Foder og sundhed
Næringsstoffer
Forskellige næringsstoffer i foderet har indflydelse på din hestes sundhed. Såvel Stråfoder som kraftfoder indeholder næringsstoffer, som giver energi og under opvæksten er meget nødvendig for at udvikle og opretholde kroppen. Stråfoder består af kulhydrater, vand, sukkerforbindelser, proteiner og mineralstoffer. I kraftfoderet er der derudover stivelse og plante fedt.
Hvilken funktion har disse næringsstoffer for din hest?
Kulhydrater
Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige. De optagelige kulhydrater er sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget energi.Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de let optagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyktarmen betyde at tarmfloraen kan blive ødelagt, hvilket kan medføre at er der stor risiko for gas kolik og forfangenhed.
Idet græsset bliver ældre indeholder det flere fibre. Disse fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i hestens tyktarm ved hjælp af bakterier og som så bliver lavet om til nyttige næringsstoffer. Uden rigelig med fibre virker hestens fordøjelse ikke optimalt. Hvis tyktarmen ikke bliver aktiveret, er der stor fare for at hesten får fordøjelses problemer og fordøjelses betingende sygdomme som kolik eller forfangenhed.
Proteiner
Proteiner bliver i hele fordøjelsesprocessen omdannet til aminosyre og kvælstof. Aminosyrerne kan kun optages ordentligt i tyndtarmen af hesten. Da hesten ved hjælp af bakterier selv kan danne aminosyre og derfor behøves aminosyre ikke tilføres gennem ernæringen. Et overskud af proteiner er ikke et problem for en sund hest da nyrerne sørger for at overskuddet bliver udskilt gennem urinen. En hest under opvækst, drægtig eller diegivende og ældre heste har brug for ekstra proteiner.
Plante olie
En hest kan meget nemt optage og udnytte plante olie. Dette sker hovedsagelig i maven og tyndtarmen. Da plante olie giver meget energi, er det ideelt til heste der laver langvarigt arbejde. Oven i det giver olie glansfuld pels, en god fordøjelse og gør muskler og led smidige. En hest bruger nogle uger på at vænne sig til og udnytte det ekstra olie i foderet. Derfor er det vigtigt at man langsomt lader mængden stige.
Vitamin og mineral
Vitaminer og mineraler har en vigtig funktion i hesten krop. Mineral stoffer er nødvendige til knogle vækst og udvikling af muskler, optagelsen af vand og andre stoffer, funktionen af enzymer og hormoner. Vitaminer er under andre funktioner nødvendige til et godt immunsystem og udskillelse af affaldsstoffer i kroppen.
Foder og sundhed
Fodring af Islandske heste
At holde en islandsk hest er ofte kendetegnet ved, at den går på løsdrift, kun går sammen med andre islandske heste og fodres restriktivt. Dette kombineret med det faktum, at den islandske hest ofte er nem at holde, betyder, at der ikke tildeles meget foder. I denne artikel finder du nogle tips til at aflive myter om foder og andre tips til at holde din islandske hest sund.
Grovfoder er grundlaget for islandske heste
En foderplan bør altid være baseret på grovfoder, enten hø eller ensilage, uanset hvilken race hesten er. Hesten er en planteæder og har brug for fordøjelige fibre. Det hjælper med at holde tarmene velfungerende, og hvis tarmene er glade, har man som regel også en glad hest. Indholdet og kvaliteten af grovfoder er dog ofte en ukendt faktor, som kan være en udfordring, især for den nemme islandske hest, hvor hver kalorie tæller. Derfor kan det være en god idé at købe grovfoder med analyse, eller selv analysere grovfoderet, for at få oplysninger om tørstof, energi, protein og sukker. Ofte er det også muligt at købe en udvidet analyse, der giver information om mineralindholdet, hvilket gør det muligt at tilpasse resten af foderet til grovfoderet.
Har en islandsk hest brug for et tilskud af tang?
Det korte svar er nej. Tang er en råvare, der bruges meget til islandske heste, blandt andet fordi det har været brugt med succes i Island, hvor mange har oplevet gode effekter, især på hestens pels. Tang indeholder en lang række vitaminer og mineraler, bl.a. jod, jern og kalcium. Du finder også B12-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, magnesium, kobber, selen, zink og omega-3-fedtsyrer.
