Vælg filter

Kategori
Emne
Indhold
121 - 144 af 154 artikler |
Sorter efter:
Kategori
Emne
Indhold
Foder og sundhed
Hvad skal du vælge? Mysli eller pellets?
Hvad skal du vælge? Pellets eller mysli? Begge ting er velegnet til hestefoder, på hver deres måde. Men de ser væsentlig forskellige ud. Overraskende nok for en mysli og pellet kan godt minde om hinanden i forhold til næringsstoffer, men der kan være forskel på en række andre parametre. Så hvorfor skal du vælge det ene frem for det andet? Begge er kraftfoder som dækker hestens næringsstof behov, medmindre andet fremgår af sækken. Ved fremstilling af pellets bliver råvarerne knust og efterfølgende presset til en pellet. Det er vores erfaring at fx kræsne heste ofte er glad for denne løsning. Desuden kan det også være en god løsning, hvis man har en hest som sorterer meget i foderet, da det giver mindre mulighed for at sortere fx vitaminer og mineraler fra. Pellets er typisk også en billigere løsning, da der kan være flere kg på en palle og dermed er fragtprisen mindre. Derudover er det ofte pellets som kan gå i foderautomater, hvis du er udstyret med sådan en. Mange vælger mysli, da det er det som det menneskelige øje synes ser lækkert ud. Men der er også andre grunde til at vælge en mysli. I en mysli forbliver råvaren ofte hel, selvom den bliver bearbejdet. At råvaren forbliver hel, har den fordel at der er mere struktur i foderet. Dette stimulerer hestens tygning og derved spytproduktion, hvilket er fordelagtigt for hestens fordøjelse. Derudover er der ofte også typisk flere forskellige råvarer i mysli, hvilket giver en god diversitet til bagtarmen. Om det er pellets eller mysli som passer til din hest, kan kun du vurdere. Men vid at uanset, hvad du vælger, så er begge typer af foder lavet så de dækker din hests ernæringsmæssige behov. Så når du har valgt et foder og valget står mellem pellet- eller mysliversionen, så kan du overveje de ovenstående punkter i dit valg.
Læs mere 1m
Foder og avl
Det moderløse føl
5 tips til hvis man står med et moderløst føl Det er enhver avlers mareridt: et moderløst føl. Et moderløst føl kan være resultatet af, at hoppen dør, men det kan også være resultatet af at hoppen afviser føllet eller hoppen ikke giver råmælk/mælk nok. Så selvom hoppen stadig er i live i de sidst nævnte situationer, så skal du handle som om at føllet er moderløst. Tips til moderløse føl Det er vigtigt, at et føl får sin første råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen (helst inden for 2 timer, og senest inden for 24-36 timer). Vær derfor godt forberedt, og sørg for at handle hurtigt i henhold til nedenstående tips! 1. Malk hoppen Hvis hoppen dør, kan hun i mange tilfælde stadig malkes. Råmælk fra moderen er det bedste for føllet. Sørg derfor for at tage så meget råmælk som muligt. 2. Ring til dyrlægen Dyrlægen har ofte oplevet flere lignende tilfælde og har derfor den nødvendige praktiske erfaring. Han undersøger føllet grundigt og kontrollerer blodet for at sikre, at føllet har fået nok antistoffer. Hvis det er nødvendigt, vil dyrlægen behandle føllet med det samme.   3. Supplerende råmælk Råmælken fra den afdøde hoppe er som regel ikke nok. Der er flere muligheder, f.eks. kan man fryse råmælk ned ved fødslen af et sundt føl til nødsituationer. Sørg for, at du har et Pavo SOS-kit derhjemme. Dette kit indeholder Pavo Colostrum (kunstig fremstillet råmælk), Pavo FoalMilk (følmælk) og en flaske med en matchende sut. Pavo Colostrum forsyner det nyfødte føl med livsbeskyttende antistoffer. 4. Find en ammehoppe Der er flere måder at finde en ammehoppe på. I højsæsonen kan det være at dyrlægen har kendskab til en ammehoppe et sted. Der er også en Facebookside der hedder "Ammehoppe-formidling i Danmark". Hvis det drejer sig om en ammehoppe, der selv har mistet sit føl, så spørg, hvad årsagen var. Lav gode aftaler på forhånd, og skriv dem ned på papir. Bed dyrlægen om at guide dig gennem processen med at lære plejemoderen at kende! 5. Tilbyd forældreskab Moderen er den bedste opdrager, og en ammehoppe er det bedste alternativ. Hvis du ikke kan finde en ammehoppe, eller hun ikke accepterer føllet, kan føllet opdrættes med flaske. Sørg gerne for at føllets for masser af kontakt med andre heste!
