråfoder er et sundt tyggegummi En stor forskel mellem heste og mennesker er at hesten kun producere spyt når den tygger. Vi producere spyt hele dagen lang. Derfor er det vigtigt at heste tygge så lang tid som muligt. Det resultere i at spyttet blandes i foderet og gør det mere flydende. Denne flydende masse kommer igennem fordøjelsessystemet meget nemmere. Konklusion: meget tyggetid betyder god fordøjelse og reducere chancen for fordøjelses problemer som kolik. Hvordan kan du stimulere en hest til at tygge mere og længere? Tyggetiden afhænger hovedsagligt af strukturen i foderet og volumen. Sammenlign strukturrigt foder, som hø og wrap med kraftfoderet. For at spiser 1 kg. hø skal hesten tygge i omkring 40 minutter, men ved 1 kg. kraftfoder tager det kun 10 minutter. Det betyder at hesten producere 3-4 gange så meget spyt ved stråfoder end kraftfoder. Fodring i stald Heste der ikke tygger nok får kun lidt spyt og meget syre i maven. Syren angriber mavesækkens sider og kan give mavesår. Disse mavesår er smertefulde for hesten og den vil prøve at producere spyt. En af måderne er når den sluger luft. Hvordan undgår man dette problem? Giv hesten mere og stimuler den til at tygge mere ved at blande stråfoder ( 2 håndfulde Pavo DailyPlus) i kraftfoder. Vinterfolde Om vinteren lukkes hesten nogen gange ud på folde uden noget græs. For hesten ser det ud som en sandbane med hegn. Det er intet at lave og spise udover hegnet selv. Lig stråfoder ud i forskellige stakke og du øjeblikkelig se din hest gå rundt og spise. Det er en meget bedre og naturlig opførsel end at spise af hegnet! Strøelse Undersøgelser viser at en hest på spåner keder sig efter 2 timer. Med halm øges dette tidspunkt til 13 timer, da hesten spiser, undersøger og leger med halmen. Det er meget bedre for heste der skal stå i deres bokse meget eller hele dagen. Det er en skam at nogle få heste æder deres strøelse indtil der intet er tilbage. I de tilfælde kan man prøve andet strøelse, men du skal give samme mængde stråfoder for at holde hesten beskæftiget. Længere tyggetid ved kraftfoder Du kan også forlænge tyggetiden når der gives kraftfoder. Struktur og mængde tvinger en hest til at tygge længere. Det er derfor Pavo Nature’s Best er blevet udviklet. Denne müesli indeholder ekstra struktur i kraft af hakket lucerne, spelt (inkl. dets skal) og poppet korn. Poppet korn øger volumen pr. kilo to gange. Med denne kombination øges din hests tyggetiden dobbelt i forhold til alm. standard kraftfoder.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Sukker i hestefoder
Hesten er planteæder. Planter kan producere glukose ( druesukker) ved hjælp af sollys. Planten opbevare sukkeret i en presset form i frøene eller rødderne som stivelse. Sukker som energikilde Alle ved at sukker giver energi. Det er en mindre kendt kendsgerning at det også er vigtigt for den korrekte funktion af hjernen og nervesystemet. Når en hest får stivelse, skal det transformeres tilbage til sukker før det kan anvendes til energikilde. Heldigvis er heste i stand til at gøre dette og det er derfor vi kan give dem korn, hvilket indeholder meget stivelse, som energikilde. Sukker og stivelse kan fordøjes hurtigt, men det er risiko for at hesten får for meget hvilket kan give problemer i tarmene. Det mildeste problem kan give diare, men alvorligere tilfælde kan det give ( gas) kolik. Sukker behov Der er ingen norm for hvor meget sukker og stivelse en hest har behov for. Det afhænger nemlig af hvor meget hesten arbejder og mængden af energi der bliver brugt. En hest der arbejder hårdt tillades en mængde af sukker, så længe det er balanceret med den mængde energi den brænder af ved arbejdet. Meget hestefoder indeholder sukker i form af melasse. Heste elsker melasse og konsistensen gør også at man bruge i produktionen af piller. Nu til dags er der mange müeslier ( blandinger) uden tilsat melasse. Eksempelvis er Pavo Nature’s Best og Pavo Cerevit uden melasse. Som tommelfingerregel skal man altid huske aldrig at give mere end 1,5 kg. kraftfoder pr. måltid. Sukker og forfangenhed Førhen troede folk at forfangenhed skyldes for meget protein. I dag ved vi at det er fruktan, en type sukker som findes i græsset, som laver skaden. Mængden af fruktan er højest når vejret er koldt eller varmt. Under disse omstændigheder skal du være meget opmærksom på at din hest ikke får for meget sukker. Forfangenhed kan også opstå når heste der normalt laver meget arbejde og derfor får meget kvalitetsfoder, pludselig står stille, men foresætter med samme mængder. Du skal altid reducere mængden af kraftfoder, når hesten står stille.  
