Foder og sundhed
Sukker og stivelse - det skal du vide
Sukker og stivelse – Det du skal vide
Sukker og stivelse har den seneste tid været meget udskældt, men hvad er egentlig grunden til dette? og er der noget om snakken? Denne artikel vil tage dig med igennem, hvad sukker og stivelse egentlig er og forhåbentlig give dig et mere nuanceret billede af sukker og stivelse.
Hvad er sukker og stivelse?
Hestens krop får sin energi fra de energigivende næringsstoffer i foderet. Det vil sige kulhydrater, fedt og protein. Sukker og stivelse er en del af næringsstofsgruppen kulhydrater. Kulhydrater er essentielle for at bl.a. hjernen og musklerne får de energi som er nødvendig for at fungere. Kulhydrater er en derfor en helt naturlig del af hestens foderplan.
Kulhydrater deles op i stivelse, sukker og fibre.
Sukker
Sukker kaldes ofte for de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukker er mono- og disakkarider, hvilket betyder at de består af én eller to sukkerenheder. Fordi sukker er relativt simpelt opbygget, optages det enten direkte eller har en kort nedbrydningsproces. Sukker nedbrydes primært til glukose, som optages i blodbanen, hvor efter det er tilgængelig for kroppen.
Sukker finder du bl.a. i græs, grovfoderet, frugt, melasse.
Stivelse
Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere. Energien i stivelse frigives derfor langsommere end sukker.
Betegnelsen stivelse dækker over en række forskellige typer af stivelse. Stivelse kan inddeles i Amylose og Amylpektin. Det som er afgørende for om det falder i den ene eller anden kategori, er bindingerne mellem de enheder som stivelsen er sammensat af. Ved Amylose er bindingerne α-1,4 glykosidbindinger og disse kan klippes over af enzymet Amylase, som primært findes i hestens tyndtarm. Så hvis du forestiller dig, at stivelse af typen Amylose er som flere perler på en lige snor. Så klipper Amylase snoren over imellem perlerne, så man til sidst står med perlerne enkeltvis. Hver perle er en sukkerenhed, som fx glukose, som hesten kan optage, hvorefter det kommer ud i blodbanen og er tilgængelig for hesten.
Ved Amylpektin er bindingerne en blanding mellem α-1,4 glykosid og α-1,6 glykosid. Denne type af stivelse er mere kompleks, da den har forgreninger i sin struktur. Amylase kan stadig klippe α-1,4 glykosidbindingerne over, men den kan ikke klippe alfa-1,6 glykosidbindingerne over. Her har hestene et enzym som hedder Amylpektinase, som står for at klippe disse over. At Amylpektin har et trin mere i sin nedbrydning medfører bl.a. at energien bliver frigivet langsommere. Denne langsommere frigivelse af energi kaldes også for ”slow release energy”.
Stivelse er altså ikke bare stivelse! Stivelse findes bl.a. i korn, majs og ris. Der er vigtigt at korn, majs og ris varmebehandles eller bearbejdes på anden vis, så fordøjeligheden øges. Hvis ikke disse råvarer bearbejdes, så vil der komme for meget ufordøjet stivelse til bagtarmen og det kan skabe en ubalance i bagtarmen. Derudover så dræbes bakterier og svampe også ved varmebehandling.
Desuden er der forskel på hvilken del af kornet der bruges i foderet. En fantastisk del af kornet er klid. Klid er det lag som findes mellem kornet og dets ydre skal. Dette må dog ikke forveksles med avner, som er den yderste og hårde skal omkring kornet. Avner er ufordøjelig, men klid er rig på fibre, protein, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Klid finder du i mange forskellige kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Når man skriver klid, så er kornet fjernet, da denne del bruges til mel eller det man kalder for polerede korn som fx ris. Hvis kilden ikke fjernes, har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.
Fibre
Fibre er også kulhydrater, men de adskiller sig væsentligt. Fibre er sammensat med β-bindinger og disse kan ikke nedbrydes af enzymerne i tyndtarmen. Fibre skal derfor videre til bagtarmen, hvor de fermenteres af mikroorganismerne.
Fibre bliver også til glukose, men vejen hertil er længere. Ved fermentering af fibre dannes der fedtsyrer, som transporteres til leveren, hvor de kan nedbrydes til glukose. Det betyder at fibre også giver energi. Men energien er længere tid om at blive frigivet sammenlignet med sukker og stivelse.
Fibre er essentielle for hesten og størstedelen af hestens foderindtag bør bestå af fibre.
Hvilken funktion har sukker og stivelse?
Sukker og stivelse er energi til kroppen og det er bl.a. essentielt at tilført, da det er energi til hjernen og musklerne. Sukker og stivelse nedbrydes som beskrevet ovenfor primært til glukose. Når kroppen har glukose tilgængelig, så kan det enten bruges med det samme eller det kan lagres. I musklerne lagres glukose som glykogen.
Glykogen
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af flere glukoseenheder. Glykogen findes i musklerne og i leveren.
I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes blodsukkerkoncentrationen mellem måltiderne, så kroppens forsynes kontinuerligt med glukose.
I muskler fungerer glykogen som et energidepot, som forsyner muskelcellernes energiproduktion, så musklerne kan fortsætte med at arbejde.
Glukose er et vigtigt næringsstof i forhold til at opbygge om vedligeholde glykogendepoterne og derved være med til at sikre at hesten får tilstrækkelig med energi under en given præstation.
Der er lavet forsøg, hvor man ser på om heste udelukkende kan præstere på fibre. Her finder de frem til at udfordringen ved at fodre heste som går i sporten på udelukkende en fibre diæt, er at glykogendepoterne ikke kan når at blive fyldt op inden hesten skal præstere næste gang (A.Jansson 2012).
Hvornår skal man passe på med sukker og stivelse?
Man kan ikke undgå sukker og stivelse 100% og som gennemgået, så er det også en nødvendighed for hestens krop. Men der kan være nogle heste og situationer, hvor man skal være opmærksom på sukker- og stivelsesindtaget.
Du skal være opmærksom på sukker og stivelse, hvis du ejer en nøjsom eller overvægtig hest, da det her handler om at holde styr på energibalancen i foderplanen. Derudover er der nogen heste, som reagerer adfærdsmæssigt ved for stor tildeling af sukker og stivelse eller ved tildeling af nogle former for sukker og stivelse.
Det kan også være at din hest lider af EMS, Insulin resistens, PPID eller tidligere har været forfangen. Her er udfordringen ved sukker og simple former for stivelse, hvordan det påvirker blodsukkeret.
Blodsukkeret
Efter hesten har indtaget et sukker og/eller stivelsesholdigt måltid, så vil der komme en stigning i blodsukkeret. Til at vurdere hvor meget eller hvor lidt en råvare/fødevare påvirker blodsukkeret bruger man det glykæmiske inddex.
Glykæmisk inddex er et mål, som angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Sukker har et højt glykæmisk inddex, da blodsukkeret påvirkes meget efter hesten har indtaget det.
Heste som har udfordringer med sukkerstofskiftet (såsom EMS og Insulinresistente), vil have problemer med at få glukose ud af blodet igen, da deres celler har nedsat følsomhed (i forskellig grad) over for Insulin. Insulin er, kort beskrevet, port-åbneren til at glukose kan komme ind i cellerne. Når cellerne har ned følsomhed over for insulin, så reagerer de mindre på insulin og insulin kan derfor ikke åbne døren for glukose. Dette fører til at glukose bliver i blodet og en overproduktion af insulin, hvilket er problematikken.
Det er derfor vigtigt, at heste med ovennævnte udfordringer ikke får store udsving i blodsukkeret og har et stabilt blodsukkerniveau.
Mængden af indtaget stivelse
Man skal være opmærksom på mængden af stivelse der indtages pr. måltid. Hvor meget stivelse en hest kan tåle i sin kost varierer meget fra hest til hest. Men det anbefales dog at heste får max. 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og under 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid. Dvs. en 500 kg hest kan tildeles op til 1000 g stivelse pr. dag, dog ikke over 500 g stivelse pr. måltid. Så når du kigger på stivelsesindtaget, så hav fokus på mængden af stivelse i gram fremfor procent-andelen. Det er vigtigt at have for øje at denne anbefaling er til raske og velfungerende heste. Har din hest nogle udfordringer, er det vigtigt at have dyrlægen med indover.
Årsagen til at der er en anbefalet maks. mængde på indtag af stivelse er fordi, hvis hesten indtager en større mængde stivelse end den kan nå at fordøje i tyndtarm, så passerer det videre til bagtarmen, hvor det fermenteres. Det kan skabe en ubalance i bagtarm, som er uhensigtsmæssig for hesten.
Det kan også være fordelagtigt, at udfodre små måltider i løbet af dagen. Dette kan ligeledes hjælpe med at sikre, at stivelsen fordøjes og udnyttes effektivt. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.
Fibre er den vigtigste ingrediens i hestens foderplan og det skal den være i alle hestes foderplan. Hvorimod hvordan tildelingen af sukker og stivelse skal være er individuelt og afhænger både af type, hestens historik, tarmfunktion, aktivitetsniveau og hvilken råvare sukker og stivelsen kommer fra.
Referencer:
Jansson, A. and Lindberg, J. E., 2012 “A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training”, ScienceDirect, Volume 6, issue 12, Pages 1939-1946.
Foder og sundhed
Foder og træning![]()
Foder og træning
Foder og sundhed
Undersøgelse af kvaliteten af stråfoder
50% af stråfoder er af dårlig kvalitet
Du vil give din hest det optimale, naturlige og bedste foder. I vinter månederne af 2007/2008 var det svært at finde stråfoder af en god kvalitet. Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad er den aktuelle kvalitet af det stråfoder vi giver vores heste? Pavo bedte BLGG laboratoriet i Oosterbeek i Holland om at undersøge stråfoderet som er til rådighed.
Ingen sammenhæng
2007 var kendetegnede på et tørt og tidligt forår. April var varm og tør, efterfulgt af tre meget våde måneder. Vejret var skyld i store forskelle i kvaliteten af hø og wrap og mindre produktion af råvare. Resultatet var et forhøjet prisniveau af stråfoder og især kraftfoder. Hesteejere følte sig pressede og kiggede efter steder hvor man kunne spare nogle penge. I princippet kan du give du hest mindre kraftfoder, men kun i kombination med fremragende stråfoder. Og det er lige nøjagtig her problemet ligger, fordi er kvaliteten af stråfoderet så god?
Resultatet
I december 2007 blev grovfoder prøver indsamlet fra over 100 stalde. BLGG har gennemanalyseret disse prøver. For at kunne bestemme kvaliteten af hø eller wrap skal protein indholdet ( Digestible Crude Protein, DCP) og energi niveauet ( Digestible Energy DE, i MJ/kg) fastlægges. Hvis stråfoderet indeholder mindre en 34 gram DCP pr. kilo tørstof, så er kvaliteten dårlig. Energi niveau på mindre end 0.55 DE indikere også at kvaliteten er for lav.
Undersøgelsen viste følgende resultat:
8-10 MJ/kg DE i tørstof7-20% DCP
Meget dårligt
Tvivlsomt
Godt
Protein indhold:
23%
29%
48%
Energi niveua:
23%
26%
51%
Også mineral indholdet blev der kigget på:
God
Dårligt
Kalcium
65%
35% ( god er > 3,5 gram/kg tørstof)
Fosfor
88%
12% ( god er > 2,1 gram/kg tørstof)
Magnesium
62%
38% ( god er > 1,6 gram/kg tørstof)
Konklusion….
Undersøgelsen viste at kvaliteten af mere end halvdelen af prøverne var tvivlsomme eller meget dårlige. Det betyder at stråfoder indeholder mindre protein og energi end vi forventede. Dette behøver ikke at være et problem så længe man ved det og gør noget ved det. Derfor er det meget vigtigt at kontrollere dit stråfoder med jævne mellemrum. Kun når du kender kvaliteten kan du give kraftfoder i den rigtige kombination. På den måde kan du give din hest en balanceret diæt. Test i Danmark (også af BLGG) har vist at indholdet i grovfoderet er meget ens med Holland, vi har gennemsnitligt et større indhold kalcium, men ellers er det meget ens.
Foder og sundhed
Er din hest for tynd
10 tips til at gøre en tynd hest tykkere
Er din hest for tynd? Hvis din hest er sunken ind bag ribbenene, kan du tydeligt se ribbenene og bagkroppen er nedsunken (hoftebenets er tydelig synlige), så er din hest for tynd. Det kan også være, at din hest måske ikke er for tynd, men har brug for at opbygge flere muskler.
Årsager til en tynd hest
Hvis din hest er undervægtig, kan det have flere årsager:
- Foderet er ikke rig nok på energi og protein
- Din hest kan have orm
- Tænderne er måske ikke i en optimal tilstand, så foderet ikke tygges ordentligt
- Hos en ældre hest kan fordøjelsessystemet blive mindre effektivt, hvilket kan medføres at hesten bliver tyndt
- Din hest kan have tabt sig på grund af en sygdom
Sådan får du en tynd hest til at blive tykkere
Hvis din hest er for tynd, er det klogt først at se på årsagen. Hvis den simpelthen ikke har nok energi, er det et spørgsmål om at fodre med flere fibre, fedtstoffer og proteiner.