Læs mere 1m
Foder og træning
Træning og hestens muskulatur
Er din hests muskler udfordret pga. træning? Muskelstivhed og/eller muskelømhed kan skyldes ophobning af mælkesyre under ridning. Ophobning af mælkesyre er ofte et resultat af (for) intensiv træning. Med disse tips kan du hurtigt genkende ømme muskler hos din hest og vide, hvordan du mindske risikoen for at det sker. Hvad er forskellen på muskelømhed og muskelforsuring hos heste? Ingen af delene er behagelige for din hest, men ømme muskler adskiller sig fra muskelforsuring. Ved muskelømhed opstår der overrivninger i muskelfibrene på grund af (for) intensiv træning. Muskelcellen danner også mælkesyre, hvilket får musklerne til at forsure en smule. Mælkesyre dannes, når energien til musklerne dannes under anaerobt energistofskifte. Ved muskelforsuring dannes der så meget mælkesyre, at musklerne forsures i en sådan grad, at pH-værdien i musklerne falder. Når en hest har ophobning af mælkesyre i musklerne, så det ofte opleves som at hesten bliver stiv i muskulaturen. Der kan også være andre årsager til muskelømhed. Så hvis du har en hest som er plaget af muskelømhed, kan det være en god ide at have dyrlægen med indover. Kontakt gerne din foderrådgiver efterfølgende, da det kan være hestens foderration skal tilpasses i forhold til fx sukker og stivelse. Hvor længe varer muskelømhed? Ligesom hos mennesker kan heste stadig have muskelømhed i op til et par dage efter intensiv træning. Men hvis det tager længere tid at hele, og din hest stadig er øm efter tre dage, er det klogt at konsultere din dyrlæge. Hvordan ved man, at en hest er stiv i muskulaturen? Hos en hest, der lider af muskelstivhed, vil du sandsynligvis se følgende tegn: Tager kortere skridt end normalt, når du tager den ud af folden eller stalden. Reagerer voldsommere på berøringen af en børste under børstning. Du føler at hesten er stiv, når du rider, og holder mere fast/kæmper for at slappe af. Kan gøre mere modstand under træning, da visse bevægelser eller øvelser kan gøre ondt.  Hvordan opstår muskelsmerter hos heste? Din hests bevægelser er muliggjort af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de mest fleksible i denne gruppe. Hvis en hests træning opbygges for hurtigt, er der en chance for, at musklerne så at sige trækker i ledbånd og sener, fordi de er mindre fleksible. Det gør ondt i musklerne eller skaber muskelsmerter. Hvis en muskel skal arbejde meget hårdt, er der også risiko for forsuring/ mælkesyreophobning. Under hård træning har en muskel brug for ekstra energi, og for at få den energi, skal der forbruges der brændstof. Forbruget af brændstof producerer affaldsstoffer, som ophobes i musklen og forårsager forsuring.  Hvilke tilskud kan hjælpe din hest? Hvis din hest generelt lider af stivhed og muskelømhed efter (hård) træning, kan et tilskud hjælpe med at give ekstra støtte til musklerne. Næringsstoffer som E-vitamin, selen, magnesium og antioxidanter hjælper med at holde musklerne smidige. Tlskuddet Pavo Eplus indeholder alle disse ingredienser og virker forebyggende på muskelstivhed og hjælper med at forhindre ømme muskler efter intensiv træning.  Hvis du forebyggende vil give musklerne lidt ekstra for at holde sig smidige, er dette et perfekt tilskud under intensiv træning og i konkurrencesæsonen. Heste, der anstrenger sig meget, er tilbøjelige til muskelforsuring, eller heste, der udfører uregelmæssigt arbejde, kan have gavn af en mere intensiv muskelpleje. Til disse heste kan tilskuddet Pavo MuscleCare give ekstra støtte. Dette tilskud tager sig af ømme og stive muskler efter (hård) anstrengelse ved at nedbryde og fjerne de ophobede affaldsstoffer i musklerne hurtigere.   Tips til at forebygge muskelømhed hos din hest Start altid din træning med en god opvarmning, og afslut med en nedkøling; Under nedkølingen er det vigtigt, at din hest ikke køler ned for hurtigt. Når musklerne forbliver varme, forbliver blodgennemstrømningen god, og musklerne restituerer bedre. Så hvis det er meget koldt, anbefales det at bruge fx et fleecedækken ved nedkøling; Træn din hest regelmæssigt, så den er i god form, og opbyg den langsomt. Når en hest bliver mere udholdende gennem træning, vil den lide mindre af muskelømhed; Tilpas foderet til din hests træning, og giv ekstra støtte til hestens muskler med et muskeltilskud som Pavo Eplus (forebyggende effekt) eller Pavo MuscleCare (plejende effekt).  