Men da samspillet og optagelsen af de forskellige næringsstoffer er kompleks, og hvis de ikke tildeles korrekt, kan du ubevidst skabe ubalancer hos din hest. Du skal også være opmærksom på, at nogle typer tang har et højt indhold af jod, hvilket kan udløse jodforgiftning hos heste (NRC, s. 92). Pas også på med for store mængder tang, da en foderplan med grovfoder af god kvalitet og et varieret kraftfoder ofte dækker alle behov (NENUC). Så selv om tang har en række gavnlige ingredienser, er det vigtigere at have en afbalanceret foderration end at tilsætte tang til foderrationen.
Får min islandske hest nok svovl?
Ja, det burde den få. Svovl er et næringsstof, der ofte bringes på bane, når man fodrer islandske heste. Svovl er et vigtigt næringsstof, som er essentielt for dannelsen af disulfidbindinger i kreatin, hvilket er vigtigt for f.eks. hoven. Svovl er et næringsstof, der tilføres gennem foderet og oftest gennem svovlholdige aminosyrer som cystein og methionin, men det findes også i B-vitaminer som thiamin og biotin.
Svovlmangel er ikke blevet beskrevet hos heste, da det ikke er almindeligt forekommende. Undersøgelser viser, at hestens behov for svovl opfyldes ved at give den tilstrækkeligt med kvalitetsprotein (Equine applied and clinical nutrition). For at dække den islandske hests behov for svovl er det derfor vigtigt at vælge et foder, der indeholder en kvalitetsproteinkilde og helst flere kilder, da det vil dække hestens behov for svovl, og det vil ikke være nødvendigt at tilsætte ekstra svovl. Igen er målet her at have en afbalanceret foderration.
Kan den islandske hest tåle sukker og stivelse?
Ja, det kan den - men spørgsmålet er, hvor meget den egentlig har brug for? Alle heste har brug for sukker, da det omdannes til glukose i kroppen, og glukose er en kilde til energi, især for musklerne og hjernen. Der er dog en vis sandhed i, at den islandske hest ikke nødvendigvis har brug for så meget sukker og stivelse i foderet. Hvor meget sukker og stivelse, den islandske hest har brug for i foderet, afhænger af, hvor meget sukker den indtager gennem sit grovfoder, og af hestens aktivitetsniveau.
Det kan derfor være godt at vide lidt om, hvordan hesten bruger energi for at kunne vælge det rigtige foder. Der er to måder, hvorpå hesten kan bruge den oplagrede energi fra foderet til at udføre muskelarbejde:
1. Langsomt frigørende energi: Denne form for energi omsættes langsomt og giver hesten energi til skridt, langsom trav og galop. Dette kaldes ofte udholdenhed og forbrænder både kulhydrater (stivelse og sukker) og fedt. Det er for eksempel en islandsk hest, der går i skoven i skridt eller let trav. Den vil ikke have et stort behov for sukker og stivelse, da den sandsynligvis ikke vil udnytte sine energidepoter i musklerne.
2. Hurtigt frigørende energi: I dette energistofskifte omdannes energi meget hurtigt. Kun glukose (sukker) og glykogen (lagret glukose) kan omdannes til energi, hvilket betyder, at hesten kun har energi i en kort periode. Dette kommer i spil, når hesten skal præstere hurtigt og hårdt, for eksempel i en kortvarig og intensiv præstation som pacing. Mælkesyre dannes som et affaldsprodukt, og man kan opleve, at hesten "går død". Ved intens træning kan det være en god idé at tilføre sukker og stivelse gennem foderet, så hesten hurtigt kan fylde sine energidepoter og være klar til næste præstation.
Vitaminer og mineraler til islandske heste
Den islandske hest er en race, der har meget pels og derfor stiller store krav til tilførslen af vitaminer og mineraler. Det betyder også, at hvis deres behov for vitaminer og mineraler ikke opfyldes, kan der hurtigt opstå ubalancer, som kan vise sig som udfordringer med fældning eller andre pels- og hudrelaterede problemer. Det er vigtigt, at din easy keeper er dækket ind med vitaminer og mineraler. Hvis energi-, protein- og sukkerindholdet i dit grovfoder matcher din islandske hests behov, kan du vælge en kvalitetsbalancer som Pavo Vital eller DailyFit. Hvis kvaliteten af dit grovfoder er dårlig, vil rådet være at tilføje et kraftfoder for at kompensere.