Vi giver dig 10 tips, der kan hjælpe dig med at få din tynde hest til at tage på.
1. Få foretaget en blod- og gødningstest
Et godt sted at starte er med en sundhedsundersøgelse af hesten, da det kan være at der er en sygdom der ligger til grund for at din hest er tynd. For at undersøge årsagen til at din hest er for tynd, kan du få foretaget en blodprøve. Ved en blodprøve kan dyrlægen fx tjekke om din hests lever og nyrer fungerer korrekt, eller om betændelse eller en virus kan spille en rolle. Derudover kan det være en fordel at fortage en gødningsundersøgelse for at se om orm kan være årsagen til at hesten er tynd.
2. Tjek tænderne
Hvis en hest har problemer med sine tænder, kan det være, at den spiser mindre og taber sig. Det kan også være at den ikke kan tygge ordentligt og derved ikke fordøje foderet optimalt. Få derfor altid din hests tænder kontrolleret af tandlægen. Hvis tænderne, blodet og ekskrementerne er gode, kan du opstille en særlig foderplan for at fremme vægtøgning. Her kan du bruge bl.a. bruge foderrådgiverne hos Pavo.
3. Giv grovfoder af god kvalitet
Heste kan ikke tage på i vægt hvis grovfoderet er af dårlig kvalitet. En hest der har brug for at øge sin vægt skal tildeles godt næringsrigt grovfoder. Kvaliteten og næringsværdien af grovfoder kan variere rigtig meget. Hvis du vil være sikker på, hvad dit grovfoder indeholder og om det passer til din hest bør du få det testet. Det kan gøres ved at få en grovfoderprøve med Pavo Grovfoder Quickscan: en hurtig og enkel måde at finde ud af, hvor meget sukker, protein og energi der er i dit grovfoder.
Tørstofindhold
I gennemsnit ser vi et tørstofindhold på 650 – 900g i grovfoder til heste. Det betyder, at grovfoderet består af 65 - 90% tørstof og 10-35% vand.
Energiværdi
Du kan også kigge på energi og fordøjeligt råprotein. Disse bør begge være forholdsvis høje, hvis en mager hest skal tage på i vægt. Protein kategoriseres som højt når det er over 9 % og energien er høj når den er 10 MJ/kg.
4. Giv ubegrænset grovfoder
Giv en tynd hest ubegrænset grovfoder. Heste søger naturligt efter mad hele dagen lang. Hvis der er ubegrænset grovfoder til rådighed, vil din hest også kunne spise hele dagen og derfor hurtigere tage på i vægt. Hvis det ikke er muligt at tildele n, kan Pavo FibreNuggets tilbyde en løsning. Disse græsstykker er rige på fibre og har en ensartet kvalitet. De er velegnede til enhver hest og ration og er også lette at spise for ældre heste.
6. Vælg varmebehandlet foder
Varmebehandling af fx korn betyder at foderet bliver mere lettere fordøjeligt. Vælg derfor kraftfoder, hvor kornene varmebehandlet fx Pavo SportsFit . Råvarerne er opvarmet under tryk, hvilket gør stivelsen tilgængelig for fuldstændig fordøjelse i tyndtarmen.
7. Fodre en olie- eller fedtrig ration
Fedt er den mest energitætte næringsstofkilde vi har. Derudover er olie også en kilde til vedvarende energi. Tilsæt vegetabilsk olie (Fx Pavo LinseedOil) til rationen, eller vælg et kraftfoder med et lidt højere fedt- eller olieindhold. Fodr din sportshest f.eks. med Pavo SportsFit, Pavo Performance eller toppingen Pavo TopSport. Pavo 18Plus er skræddersyet til ældre hestes behov.
8. Tilpas rationen til arbejdsmængden
Tilpas altid din ration til det arbejde, som din hest udfører. Når du træner hårdt, og din hest bliver lidt mager, betyder det, at du fodrer for lidt energi og protein i forhold til det arbejde, din hest udfører. Det anbefales at skifte til en mere energirig pellet eller mysli eller et ekstra topping som Pavo TopSport.
9. Giv din hest nok protein
rægtige og lakterende hopper og ungheste har et højere behov for protein end en hest i vedligehold. Det er vigtigt at vælge et foder, som tilgodeser det øgede behov for protein. Ved hopperne kunne dette være Pavo PodoLac og hos ung heste kunne det være Pavo PodoGrow. En gammel hest kan have et mindre effektivt fordøjelsessystem og er mindre i stand til at fordøje proteiner end en yngre hest. En gammel hest har derfor brug for relativt mere protein i rationen for at opretholde vægt og muskler. Pavo har udviklet 18plus til dette formål: foderet, der er specielt udviklet til ældre heste og med et øget proteinindhold. Pavo WeightLift er også et godt alternativ til tynde heste. Dette foder er kornfrit, men har et meget højt fiber- og proteinindhold.
10. Hjælp tarmsundheden med fibre
Roepulp er et rigtig godt tilskud til heste, der er magre. Et eksempel på afkogt roepulp er Pavo SpeediBeet. Dette produkt indeholder pektin, en opløselig fiber, der er endnu mere fordøjelig end fibrene i andet grovfoder. Det gør denne roepulp til en fantastisk kilde til rigelig energi med langsom frigivelse og perfekt til alle typer heste og ponyer. Pektin har en præbiotisk virkning. Det betyder, at fibrene støtter væksten af sunde bakterier i tarmen. Hvis din hest er meget mager eller f.eks. har svært ved at indtage grovfoder, er Pavo FibreBeet et bedre valg. Dette er en blanding af Pavo SpeediBeet beriget med lucerne for ekstra protein. Denne kombination er ideel til magre heste, gamle heste og sportsheste. Da du skal opbløde begge produkter med vand før fodring, er det meget velegnet til heste med tandproblemer.
GMO politikken hos Pavo
Og hvad er GMO egentligt?
GMO står for Genetisk modificerede organismer. Genetisk modificerede betyder manuelt, og man retter modificering af gener (DNA-struktur) i en organisme, med det formål at ændre egenskaber, således at, for eksempel, at de er mere resistente over for sygdomme, længere holdbarhed, er mere modstandsdygtige over for tørke, eller kan tilvejebringe et øget høstudbytte.
I Europa er der en række af godkendte GMO-råvarer såsom sojabønner og majs.
Om ingredienser i hestefoder er GMO kan ikke ses, men ændringen af DNA arter med hensyn til biodiversiteten i organismer, er nogle folk bange for er en sundhedsfare, fordi der er meget lidt kendt om konsekvenserne af den genetiske modifikation af organismer.
Hvad afgør, om et produkt er gensplejset?
Tag eksempelvis soja. Nogle sojabønne-sorter er genetisk modificerede, nogle ikke. Hvis du ønsker at afgøre, om soja er den genetisk modificerede, skal der udføres protein fra råmaterialet, der skal analyseres. Det kan fastslås, om soja er genetisk modificeret.
GMO-fri "er ikke så enkelt
Påstanden om et produkt er GMO-fri er ikke så nem, men hvis genetisk modificeret materiale findes i råmaterialer til hestefoder skal producenten iflg. loven skrive dette. Men hvad skal så være noteret på etiketten: "fremstillet af genetisk modificerede sojabønner" eller "genetisk modificeret"?
Dybest set bruger vi på Pavo råvarer fri for GMO. Det vil sige, at afgrøderne ikke er "genetisk modificeret". For eksempel er alle vores produkter og majs-sojaproteinprodukter GMO-fr.i
Men der er to råvarer, som gør GMO-fri noget vanskelig. Og det er sojabønneolie og de såkaldte sojaskaller. Sojaolie er en meget sund energikilde til heste. Sojaolie anvendes i meget hestefoder, og af Pavo navnlig i müesli. Sojaskaller er en råvare med en meget god fiberkvalitet, en ideel og sund råvare til hesten. Disse produkter kan Pavo ikke garanterer GMO-fri, og skulle det indkøbes, er det til en meget høj pris.
Men .... i sojabønneolie (fra sojabønneplanter) er der ikke protein til stede, olien eller fedtet, består navnlig af umættede og mættede fedtsyrer. Det er meget vanskeligt at måle, om denne olie kommer fra modificerede sojabønner. De sojaskaller indeholder særligt træstof og en lille mængde af protein. Fordi det er muligt, at olien kommer fra genetisk modificerede soja planter, må vi sige, at det måske er kommet fra genmodificerede sojabønner. Også selvom det genetiske modificerede materiale, som er proteinet, ikke længere findes i sojabønneolie. I sojaskaller kan være en lille del eller spor af genetisk modificerede proteiner til stede.
I vores Pavo hestefoder uden sojaskaller, men med sojaolie, ved vi, at der ikke er nogen proteinstrukturer af genetisk modificeret soja planter er til stede.
Hvor ansvarligt køber Pavo sine råvare ind?
Pavo er medlem af Nevedi, der står for " “De Nederlandse Vereniging Diervoederindustrie” (Den hollandske Foder industri forening). Alle Nevedi medlemmer deltager i gruppen af Task Force Bæredygtig Soya. Taskforcen har sat et mål om inden 2015 skal alle importerede sojabønner i Holland være certificeret. For mere information se:
www.taskforceduurzamesoja.nl
Pavo er også igennem ForFarmers Hendrix medlem af international RTRS soja platform:
http://www.responsiblesoy.org/
Foder og sundhed
Pas på de giftige planter på foldene
Pas på de giftige planter på foldene
Det vigtigste for at holde heste sunde og raske er at have et hestevenligt miljø og gode græsarealer. Enge og græsgange er levesteder for heste og tjener også som grundlaget for fodring især om sommeren. Nogle gange vokser der dog desværre nogle planter, som kan være farlige for heste. Disse såkaldte giftige planter kan forårsage symptomer som f.eks. fordøjelsesproblemer, hævelse, hudirritation.
Der findes i en del planter, som er giftige for heste. Det er vigtigt, at du er bekendt med de giftige planters navne og udseende, så du kan genkende dem og beskytte din hest mod kontakt eller indtagelse.
Hvad gør planterne giftige?
De fleste giftige planter indeholder såkaldte bitterstoffer, hvilket gør, at heste som regel af instinkt undgår disse planter og ikke spiser dem. Her er smagen den afgørende faktor, så de fleste heste vil ikke spise disse planter. Men du bør ikke stole på dette naturlige instinkt hos heste. Nogle giftige planter mister ofte deres bitre smag, når de tørres, eller udvikler den først, når de er "fuldt udvoksede". Selv en bøjet del af den giftige plante kan være problematisk.
Selv om nogle af planterne mister ”giften” efter tørring, Men selv meget lave koncentrationer kan være tilstrækkeligt til at forårsage de første tegn på forgiftning hos heste.
Plantegift - hvad er det?
Plantetoksiner er ingredienser, der kan være giftige, når de indtages. Den afgørende faktor for hvor gift en plante er i en plante er koncentrationen eller toksinindholdet. Toksinindholdet kan variere og afhænger f.eks. af vejret, vegetationsperioden, sollys, gødning og jordens beskaffenhed.
Plantegifte adskilles efter deres to hovedstoffer, alkaloider og enzymer, samt andre stofgrupper såsom hormoner, nitrater, oxalsyre, saponiner, terpener og terpenderivater.
Blandt typiske giftige planter for heste kan nævnes:
Agern
Egeløv
Taks
Skarntyde
Ørnebregne
Tuja
Guldregn
Padderok
Lupin
Perikum
Smørblomst (Fanunkel)
Vår- og Engbrandbægere.
Ahornspirer
Kæmpebjørneklo
Almindelig brandbæger
Gifttyde
Sort natskygge
Efeu
Vild pastinak
Vinterkarse
Gul Okseøje
Det nævnte planter varigheder i hvor giftige de er for heste og det vil derfor også være forskelligt hvor stor en mængde der er tale om hesten skal indtage eller hvor ofte den skal i kontakt med planten for at hesten reagerer på det.
Vær ligeledes opmærksom på at mange af planterne også er giftige i hø og wrap.
Foder og sundhed
Pre- og probiotika
Præ- og probiotika kan understøtte en sund tarmfunktion hos hesten.
I tyktarmen lever bakterier, som omdanner ufordøjelige fibre og kulhydrater til næringsstoffer. I nogle situationer, hvor tarmen er mangler stabilitet, kan du give din hest ekstra støtte ved at fodre med præ- og probiotika.
Hvad er probiotika?
Normalt nævnes præ- og probiotika i samme åndedrag, men der er stor forskel på de to. I stortarmen er det ikke så meget kroppen selv, der står for fordøjelsen, men derimod de bakterier, der lever i stortarmen, den så kaldte tarmflora. De omdanner de indgående fibre, som hesten ikke selv kan fordøje, til nyttige næringsstoffer som f.eks. flygtige fedtsyrer. For at få en sund tarmfunktion er det meget vigtigt at opretholde disse bakterier trivsel, så de kan udføre deres arbejde korrekt.
Præbiotika giver næring til de hårdtarbejdende bakterier i stortarmen. De er ikke levende mikroorganismer, men ufordøjelige kostfibre eller kulhydrater. De findes hovedsagelig i grøntsager, frugt, kornprodukter, forskellige urter, grovfoder og roepulp. Probiotika er selve bakterierne eller gæren. Et probiotikum beskrives som "et levende mikrobiologisk tilskud, som kan påvirke den mikrobielle balance i tarmen". Med probiotika bringer du levende bakterier eller gær til tyktarmen.