Læs mere 3m
Foder og træning
Mangler din hest energi?
Mangler din hest energi? Et spørgsmål som ”hvad gør jeg, min hest mangler energi” er et af de spørgsmål som vi ofte i rådgivning hos Pavo. Det kan lyde som et simpelt spørgsmål med et simpelt svar, men det er ikke altid tilfældet. Ofte vil det kræve mere information om hvornår du møder den manglende energi. Er det generelt under ridningen, er det i slutningen af rideturen eller måske til stævner, ved specifikke situationer eller er det noget helt tredje som fx at hesten generelt er sløv.  Grunden til spørgsmålene er, at der kan være rigtig mange årsager til at en hest mangler energi og afhængig af, hvad årsagen er, vil fremgangsmåden være anderledes. Her nedenfor ses en række eksempler på hvad der kan være årsag til energimangel hos hesten. Til nogen af årsagerne kan løsningen være en ændring i foder, men det i andre tilfælde vil være en kombination af flere ændringer som vil være løsningen. Eksempler på årsager til energimangel: Der tilføres for få kalorier ift. behov Der skal anvendes nogle andre former for kilder til energi Smerter (dette kan være muskelspændinger, men der kan også være i den mere alvorlige skala, hvor det er vigtigt at have dyrlægen med indover) Tarmen (en udfordret tarm, betyder at næringsstofoptaget ikke er optimalt og derved får hesten ikke alt den skal bruge) Pelsskifte Overvægt Stress Det er vigtigt at slå fast at dette er blot eksempler på årsager til træthed hos hesten. Der kan også være nogen dybere liggende årsager og hvor dyrlægen skal med indover. Energi gennem foderet Når der tilføres energi gennem fodringen, så er der tale om kalorier. Så hvis man vil have mere energi, så skal der tilføres flere kalorier til foderplanen. Men når det er sagt, så er det vores erfaring at heste reagerer forskelligt for på energikilder. Du er garanteret stødt på følgende udsagn ”min hest bliver varm i hovedet af havre” som et eksempel på at nogen hest reagerer anderledes en råvare end andre. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve hvilke råvarer der supplerer din hest bedst. Hvilken kilde, til mere energi, du skal vælge i din foderplan, afhænger af hvad hestens behov er og hvad hesten skal bruges til. Er det fx en springhest og der skal noget mere tænding eller du ønsker at glykogendepoterne hurtigt fyldes op, så hesten også kan præstere på anden dagen, så er det stivelsesrige råvarer såsom havre, spelt, byg du skal gå efter. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på at disse råvarer skal bearbejdes korrekt for at de udnyttes optimalt. Derudover skal man være opmærksom på mængden af sukker og stivelse, da heste har en maksimal kapacitet for hvor meget de kan udnytte. En tommelfingerregel er maksimalt 2g stivelse/sukker pr. 1kg kropsvægt dagligt (fordelt over flere måltider) Har du derimod brug for mere udholdenhed, så er det vigtigt at gå efter fedt- og fiberholdige råvarer. Denne form for energikilder frigives langsommere og derved bidrager de til udholdenhed. Smerter, som årsag til energimangel Manglende fremdrift under ridning eller generel træthed kan også skyldes smerter. Derfor er det vigtigt at man sikrer at udstyret sidder korrekt og at hesten er tjekket igennem for om den måtte have smerter af en dyrlæge. Når du har fået en diagnose ved dyrlægen, så kan vi være med til at tilpasse din foderplan, så den understøtter den behandling dig og dyrlægen har igangsat. Her er et par eksempler på hvor vi kan hjælpe. Hvis det er muskelspændinger, så kan vi understøtte ved at justere foderet, så hesten får optimal forsyning til musklerne. Du kan læse mere om hvilke tilskud du kan bruge afhængig af, hvad du mærker hos din hest. Hvis det er foderrelateret mavesår, så kan vi også være behjælpelige med at tilpasse management og vælge et foder som understøtter maven. Tarmen, som årsag til energimangel Hestens fordøjelsessystem er sensitivt og ubalancer kan nemt opstå. Hvis hesten døjer med udfordringer med tarmen, så kan dette også være en årsag til træthed. Dette skyldes at ubalancen kan medføre slid på tarmvæggen. Dette kan bevirke at hesten ikke har et optimal optag af næringsstoffer og derved ikke får det, som den har brug for og derfor er træt. Det er vigtigt at reagere på ubalancer i tarmen. Læs mere fordøjelsen og hvordan du forebygger ubalancer her  Pelsskifte, som årsag til energimangel Hvis man oplever at hesten er træt omkring forår og efterår, så kan årsagen være pelsskifte. Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller påvirket på anden vis. Oplever man at ens hest bliver træt, er det vigtigt at understøtte på bedst mulig måde. Du kan læse mere om pelsskifte om hvad du kan gøre her Overvægt, som årsag til energimangel Er din hest overvægtig? Så kan dette også være årsagen til den manglende energi. Når hesten er overvægtigt, så bærer den rundt på mange ekstra kilo, hvilket er tungt. Derudover kan der også være et stofskifte som er på overarbejde, hvilket også er ressourcekrævende. Hvis årsagen til den manglende energi er overvægt, så er det vigtigt at skabe en ”negativ energibalance”, så hesten kan tabe sig. De fleste vil opleve at hesten vil få mere energi efter et vægttab. Vil du vide mere om fodring af en overvægtig hest, så læs med her Stress, som årsag til energimangel Har du en hest som er nervøs og stresser let? Det betyder også at dens krop arbejder på højtryk og derved har et højt energiforbrug. Her er det vigtigt at skelne mellem akut og kronisk stress. Akut stress vil ofte ikke være noget der påvirker hestens energiniveau, hvorimod kronisk stress kan have indflydelse på hestens energiniveau. Desuden kan langvarig stress også udvikle sig til stereotypier, som fx vævning, luftslugning, og krybbebidderi. Du kan læse mere om stress hos heste her
Læs mere 4m
Mamitis en las yeguas durante la lactación o tras el destete
Aunque la frecuencia de aparición de mastitis es mayor en yeguas lactantes y tras el destete, se pueden producir también en hembras de cualquier edad incluso sin estar en lactación. En el Blog de Pavo hablaremos de la mamitis en la yegua, para ayudarte a prevenirla o a sospechar de su existencia. ¿Qué es la mastitis equina? La mastitis o mamitis de la yegua es una inflamación del sistema mamario. Aparece pocas veces, y responde muy bien a un tratamiento adecuado aplicado a tiempo, gracias al cual no suele dejar secuelas, como fibrosis o pérdida de la función de la mama, que sí pueden ocurrir si nos demoramos en aplicar el tratamiento y los cuidados. Síntomas de la mamitis La ubre puede estar aumentada de tamaño en su totalidad o solo en una zona. Está dura, caliente y dolorida, a veces hasta tal punto que la yegua está coja o es reticente a moverse. En las yeguas con potro es más fácil de detectar, ya que lo suelen rechazar por el intenso dolor que sufren cuando intenta mamar. Al no permitir mamar al potro, la leche puede empezar a gotear y podremos ver que cambia de aspecto, volviéndose acuosa o purulenta e incluso con rastros de sangre. Según la intensidad de la fiebre, la yegua puede estar decaída y dejar de comer. El dolor puede ser tan intenso que incluso yeguas más buenas pueden reaccionar violentamente y llegar a cocear cuando se les palpa la ubre, por lo tanto, toma las debidas precauciones si la vas a explorar. Las mamitis necesitan tratamiento médico, así que debes de llamar al veterinario cuanto antes. Tratamiento El tratamiento lo recetará el veterinario, que también nos dirá el tiempo que debe estar el potro sin tomar la leche de la madre tras suprimir el tratamiento. Los cuidados son muy diferentes si la mamitis se produce en una yegua en lactación o si es después del destete del potro. Tras el destete del potro, la yegua no debe de ser ordeñada, ya que volvería a provocar el reflejo de producción de más leche, lo cual es contraproducente cuando lo que queremos es secar a la yegua. En cambio, la yegua con potro debe de ordeñarse para que siga produciendo leche cuando el veterinario considere que el potro puede volver a mamar de la madre. ¿Qué hacer con el potro mientras tratamos a la yegua? Mientras se medica a la yegua, el potro no debe de mamar de la madre bajo ningún concepto, pues recibiría la medicación de la madre a través de la leche. Debe de recibir otra fuente de leche, bien de otra yegua, o bien usando leche maternizada de yegua Prevención