H2 Hestefoder til islandske heste
Da de ernæringsmæssige behov hos heste, der er lette at holde, såsom islandske heste, adskiller sig fra varmblodsheste, har Pavo udviklet en særlig serie af foderprodukter til islandske heste. De indeholder alle en høj koncentration af vitaminer og mineraler, som holder den daglige fodermængde relativt lav, hvilket er perfekt til islandske heste.
- Intet arbejde / rekreativ ridning
Pavo EasyMix er en fiberrig müsli specielt til islandske heste og andre heste, der er lette at holde i et rekreativt miljø. Det indeholder alle de daglige vitaminer og mineraler i et fiberrigt måltid, uden korn og sukkertilsætningsstoffer og med kun en meget lav mængde sukker, stivelse og energi. Det gør Pavo EasyMix meget velegnet til de nemme racer og til heste, der er følsomme over for sukker.
- Fritidsridning og grundlæggende sport
Hvis du dyrker sport på et lavere niveau, eller hvis du rider din hest regelmæssigt, er Pavo Liga det perfekte kraftfoder til islandske heste. Pavo Liga giver lige den lille smule ekstra energi uden risiko for overfodring. For meget energi kan føre til vægtforøgelse og/eller en eksplosiv hest. Proteinniveauet er skræddersyet til at dække det daglige behov og vedligeholde sunde muskler. Det særlige ved Pavo Liga er den fordoblede koncentration af vitaminer og mineraler (f.eks. kobber, zink, selen og biotin) sammenlignet med andre lavenergikoncentrater.
- Medium/tungt arbejde og sportspræstation
Under hård træning og konkurrence er der et øget behov for energi og muskelaktivitet. Det øger hestens ernæringsmæssige behov, som du kan supplere med Pavo EasyPower: en afbalanceret og koncentreret müsli, der er specielt udviklet til islandske heste, der skal præstere. Den giver kraft og udholdenhed fra en kombination af langsomt og hurtigt frigørende energi, suppleret med et højt niveau af protein for optimal muskelstøtte.
Foder og sundhed
Artikel om stråfoder
En deklaration på stråfoder?
Stråfoder er hovedparten af hestens diæt. Er det så ikke underligt at hesteejeren generelt ikke kender stråfoderet indhold? At det lugter godt, eller ser godt og tørt ud, er absolut ingen indikator på hvad det indeholder. Ydermere er indholdet af proteiner og vigtige mineraler faldet betydeligt de senere år.
”Hvis du ikke kender det næringsmæssige indhold af stråfoderet, kan du ikke producere foder der som kompenserer for manglerne,” forklarer Rob Krabbenborg/Pavo. Prøverne er taget ved professionelle hestestalde fordelt over hele Holland. Pavo er den eneste foderproducent der arbejder på denne måde. I Holland bruger alle andre data fra CVB (Centraal Veevoeder Bureau). Når de publicere deres tabeller er tallene 5 år gamle. Vi kigger efter tal der er up-to-date, hvilket er grunden til at vi får analyseret værdierne hvert år.” Typisk er prøverne i Danmark baseret på kvæg eller mangelfulde med eksempelvis kun information om energi og protein. Pavo er på forkant og kan ved hjælp af disse analyser hele tiden følger udviklingen og justere foderet efter aktuelle analyser.
Analyserne, lavet for Pavo, viser en klar tendens. Den næringsmæssige værdi af stråfoder, skifter gradvist over tid, alt efter vejrlig og andre omstændigheder for hver eneste slet. Krabbenborg: “Sidste år var ekstrem godt for produktionen af stråfoder.Det fremgår af energiindholdet. Året før var kvaliteten dårligere, og landmændene kunne dårligt producere hø, men kun wrap.” Den generelle tendens er dog at stråfoder indeholder mindre protein og indholdet af fosfor og magnesium er faldende. Sukker-indholdet viser derimod en stigning. Lovgivningen om gødning syntes at være årsagen til dette. ”Mindre fosfater er tilladt til gødningen, hvilket betyder afgrøderne optager mindre fosfat, hvilket giver mindre fosfor i stråfoderet. Og det er et af de vigtigste mineraler som er vigtig til en sund knoglevækst og dermed afgørende i hesteavl.”