Hvornår skal du give probiotika til din hest?
Probiotika kan bruges, når din hests tarmflora er udfordret. Når en tarmflora er udfordret er fordelingen mellem de gode og de mindre ønskværdige bakterier ikke længere i balance, så sidstnævnte bakterier kan sprede sig. Dette kan føre til f.eks. tynd gødning, vandig gødning og mindre effektiv fordøjelse af foderet.
Følgende heste kan have gavn af præ- og probiotika i deres kost:
Ældre heste for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres kost. Ældre heste har et mindre effektivt fordøjelsessystem, og det er derfor vigtigt at holde tarmene og de bakterier, der lever der, i god form.
Drægtige og lakterende hopper, fordi de bruger meget energi på at fodre deres føl. Det er derfor vigtigt at have en effektiv fordøjelse, hvilket også er til gavn for mælkens kvalitet.
Heste, der er ved at restituere. En stabil og sund tarmfunktion understøtter den generelle sundhed.
Efter en intens begivenhed, f.eks. en flytning, en stressende hændelse eller et pludseligt skift til andet grovfoder.
Gode probiotika til heste
Hos mennesker er bakteriestammen Lactobacillus i Yakult en af de mest kendte bakteriestammer. Probiotika til mennesker er ikke egnet til heste. Til heste gives de bedste probiotika i form af levende gær, f.eks. Yea-sacc. Disse mikroorganismer er i stand til at nå deres bestemmelsessted, stortarmen, i live.
Når du vælger et probiotisk tilskud eller foder, er det vigtigt, at det indeholder levende gær. Det skyldes, at døde gærceller ikke længere har nogen probiotisk virkning.
Præ- og probiotika i Pavo hestefoder
Pavo Care4Life indeholder præbiotika for at give maksimal støtte til tarmene. Præbiotikaet i Pavo Care4Life er inulin fra cikorieplantens rod. Det understøtter væksten af sunde tarmbakterier. Se Pavo Care4Life her
Pavo Ease&Excel indeholder også præbiotika i form af arabisk gummi og fructo-oligasaccharider (ufordøjelige kulhydrater) og levende gær som probiotika. Se Pavo Ease&Excel her
Hvis du er på udkig efter et probiotisk tilskud, kan du vælge Pavo Guthealth. Dette supplement er specielt designet til at støtte den generelle sundhed under eller efter en vanskelig periode. Se Pavo Ease&Excel her
Foder og træning
Elektrolytter til heste
Elektrolytter til heste: Hvornår skal du supplere?
I sommermånederne, når det er dejligt varmt, mister heste mange salte gennem sveden. Det er ikke kun sportsheste, selv en lang ridetur kan give mangel på salte. Men præcis hvor mange salte har en hest brug for? Hvornår og hvordan kan du bedst supplere det?
Svedens betydning
Heste kan godt klare varmt vejr, fordi de kan komme af med varmen ved at svede. At hesten sveder er nødvendigt for at køle ned. Sved danner et lag af fugt, som fordamper og sænker kropstemperaturen. Hvis en hest ikke er i stand til at svede, fordi den f.eks. har for lidt væske i kroppen, er der risiko for at den overopheder. Når en hest sveder, mister den ikke kun fugt, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance. Ved at drikke bliver væsken genopfyldt, men hvad med saltene?
Hvad er elektrolytter?
Mennesker får ofte for meget salt, men det er normalt ikke tilfældet med heste. Især i de varme sommermåneder tabes en masse af kroppens salte gennem sved. En hest taber natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Det protein, der også er i hestens sved, danner et lag på pelsen, som stimulerer fordampningen. Hos mange heste kan dette genkendes på det hvide skum under træning, hvor der opstår ved friktion fx mellem tøjler og halsen og mellem bagbenene.
Hvor meget sved taber din hest om dagen
Svedscore
Hvad ser du på heste
Gns. tab af sved
Tabte salte i teskefulde
1
Under sadlen er den delvis tør og delvis fugtig.
1-4
2-7 teskefulde
2
Den er våd under sadlen og på halsen. Skum langs sadlen, der hvor tøjlerne møder halsen og mellem bagbenene.
4-7
7-12 teskefulde
3
Under trensen, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.
7-9
12-16 teskefulde
4
Hals og flanker er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.
9-12
16-21 teskefulde
5
Se sved score 4 og sved drypper fra over øjnene og bugen.
12-18
21-32 teskefulde
Kilde: Zeyner et al. 2013; Weight losses in exercised horses, a pilot study
Genopfyld elektrolytter
Ved mangel på elektrolytter er hesten mindre i stand til at absorbere og fastholde fugt og kan blive dehydreret. Hudens elasticitet og udholdenhed mindskes, hvilket gør din hest sløv. Ved en temperatur på omkring 20 grader vil hesten miste omkring fire liter væske og 30 gram salt pr. time ved let arbejde. Ved at drikke nok fylder hesten væsken op igen. Men det er en anden sag at genopfylde saltene. Grovfoder indeholder meget lidt salt. Især sportsheste har ofte et øget behov for salt, og det har vi taget højde for i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne forøgelse er det tilrådeligt at tilføje et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest meget, og den sveder meget. Ved tilsætning af bordsalt suppleres kun natrium og klorid, men ikke alle de elektrolytter, der går tabt når hesten sveder
En sliksten kan også supplere salte, selv om det har vist sig, at optagelsen af saltet varierer meget. Desuden kan brugen af sliksten variere fra ingen brug til overdrevenbrug. Derudover kan det også variere hvilke salte der er i diverse sliksten og du er derfor ikke sikker på at hesten får erstattet de salte, som den har mistet gennem sveden.
Vi anbefaler derfor at man giver et elektrolyttilskud specielt til heste, f.eks. Pavo E'lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid, men også andre kropssalte, som din hest mister gennem sved. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud, og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, som sikrer, at din hest kommer hurtigt til hægterne igen efter hård træning eller konkurrence.
Hvornår skal du supplere elektrolytter?
Giv ikke elektrolytter dagligt, medmindre vejret er varmt, eller hesten trænes kraftigt. Ved at give elektrolytterne før træning eller konkurrence forhindrer du, at din hest starter med en mulig mangel. Du behøver ikke at være bange for overdosering, da et eventuelt overskud blot bliver udskilt. Vær dog opmærksom på at en daglig stor mængde salt kan fremme udviklingen af mavesår eller forværre eksisterende mavesår. Glem ikke, at din hest skal have fri adgang til frisk vand! De ekstra salte gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke.
Tips i varmt vejr
Det er ikke altid tilstrækkeligt at give elektrolytter i ekstrem varme, her er et par ekstra tips:
- Tilpas græsningsskemaet
Sørg for, at din hest ikke står i fuld sol på det varmeste tidspunkt af dagen. Sæt f.eks. din hest udenfor om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, så sørg for tilstrækkelig skygge på græsmarken i form af et læskur eller træer.
- Tilføj ekstra
Varmen kan få græsset til at se meget tørt og gult ud. Græssets næringsværdi er derfor ikke særlig høj. Der bør gives ekstra hø eller grovfodererstatning, f.eks. Pavo DailyPlus (grovfoderblanding) eller SpeediBeet (usukkeret roepulp), eller der bør gives en græsbrok som Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og ønsker du at give den lidt ekstra aktivitet? Så fodr 2 Pavo HayChunks om dagen. Det er sunde grovfoder-snacks.
- Giv masser af køligt vand
En voksen hest på ca. 600 kg kan drikke 40 til 60 liter om dagen i varmt vejr. Sørg altid for masser af frisk drikkevand og husk at rengøre vandbeholderen dagligt i varmt vejr.
- Tilpas træningen
Det er ikke behageligt at træne hårdt i ekstreme temperaturer. Prøv at ride/træne tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Hvis det er vigtigt at ride i høje temperaturer, skal du sørge for at køle hesten godt ned bagefter.
Foder og sundhed
Tørre hove - Hvad gør du?
Har din hest tørre hove?
Det varme sommervejr kan være en udfordring for hestens hove! Varmen betyder at jorden mister sin fugtighed og der fratager hovens mulighed for at optage fugtighed fra jorden. Derudover kan den tørre, sandede, stenede jord også få hovene til at knække og udvikle revner.
Hestens hove er skabt til at bære og er fundamentet for en velfungerende hest. Hvis hoven er i ubalance eller beskadiget, har det en indvirkning på hele hestens bevægeapparat. Bevægelse er også essentielt for at hovene fungerer optimalt, da bevægelse er med til at sørger for en god blodcirkulation.
Regelmæssig inspektion og hovpleje er derfor grundlæggende og bør indgå i den daglige håndtering af din hest. Her er 5 tips til god hovpleje:
1. Få hovene kontrolleret regelmæssigt af en beslagsmed.
Uanset om der anvendes hestesko eller ej, er regelmæssig hovpleje vigtig. Så snart hovene bliver for lange eller form, kan det bl.a. påvirke benstillingen. Dette kan især være en udfordring i forhold til sener og led.
Beslagsmeden bringer hovene i den rigtige form og kontrollerer dem samtidig for regelmæssigheder, røde pletter, blå mærker mm. Hvor ofte din hest har brug for en beslagsmed afhænger af den enkelte hest og hovenes tilstand, men det er tilrådeligt at få hovene kontrolleret hver 6-8 uge. Især hos unge heste er det vigtigt at få hovene kontrolleret regelmæssigt for at sikre en korrekt stilling i vækstfasen.
2. Rens hovene dagligt
Ved at rense hovene dagligt, holdes de ikke kun rene, men der kontrolleres også for uregelmæssigheder eller små sten. Det er vigtigt ikke at lægge for meget pres på hovens stråle for ikke at beskadige den.
3. Sørg for, at stalden er ren og tør
Et snavset og fugtigt gulv i stalden øger risikoen for bl.a. sur stråle. Derfor skal stalden muges ud dagligt, og sørg for, at strøelsen er ren.
4. Hovene skal absorbere tilstrækkelig fugt.
Det betyder ikke, at din hest skal stå i en våd stald eller en mudret fold hele dagen. Men vand er grundlæggende nødvendigt for hovene. Hvis din hest står på en græsmark, vil fugten fra græsset ofte være tilstrækkeligt. Hvis dette ikke er muligt, er det fornuftigt at vande hovene regelmæssigt, f.eks. efter ridning. Dette er især godt at tænke over om sommeren.
Brug vand til at fugte tørre klove – Her er et par eksempler på hvordan du kan ”vande” hestens hove:
Giv hesten et fodbad. Fyld fire spande med vand og sætte en hov i hver spand. Lad gerne hesten stå sådan i ca. 15 minutter. Denne metode bruger meget mindre vand end at sprøjte din hest med vand i 15 minutter. Hvis ikke din hest bryder sig om denne metode, så kan det være at metoderne nedenfor passer bedre til jer.
Hav et underlag som kan indeholde vand, liggende der hvor hesten strigles og sadles op. Så kan hestens hove suge fugt til sig, mens hesten opholder sig der.
Hvis din hest ikke bryder sig om vand og ikke er særlig begejstret for et fodbad, kan du bruge såkaldte vandklokker til at fugte hovene. Disse specielle hovklokker lægges i blød i vand og placeres rundt om hoven. Materialet lagrer fugten og afgiver den langsomt til kloven. På denne måde kan i det mindste hovvæggen blive fugtet.
5. Sørg for tilstrækkelig motion
Motion stimulerer blodcirkulationssystem. Denne stimulering af blodcirkulationen er nødvendig for transporten af næringsstoffer for at holde hoven sund, elastisk og i optimal stand.
Vores foderanbefalinger til udfordret hove
Dårlige hove kan også skyldes mangel på eller et øget behov for visse mineraler og vitaminer eller en ubalance. For at forebygge og støtte kan det være nyttigt at afbalancere mineral- og vitaminbalancen med et særligt tilskudsfoder.
Biotin til stærke hove
Det vandopløselige biotin hører til familien af B-vitaminer (vitamin B7) og er vigtigt for hestens hove, pels og hud. Vitaminet optages gennem daglig fodring. Især i frisk græs og hø, afhængigt af kvaliteten, er der nok biotin. Gulerødder er også en god kilde til biotin. Hvis den daglige tilførsel af biotin ikke er tilstrækkelig, anbefales det, at der gives supplerende foder med biotin som støttefoder.
I kombination med zink og andre næringsstoffer som kobber og essentielle aminosyrer har biotin en positiv effekt på en sund hovvækst. Med regelmæssig fodring tager det dog 4 til 6 måneder, før en forbedring af hornkvaliteten bliver synlig.
Pavo BiotinForte er velegnet til at støtte dannelsen af nyt hovhorn. Dette vil forbedre hovhornet væsentligt indefra og udad. Hovene bliver mere elastiske. Pavo BiotinForte indeholder en høj koncentration af biotin samt elementære byggesten som aminosyrer, lecithin, kobber, zink og svovl. Det er et fodertilskud af høj kvalitet til hovpleje.