de la mastitis equina Mantener la ubre limpia, pero sin abusar de jabones Muy frecuentemente nos olvidamos de lavar la zona de la ubre cuando duchamos a nuestras yeguas, sobre todo en el medio. La parte central suele quedar oculta a la vista y para verla tendrás que separar las mamas. Cuando tocas esa zona, descubres costras de suciedad que se forman por sudor y grasas secretados por la piel, células muertas de la renovación de la dermis y porque la yegua no puede acceder a la zona para rascarse y limpiarlas. Por eso, ante el picor que produce ese acúmulo de suciedad, la yegua se rasca la cola, en un intento de aliviarse. Lo atribuimos a parásitos (oxiuros), cuando simplemente es picor entre las mamas por suciedad. Aunque debemos de lavar la mama, no tenemos que limpiar en exceso la zona del orificio de los pezones, ya que se forma un tapón natural que impide que entren los microorganismos. Esto es muy importante cuando la yegua empieza a desarrollar la mama, al final de la gestación. Nunca se debe de eliminar el tapón de cera que se forma los días previos al parto. Por eso, en cuanto la ubre se empieza a preparar para formar leche y aumenta de tamaño (3- 6 semanas antes del parto) es mejor limpiarla solo con agua, sin jabones, y así el lavado respetará las grasas y ceras naturales que protegen toda la mama y, sobre todo, el canal del pezón. Alimentación correcta en el secado Debemos de cambiar la alimentación de la yegua desde el momento del destete y hasta que se seque totalmente (deje de producir leche), reduciendo paulatinamente el pienso, aproximadamente hasta la mitad, eliminando total o parcialmente la alfalfa y aportando mucho heno. Después del secado es cuando podemos aumentar la ración para recuperar el peso perdido durante la lactación, pero no antes, pues sería contraproducente. Si te ha gustado este artículo sobre la mamitis, compártelo con los amigos a los que le pueda resultar de ayuda. No te quedes con dudas, envíanos tus comentarios y responderemos a tus preguntas. *** Sigue en Instagram todos nuestros artículos sobre salud equina con el hashtag #SaludconPavo Instagram de piensos Pavo: @piensospavo https://www.instagram.com/piensospavo *** ¿Te gusta el blog de Pavo?   
Læs mere 3m
Socialización de potros jóvenes
La socialización es un proceso mediante el cual el potro aprende de su entorno, especialmente las normas de convivencia y comunicación y así va integrando en su comportamiento qué cosas y actitudes son las normales, cuáles no y cómo reaccionar ante ellas. En el Blog de Pavo hablaremos de la socialización en potros jóvenes porque es en esa etapa donde las lecciones y, por tanto, los aprendizajes ocurren a mayor velocidad, y tenerlos en manada será enviarlos a la mejor escuela. Primer mes de vida: socialización a través de la madre Durante el primer mes, el potro permanece muy cerca de la yegua y casi no interacciona con los otros caballos. La mayor parte del tiempo lo dedica a mamar (cortos periodos, pero muy frecuentes) y a dormir o descansar plácidamente tumbado o recostado. El resto del tiempo juega con su madre y olisquea cosas que lo rodean. Pueden ya picotear hierba y comer excrementos de su madre realizando una coprofagia natural en potros y necesaria para introducir flora que ayude a la digestión de esos nuevos materiales que va picoteando y probando casi como un juego. En este periodo el reflejo flehmen (en alemán: levantar el labio) es mucho más frecuente que en adultos. Surge cada vez que olisquean secreciones de otros caballos. Así que, aunque no interaccionan directamente, sí que van recibiendo información del resto de la manada, ya que mediante esta mueca huelen las feromonas dejadas en diferentes excreciones, sobre todo orina. Reflejo de flehmen en caballo adulto 2-3 meses de edad: socialización con otros potros El potro ya se mantiene más tiempo en pie y no tiene nada de hambre, ya que su madre está en plena producción de leche. Por lo tanto, no necesita invertir tiempo en pastar y busca entretenimiento con otros caballos de la manada. Los adultos no suelen interactuar, no tienen ganas de aguantar a un mocoso sin modales y menos a su madre: puede aparecer