Læs mere 1m
Foder og avl
Meget bevægelse gør tidlige fødte føl stærke
Sæsonens første føl fødes allerede i februar/marts og nogen endda tidligere. Tidlige fødte føl vil være vel udviklede når kåringerne starter. Det er derfor at mange avlere er glade for sådan et tidligt født føl. Men der er også en negativ side: I løbet af de første måneder sker udviklingen knogler og brusk og kvaliteten af knoglerne grundligges. Udover korrekt fodring, er tilstrækkeligt bevægelse nødvendig for en sund udvikling af knoglestrukturen. Markus Riemsa fra Drenthe (NL) er entusiastisk avler og er stolt over at have et tidligt føl; sort med hvid blis og med en fremragende bevægelse. Riesma vil give dette dressuremne de bedste muligheder for en god udvikling. ” Problemet med et så tidligt født føl, er at det ikke kan lukkes på fold med det samme. Jeg ved at bevægelse er vigtig, så hver eftermiddag kommer han i ridehallen. Mit spørgsmål er hvor meget bevægelse er nødvendigt? Og hvad skal jeg fodre min hoppe med, når hun ikke går ude på græs?” Tidlige fødte føl viser oftere forekomster af OC(D) Med de to spørgsmål berøre Riemsa kernen af problemer med tidlige føl. Desværre sker det ofte at disse føl ikke får meget bevægelse og er overfodret. En af de negative resultater er en øget risiko for OC(D). Vincent Hinnen, medlem af Pavo Gromming Team©, forklarer: ” Nye test fra Hannover viser at tidligt fødte føl ( fra før 31 marts) viser oftere forekomster af OC(D) end senere fødte føl. Grunden er at knogle udviklingen de første måneder er dynamisk, det er levende væv og kan reparer sig selv. For at stimulere denne udvikling er bevægelse meget vigtigt. Bevægelsen øger blodstrømmen og knoglerne vokser stærkere, hvis føllet ligger vægt på sine ben. I bedste fald får tidligt fødte føl, kun få timer fri bevægelse dagligt. Det er ikke tilstrækkeligt i det lange løb. En dyrlæge fortalte mig engang: Når et føl falder på græsmarken vil det ikke skade sig selv. Et føl født i maj kan komme på fold fra dag 1 og løbe rundt og lege hele dagen. Det giver dem en godt start i forhold til de andre føl”. Diegivende hopper er en top performer Udover bevægelse, spiller foder en vigtig rolle i kampen mod OC/OCD. ” To vigtige punkter: Den rigtige mængde og rigtige balance. Hvis ejeren er overforsigtig kan det ske at det unge føl får for meget foder. Resultatet er overvægt og det giver for meget belastning på ben osv. Det er meget skadeligt for udviklingen af knoglerne, som undersøgelsen i Hannover indikere. Den viser en negativ sammenhæng mellem et overskud af kulhydrater og kvaliteten af brusk. ” forklare Hinnen. Som allerede nævnt, så er det ikke kun mængden af foder, men også den rigtige sammensætning der er vigtig. Hinnen foresætter: ” Hoppe og føl kan ikke komme ud, så de er afhængige af stråfoder og kraftfoder. Til hoppen skal der specielt hoppefoder til, som indeholder tilstrækkeligt med proteiner, energi og allervigtigst mineraler. Mælkeproduktionen ved de 2-4 måneder er på 18-25 liter pr. døgn. Så en avlshoppe ” arbejder” som en top sportshest! Ligeså snart føllet er villig til at spise, rådes der til at give specielt følfoder. Sammensætningen af dette foder skal tage hensyn til fordøjelsen og den rigtige ration af mineraler og sporeelementer. Ikke for meget kalcium, og rigelig mængde fosfor, magnesium og kobber. Ekstra kobber er især vigtigt da det hjælper til styrkelse og heling af brusk. Unge føl behøver meget kobber. Pavo Podo Start er velbalanceret med den rigtige balance