Foder og sundhed
Fodring af Islandske heste
At holde en islandsk hest er ofte kendetegnet ved, at den går på løsdrift, kun går sammen med andre islandske heste og fodres restriktivt. Dette kombineret med det faktum, at den islandske hest ofte er nem at holde, betyder, at der ikke tildeles meget foder. I denne artikel finder du nogle tips til at aflive myter om foder og andre tips til at holde din islandske hest sund.
Grovfoder er grundlaget for islandske heste
En foderplan bør altid være baseret på grovfoder, enten hø eller ensilage, uanset hvilken race hesten er. Hesten er en planteæder og har brug for fordøjelige fibre. Det hjælper med at holde tarmene velfungerende, og hvis tarmene er glade, har man som regel også en glad hest. Indholdet og kvaliteten af grovfoder er dog ofte en ukendt faktor, som kan være en udfordring, især for den nemme islandske hest, hvor hver kalorie tæller. Derfor kan det være en god idé at købe grovfoder med analyse, eller selv analysere grovfoderet, for at få oplysninger om tørstof, energi, protein og sukker. Ofte er det også muligt at købe en udvidet analyse, der giver information om mineralindholdet, hvilket gør det muligt at tilpasse resten af foderet til grovfoderet.
Har en islandsk hest brug for et tilskud af tang?
Det korte svar er nej. Tang er en råvare, der bruges meget til islandske heste, blandt andet fordi det har været brugt med succes i Island, hvor mange har oplevet gode effekter, især på hestens pels. Tang indeholder en lang række vitaminer og mineraler, bl.a. jod, jern og kalcium. Du finder også B12-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, magnesium, kobber, selen, zink og omega-3-fedtsyrer.
Men da samspillet og optagelsen af de forskellige næringsstoffer er kompleks, og hvis de ikke tildeles korrekt, kan du ubevidst skabe ubalancer hos din hest. Du skal også være opmærksom på, at nogle typer tang har et højt indhold af jod, hvilket kan udløse jodforgiftning hos heste (NRC, s. 92). Pas også på med for store mængder tang, da en foderplan med grovfoder af god kvalitet og et varieret kraftfoder ofte dækker alle behov (NENUC). Så selv om tang har en række gavnlige ingredienser, er det vigtigere at have en afbalanceret foderration end at tilsætte tang til foderrationen.
Får min islandske hest nok svovl?
Ja, det burde den få. Svovl er et næringsstof, der ofte bringes på bane, når man fodrer islandske heste. Svovl er et vigtigt næringsstof, som er essentielt for dannelsen af disulfidbindinger i kreatin, hvilket er vigtigt for f.eks. hoven. Svovl er et næringsstof, der tilføres gennem foderet og oftest gennem svovlholdige aminosyrer som cystein og methionin, men det findes også i B-vitaminer som thiamin og biotin.
Svovlmangel er ikke blevet beskrevet hos heste, da det ikke er almindeligt forekommende. Undersøgelser viser, at hestens behov for svovl opfyldes ved at give den tilstrækkeligt med kvalitetsprotein (Equine applied and clinical nutrition). For at dække den islandske hests behov for svovl er det derfor vigtigt at vælge et foder, der indeholder en kvalitetsproteinkilde og helst flere kilder, da det vil dække hestens behov for svovl, og det vil ikke være nødvendigt at tilsætte ekstra svovl. Igen er målet her at have en afbalanceret foderration.
Kan den islandske hest tåle sukker og stivelse?
Ja, det kan den - men spørgsmålet er, hvor meget den egentlig har brug for? Alle heste har brug for sukker, da det omdannes til glukose i kroppen, og glukose er en kilde til energi, især for musklerne og hjernen. Der er dog en vis sandhed i, at den islandske hest ikke nødvendigvis har brug for så meget sukker og stivelse i foderet. Hvor meget sukker og stivelse, den islandske hest har brug for i foderet, afhænger af, hvor meget sukker den indtager gennem sit grovfoder, og af hestens aktivitetsniveau.
Det kan derfor være godt at vide lidt om, hvordan hesten bruger energi for at kunne vælge det rigtige foder. Der er to måder, hvorpå hesten kan bruge den oplagrede energi fra foderet til at udføre muskelarbejde:
1. Langsomt frigørende energi: Denne form for energi omsættes langsomt og giver hesten energi til skridt, langsom trav og galop. Dette kaldes ofte udholdenhed og forbrænder både kulhydrater (stivelse og sukker) og fedt. Det er for eksempel en islandsk hest, der går i skoven i skridt eller let trav. Den vil ikke have et stort behov for sukker og stivelse, da den sandsynligvis ikke vil udnytte sine energidepoter i musklerne.
2. Hurtigt frigørende energi: I dette energistofskifte omdannes energi meget hurtigt. Kun glukose (sukker) og glykogen (lagret glukose) kan omdannes til energi, hvilket betyder, at hesten kun har energi i en kort periode. Dette kommer i spil, når hesten skal præstere hurtigt og hårdt, for eksempel i en kortvarig og intensiv præstation som pacing. Mælkesyre dannes som et affaldsprodukt, og man kan opleve, at hesten "går død". Ved intens træning kan det være en god idé at tilføre sukker og stivelse gennem foderet, så hesten hurtigt kan fylde sine energidepoter og være klar til næste præstation.
Vitaminer og mineraler til islandske heste
Den islandske hest er en race, der har meget pels og derfor stiller store krav til tilførslen af vitaminer og mineraler. Det betyder også, at hvis deres behov for vitaminer og mineraler ikke opfyldes, kan der hurtigt opstå ubalancer, som kan vise sig som udfordringer med fældning eller andre pels- og hudrelaterede problemer. Det er vigtigt, at din easy keeper er dækket ind med vitaminer og mineraler. Hvis energi-, protein- og sukkerindholdet i dit grovfoder matcher din islandske hests behov, kan du vælge en kvalitetsbalancer som Pavo Vital eller DailyFit. Hvis kvaliteten af dit grovfoder er dårlig, vil rådet være at tilføje et kraftfoder for at kompensere.
H2 Hestefoder til islandske heste
Da de ernæringsmæssige behov hos heste, der er lette at holde, såsom islandske heste, adskiller sig fra varmblodsheste, har Pavo udviklet en særlig serie af foderprodukter til islandske heste. De indeholder alle en høj koncentration af vitaminer og mineraler, som holder den daglige fodermængde relativt lav, hvilket er perfekt til islandske heste.
- Intet arbejde / rekreativ ridning
Pavo EasyMix er en fiberrig müsli specielt til islandske heste og andre heste, der er lette at holde i et rekreativt miljø. Det indeholder alle de daglige vitaminer og mineraler i et fiberrigt måltid, uden korn og sukkertilsætningsstoffer og med kun en meget lav mængde sukker, stivelse og energi. Det gør Pavo EasyMix meget velegnet til de nemme racer og til heste, der er følsomme over for sukker.
- Fritidsridning og grundlæggende sport
Hvis du dyrker sport på et lavere niveau, eller hvis du rider din hest regelmæssigt, er Pavo Liga det perfekte kraftfoder til islandske heste. Pavo Liga giver lige den lille smule ekstra energi uden risiko for overfodring. For meget energi kan føre til vægtforøgelse og/eller en eksplosiv hest. Proteinniveauet er skræddersyet til at dække det daglige behov og vedligeholde sunde muskler. Det særlige ved Pavo Liga er den fordoblede koncentration af vitaminer og mineraler (f.eks. kobber, zink, selen og biotin) sammenlignet med andre lavenergikoncentrater.
- Medium/tungt arbejde og sportspræstation
Under hård træning og konkurrence er der et øget behov for energi og muskelaktivitet. Det øger hestens ernæringsmæssige behov, som du kan supplere med Pavo EasyPower: en afbalanceret og koncentreret müsli, der er specielt udviklet til islandske heste, der skal præstere. Den giver kraft og udholdenhed fra en kombination af langsomt og hurtigt frigørende energi, suppleret med et højt niveau af protein for optimal muskelstøtte.
Foder og sundhed
6 tips til at hjælpe din hest under pelsskiftet
6 tips til at hjælpe din hest under pelsskiftet
Pelsskifte kan være noget der deler vandene. For nogle heste går det meget let, men der er også heste som har problemer ved fældning. Vidste du, at fældning kræver en masse energi for din hest? Med disse tips omkring fodring og pleje, kan du hjælpe din hest med hurtigere at komme af med vinterpelsen!
Hvornår fælder heste?
Din hest skifter pels to gange om året: om foråret til en sommerpels og om efteråret til en vinterpels. Fældningen påvirkes ikke af temperaturen, men antal af dagens lyse timer. Efterhånden som dagende nærmer sig foråret, producere hypofysen hormoner som gør at din hest taber sin vinterpels. Fældningen kan nogle gange være problematisk.
Hvordan hjælper du hesten til at fælde?
Der er flere faktorer som har indflydelse på din hests fældning. En af de ting der spiller ind er fx en god blodforsyning til huden. En god blodtilførsel kan du understøtte både inde- og udefra. Det er vigtigt at din hest for det rigtige foder, så den har de næringsstoffer som den har brug for.
Det vigtigste er til strækkeligt med grovfoder og at det er af god kvalitet. Derudover skal din hest have et foder som er tilpasset dens behov. Alle fodermidler har direkte eller indirekte effekt på pelsen, men fedt, mineraler og især B-vitaminer har en klar synlig effekt.
Her har du nogle tips til at give din hest en hjælpende hånd under fældningsperioden.
1. Strigl din hest
En grundig strigling giver ikke kun din hest dejlig massage, men hjælper også med fældningen. Det sørger for en god blodtilførsel til huden, hvilket også hjælper pelsskiftet. Din hest klør sig måske under fældningen, og vil derfor værdsætte en god gang strigling. En gummistrigle er god at bruge, men hvis din hest fælder rigtig meget, bliver den hurtigt fyldt op. Der er specielle “fælde strigler” og handskestrigler som gør det endnu lettere at fjerne løse hår.
2. God motion
Motion er en vigtig faktor for fældningen. Det forbedrer blodcirkulationen. Sørg for at give din hest motion enten gennem ride- eller gåture.
3. Masser af dagslys
Eftersom dagslys er afgørende I fældningsprocessen, hjælper det at udsætte din hest for så meget dagslys som muligt. Så luk din hest ud på fold og tag den med ud på en ride- eller gåtur. Det er også god motion!
4. Vitaminboost
Pelsskiftet koster meget energi og kan sommetider være vanskeligt. Det kan være fordi at din hest ikke producerer nok B-vitaminer selv. Derfor kan du give din hest et ekstra vitamin boost, eksempelvis Pavo MultiVit15. Pavo MultiVit15 sikre at din hest har de ekstra vitaminer som din hest har brug for til at understøtte en problemfri fældning og fin blank pels efterfølgende. Har din hest brug for lidt ekstra? Så kan du vælge Pavo HealthBoost!
5. Ekstra måltid
Du kan give din hest lidt ekstra forkælelse under fældningsperioden ved at give den et måltid mash. Pavo SlobberMash indeholder et højt indhold af hørfrø. Hørfrø har ikke direkte indflydelse på fældningen, men er godt til at give en flot og blank pels. Derudover er mash god til at kamuflere tilskud i.
6. Olie for ekstra glans
Ligesom hjælp til fældning, kunne din hests pels måske bruge lidt ekstra glans? For at give den det kan du tilføje olie til foderet. Eksempelvis kan du vælge Pavo LinseedOil eller vælge den unikke Pavo OmegaFit olie hvis du ønsker at booste hestens sundhed på alle parametre. Olien er en omega 3-6-9 olie som indeholder et højt indhold af let tilgængelige omega 3 fedtsyrer. De er vigtige for alle processer i kroppen, udover hud, pels og immunforsvar understøtter olien luftveje, musklerne, sener og led
Foder og sundhed
Fordele og ulemper ved korn
Kornfri fodring er blevet en stor trend og hvor kommer det fra? Det antydes sommetider, at korn er dårligt for heste, men korn har også fordele for din hest. Nogle heste kan dog have gavn af en kornfri fodring. I denne artikel forklarer vi, hvornår korn kan være fordelagtig og hvornår korn bør reduceres i hestens fodring.
Oprindelsen til kornfri fodring er ganske enkel: I naturen spiser heste hovedsageligt græs og urter for at dække deres daglige behov for energi og næringsstoffer. Man skal dog huske, at heste i naturen også bevæger sig meget mere moderat.
Dette ændrede sig efter domesticeringen. Heste har efter domesticeringen skulle præstere, enten som arbejdsheste eller som ridehest. På dette tidspunkt var korn en del af deres kost. Små mængder korn giver betydeligt mere energi, især hurtigtvirkende energi. Hestene havde brug for denne energi for at kunne udføre deres arbejde.
I dag er der næsten ingen heste, der trækker tunge plove gennem dybe landbrugsarealer. Vi rider ofte på behageligt, fladt terræn, og de behøver ofte kun at bære en rytter. Især for en hest, der kun rides til fritidsbrug, er energibehovet betydeligt reduceret. For disse heste er det ofte tilstrækkeligt med godt grovfoder med et kraftfoder med et lavt kalorier indhold og som indeholder de nødvendige vitaminer og mineraler.
Er korn usundt for min hest?