Mangel på proteiner
Faldet i proteiner er også forbundet med magnement. Hesteejere har altid været bange for proteiner. Men med det nuværende indhold af protein i stråfoderet, bør de være mere bekymret over mangel end overskud. Proteiner og mineraler kan suppleres via foder. Vi sikrer at vores hestefoder er tilpasset grovfoderet. Ingredienserne er dyre, så foder kan virke relativt dyrt, men i det lange løb er det billigere at give et korrekt tilpasset foder, end at vente indtil der opstår problemer på grund af en mangel. Hvis du venter til det øjeblik og derefter giver alverdens dyre tilskud, vil du i sidste ende betaler meget mere. Desuden er det bedre at give en lille mængde af noget der opfylder hestens behov, end store mængder hvor du bliver nødt til at vente og se hvordan resultatet bliver.
Krabbenborg advarer om at en mangel kun delvist kan kompenseres af foder. ” Vi ser stråfoder der virkeligt ser godt ud, men kun indeholder halvdelen af den energi en hest har brug for. Energiindholdet af stråfoder er udtrykt i EWPa (EnergieWaarde Paard/ Energi værdi hest). I 2013 er det gennemsnitlige indhold 0,65 EWPa pr. kg. tørstof. Men vi ser en variation fra kun 0,4 og helt op til 0,8 EWPa. Dette kan du ikke bare kompensere for med en lille skovl kraftfoder.
Stråfoderanalyser levere det korrekte svar. Dette sker dog kun i få tilfælde, og ofte kun når problemet er opstået. Når hesten er for tynd, den pels er kedelig eller har for meget eller for lidt energi, overvejer hesteejeren en analyse. Egentligt er det underligt at vi anser det normalt at vi kender vores kraftfoder, som der jo er en indholdsfortegnelse på, og så gætter i forholdet til stråfoder, som jo er hovedbestanddelen i hestens diæt. Hvorfor ikke kræve en analyse der hvor vi køber stråfoder? Eller hvorfor stiller vi ingen krav til hvad det minimum skal indeholde? Hvis vi betragter sundheden hos vores heste som vigtig, skal vi starte ved kilden. Det henvender sig især til virksomheder, hvor heste er indtægtskilden. Hvis du kender værdien af dit stråfoder kan du tilpasse dit kraftfoder til det og det kan gøre en stor økonomisk forskel. Og hvad med hestens sundhed på lang sigt?
Stresset græs
Et andet problem er det stigende sukker-indhold. Når græsset ikke får den næring det behøver, bliver det stresset. Sukker som planterne normalt bruger til at gro, tilbageholdes i planten og bliver ikke omdannet til fibre. Heste kan ikke så godt bruge fodermidler der er rige på sukker. Det er noget vi ikke kan balancere med kraftfoder, da vi ikke kan tilføre noget der minimere eller absorberer et overskud af sukker.
Stresset græs har at gøre med utilstrækkelig gødning af hestefoldene. Jo dårligere jo bedre tror hesteejeren ofte, men dette er ikke korrekt, advare Krabbenborg. En hestefold hvor der produceres stråfoder, skal også gødes, fordi uden gødning bliver jordbunden udtømt.
Igen gælder det også her: Analyser giver viden!
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Sukker og stivelse - det skal du vide
Sukker og stivelse – Det du skal vide
Sukker og stivelse har den seneste tid været meget udskældt, men hvad er egentlig grunden til dette? og er der noget om snakken? Denne artikel vil tage dig med igennem, hvad sukker og stivelse egentlig er og forhåbentlig give dig et mere nuanceret billede af sukker og stivelse.
Hvad er sukker og stivelse?
Hestens krop får sin energi fra de energigivende næringsstoffer i foderet. Det vil sige kulhydrater, fedt og protein. Sukker og stivelse er en del af næringsstofsgruppen kulhydrater. Kulhydrater er essentielle for at bl.a. hjernen og musklerne får de energi som er nødvendig for at fungere. Kulhydrater er en derfor en helt naturlig del af hestens foderplan.
Kulhydrater deles op i stivelse, sukker og fibre.
Sukker
Sukker kaldes ofte for de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukker er mono- og disakkarider, hvilket betyder at de består af én eller to sukkerenheder. Fordi sukker er relativt simpelt opbygget, optages det enten direkte eller har en kort nedbrydningsproces. Sukker nedbrydes primært til glukose, som optages i blodbanen, hvor efter det er tilgængelig for kroppen.