mellem mineralerne. Forstyr ikke den balance, eksempelvis med ekstra kalcium i form af kalk eller kridt. ” Den vigtig bevægelse Fred Van Straaten fra Den Ham (NL) kender problemerne med tidlige fødte føl og bekræfter ordene fra Vincent Hinnen. Van Straaten er en anerkendt avler af flere internationale springheste. Dette år forventer han igen omkring 20 føl. 3 er allerede født. ” De tidligt fødte får ekstra opmærksomhed. De er opstaldet i store lader hvor der er masser af plads til at bevæge sig på. Vi lader dem også gå løse i ridehallen. Når vejret er godt lukkes de ud. Da disse føl er vant til at kunne bevæge sig frit, bliver de ikke vilde når de kommer ud. Det forhindre skader og sygdom. ” Van Straaten foresætter:” Vi fodre hopperne med foder af høj kvalitet. Føllene får følfoder, der er specielt udviklet til denne periode. Vi oplever ikke føllene bliver for fede, men der er sandsynligvis også fordi de bevæger sig meget omkring og får deres vigtige motion og bevægelse. På den måde ligger du det vigtige fundament for fremtiden. Vi har ingen problemer med disse føl”, siger Van Straaten. Det rigtige foder og rigeligt bevægelse er vigtigt for udviklingen af sunde knogler og brusk hos unge føl.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Hjælp - min hest er for tynd
Heste der er for tynde Pavo Grooming Team modtager mange spørgsmål om råd og hjælp til fodring af tynde heste. Vi vil prøve at gennemgå nogle gode råd her i denne artikel, der kan hjælpe med at bedømme foder til tynd hest. Hvorfor er min hest tynd? Først og fremmest kan man kigge på årstiden. Mange heste taber sig om vinteren. Det kan skyldes f.eks. en ormeinfektion, tandproblemer, stress eller smerte. Du skal ringe til dyrlægen, hvis din hest taber sig meget hurtigt. Hvis hesten ikke fejler nogle af de nævnte problemer, kan vægttabet skyldes ukorrekt fodring. Hvis du har en sund hest, som gerne må blive lidt rundere, så kig først hvor hesten er tynd, før du begynder at justere foderet. Generelt er der to områder hvor din hest kan virke for tynd, og disse to områder skal gribes forskelligt an med fodring. De to områder er: Overlinien Flankerne Foder til tynd hest De følgende afsnit beskriver hvordan du kan fodre din hest ud fra de områder, hvor hesten virker tynd. Der er taget udgangspunkt i, at hesten er fodret forkert og ikke fejler nogle sygdomme der kan påvirke vægten. Hvad kan du gøre for forbedre overlinien? Overlinien inkluderer nakken, skuldre, hofter, ribben og bagparti. Dette er områder, hvor det er nemt for hesten at lagre fedt. Fordelingen af fedtet er aldrig ens, så det er muligt, at hofterne er tynde, mens nakken stadig ser fin ud. Vægttab på overlinien betyder, at hesten allerede har brugt sine reserver i noget tid, da den ikke har fået nok energi og protein i foderet. Løsningen du leder efter er et øget indhold af energi i foderet. Hvis musklerne også er reduceret, skal du tjekke indholdet af protein. Dette er sandsynligvis for lavt. Kig også på stråfoderet, som hø og wrap. Hvis stråfoderet har en gul eller gul/brun farve, så er næringsindholdet på den lave side. Vær opmærksom på at over 60% af hestens foder består af stråfoder. Så stråfoderet har en stor indflydelse af hvordan din hest ser ud. Brug tid på at undersøge foderværdien og kvaliteten af dit stråfoder. Hvis du virkelig vil gøre det bedste for din hest, så få dit stråfoder analyseret. Så ved du nøjagtigt hvad du foder din hest med, og hvordan du får det optimale forhold sammen med dit