su instinto de protección y tomar medidas contra ellos. Pero, por suerte, sí que hay otros potros con las mismas ganas de entretenerse. Juegos Es el periodo en el que más juegan y donde aprenden modales de sus compañeros. Si un potro aprieta demasiado en la mordida, recibirá una buena coz que le diga: “ahí te has pasado”. Una corrección natural que también puede venir de la madre o de otros caballos si no respetan “las normas”. Cuando un potro se acerca demasiado a otro y no es bienvenido, recibirá mensajes gestuales progresivos que aprenderá a reconocer e interpretar por las buenas o (si no las respeta) por las malas. A estas edades las consecuencias físicas de una coz se quedan en nada, pero el aprendizaje se mantendrá de por vida. Eso lo convertirá en un adulto respetuoso con otros caballos, que reconocerá si hay mensaje de bienvenida, y le librará de coces y mordiscos que sí serían peligrosos. Gromming Es una actividad entre dos potros que se intercambian mordisquillos para rascarse mutuamente diferentes zonas. Rascarse la espalda, la crin y otras zonas de difícil acceso para uno mismo es un acto muy placentero, que refuerza lazos entre animales dentro de una misma manada. Boqueo Es un movimiento de la boca simulando una masticación con los labios retraídos. Aparece en el potro cuando un adulto está próximo. No se sabe muy bien su función, por lo que han aparecido diversas interpretaciones. Una de ellas habla de un mensaje de sumisión para decirle al adulto: tú mandas, yo no soy un peligro para ti, no me hagas daño. Otros dicen que es un reflejo por frustración producido inconscientemente ante la incapacidad de decidir si huir o alejarse del adulto. No está muy claro, ya que se produce no solo cuando un adulto se acerca al potro, sino que se también se ve cuando es el potro el que se acerca. A partir del 4º mes: camino de la independencia El potro pasa más tiempo pastando porque necesita ingerir otros alimentos como pasto y pienso para cubrir sus necesidades, ya que la madre produce mucha menos leche por día y el potro cada vez es más grande. El potro pasta durante casi todo el tiempo que lo hace la madre y pasta muy poco cuando la madre no lo hace. Es un momento de interacción con su madre además del tiempo en que mama, que va disminuyendo. Por tradición se destetan a los potros a los 6 meses, pero si la madre es capaz de mantener su peso a pesar del desgaste que supone producir leche durante un periodo tan largo, deberías dejar al potro con su madre más tiempo. No por necesidades alimenticias, ya que el potro estará perfectamente alimentado con forraje y pienso de calidad, sino por las relaciones sociales e interacciones con su madre, que en la naturaleza se prolongarían unos meses más. La socialización del potro antes del destete es muy importante y marcará toda su vida, pero también es importante esta socialización en su vida adulta, ya que los caballos que viven en compañía de otros están más equilibrados y felices. Estas socializaciones se realizan en la manada, pero hay un tercer participante en esta escuela infantil, que es el hombre y del que también aprenden, y muy rápido. Es nuestra labor estar muy formados e informados para ser buenos profesores, y que nuestra escuela sea un estímulo y no un error que paguen caro en un futuro. Si te ha gustado este artículo sobre la socialización de los potros, compártelo con los amigos a los que les pueda resultar de ayuda. No te quedes con dudas, envíanos tus comentarios y responderemos a tus preguntas.   ¿Te gusta el blog de Pavo?   
Læs mere 3m
Foder og træning
00:03:27
Om grovfoder og sport
Pavo: Undersøgelse af grovfoderanalyser i en periode på 10 år. Tendens: Mangel på protein og kalorier/energi, det påvirker sportshesten - se med her
Læs mere
Foder og træning
00:02:12
Eventing rider Merel Blom about Pavo TopSport
Merel Blom, Dutch team member Eventing, came across some feeding problems regarding her top sport horses. Together with the veterinarians of DAP Bodegraven and Pavo, she searched for a solution. The result of this cooperation was a new, innovative feed: Pavo TopSport. In the video Merel Blom explaines why this feed works so well.