Korn, der fodres med måde, er stadig en fremragende energikilde for heste. Især når din hest skal præstere på en sportsligt eller skal bruge mere huld. Hurtigt tilgængelig energi i form af stivelse gør det muligt for hesten at levere energi til f.eks. musklerne uden større anstrengelser i stofskiftet. Ved at bruge forskellige kornsorter kan man endda give kroppen energi i længere tid. Nogle kornsorter har også positive sundhedsegenskaber, f.eks. hvedeklid, som ofte bruges i mash til at støtte mave-tarmkanalen. Det kan derfor være fornuftigt at fodre din hest med kornprodukter. For heste er det eneste, man skal tage hensyn til, at stivelse har en begrænset fordøjelseskapacitet. Stivelsesindtaget pr. måltid bør derfor ikke overstige 200 g pr. 100 kg ideel kropsvægt.
Korn
På trods af korns positive egenskaber er korn i stigende grad miskrediteret i hesteernæring. Og der er faktisk heste, for hvem korn bør undlades. For heste med stofskifteudfordringer og muskelstofskifteudfordringer er det f.eks. bedre at fodre uden korn. Fordi vi ser flere og flere af disse udfordringer og fordi antallet af overvægtige heste også er stigende, hører man mere og mere om kornfri fodring.
Men som sagt er korn i princippet ikke skadeligt for en hest. Ud over den hurtige og lettilgængelige energi kan de enkelte bestanddele i kornkernen levere værdifulde ingredienser. Kornkim, skaller, stængler og blade samt klid er fremragende leverandører af kostfibre med mange fordele for en sund fordøjelse.
Ved kornfri fodertyper indgår selve endospermen, dvs. kornets indre kornkorn, ikke i foderet. Endospermen består hovedsagelig af stivelse og gluten. For meget stivelse, dvs. letfordøjelige kulhydrater, kan føre til hurtigt stigende blodsukkerniveauer. Et højt blodsukkerniveau fører til en overdreven frigivelse af insulin, hvilket især er et problem for heste med nedsat sensitivitet overfor insulin og på lang sigt også kan føre til udfordringer med stofskiftet.
Hvornår giver kornfri fodring mening?
Hos heste der har et lavt aktivitetsniveau eller er selskabsheste. Her vil en kornfri fodring sammen med et grovfoder af høj kvalitet dække behovet for energi, mineraler og vitaminer.
Hvis du undlader korn i hestens foder, reduceres tilførslen af sukker og stivelse betydeligt. Hvis ikke din hest har brug for energi, så kan det være fordelagtigt at reducere indtaget af let tilgængelig energi.
Hvis du fodrer din hest med et foder som indeholder for meget energi, er der større sandsynlighed for, at din hest bliver overvægtig. Det skyldes, at hesten ikke bruger energien fra foderet til sit arbejde og derfor skaber en ubalance.
Heste har en begrænset fordøjelseskapacitet for (korn)stivelse. En tommelfingerregel er at en hest ikke bør indtage mere end 200g stivelse pr. 100 kg kropsvægt dagligt. Har din hest udfordringer med stofskiftet bør mængden af sukker og stivelse være mindre.
Før du går over til kornfri fodring, er det vigtigt at overveje, om det passer til din hest. Afvej omhyggeligt fordele og ulemper, idet du tager hensyn til, hvor intensivt du træner din hest, men også til, om din hest er disponeret for nogen af de forhold, der er nævnt i denne artikel.
Foder og træning
4 tips til opbygning af hestens muskler
4 tips til muskelopbygning hos heste
En muskuløs hest har styrke og udholdenhed. Med den rette fodring og træning kan du hjælpe din hest med at opbygge muskler.
Hvor lang tid tager muskelopbygning hos heste?
Som med mennesker bliver din hest ikke muskuløs fra den ene dag til den anden. Det kræver en kombination af de rigtige næringsstoffer, såsom tilstrækkeligt protein, og passende træning for at opbygge musklerne. Hvis du gør alt dette rigtigt, kan du se din hest opbygge en betydelig muskelmasse i løbet af gennemsnitligt 3 måneder. Brug nedenstående tips til at understøtte hestens muskelopbygning på en god måde.
Hvordan opbygger min hest muskler?
Det er godt at vide, at en hest aldrig kan få flere muskler; mængden af muskelceller er genetisk bestemt. Men musklerne kan blive større. Træning får muskelcellerne til at lagre mere energi, hvilket øger muskelmassen og dermed også din hests præstationsevne og udholdenhed.
1. Sørg for tilstrækkeligt med protein i foderet
De vigtigste byggesten til muskler er proteiner, som består af kæder af flere aminosyrer. Der findes både essentielle og ikke-essentielle aminosyrer. Ikke-essentielle aminosyrer kan produceres af hestens krop, men det kan essentielle aminosyrer, såsom lysin, methionin og tryptofan, ikke. Dem skal hesten have gennem foderet.
Din hest får de fleste af sine næringsstoffer fra grovfoder, f.eks. hø. Ved hjælp af en grovfoderanalyse kan du blandt andet teste, hvor meget protein og energi dit grovfoder indeholder. Da sportsheste har et øget behov for protein (og energi) for at kunne præstere, er der sandsynlighed for, at værdierne fra grovfoderet ikke er tilstrækkelige og du skal derfor supplere op i kraftfoderet. Det er bedst at gøre det med et proteinrigt grovfoderprodukt som Pavo FibreBeet eller Pavo WeightLift. Begge produkter er en fiberrig, sund støtte til heste der er for tynde og/eller ikke er ”fyldt ud” i muskulaturen. Hvilket produkt du skal vælge, afhænger af dit management og behov. Du kan læse mere om produkterne her:
Indeholder dit grovfoder og kraftfoder nok energi, men ikke nok protein? Så er tilskuddet Pavo ProteinPlus et godt valg. Det er en koncentreret proteinkilde, der er specielt fremstillet til at supplere proteinmangel i rationen, uden at give ekstra energi eller andre næringsstoffer i processen.
2. Træningsplan til muskelopbygning
Ud over fodring spiller træning og fitness en afgørende rolle for muskelopbygningen. Det er vigtigt, at træningen optrappes langsomt, og at der er tilstrækkelig variation. Ved at holde din hest i god form øger du andelen af energikilder i musklen, hvilket gør det muligt for din hest at arbejde i længere tid uden at blive øm.
- Start altid din træning med en god opvarmning, og afslut med en nedkøling.
- Sørg for, at der er tilstrækkelig variation mellem at spænde og slappe af i træningen. Tænk på at veksle mellem tungere og lettere øvelser, og hold regelmæssige pauser, så hesten kan strække sig.
3. Tilskud for at give ekstra muskelstøtte
Heste, der kunne bruge lidt støtte til muskelopbygning, (unge) heste, der lige er begyndt at træne, eller sportsheste efter en hvileperiode kan have gavn af de ekstra næringsstoffer i et tilskud. Pavo MuscleBuild er specielt udviklet til at støtte opbygningen af muskelmasse. Det indeholder vallepulver, kendt fra bodybuildingverdenen, som indeholder en række meget vigtige aminosyrer (proteiner) til muskelopbygning. Derudover hjælper det med at forhindre muskeltræthed og hjælper dermed din hest med at holde sig i gang i længere tid.
Tip: Det ultimative boost til en muskuløs hest består af det proteinrige grovfoderprodukt Pavo FibreBeet eller Pavo WeightLift i kombination med tilskuddet Pavo MuscleBuild.
4. Giv musklerne tid til at restituere
Ud over al anstrengelsen er afslapning mindst lige så vigtig. Giv din hest regelmæssige fridage mellem træningspassene, så kroppen har tid til at restituere.
Hvordan plejer man en hests muskler?
Hvis træningen optrappes hurtigt, og musklerne skal arbejde for hårdt, er der risiko for, at de bliver ømme. Affaldsprodukter ophobes i musklerne, og din hest kan opleve muskelømhed og kan føle sig stiv efter træning.
For at forebygge stive og ømme muskler kan du give ekstra støtte til musklerne ved at give dem et tilskud. Næringsstoffer som E-vitamin, selen, magnesium og antioxidanter understøtter vedligeholdelsen af smidige muskler. Tilskuddet Pavo Eplus indeholder alle disse næringsstoffer og er beregnet til at forebygge stive og ømme muskler efter intensiv træning.
Hos heste, der anstrenger sig meget eller arbejder uregelmæssigt, har musklerne brug for ekstra pleje. Til disse heste kan tilskuddet Pavo MuscleCare give ekstra støtte. Dette tilskud tager sig af stive og ømme muskler efter (hård) anstrengelse. Pavo MuscleCare indeholder naturlige antioxidanter og beta-alanin, som understøtter en hurtigere nedbrydning og fjernelse af affaldsstoffer i hestens muskler. Det betyder, at hesten kan holde til intensivt arbejde i længere tid og lettere.
Foder og træning
Tips til det varme vejr
Tips til det varme vejr
Når det varme sommervejr ubarmhjertigt sine varme stråler fra solen og ned på jorden, og temperaturen stiger, er det ikke kun os mennesker, der er udfordret under varmen, men også hestene. Varmen kan være en udfordring for mange heste, men med visse tilpasninger, kan du gøre sommeren mere behagelig for dig hest.
Den optimale temperatur for heste ligger mellem -7 grader celsius (tør kulde) og +25 grader celsius. Heste føler sig bedst tilpas ved disse temperaturer. De er meget tilpasningsdygtige, men ikke desto mindre kan for høje temperaturer forårsage varmestress. Det kan give udfordringer med tarmsystemet og de kan i værste fald få hedeslag. Tegn på overophedning kan være følgende: dehydrering, øget puls og besværet vejrtrækning.
Sådan kan du hjælpe din hest i varmt vejr
For at beskytte din hest mod solen og give den lindring på særligt varme sommerdage, kan du hjælpe din hest med følgende tips:
1. Juster græsningstiderne
Hvis der ikke er skyggefulde områder (træer, læskure osv.) på din fold, bør du tilpasse græsningstiderne efter udetemperaturen. Sæt din hest på græs om aftenen og om natten, og lad den stå i den skyggefulde, luftgennemtrængelige stald om dagen. Hvis det ikke er muligt, så prøv at sætte hesten på græs i de tidlige morgentimer.
2. Skab skyggefulde områder
Et læskur er en god løsning, men en gruppe træer kan også give skygge. Hvis ingen af delene er tilgængelige, kan du også bruge et solsejl. For at spænde et solsejl ud skal du blot bruge 3-4 tilstrækkeligt store træpæle, som du kan spænde et solsejl ud på. Det er en billig løsning til at give skygge til din hest.
3. Luftcirkulation
Temperaturen kan også stige hurtigt i stalden, når solen skinner på taget eller gennem vinduerne. Du kan skabe gennemtræk i stalden ved at åbne vinduer og døre. På den måde bliver stalden kølet af på en naturlig måde. Du kan også bruge en ventilator til at cirkulere luften i stalden. Det betyder, at rumtemperaturen ikke stiger så hurtigt, og at den varme luft kan køle ned. Når du bruger en ventilator i stalden, skal du sørge for, at din hest ikke står direkte i trækket. Kablet bør ikke være inden for hestens rækkevidde. Lad heller ikke ventilatoren køre uafbrudt i 24 timer eller uden opsyn, så den ikke bliver overophedet og forårsager brand.
4. Sørg altid for frisk, køligt vand.
Især i varmt vejr er ubegrænset adgang til frisk, køligt vand et absolut must. Det er ikke nødvendigt, at vandet er iskoldt, da heste foretrækker at drikke vand, der er 15-20 grader koldt. Men bemærk, at ved temperaturer over 30 grader Celsius opvarmes vandet meget hurtigt, især i baljer eller spande. Brug så store beholdere som muligt, så vandet forbliver køligt længere, og forny vandet regelmæssigt. Væske er meget vigtigt, fordi heste (ligesom os mennesker) regulerer deres kropstemperatur ved at svede. Ved høje temperaturer mister hesten derfor en masse væske, som skal fyldes på igen.
5. Genopfyld elektrolytter
Når din hest sveder, mister den vigtige kropssalte som natrium, kalium og klorid samt væske. Hvis din hest mangler elektrolytter, er den dårligere til at holde på væsken i kroppen, hudens elasticitet falder, og udholdenheden mindskes. Ved at tilsætte tilskud som Pavo E'lyte kan din hest opbygge en væske- og elektrolytreserver.
7. Ridning i varmen
Selvom heste godt kan klare varme, er det ikke nemt for dem at arbejde hårdt i varmt vejr. Man bør kun ride på heste, der er i god kondition, har et godt helbred og et stabilt kredsløb. Væn langsomt din hest til at arbejde i disse varme temperaturer. Hvis der opstår helbredsproblemer, f.eks. ustabil cirkulation eller hedeslag, skal hesten straks flyttes til en kølig stald eller et skyggefuldt sted. Hvis du ikke rider på et højt præstationsniveau, skal du reducere arbejdet eller opdele træningen i to korte sessioner om dagen. Hvis det er muligt, skal du desuden flytte ridetiderne til de køligere morgen- og aftentimer.
Et alternativ er at ride en tur i skyggen af en skov eller ved en sø, så du ikke behøver at træne i den brændende sol eller i en varm ridehal. Når du træner, skal du også være opmærksom på, hvordan du har det fysisk. Hvis du mærker, at varmen også påvirker dit kredsløb, så gå et gear ned for dig og din hest.