kraftfoder. Det er altid at foretrække en god kvalitet stråfoder end at øge mængden af kraftfoder! Normalt tror folk, at wrap har et større indhold af protein. Men nu til dags har wrap omkring de samme næringsværdier som hø (målt som en tør masse), kun vandindholdet er anderledes. Det er en skam, at mange tror wrap indeholder mere energi og proteiner og derfor giver mindre mængder. Det er en stor fejltagelse. Du skal altså give mere wrap end hø, da det indeholder større mængder af vand. En simpel måde at øge mængden af energi vil være at give 1-1,5 kg mere kraftfoder. Men der er et bedre alternativ. Giv ikke mere, men et andet foder. Erstat dit nuværende kraftfoder med et der indeholder mere energi og protein, men som stadigt er nemt for hesten at fordøje. Det kunne f.eks. være: For mere på overlinien, men ikke muskler: tilføj Pavo Kruidenmelange eller Pavo Energy-Control For mere på overlinien og muskler, imens hesten udføre det samme arbejde: Ekstra behov for protein af høj kvalitet: Tilføj Pavo Podo Grow eller Pavo Podo Lac,  Vær opmærksom på mængden af kraftfoder. Giv absolut ikke mere end 1 kg. pr. 100 kg. legemsvægt. Så en hest der vejer 600 kg ( omkring 162 cm i stangmål) er tilladt maksimalt 6 kg kraftfoder om dagen, fordelt udover min. 3 måltider. Kroppen kan ikke omsætte mere kraftfoder og for meget kan resultere i seriøse mave problemer. Vær opmærksom på mængden af kraftfoder. Giv absolut ikke mere end 1 kg. pr. 100 kg. legemsvægt. Så en hest der vejer 600 kg (omkring 162 cm i stangmål) er tilladt maksimalt 6 kg kraftfoder om dagen, fordelt på minimum 3 måltider. Kroppen kan ikke omsætte mere kraftfoder og for meget kan resultere i seriøse mave problemer. Hvad kan du gøre hvis flankerne på din hest er for markerede? Rundingen af maven er som regel bestemt af indvoldene. Her bliver fibrene fra stråfoderet opsamlet. Så en hest med markerede flanker har en reduceret volume i fordøjelseskanalen. Hvis man ved det, er det nemt at finde en løsning på det problem: Giv mere stråfoder. Men husk også at veje de mængder af stråfoder du giver, så hesten ikke får for meget. Vigtig information angående fodersammensætninger Pavo Grooming Team og vores konsulenter modtager en masse spørgsmål om korrekte fodersammensætninger. Mange hesteejere virker ikke til at kende det nøjagtige indhold af energi og protein i deres stråfoder eller hvor meget det de giver vejer. Det er meget vigtigt at kende vægten og tørstofindholdet i dit stråfoder, da de råd vi giver er baseret på tørstofindholdet af stråfoderet. Derfor er det også nødvendigt at huske, at wrap indeholder mere vand end hø gør, og derfor gives større mængder. Værdien af næringsindholdet i stråfoderet er bestemt af kunstgødningen, typen af græs og tidspunktet hvor græsset bliver høstet. Det er også brugbart at vide at over de senere år, indeholder stråfoder mindre og mindre energi og protein, på grund af at der bruges mindre kunstgødning og forskellige græs-sorter blandes, som er mere egnet til heste, bruges til at så i hestefoldene. Og hvis du vil vide hvor meget en sektion hø vejer, så vej en balle hø. De vejer normalt 15-18 kg. Så når du har fået en foderplan til hest af Grooming Team, og vi råder dig til at give f.eks. 6 kg hø, ved du det er en 1/3 balle. Derudover, så husk at: 6 kg. hø pr. dag betyder, at det skal den have udover det græs og halm den spiser. Kontakt Pavo hestefoder på 74 83 39 01 eller på radgivning@pavo.dk hvis du skulle have yderlig spørgsmål om foder til tynd hest.