Sukker finder du bl.a. i græs, grovfoderet, frugt, melasse.
Stivelse
Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere. Energien i stivelse frigives derfor langsommere end sukker.
Betegnelsen stivelse dækker over en række forskellige typer af stivelse. Stivelse kan inddeles i Amylose og Amylpektin. Det som er afgørende for om det falder i den ene eller anden kategori, er bindingerne mellem de enheder som stivelsen er sammensat af. Ved Amylose er bindingerne α-1,4 glykosidbindinger og disse kan klippes over af enzymet Amylase, som primært findes i hestens tyndtarm. Så hvis du forestiller dig, at stivelse af typen Amylose er som flere perler på en lige snor. Så klipper Amylase snoren over imellem perlerne, så man til sidst står med perlerne enkeltvis. Hver perle er en sukkerenhed, som fx glukose, som hesten kan optage, hvorefter det kommer ud i blodbanen og er tilgængelig for hesten.
Ved Amylpektin er bindingerne en blanding mellem α-1,4 glykosid og α-1,6 glykosid. Denne type af stivelse er mere kompleks, da den har forgreninger i sin struktur. Amylase kan stadig klippe α-1,4 glykosidbindingerne over, men den kan ikke klippe alfa-1,6 glykosidbindingerne over. Her har hestene et enzym som hedder Amylpektinase, som står for at klippe disse over. At Amylpektin har et trin mere i sin nedbrydning medfører bl.a. at energien bliver frigivet langsommere. Denne langsommere frigivelse af energi kaldes også for ”slow release energy”.
Stivelse er altså ikke bare stivelse! Stivelse findes bl.a. i korn, majs og ris. Der er vigtigt at korn, majs og ris varmebehandles eller bearbejdes på anden vis, så fordøjeligheden øges. Hvis ikke disse råvarer bearbejdes, så vil der komme for meget ufordøjet stivelse til bagtarmen og det kan skabe en ubalance i bagtarmen. Derudover så dræbes bakterier og svampe også ved varmebehandling.
Desuden er der forskel på hvilken del af kornet der bruges i foderet. En fantastisk del af kornet er klid. Klid er det lag som findes mellem kornet og dets ydre skal. Dette må dog ikke forveksles med avner, som er den yderste og hårde skal omkring kornet. Avner er ufordøjelig, men klid er rig på fibre, protein, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Klid finder du i mange forskellige kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Når man skriver klid, så er kornet fjernet, da denne del bruges til mel eller det man kalder for polerede korn som fx ris. Hvis kilden ikke fjernes, har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.
Fibre
Fibre er også kulhydrater, men de adskiller sig væsentligt. Fibre er sammensat med β-bindinger og disse kan ikke nedbrydes af enzymerne i tyndtarmen. Fibre skal derfor videre til bagtarmen, hvor de fermenteres af mikroorganismerne.
Fibre bliver også til glukose, men vejen hertil er længere. Ved fermentering af fibre dannes der fedtsyrer, som transporteres til leveren, hvor de kan nedbrydes til glukose. Det betyder at fibre også giver energi. Men energien er længere tid om at blive frigivet sammenlignet med sukker og stivelse.
Fibre er essentielle for hesten og størstedelen af hestens foderindtag bør bestå af fibre.
Hvilken funktion har sukker og stivelse?
Sukker og stivelse er energi til kroppen og det er bl.a. essentielt at tilført, da det er energi til hjernen og musklerne. Sukker og stivelse nedbrydes som beskrevet ovenfor primært til glukose. Når kroppen har glukose tilgængelig, så kan det enten bruges med det samme eller det kan lagres. I musklerne lagres glukose som glykogen.
Glykogen
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af flere glukoseenheder. Glykogen findes i musklerne og i leveren.
I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes blodsukkerkoncentrationen mellem måltiderne, så kroppens forsynes kontinuerligt med glukose.
I muskler fungerer glykogen som et energidepot, som forsyner muskelcellernes energiproduktion, så musklerne kan fortsætte med at arbejde.
Glukose er et vigtigt næringsstof i forhold til at opbygge om vedligeholde glykogendepoterne og derved være med til at sikre at hesten får tilstrækkelig med energi under en given præstation.