Forfrisk din hest efter ridning eller bare ind imellem med et brusebad. Det er en velkommen afkøling om sommeren og renser pelsen for sved. Det er bedst at bruge vand, der ikke er for koldt, men lunkent, og starte med benene. Derefter arbejder du dig langsomt opad. Efter brusebadet fjerner du sveden fra hesten med en svedkniv og tørrer den, før du sætter den tilbage i stalden.
8. Klip heste med meget tyk pels
For at give heste med tyk pels lindring i varmen, giver det mening at klippe dem. På den måde sveder de ikke så meget, og det er mindre sandsynligt, at der opstår kredsløbsudfordringer
Mange fletter manen eller halen til pynt, men det er ikke altid til hestens fordel. Maner og haler er hestens naturlige forsvar mod fluer. Derfor bør de ikke forkortes eller flettes om sommeren. Jo længere hestens man og hale får lov til at vokse, jo flere fluer kan de afvise. Derudover beskytter en lang hårmousse også øjnene mod irriterende insekter.
Er du nervøs for om din hest har hedeslag? Så er det vigtigt at handle hurtigt og alarmere dyrlægen med det samme. Følgende symptomer kan indikere hedeslag hos heste:
Din hest sveder meget - selv når den står uden anstrengelse.
Hesten hænger med hovedet, ser kedelig og træt ud og virker apatisk.
Din hest har koordinationsproblemer og vakler.
Din hest har det meget varmt.
Din hest spiser ikke.
Din hest er dehydreret - det kan du se ved at lave en hudfoldetest.
Udførelse af hudfoldetesten
Til hudfoldstesten skal du tage noget af huden på hestens hals mellem tommel- og pegefinger og observere, hvor hurtigt huden kommer på plads igen, når du slipper den. Hvis huden ikke trækker sig tilbage med det samme, men tager lidt længere tid, er det en klar indikation af, at din hest mangler væske.
I mellemtiden skal du sørge for, at din hest er i skyggen, indtil dyrlægen kommer. Tilbyd hesten vand, som ikke er for koldt til at drikke. Du kan bruge kølige, fugtige håndklæder til at køle nakken og spule benene let af for også at køle dem.
Folde i tørt vejr
Foldene i det tørre vejr
Du kigger ud på marken, og alt hvad der burde være grønt, er gult og vissent. Nogle steder ser græsset endda helt dødt ud. Varmen og tørhed har sat sine spor, men hvad sker der, når det pludselig begynder at regne? Og hvad skal du så være opmærksom på? Vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du håndterer denne varme (og mere til).
Under ekstremt tørre og varme forhold skifter græsset til "overlevelsestilstand": Al energi lægges i rodsystemet (fordi det skal holde sig i live), så der ikke er noget tilbage til overfladen. Så det, du ser, er, at græsset dør, men under jorden forbliver rodsystemet ofte i live i overraskende lang tid.
Når regnen kommer
Du vil derfor opdage, at så snart det regner, vil engen komme sig bemærkelsesværdigt hurtigt. Især på arealer, hvor jorden indeholder tilstrækkeligt med gødning. Græsset vil pludselig skyde frem - og med det den næringsværdi (læs: sukker), som har været oplagret i rødderne i al den tid. Dette kan udgøre en risiko for sukkerfølsomme heste. Både for din hest og for græsset er det derfor bedre ikke at lade græsset blive afgræsset intensivt med det samme, men at lade det falde til ro først. Vent mindst en uge, før du genoptager din normale græsningsrutine.
Tip: Efter regnvejr skal du ikke straks græsse intensivt på marken, da der med stor sandsynlighed vil være et relativt højt sukkerindhold. Men giv derimod marken en uges tid til at komme sig.
Gød foldene
Hvis der er udsigt til regn, og du ikke har gødet dine hestefolde ret meget i foråret, er det en god idé at sprede lidt gødning på folden. Normalt bør græsset kunne vokse igen fra august til oktober, men det har selvfølgelig brug for næringsstoffer. Det er her, du med fordel kan bruge Pavo FieldCare. Denne gødning er specielt beregnet til hestegræsgange og indeholder en særlig kvælstofforbindelse, der frigives langsomt - i løbet af 2-3 måneder - i modsætning til "normal" gødning, hvor det allerede frigives i løbet af et par dage, hvilket resulterer i et højt proteinniveau i græsset.
Hvad gør man, hvis græsset er (delvist) dødt?
Så når du ser på din gulbrune græsmark, betyder det ikke, at græsset er dødt endnu; med lidt regn kan det ofte komme sig igen. Men hvordan kan du tjekke, om græsset kommer sig eller ej?
Hvis du genkender følgende kendetegn, er græssets chancer for at overleve meget små, og der er ikke meget tilbage at redde:
Planten er brun, og du kan let pulverisere den.
Plantens basis er ikke længere grøn, når man har fjernet de døde blade.
Rødderne er træagtige og ikke længere hvide i farven
Der er ikke længere fugt i det øverste jordlag.
Tip: Tag et stykke græs med rødder op af jorden, læg det i en spand med vand (rødderne i vandet), og se græsset komme op igen inden for 2 dage. Det giver en idé om, hvor godt græsset kan komme sig, når regnen falder igen. (Kilde: Eurofins Agro)
Hvis konklusionen er, at du er nødt til at efterså eller efterså græsarealet, er efteråret det bedste tidspunkt at forny et græsareal på, da ukrudtet har mindre chance for at komme frem på det tidspunkt. Ved omsåning eller eftersåning skal du altid vælge græsfrø, der er beregnet til hestegræs, såsom Pavo GrassSeed, og undgå græsfrø til ko-græs
Giv grovfoder til hestene under tørken
Tørke får ikke kun græsset til at gro dårligt, men kan også udfordre hesten. Det er selvfølgelig også vigtigt, at din hest får nok næringsstoffer og grovfoder (fibre). Hvis græsmarken er tør og bar, skal du derfor sørge for at give grovfoder eller bruge grovfodererstatninger som Pavo DailyPlus, Pavo SpeediBeet, Pavo FibreBeet eller Pavo FibreNuggets. Pavo DailyPlus og Pavo FibreNuggets har samme næringsværdi som almindeligt hø, så det er fint at give et par kilo om dagen som erstatning for grovfoder. Pavo SpeediBeet og Fibrebeet er også grovfoder til heste og kan uden problemer anvendes til voksne heste op til 1-2 kg pr. dag (tørfoder). For at undgå, at hestene græsser græsset for kort og indtager en masse sand, kan du også regelmæssigt tilbyde dem et andet stykke græs, hvis det er muligt.
Tip: Ikke nok græs på marken? Så giv din hest grovfoder eller grovfodererstatning.
Foder og træning
Tørre hove
Har din hest tørre hove?
Det varme sommervejr kan være en udfordring for hestens hove!
Varmen betyder at jorden mister sin fugtighed og der fratager hovens mulighed for at optage fugtighed fra jorden. Derudover kan den tørre, sandede, stenede jord også få hovene til at knække og udvikle revner.
Hestens hove er skabt til at bære og er fundamentet for en velfungerende hest. Hvis hoven er i ubalance eller beskadiget, har det en indvirkning på hele hestens bevægeapparat. Bevægelse er også essentielt for at hovene fungerer optimalt, da bevægelse er med til at sørger for en god blodcirkulation.
Her er Pavos tips til hvordan du bedst forbygger tørre hove:
1. Få hovene kontrolleret regelmæssigt af en beslagsmed.
Uanset om der anvendes hestesko eller ej, er regelmæssig hovpleje vigtig. Så snart hovene bliver for lange eller form, kan det bl.a. påvirke benstilling. Dette kan især være en udfordring i forhold til sener og led.
2. Rens hovene dagligt
Ved at rense hovene dagligt, holdes de ikke kun rene, men der kontrolleres også for uregelmæssigheder eller små sten. Det er vigtigt ikke at lægge for meget pres på hovens stråle for ikke at beskadige den.
3. Sørg for, at stalden er ren og tør
Et snavset og fugtigt gulv i stalden øger risikoen for bl.a. sur stråle. Derfor skal stalden muges ud dagligt, og sørg for, at strøelsen er ren.
4. Hovene skal absorbere tilstrækkelig fugt.
Vand er grundlæggende nødvendigt for hovene! Hvis din hest står på en græsmark, vil fugten fra græsset ofte være tilstrækkeligt. Hvis dette ikke er muligt eller er det meget varmt, er det fornuftigt at vande hovene regelmæssigt, f.eks. efter ridning.
Brug vand til at fugte tørre klove – Her er et par eksempler på hvordan du kan ”vande” hestens hove:
Giv hesten et fodbad. Fyld fire spande med vand og sætte en hov i hver spand. Lad gerne hesten stå sådan i ca. 15 minutter. Denne metode bruger meget mindre vand end at sprøjte din hest med vand i 15 minutter. Hvis ikke din hest bryder sig om denne metode, så kan det være at metoderne nedenfor passer bedre til jer.
5. Sørge for tilstrækkelig motion
Motion stimulerer blodcirkulationssystem. Denne stimulering af blodcirkulationen er nødvendig for transporten af næringsstoffer for at holde hoven sund, elastisk og i optimal stand.
Pavos foderanbefalinger til udfordret hove
Dårlige hove kan skyldes mangel på eller et øget behov for visse mineraler og vitaminer eller en ubalance. For at forebygge og støtte kan det være nyttigt at afbalancere mineral- og vitaminbalancen med et særligt tilskudsfoder.
Biotin til stærke hove
Det vandopløselige biotin hører til familien af B-vitaminer (vitamin B7) og er vigtigt for hestens hove, pels og hud. Vitaminet optages gennem daglig fodring. Især i frisk græs og hø, afhængigt af kvaliteten, er der nok biotin. Gulerødder er også en god kilde til biotin. Hvis den daglige tilførsel af biotin ikke er tilstrækkelig, anbefales det, at der gives supplerende foder med biotin som støttefoder.
I kombination med zink og andre næringsstoffer som kobber og essentielle aminosyrer har biotin en positiv effekt på en sund hovvækst. Med regelmæssig fodring tager det dog 4 til 6 måneder, før en forbedring af hornkvaliteten bliver synlig.
Pavo BiotinForte er velegnet til at støtte dannelsen af nyt hovhorn. Dette vil forbedre hovhornet væsentligt indefra og udad. Hovene bliver mere elastiske. Pavo BiotinForte indeholder en høj koncentration af biotin samt elementære byggesten som aminosyrer, kobber, zink og svovl. Det er et tilskud af høj kvalitet til hovpleje.
Foder og sundhed
Hvad skal du vælge? Mysli eller pellets?
Hvad skal du vælge?
Pellets eller mysli?
Begge ting er velegnet til hestefoder, på hver deres måde. Men de ser væsentlig forskellige ud. Overraskende nok for en mysli og pellet kan godt minde om hinanden i forhold til næringsstoffer, men der kan være forskel på en række andre parametre.
Så hvorfor skal du vælge det ene frem for det andet? Begge er kraftfoder som dækker hestens næringsstof behov, medmindre andet fremgår af sækken.
Ved fremstilling af pellets bliver råvarerne knust og efterfølgende presset til en pellet. Det er vores erfaring at fx kræsne heste ofte er glad for denne løsning. Desuden kan det også være en god løsning, hvis man har en hest som sorterer meget i foderet, da det giver mindre mulighed for at sortere fx vitaminer og mineraler fra. Pellets er typisk også en billigere løsning, da der kan være flere kg på en palle og dermed er fragtprisen mindre. Derudover er det ofte pellets som kan gå i foderautomater, hvis du er udstyret med sådan en.
Mange vælger mysli, da det er det som det menneskelige øje synes ser lækkert ud. Men der er også andre grunde til at vælge en mysli. I en mysli forbliver råvaren ofte hel, selvom den bliver bearbejdet. At råvaren forbliver hel, har den fordel at der er mere struktur i foderet. Dette stimulerer hestens tygning og derved spytproduktion, hvilket er fordelagtigt for hestens fordøjelse. Derudover er der ofte også typisk flere forskellige råvarer i mysli, hvilket giver en god diversitet til bagtarmen.
Om det er pellets eller mysli som passer til din hest, kan kun du vurdere. Men vid at uanset, hvad du vælger, så er begge typer af foder lavet så de dækker din hests ernæringsmæssige behov. Så når du har valgt et foder og valget står mellem pellet- eller mysliversionen, så kan du overveje de ovenstående punkter i dit valg.
Træning og hestens muskulatur
Er din hests muskler udfordret pga. træning?
Muskelstivhed og/eller muskelømhed kan skyldes ophobning af mælkesyre under ridning. Ophobning af mælkesyre er ofte et resultat af (for) intensiv træning. Med disse tips kan du hurtigt genkende ømme muskler hos din hest og vide, hvordan du mindske risikoen for at det sker.
Hvad er forskellen på muskelømhed og muskelforsuring hos heste?
Ingen af delene er behagelige for din hest, men ømme muskler adskiller sig fra muskelforsuring.
Ved muskelømhed opstår der overrivninger i muskelfibrene på grund af (for) intensiv træning.