Læs mere 3m
Foder og træning
Om hurtig og langsom energi
I hestesport er der forskellige discipliner. I dressuren er disciplin, tålmodighed og udholdenhed det ønskede. På springbanen er det andre ting der gør sig gældende, da det er eksplosiv energi man her ønsker og springhestene har kort tid til at yde det maksimale. Vi snakker hovedsagligt om hurtig eller langsom energi. Men hvad er det helt nøjagtigt? I princippet er det lige til: En hest har 3 forskellige muskeltyper: Type 1, Type 2 a og Type 2 b. Type 1 muskler har følgende kendetegn: · Trækker sig langsomt sammen · Bruger meget ilt · Holder længe under arbejde · Forbrænder før alt andet fedtsyre · Er omgivet af fedtstof til muliggørelse af transport af fedt som brændstof til musklerne. Disse muskler er godt egnede til arbejde, som kræver udholdenhed. Type 2 b muskler har andre kendetegn: · Kan hurtigt trække sig sammen · Kan arbejde med og uden ilt · Forbrænder glukose (sukker) · Kan have reservepakke af glukose i musklerne i form af glykogen Disse muskler er mest egnet til arbejde der kræver hurtighed ( sprint). Type 2 a musklerne har lidt af begge de to andres egenskaber. Derfor nævner vi dem ikke nærmere...  Som brændstof til arbejde bruger en hest mange forskellige energikilder. De to vigtigste er olie/fedt og sukker/stivelse. Sukker/stivelse har følgende kendetegn: · Stivelse er forbindelse af mange sukkermolekyler, der under væskefratagelse presses sammen. · Sukker er ganske enkelt molekyler der nemt skilles ad. · Sukker er derfor hurtigt til rådighed for at musklerne kan optage dette. · Ved forbrænding af glukose bliver affaldsstoffer frigivet, som igen må neutraliseres (af selen og E vitamin). Dette sker ved forbrænding uden ilt. Olie/fedt har følgende kendetegn: · Olie og fedt spaltes/udvindes gennem fedtsyre. · Det er mere langsomt at udvinde olien fra fedtsyren ( i forhold til sukker). · Derfor vare det længere tid inden energien er tilgængelig. · Fedtsyre levere om mod 3 x mere energi end sukker. · Ved forbrænding af fedtsyren frigøres der ingen skadelige affaldsstoffer ( derfor kommer der heller ingen muskelsmerter), derfor er det en ”god energikilde”. Hvad betyder det i praksis? Når du sammenligner fordele og ulemper er der ingen tvivl om at olie er det bedste brændstof til langsomme sammentrækkende muskler. Til udholdenheds-discipliner er dette nødvendigt og derfor skal du til eksempelvis dressurheste bruge foder med relativt meget olie i. Det leverer meget energi og din hest kan arbejde i lang tid. Det er dog også sådan at din hest hurtigere bliver tyk, hvis du giver mere end den behøver til arbejdet. Det bedste brændstof til de hurtige sammentrækkende muskler er sukker/stivelse. Derfor er foder med relativt højt indhold af sukker og stivelse meget velegnet til eksplosive discipliner som springning og travløb. Men giv ikke din hest foder med meget indhold af sukker og stivelse uden grund. Det er fornuftigt når hesten arbejder, og ligesom sportsfolk har sportsheste et sukkerbehov, men for meget sukker kan bringe kroppen i uorden og sågar glukoseintolerance og/ eller insulinresistens også som man kender det hos mennesker diabetes. Forklaring af havre-effekten Man høre altid at heste bliver varme og skøre af havre. Nu, hvor du ved hvordan musklerne arbejder, er denne del nemmere at forholde sig til. Havre består af meget stivelse: Det bliver til sukker, som er hurtigt til rådighed til hurtigt arbejdende muskler. En hest, som arbejder hårdt bruger også denne energi. Hvordan kan det så være at nogle heste bliver meget varme og ændrer adfærd af ganske lidt havre? Sukker/stivelse står bag produktion af stoffet Serotonin, igennem en hurtig stigning i blodsukkerindholdet. Serotonin er også kendt som ”lykkehormonet”, det kommer for eksempel også ved mennesker når vi spiser meget chokolade. Vi kalder der lykkehormonet da det får os til at føle som vi kan besejre hele verdenen - i en kort periode. På heste virker det også sådan. Havre stimulere produktionen af serotonin og får din hest til at føle sig fuld af energi. Der nu engang sådan at denne reaktion er individuel og meget forskellig. Ikke alle heste reagere lige voldsomt. Reagere din hest meget på havre, så Pavo Nature’s Best eller Pavo Condition eXtra meget velegnet til din hest. De er 100% havrefri.  