Der er lavet forsøg, hvor man ser på om heste udelukkende kan præstere på fibre. Her finder de frem til at udfordringen ved at fodre heste som går i sporten på udelukkende en fibre diæt, er at glykogendepoterne ikke kan når at blive fyldt op inden hesten skal præstere næste gang (A.Jansson 2012).
Hvornår skal man passe på med sukker og stivelse?
Man kan ikke undgå sukker og stivelse 100% og som gennemgået, så er det også en nødvendighed for hestens krop. Men der kan være nogle heste og situationer, hvor man skal være opmærksom på sukker- og stivelsesindtaget.
Du skal være opmærksom på sukker og stivelse, hvis du ejer en nøjsom eller overvægtig hest, da det her handler om at holde styr på energibalancen i foderplanen. Derudover er der nogen heste, som reagerer adfærdsmæssigt ved for stor tildeling af sukker og stivelse eller ved tildeling af nogle former for sukker og stivelse.
Det kan også være at din hest lider af EMS, Insulin resistens, PPID eller tidligere har været forfangen. Her er udfordringen ved sukker og simple former for stivelse, hvordan det påvirker blodsukkeret.
Blodsukkeret
Efter hesten har indtaget et sukker og/eller stivelsesholdigt måltid, så vil der komme en stigning i blodsukkeret. Til at vurdere hvor meget eller hvor lidt en råvare/fødevare påvirker blodsukkeret bruger man det glykæmiske inddex.
Glykæmisk inddex er et mål, som angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Sukker har et højt glykæmisk inddex, da blodsukkeret påvirkes meget efter hesten har indtaget det.
Heste som har udfordringer med sukkerstofskiftet (såsom EMS og Insulinresistente), vil have problemer med at få glukose ud af blodet igen, da deres celler har nedsat følsomhed (i forskellig grad) over for Insulin. Insulin er, kort beskrevet, port-åbneren til at glukose kan komme ind i cellerne. Når cellerne har ned følsomhed over for insulin, så reagerer de mindre på insulin og insulin kan derfor ikke åbne døren for glukose. Dette fører til at glukose bliver i blodet og en overproduktion af insulin, hvilket er problematikken.
Det er derfor vigtigt, at heste med ovennævnte udfordringer ikke får store udsving i blodsukkeret og har et stabilt blodsukkerniveau.
Mængden af indtaget stivelse
Man skal være opmærksom på mængden af stivelse der indtages pr. måltid. Hvor meget stivelse en hest kan tåle i sin kost varierer meget fra hest til hest. Men det anbefales dog at heste får max. 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og under 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid. Dvs. en 500 kg hest kan tildeles op til 1000 g stivelse pr. dag, dog ikke over 500 g stivelse pr. måltid. Så når du kigger på stivelsesindtaget, så hav fokus på mængden af stivelse i gram fremfor procent-andelen. Det er vigtigt at have for øje at denne anbefaling er til raske og velfungerende heste. Har din hest nogle udfordringer, er det vigtigt at have dyrlægen med indover.
Årsagen til at der er en anbefalet maks. mængde på indtag af stivelse er fordi, hvis hesten indtager en større mængde stivelse end den kan nå at fordøje i tyndtarm, så passerer det videre til bagtarmen, hvor det fermenteres. Det kan skabe en ubalance i bagtarm, som er uhensigtsmæssig for hesten.
Det kan også være fordelagtigt, at udfodre små måltider i løbet af dagen. Dette kan ligeledes hjælpe med at sikre, at stivelsen fordøjes og udnyttes effektivt. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.
Fibre er den vigtigste ingrediens i hestens foderplan og det skal den være i alle hestes foderplan. Hvorimod hvordan tildelingen af sukker og stivelse skal være er individuelt og afhænger både af type, hestens historik, tarmfunktion, aktivitetsniveau og hvilken råvare sukker og stivelsen kommer fra.
Referencer:
Jansson, A. and Lindberg, J. E., 2012 “A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training”, ScienceDirect, Volume 6, issue 12, Pages 1939-1946.
Foder og træning
Foderplan til hest
Foderplan til hest
Hvis du vil sørge for at din hest altid har en sund vægt, så er det en god idé at få beregnet en foderplan til din hest. En foderplan giver råd til hvordan du skal fodre din hest ud fra en masse oplysninger du har tastet ind for at få det mest optimale svar.