Muskelcellen danner også mælkesyre, hvilket får musklerne til at forsure en smule. Mælkesyre dannes, når energien til musklerne dannes under anaerobt energistofskifte. Ved muskelforsuring dannes der så meget mælkesyre, at musklerne forsures i en sådan grad, at pH-værdien i musklerne falder. Når en hest har ophobning af mælkesyre i musklerne, så det ofte opleves som at hesten bliver stiv i muskulaturen.
Der kan også være andre årsager til muskelømhed. Så hvis du har en hest som er plaget af muskelømhed, kan det være en god ide at have dyrlægen med indover. Kontakt gerne din foderrådgiver efterfølgende, da det kan være hestens foderration skal tilpasses i forhold til fx sukker og stivelse.
Hvor længe varer muskelømhed?
Ligesom hos mennesker kan heste stadig have muskelømhed i op til et par dage efter intensiv træning. Men hvis det tager længere tid at hele, og din hest stadig er øm efter tre dage, er det klogt at konsultere din dyrlæge.
Hvordan ved man, at en hest er stiv i muskulaturen?
Hos en hest, der lider af muskelstivhed, vil du sandsynligvis se følgende tegn:
Tager kortere skridt end normalt, når du tager den ud af folden eller stalden.
Reagerer voldsommere på berøringen af en børste under børstning.
Du føler at hesten er stiv, når du rider, og holder mere fast/kæmper for at slappe af.
Kan gøre mere modstand under træning, da visse bevægelser eller øvelser kan gøre ondt.
Hvordan opstår muskelsmerter hos heste?
Din hests bevægelser er muliggjort af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de mest fleksible i denne gruppe. Hvis en hests træning opbygges for hurtigt, er der en chance for, at musklerne så at sige trækker i ledbånd og sener, fordi de er mindre fleksible. Det gør ondt i musklerne eller skaber muskelsmerter. Hvis en muskel skal arbejde meget hårdt, er der også risiko for forsuring/ mælkesyreophobning. Under hård træning har en muskel brug for ekstra energi, og for at få den energi, skal der forbruges der brændstof. Forbruget af brændstof producerer affaldsstoffer, som ophobes i musklen og forårsager forsuring.
Hvilke tilskud kan hjælpe din hest?
Hvis din hest generelt lider af stivhed og muskelømhed efter (hård) træning, kan et tilskud hjælpe med at give ekstra støtte til musklerne. Næringsstoffer som E-vitamin, selen, magnesium og antioxidanter hjælper med at holde musklerne smidige. Tlskuddet Pavo Eplus indeholder alle disse ingredienser og virker forebyggende på muskelstivhed og hjælper med at forhindre ømme muskler efter intensiv træning. Hvis du forebyggende vil give musklerne lidt ekstra for at holde sig smidige, er dette et perfekt tilskud under intensiv træning og i konkurrencesæsonen.
Heste, der anstrenger sig meget, er tilbøjelige til muskelforsuring, eller heste, der udfører uregelmæssigt arbejde, kan have gavn af en mere intensiv muskelpleje. Til disse heste kan tilskuddet Pavo MuscleCare give ekstra støtte. Dette tilskud tager sig af ømme og stive muskler efter (hård) anstrengelse ved at nedbryde og fjerne de ophobede affaldsstoffer i musklerne hurtigere.
Tips til at forebygge muskelømhed hos din hest
Start altid din træning med en god opvarmning, og afslut med en nedkøling;
Under nedkølingen er det vigtigt, at din hest ikke køler ned for hurtigt. Når musklerne forbliver varme, forbliver blodgennemstrømningen god, og musklerne restituerer bedre. Så hvis det er meget koldt, anbefales det at bruge fx et fleecedækken ved nedkøling;
Træn din hest regelmæssigt, så den er i god form, og opbyg den langsomt. Når en hest bliver mere udholdende gennem træning, vil den lide mindre af muskelømhed;
Tilpas foderet til din hests træning, og giv ekstra støtte til hestens muskler med et muskeltilskud som Pavo Eplus (forebyggende effekt) eller Pavo MuscleCare (plejende effekt).
Foder og sundhed
Hestens fordøjelsessystem
Hestens fordøjelsessystem er komplekst og følsomt, og det kræver en omhyggelig tilgang for at sikre hestens trivsel. I denne artikel vil vi udforske hestens fordøjelsesproces, fra starten i munden til den endelige fordøjelse i tyktarmen.
Hestens mave og tarme arbejder døgnet rundt
Mave og tarme er fint afstemt i forhold til hinanden og arbejder døgnet rundt uden pause. Et godt eksempel på dette er maven. Maven producerer konstant mavesyre, uanset om der er noget i maven eller ikke og det er derfor en god ide at sikre regelmæssig fyldning af maven for at forebygge f.eks. foderrelateret mavesår. Dette gør det også klart, hvor afgørende en behovsbaseret fodring er og hvordan det kan bidrage til hestens trivsel. I denne artikel vil vi tage dig igennem hestens fordøjelsessystem, så du får en bedre forståelse for systemet.
Fordøjelsen starter i munden
Vi starter med foderindtaget.
Heste kan være meget kræsne, når det kommer til deres foder. Hesten bruger sine følsomme læber til forsigtigt at mærke sit foder og kan derfor "mærke", om den er spiselig eller ej. Du kender garanteret scenariet, hvor du blander bare en lille smule tilskud eller medicin med din hests yndlingsmysli – og når hesten er færdig med at spise, så ligger det der stadig omhyggeligt sorteret fra. Det er ret fascinerende, hvor præcist en tilsyneladende stor mund kan være.
Når foderet kommer ind i mundhulen, så skal det tygges. Tyggeprocessen er afgørende! Når hesten tygger på foderet eller grovfoderet stimuleres spytkirtlen til at producere spyt. Så længe hesten tygger, så produceres der spyt. Spyt er et vigtigt element, da det er med til at forberede det indtagede foder til det næste skridt i fordøjelsen.
Det fortsætter ind i maven
Foderet fortsætter nu sin rejse videre ned i maven. Hestens mave indeholder cirka 18 liter og er derfor forholdsvis lille. Årsagen til dette ligger i udviklingen af heste. Forfædrene til nutidens hest spiste mange små portioner i løbet af dagen, hvorved en stor mave ikke var nødvendig. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde din hest flere små portioner kraftfoder og grovfoder hver dag – gerne minimum 3 dagligt når hesten er på stald.
Det bedste er at lade hesten græsse, så den får de små portioner fordelt over hele dagen. Der kan dog være mange årsager til at dette ikke er muligt, og her er det særdeles vigtigt at huske grovfoderet.
I maven er der et surt miljø pga. mavesyren. Vi kender ofte til det negative ved mavesyren, men den har faktisk en vigtig funktion. Det sure miljø hjælper bl.a. maven med at neutralisere bakterier og mikroorganismer.
Hestefoder bliver i maven mellem 1 og 5 timer. Når foderet er blevet tygget grundigt og indeholder rigeligt med spyt, så kan det blive syrnet tilstrækkeligt ved hjælp af mavesaft og efterlade maven uden gæring. Forudsætningerne for en god tyndtarmsfordøjelse er nu opfyldt.
Næringsstofferne nedbrydes og optages i tyndtarmen
Hestens tyndtarm er cirka 20 meter lang og har en samlet volumen på cirka 64 liter. Under fordøjelsesprocessen passerer foderet gennem tyndtarmen på cirka 1,5 time, hvilket er en relativt høj hastighed. For at sikre, at foderet bliver tilstrækkeligt fordøjet og hesten får udnyttet de næringsstoffer fra foderet som nedbrydes i tyndtarmen og som ikke skal videre til tyktarmen, er det vigtigt med små og hyppige fodertildelinger.
I tyndtarmen nedbrydes de proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, som foderet indeholder, ved hjælp af enzymer fra tarmsaften, bugspytkirtelsaften fra bugspytkirtlen og galdesaften fra leveren. Næringsstofferne absorberes derefter gennem slimhinden i tyndtarmen.
Fiberrige fødevarer, såsom hø, græs eller halm, føres stort set ufordøjet igennem tyndtarmen og videre til tyktarmen.
Tyktarmen – hestens energikilde
Hestens tyktarm og blindtarmen kaldes også for hestens bagtarm. Den er cirka 8 meter lang og har en volumen på næsten 130 liter.
I tyktarmen er der mikroorganismer kan nedbryde grovfoderets fiberholdige komponenter såsom cellulose, hemicellulose og pektin. Denne nedbrydningsproces frigiver fx B-vitaminer (fx biotin) og derudover produceres der også letfordøjelige fedtsyrer (propion- og smørsyre), som optages gennem tyktarmens slimhinde og som kroppen kan udnytte som energi. For at mikroorganismerne kan overleve og udføre deres opgave 100 %, er det vigtigt at tilbyde fibre og gerne mange forskellige typer af fibre. Det kan være du har hørt at fibre diversitet er vigtigt? Det er fordi fibre, er disse mikroorganismers føde.
Sådan ser du fordøjelsesproblemer hos din hest
Fordøjelseskanalen hos heste er følsom og ubalancer kan nemt opstå. Det er derfor vigtigt hurtigt at identificere udfordringer og rette op på dem for at forebygge helbredsproblemer hos din hest.
1. Udfordringer i mundhulen
Almindelige tandproblemer kan omfatte:
• Besvær med at tygge: Hestens kindtænder slides gradvist ned på grund af den kværnende tyggebevægelse. Uregelmæssigt slid kan føre til balancer og hvis disse ikke bliver rettet, så kan din hest få udfordringer med at tygge og derved ikke får tygge tilstrækkeligt på foderet og dette vil påvirke foderets videre forløb gennem fordøjelsessystemet.
• Tandafvigelser: Nogle heste har en unormal kæbeposition andre har skæve tænder og som følge heraf kan heste ikke male foderet fint nok, så det ikke kan fordøjes optimalt. Det er derfor vigtigt at få tjekket hestens tænder med jævne mellemrum.
2. Problemer med spiserøret
Spiserøret fører mad fra munden til maven. Hvis din hest spiser for grådigt - og derfor "glemmer" at tygge tilstrækkeligt - kan store stykker af føde eller klistrede klummer af føde sætte sig fast i spiserøret og forårsage en smertefuld blokering. Det er derfor vigtigt at kende ens hests spisemønster, så fodring kan tilpasses.
3. Maveproblemer
Vidste du, at omkring 60 % af alle sportsheste og endda 90 % af væddeløbsheste har maveproblemer? Nogle af disse er foderrelateret. Når det er foderrelateret, skyldes det ofte en manglende balance mellem grovfoder og kraftfoder, for store portioner kraftfoder og/eller stress.
Det kan være svært at genkende maveproblemer og en af de udfordringer som ofte nævnes, er mavesår. Mavesår kan dog ikke påvises ud fra symptomer. Der skal en dyrlæge indover for at udføre en gastroskopi af hesten. Men hvis du oplever at din hest sparker op mod maven, vender hovedet for at kigge mod maven, ændrer adfærd eller andre tegn på mistrivsel, så er det altid en god ide at kontakte dyrlægen.
Hestens mave producerer konstant mavesyre – uanset om den er fyldt med foder eller ej. Hvis spisepauserne er for lange, så bliver der ikke opbygget et flydelag i maven og dette kan forårsage at maveslimhinden i den hvide del af maven bliver udsat for mavesyre. Dette kan forårsage mavesår.
4. Problemer med tarmene
Tarmproblemer kan skyldes forskellige faktorer. Her er nogle af de problematikker, som vi støder på, hos de kunder vi snakker med.
For meget stivelse og sukker i tyktarmen
Da foderet bruger relativt kort tid i tyndtarmen, så kan det være en udfordring at udfodre store mængder foder med et højt sukker og stivelsesindhold - især hvis foderet ikke er bearbejdet tilstrækkeligt. Dette kan nemlig fører til en utilstrækkelig fordøjelse, hvor enzymerne i tyndtarmen ikke har tid nok til at nedbryde kulhydraterne, så de kommer med videre til tyktarmen. Dette forstyrrer mikroorganismerne i bagtarmen og kan føre til ubalance og irritation af slimhinderne. Desuden påvirkes dannelsen af B-vitaminer og energiproduktionen også.
For lidt variation i foderet
Som beskrevet tidligere i artiklen så er fibre vigtige for at mikroorganismerne i bagtarmen er velfungerende og det er grundlaget for en hest der trives. Ofte ser vi at hestens foderration (både foder og grovfoder) ikke indeholder nok fibervariation og det kan være med til at gøre hesten mere sensitiv overfor ændringer.
For meget protein
Fodring med for højt proteinindhold kan også føre til overbelastning af lever og nyrer. Det er altid vigtigt at have hestens behov med i sine overvejelser. Er det en højt ydede hest, drægtig hoppe, ung hest eller seniorhest, så er der et større behov for protein. Men er din hest ikke inden for disse kategorier, så kan et kvalitetsgrovfoder ofte dække proteinbehovet. En grovfoderanalyse kan give dig en indikation på hvad proteinniveauet er i dit grovfoder.
Hestens gødning giver information om fordøjelseskanalen
Du kan få en idé om din hests helbred ved at kigge på hestens gødning. Nogle af det ting som du kan kigge på, er gødningens farve, konsistens og lugt.
Ofte er gødning brun i farven med et let grønt skær, er fast, fiberrig og kan være skinnende. Deres lugt er normalt forholdsvis behagelig og aromatisk. Hvis hestens gødning adskiller sig væsentligt fra disse egenskaber, kan der være et problem med fordøjelsen. Det skal vi så til bunds i for at sikre din hests velbefindende.