Læs mere 2m
Foder og avl
Hestefoderets effekt på fertiliteten
Der er generelt (for) lidt videnskabelig forskning på foderets indflydelse på fertilitet. Vores avlssortiment Podo er bla. baseret på flere undersøgelser og vores kunders erfaringer. Energi (kulhydrater, olier / fedt) Mængde og type af energi, påvirker hormoner, og derfor ægløsning (påvirker FSH, LH, insulin produktion): Ved goldhoppe: Overvægtige og for fede hopper har i særdeleshed fertilitetsproblemer. Ved goldhoppe: For tynde og mager hopper (negativ energibalance) er mindre frugtbare. Kraftigt vægttabt eller forøgelse under graviditet er ikke tilrådeligt. Drægtig hoppe: I løbet af graviditeten, bør en hoppe ikke være for fed. Det fødte føl får for meget fed mælk og vokser hurtigere. Dette er ugunstigt for kvaliteten af knoglerne. I diegivningsperiode er det ikke ønskeligt med for meget overvægt. Fede hopper giver tit fed mælk og eventuelt overvægtige føl. Dette er igen ugunstigt for optimal knoglevækst Protein kvalitet: Mængde af protein og proteinkvaliteten påvirker ægløsning (LH, FSH) på hoppen. Ved goldhopper: Flere essentielle aminosyrer styrker frugtbarhed. For lidt af essentielle aminosyrer nedsat mængden af follikler Drægtige hopper i de sidste 3 måneder af graviditeten: ekstra (væsentlige) aminosyrer er nødvendige for korrekt udviklingen af føllet. Under diegivning vil en mangel på protein fører til reduceret mælkeproduktion. Vitaminer Beta-caroten (eller pro-vitamin A). Ved goldhopper: beta-carotin har en positiv effekt på fertiliteten (forskningssamarbejde Pavo). Med beta-carotin er en hoppe i bedre cyklus, det reducerer risikoen for tidlige embryo-dødelighed og giver en bedre brunst. Pavo Fertile indeholder bla. Beta-caroten. Mangel på vitamin E. Ved goldhopper: E-vitamin mangel fører til infertilitet (defineret i andre arter). Hos drægtige hopper: misdannelser af føllet (muskler, hvide muskel) eller abort. o Folinsyre kan have en positiv effekt. I human ernæring har det en positiv indvirkning. Til heste, der er effekten meget lidt kendt. Mineraler Selen. Funktionen af selen svarer til vitamin E. Selen har en lignende virkning som vitamin E på fertilitet. I øvrigt findes der (mulige) påvirkninger af næringsstoffer, hvis virkning ikke er bevidst, men hver at overveje: Mykotoksiner.Mykotoksiner er giftstoffer der kommer fra skimmel eller svampespore. Skimmelsvampe findes vidt udbredt i landbrugsafgrøder, foder og fødevarer. Den største trussel er gennem indtagelse fra Fusarium svampe. Dette sker igennem næsten alle korn og græs. Fusarium-svampe har en negativ effekt på fertiliteten hos svin og der vurderes at 25 pct. af afgrøderne på verdensplan årligt forurenes med mykotoksiner. Hos heste er effekten stadig meget lidt kendt. Stald/ boks i forhold til fertilitet Er også en væsentligt faktor og man bør være opmærksom på hygiejnen i stalden: Tilstrækkelig ventilation Ingen syge heste nær drægtige/ diegivne hopper eller hopper der ønskes ifolet. Vær på vagt overfor Rhino (Equine Rhinopneumonitis- herpes virus (EHV-1)), som fremkalder abort på smittede hopper. Opstald evt. nye heste eller heste der er meget ude til stævner eller træning andre steder i en karantænestald. Regelmæssighed fodring og pleje Så lidt stress som muligt Sandsynligvis kan arbejde også påvirker fertiliteten. Vi har ingen beviser for det, men i den menneskelige sektor har man allerede bevidst at overdreven træning (elite) har negativ indflydelse på frugtbarhed. Måske spiller testosteron eller andre hormoner der en rolle? Ideelt foder til goldhopper Generelt: Hoppen skal være dækket ind med energi. Normalt vil alm. ration som er justeret efter arbejde og intensitet være tilstrækkeligt. I tilfælde af ringe frugtbarhed kan der tilrådes at mindst 3 til 4 uger før den forventede ifolings-dato at supplere med tilskuddet Pavo Fertile for at tilføre bla. Vitamin E, beta-caroten og selen. Ideelt foder til under drægtighed / diegivning I de første 8 måneder fodres efter arbejdsmængde med godt stråfoder og alm. kraftfoder. Fra drægtighedens 9 måned til endt diegivning erstattes foderet med Pavo Podo Lac ®. Dette foder indeholder ekstra essentielle aminosyrer, sporeelementer, selen og vitaminer ( ekstra Vit. E og folinsyre) Under diegivning øges mængden væsentligt, pga. af større energi- og protein-behov. Dette afhænger selvfølgelig af indtagelsen af græs (antal timer på og kvaliteten af græs).  
Læs mere 2m