Læs mere
Foder og sundhed
00:02:52
FeedingAdvice: maintain my old mare’s weight
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to maintain my old mare’s ideal weight?
Læs mere
Foder og sundhed
00:04:22
FeedingAdvice: bodycondition score
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to determine your horse’s bodycondition score?
Læs mere
Foder og sundhed
00:01:39
FeedingAdvice: How to store horsefeed?
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to store horsefeed under optimal conditions?
Læs mere
Foder og sundhed
00:02:10
Pavo Nature’s Best has been renewed
Too much sugar and starch is not healthy for horses which are not exercised intensively or which are sensitive to laminitis. That is why Pavo Nature’s Best has been renewed; with less cereals and extra Timothy. As a result, the new Pavo Nature’s Best contains only 2% sugar, only 16% of starch and a higher fiber content (19%). In this video we will show you how came to this renewal.
Læs mere
Foder og træning
00:00:35
feeding excellence
Denne flotte video viser hvor alsidig Pavo er - vores hestefoder henvender sig til alle typer af heste/ponyer, arbejdsniveauer og i alle livsstadier
Læs mere
Foder og træning
00:02:12
Om Pavo TopSport
Om muskeldannelse og protein, og om hvordan du kan bruge Pavo TopSport.
Læs mere
Foder og sundhed
00:02:21
FeedingAdvice: How much roughage is allowed?
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How much roughage is allowed for my horse? Click here to contact our FeedingAdvice team.
Læs mere
Foder og sundhed
00:02:18
Pavo FeedingAdvice: How can my horse lose weight
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How can my horse lose weight while keeping its energy levels up? Click here to contact our FeedingAdvice team.
Læs mere
Foder og træning
00:02:33
FeedingAdvice: increase energy intake
Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions How can I increase my horse’s energy intake without him getting too hot?
Læs mere
Foder og sundhed
00:01:42
What should I feed my horse?
We often get asked; What should I feed my horse? Nutristionist Heleen provides some important guidelines Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.
Læs mere
Foder og sundhed
00:01:29
How much water does my horse require?
Water is the most important 'food' for horses, and is absolutely essential. The amount of water your horse needs depends on the type of food it receives and how much exercise it performs. Do you know how much water your horse requires? Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.
Læs mere
Foder og træning
00:01:32
How often should I feed my horse?
We humans typically enjoy three meals a day. The digestive tract of a horse, however, is completely different. In this video, a nutritional expert explains how often you should feed your horse for optimum health. Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.
Læs mere
Foder og træning
00:01:19
Difference between muesli and pellets
Muesli and pellets are both fully-fledged concentrates, so why choose one over the other? Heleen explains the differences. Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.
Læs mere
Foder og sundhed
01:05:25
Healthy & fit through the summer!
Are you and your horse ready for the summer? The pasture season is a very beautiful time for horses and riders but it also brings some dangers. What should you watch out for when your horse eats more grass and you ride out more? The experts Veerle Vandendriessche, veterinarian and nutritionist at Pavo, and Herman Wientjes, instructor and former Grand Prix rider will give you tips & tricks to keep your horse healthy and fit through the summer. Agenda: 1. Management & Feeding: - Healthy digestion - Tips for the summer ration 2. Exercise vs. training - Training plan 3. Q&A: Ask Veerle your questions
Læs mere
Foder og træning
00:02:12
Go for gold trailer
Sammen med vores ambassadører Helen Langehanenberg, Marcus Ehning, Merel Blom og team Chardon har vi lavet 4 dokumentarfilm om, hvordan det er at præsterer på det højeste niveau i hestesporten, og hvad det betyder for dem. Op- og nedture og hvor vigtigt foderplanen er for at få det bedste ud af deres heste.
Læs mere
Foder og træning
00:04:17
Go for gold med Helen Langehanenberg
Go for gold med Helen Langehanenberg Hvad betyder topsport i topklasse? At gå til det yderste, hver dag? Dressurrytteren Helen Langehanenberg giver os et unikt indblik bag kulisserne i denne mini-dokumentarfilm. Hvad er de smukke og svære øjeblikke, når alt drejer sig om de olympiske lege? Og hvad har hun brug for for at få det bedste ud af sig selv og hestene?
Læs mere