Oplever du vedvarende udfordringer, pludselige udfordringer med hestens tarm eller er du bekymret? Så tag altid først kontakt til en dyrlæge.
Sådan kan du understøtte din hests fordøjelse gennem fodring
Især for heste, der er tilbøjelige til fordøjelsesproblemer, men også for raske heste, er det vigtigt at fremme din hests fordøjelse med passende fodring og management. Følgende tips kan være med til at understøtte din hests mave-tarmkanal og dermed øge dens velvære:
Sørg for at efterligne hestens naturlige ædeadfærd så meget som muligt (små hyppige måltider) og undgå lange spisepauser (max. 4 timer). Mellem fodringstider, under lange stald- og transporttider eller blot som belønning, kan grovfodersnacks, såsom Pavo HayChunks lavet af presset enghø, være en god aktivitet for din hest.
Få tjekket din hests tænder og mundhule jævnligt af en hestetandlæge eller en specialiseret dyrlæge.
Sørg for at tilbyde tilstrækkeligt grovfoder. For at tarmsystemet fungerer optimalt er det en god ide at tildele hesten 1,5 – 2,0 % af sin kropsvægt i grovfoder (tørstof). Så er kunsten at finde det grovfoder som passer til hesten.
Sørg for at vælge kraftfoder efter hestens behov. Vælg et sportsfoder, hvis hesten har brug for mere energi. Er din hest for tynd? Så kan Pavo WeightLift være det rigtige valg.
Undgå for store mængder koncentreret foder pr. måltid. Det er bedre at fodre små portioner flere gange om dagen. Gerne minimum 3 gange dagligt.
Brug kun grovfoder, kraftfoder og tilskudsfoder af god kvalitet.
Undgå at din er stresset over længere tid. Stress hos heste påvirker fordøjelsen negativt.
Undgå kontakt med giftstoffer og giftige planter. Selvom heste er meget omhyggelige, når de vælger deres foder, kan de komme til at indtage dem ved en fejl. Nogle planter er også gifte blot ved berøring som f.eks. engbrandbæger og vårbrandbæger.
Sørg for, at din hest får tilstrækkelig naturlig motion, fx gennem daglig foldtid. Dette fremmer ikke kun fordøjelsen, men styrker også det kardiovaskulære system.
Parasitter og orme kan også forårsage fordøjelsesproblemer. Få derfor jævnligt tjekket din hests afføring og giv den passende ormebehandling
Foder og avl
Fodring af den draegtige hoppe i traening
Foråret er en spændende tid for alle opdrættere. I tiden op til foling er det godt at tænke på hoppens ernæringsbehov, men det er også vigtigt at tænke på efter føllet er født og hoppen er lakterende. Og hvad gør man med selve ridningen på en drægtig hoppe?
En hoppes cyklus
En hoppes cyklus er gennemsnitlig 21 dage. Det betyder at hoppen kommer i brunst hver tredje uge fra det tidlige forår til september (Nogle hopper viser brunster hele året). Hoppens frugtbare periode varer ca. 5-7 dage. Det er vigtigt at hoppen huld er optimal, da det kan både pårvirke fertiliteten hvis hoppen er overvægtig og hvis hun er undervægtig. Udover at sikre regelmæssighed, god staldhygiejne, nok motion og et stressfrit miljø, kan følgende vitaminer og mineraler have en positiv indflydelse på hoppens frugtbarhed:
Betakaroten (eller pro-vitamin A): Har indflydelse på hoppens cyklus og embryoudvikling (det tidlige fosterstadige) og hingstens sæd.
E-vitamin: Mangel på E-vitamin fører til at hoppen er mindre frugtbar. Derudover kan mangel på vitamin E hos drægtige hopper føre til misdannelser hos føllet.
Folinsyre: Har en positiv effekt hos mennesker og man antager at det også har en positiv effekt hos heste. Men man ved endnu ikke meget om det hos heste.
Selen: Har en lignende effekt som E-vitamin på frugtbarheden.
Tilskuddet Pavo Fertile indeholder bl.a. ovenstående næringsstoffer og kan understøtte hoppernes (og hingstes) frugtbarhed.
Drægtige eller lakterende hopper og grovfoder
Græs indeholder mange gode næringsstoffer til drægtige eller lakterende hopper, men grovfoder indeholder faktisk ofte meget mindre protein og mineraler, end man altid har antaget. Det indeholder også meget mindre E-vitamin end frisk græs. Desuden vil indholdet af næringsstoffer være aftagende i græs jo længere ud på sæsonen vi kommer og det samme gør sig gældende for vitaminer og mineraler i grovfoderet jo længere tid det opbevares. Mange hopper går meget ude indtil sent på græsningssæsonen og har derfor ikke altid adgang til tilstrækkeligt græs eller grovfoder. Det er derfor vigtigt at sikrer at hoppen får de næringsstoffer som den har brug for.
Fodring af drægtige hopper
I de første otte måneder vil hoppens normale ration ofte være tilstrækkelig, hvis hun er sund og rask samt er i optimal huld. Men i de sidste tre måneder af drægtigheden ændrer hoppens ernæringsbehov sig meget. Det er nu, føllet i livmoderen gennemgår en enorm vækstspurt. De næringsstoffer, der er nødvendige for denne vækst, overføres i livmoderen gennem blodbanen og efter fødslen gennem hoppens mælk. Mangel på visse næringsstoffer kan øge risikoen for diverse udfordinger såsom OC(D). Hos Pavo har vi gennem videnskabelig studier fundet en mineral sammensætning, som netop understøtter føllets vækst fra foster til ridehest, så risikoen for udfordringer med væksten reduceres.
Denne mineralsammensætning finder du i Pavos Podo®serie. Til hoppen anbefaler vi Pavo Podo®Lac eller Pavo Podo®Lac Muesli
Fodring under diegivning
Efter folingen stiger behovet for energi og protein. I de første dage producerer en hoppe omkring otte liter mælk om dagen, stigende til 20 liter. Proteinmangel kan medføre en reduceret mælkeproduktion. Hoppen har bogstaveligt talt brug for næsten dobbelt så meget energi og protein som en hoppe uden føl. Gennem laktationen kan du fortsætte med at fodre med Pavo Podo®Lac eller Podo®Lac Muesli. Det er vigtigt at holde øje med hoppens huld, så man får afstemt foderrationen til hendes behov. Er hoppen for tyk? Så har vi også en vitamin- og mineralblanding Pavo Podo®Care. Når føllet er fravænnet, kan hoppen følge sin gamle foderration igen.
Ridning på drægtig hoppe
Hvis der ikke er medicinske årsager til en højere risiko for komplikationer under drægtighed og fødsel, kan hoppen trænes som normalt. Kun i de sidste måneder af drægtigheden kan hoppen blive for tung og/eller hendes udholdenhed og fleksibilitet falde, hvilket du bør justere træningsintensiteten efter. Det vigtigste er, at du holder nøje øje med din hest og bruger de signaler, den giver, til at afgøre, hvad den kan klare. Du skal dog ikke bare stoppe med at give hesten motion, da det faktisk er sundt at give den ubelastet motion indtil den sidste dag. Når alt kommer til alt, er en god fysisk tilstand en god forudsætning for en gnidningsfri fødsel.
Foder og avl
Beregn hoppens terminsdato
Din drægtige hoppe
Hvis din hoppe er drægtig, og du venter et føl, kan det være en god ting at vide ca. hvornår føllet kommer til verden. Det er nemlig ikke kun meget smukt at se folingen af et føl, men det kan også være med til at redde hoppens og/eller føllets liv, hvis der skulle opstå komplikationer under folingen.
En foling er ikke nødvendigvis ufarlig og det kan være en god ide at havde en snak med din dyrlæge om hvad du skal være opmærksom på og hvornår du bør ringe. Føllet kan fx vende forkert, moderkagen kan løsne sig for tidligt, eller efterbyrden ikke kommer ud. Det er derfor meget vigtigt at vide, hvornår hoppen skal føde, så man kan holde ekstra øje med hoppen i denne periode.
Hvornår er en hoppe drægtig?
I dag bliver de fleste heste insemineret. Her kan dyrlægen bestemme det rigtige tidspunkt at inseminere hoppen på og kan nogle dage senere tjekke, om den har haft ægløsning for at vurdere, om den skal insemineres igen. Hvis din hoppe har udfordringer med at blive drægtig, kan det have flere årsager, men hvis den tager fat med det samme, kan man se et lille embryo i livmoderen vha. ultralyden efter ca. 8 dage. Ofte scannes hoppen ca. 16 dage efter inseminering for at afgøre, om hun er drægtig, da det er lidt lettere at se på dette tidspunkt. Hvis man kan se et foster i livmoderen, ved man det med sikkerhed: hoppen er drægtig! For at sikre, at livmoderen ikke har afstødt fosteret efter dette, kan det være en god ide at foretage skanninger løbende gennem drægtighed. Snak gerne med din dyrlæge omkring dette og vedkommende vil vejlede dig i hvad der er optimal i jeres tilfælde.
Det er også stadig muligt at få sin hest eller pony parret naturligt, selvom det ikke længere er almindeligt hos heste. Grunden til at det ikke så almindelig længere er at der kan være en større risiko for skader. Men chancerne for succes kan være større på grund af den friske sæd og det tidspunkt, hvor hingsten vælger at befrugte hoppen. Når din hoppe har været hos en hingst, kan du få hende scannet på samme måde som en insemineret hoppe. Selvom du ikke kender den præcise bedækningsdato, kan dyrlægen fortælle dig, hvor mange dage fosteret cirka er gammelt.
Beregning af drægtighed hos hopper
En hoppe er drægtig i cirka 11 måneder, eller 335 dage. Så når du vil beregne, hvornår din hoppe skal have et føl, lægger du 335 dage til bedækningsdatoen. Det er ikke så tit at hoppen foler på terminsdatoen. Ofte er det omkring plus eller minus 10 dage fra terminsdatoen. Et føl, der fødes før 320 dage, er ofte for tidligt født og har en betydeligt mindre chance for at overleve. Føl, der bliver længere, udgør normalt ikke noget problem. Afvigelser fra datoen på grund af eksterne faktorer vil i stigende grad spille en rolle, ofte er disse vejrrelaterede. Men det sker også, at fødselsdatoen afviger, fordi man har noteret en forkert parringsdato.
En hoppe er cirka 11 måneder drægtig. Det er 335 dage. Et interval på 10 dage længere eller kortere er almindeligt.
Er alle heste drægtige i lige lang tid?
Selvom den samme drægtighedsperiode er angivet for alle racer og størrelser, er det ikke alle heste, der overholder den. For eksempel kan eksterne faktorer som vejret påvirke drægtighedsperioden, men hver hest er også forskellig i denne henseende. For eksempel er der hopper, som har en lidt kortere drægtighedsperiode og så er der nogle som har en lidt længere drægtighedsperiode. Hvis man stå med en hoppe som tidligere har haft føl, ved man det fra sidste gang. Men hvis det er det første føl, er det et spørgsmål om at overvåge meget nøje og være opmærksom på tegnene.
Genkend tegnene
Der er en række tegn, som kan fortælle dig, at føllet snart er på vej. En god tommelfingerregel er at hvis din hoppe opfører sig "anderledes end normalt", så bør du være ekstra opmærksom. For eksempel:
Hoppen er rastløs (bevæger sig mere rundt end normalt, skraber i gulvet)
Er opmærksom på maven området
Yveret bliver større og der kommer vokspropper
Halen holdes højt
Sved i flankerne
Bagparten kan sænke sig en smule
Nogle hopper går fra foderet
Under alle omstændigheder skal du sørge for, at du er godt forberedt på føllets ankomst, og at du har alt, hvad du har brug for. Læs flere tips til at forberede et følls ankomst her.
Fodring af drægtige hopper
Selv før din hoppe er drægtig, kan du understøtte den med den rette fodring. Du kan f.eks. give hende et tilskud som Pavo Fertile for at fremme frugtbarheden. I begyndelsen af drægtigheden er din hoppes behov ikke nødvendigvis ændret særligt meget i forhold til normalen. Men to længere jo tættere den kommer på terminsdatoen jo mere ændrer dens behov sig. Vi anbefaler at man som minimum ændrer den drægitige hoppes fodring de sidste tre måneder af drægtigheden til og med den er færdig med at være lakterende.
Det er vigtig at tildele et foder som er tilpasset den drægtige hopper og fosteret. Dette kunne fx. være Pavo Podo®Lac Pellets eller Pavo Podo®Lac Muesli. Det særlig ved Podo® serie er at den, udover en stor mængde E-vitamin og et højt protein- og fedtindhold, er, at den indeholder en behov tilpasset mængde af kobber og zink, samt har et bestemt forhold mellem calcium, fosfor og magnesium. Forholdet mellem disse næringsstoffer er nødvendige for en god udvikling af føllet. Ved at give hoppen et af disse produkter under drægtigheden er at det overføres det via navlestrengen til føllet. Udfra dette kan føllet opbygge en reserveforsyning - en slags madpakke til de første par måneder som føllet kan bruge til en sund udvikling.
Læs mere om fodring og fødsel af drægtige og diegivende hopper her.