Vores foderberegner tager bl.a. højde for sæson på året, hvor meget arbejde hesten laver/hvor aktiv hesten er og hvor meget hesten græsser. Hvis disse situationer ændrer sig, f.eks. sæson og dermed også tid på græs, så er det en god idé at beregne en ny foderplan. På den måde sikrer du, at hesten altid får korrekt type og mængde foder.
Det eneste du skal gøre for at få din foderplan er at udfylde oplysninger om din hest – prøv vores foderberegner her
Hvorfor er det vigtigt at hesten bliver fodret korrekt?
Korrekt fodring er selvfølgelig altid optimal for alle slags heste, om de bruges til sport eller rekreation. På den måde bliver de ikke for tykke eller for tynde. Og du kan til dels forhindre mange af de sygdomme heste kan risikere at få ved forkert fodring.
Hvis hesten derudover skal arbejde meget og ikke får tilstrækkelig foder eller den rigtig type foder, så har den ikke nok energi til at udføre sit arbejde. Og for meget af en forkert type foder til det arbejde, som den skal udføre, vil heller ikke være godt på længere sigt. Så korrekt fodring er rigtig vigtig for hestens trivsel.
En foderplan hjælper med at bedømme hvor meget og hvilken foder du skal give din hest for at have en sund vægt og nok energi til at udføre sit arbejde. Et godt råd vil også være at kigge på kvaliteten af dit stråfoder, det kan være meget afgørende for hvor meget du skal fodre din hest.
Få råd til korrekt fodring af din hest ved hjælp af vores foderplan, så har du en glad og sund hest.
E-vitamin og selen til heste: giv tilskud eller ikke?
Hvis du er aktiv rytter, ved du, hvor vigtigt E-vitamin og selen er for hestens muskler. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad sker der egentlig i musklerne? Og skal du altid give en sportshest ekstra tilskud eller ikke?
Hvorfor er E-vitamin og selen vigtigt for heste?
Hvor der handles, der spildes. Eller sagt på en anden måde, ved enhver form for arbejde frigøres affaldsstoffer. En bil producerer udstødningsgasser, når brændstoffet forbrændes, på samme måde producerer en muskel også affaldsstoffer ved arbejdet. Læs mere om musklernes funktion i artiklen‘ Opbygning af muskler hos din hest: Tips til træning og foder‘. Hos en hest er det vigtigt, at affaldsstofferne kan fjernes rigtigt, og at musklerne også kan bygges op igen.
De affaldsstoffer, som en muskel producerer, hedder frie radikaler, og de består af 3 forskellige stoffer:
Peroxid
Hydroxylradikaler
Hydroxid
Disse stoffer bliver uskadeliggjort i musklen, ved at E-vitamin og selen ‘neutraliserer’ dem. E-vitamin og selen er antioxidanter, som er stoffer, der rydder affaldsstoffer af vejen og dermed forhindrer, at der opstår muskelskader efter arbejdet. En anden antioxidant er C-vitamin. I det rigtige forhold arbejder de tre sammen og bliver mere effektive, end når de er alene. Pavo Eplus indeholder alle disse antioxidanter i det rigtige forhold.
Naturligt og syntetisk E-vitamin
Foruden at E-vitamin støtter musklerne, spiller det også en rolle i at støtte nervesystemet og immunsystemet. Der er to varianter af E-vitamin på markedet: det naturlige (d-alfa-tocopherol) og det syntetiske (dl-alfa-tocopherol). Hestens krop optager lettere det naturlige E-vitamin end det syntetiske. Pavo Eplus indeholder den naturlige variant af E-vitamin, som er udvundet af plantematerialer.
Hvor meget E-vitamin har en hest brug for?
Din hest har brug for en betydelig mængde E-vitamin. Ifølge National Research Council er basisbehovet hos en voksen hest 500 mg E-vitamin. Allerede ved let arbejde går dette op til 800 mg pr. dag, og ved intensivt arbejde er det helt oppe i 1000 mg pr. dag. Behovet for E-vitamin er altså afhængigt af arbejdsmængden. Jo mere intensivt en hest arbejder, desto større bliver behovet for E-vitamin. Samtidig spiller andelen af olie i foderet en rolle. Er der mere olie i foderet, bliver behovet for E-vitamin også større.
Din hest får den største del af sit behov for E-vitamin dækket med det græs, den spiser. Hvis din hest går nok ude på marken om foråret, og får tilstrækkeligt græs der, får den grundlæggende dækket sine behov. Når din hest ikke får tilstrækkeligt græs, er der en risiko for, at der opstår en mangel på E-vitamin. E-vitaminet holder ikke i stråfoderet, når det bliver varmt. Så når du opbevarer hø og wrap, forsvinder vitamin E-indholdet. Derfor er det muligt, at din hest har brug for et ekstra tilskud.
Daglig mængde selen
Heste har kun brug for en lille smule selen. En voksen hest har behov for 0,2 mg selen pr. 100 kg kropsvægt. Selen er et sporelement, der ikke er andet end et mineral, som den kun har brug for en lille smule af. Det problematiske ved selen er, at forskellen mellem den optimale mængde og en for stor mængde er meget lille. Du skal kun give en lille smule for meget, og det er ikke længere sundt for din hest. Pas derfor godt på! Med kun grovfoder opstår der dog allerede en risiko for selenmangel. I Danmark er jorden mange steder selenfattig.
E-vitamin- og selenmangel
Symptomerne på E-vitaminmangel er muskelskade og betændelse i fedtvævet. Mangel på selen giver foruden muskelproblemer og betændelse i fedtvævet også dårligt immunsystem. På grund af mangel på disse antioxidanter bliver de frie radikaler ikke neutraliseret, og der kan opstå skader i cellerne. Aldringsprocessen er et godt eksempel på det.
Muskelskade hos din hest kan du genkende på muskelsmerter, stivhed, og når din hest er for længe om at restituere efter en intensiv træning. Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter hårdt arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende for at understøtte musklerne optimalt. Når du ved, at hesten bliver stivere eller får muskelsmerter efter anstrengelser, har den større fordel af Pavo MuscleCare.
For meget E-vitamin og selen
Et overskud af E-vitamin er giftigt for din hest. Fordi E-vitamin spiller en rolle i produktionen af røde blodlegemer, er blodmangel et vigtigt symptom på overskud af E-vitamin, for da brister de røde blodlegemer. Derfor anbefaler man en maksimal daglig dosis på 20 mg pr. 1 kg kropsvægt.
Desværre har hesten ikke nemt ved at udskille et overskud af selen. Et overskud af for eksempel salt eller protein udskilles via nyrerne og med urinen. Det system fungerer ikke for selen. Når en hest har for meget selen i kroppen, hober det sig op et sted, hvor det til sidst forsvinder: i hovene, halen og/eller manen. På de steder kan selen ikke gøre skade på nogen organer, men den hører heller ikke hjemme i manen eller hovene. Nogle gange opstår der endda hårtab og afskallende hove. Derfor er det vigtigt, at du giver din hest nok selen til musklerne, men pas på du ikke giver for meget, for det er ikke sundt. Med selen kan der opstå symptomer på forgiftning efter en langvarig, daglig tilførsel på mere end 1 mg pr. 100 kg kropsvægt. Så hold dig altid til foderanbefalingerne for Pavo Eplus, for at undgå overdosering!
Konklusion: Tilskud af E-vitamin og selen ja eller nej?
Kort sagt: Se først kritisk på det basisfoder, din hest får, før du begynder at give tilskud. Træningsskemaet skal også under luppen. Er din hest stiv i længere tid efter træningen? Så er Pavo Eplus det rigtige tilskud at give, som smidiggøre og understøtter musklerne.
Foder og sundhed
Hestens pels
Langt de fleste hesteejere bruger pelsen som et pejlemærke for hestens sundhed og det er ikke uden grund. En flot og skinnende pels kommer nemlig når hesten er velfungerende og har en korrekt afbalanceret fodring. Men hvad skal der egentlig til for at opnå en skinnende pels og hvad gør man hvis det er svært at opnå?
Hårets cyklus
Hårene i hestens pels vokser ligger enkeltvis i hårsække i huden. Fra hårsækken dannes der en kanal ud til overfladen af huden. Hårets vækst har en særlig cyklus. Denne cyklus består af en vækstfase (den anagene fase), en hvilefase (den katagene fase) og den sidste fase (den telogene fase).
I vækstfasen vokser håret. Det vil sige at celler skubbes ud af hårsækken, herefter dør og forhornes cellerne, hvilket danner det som du kender som hår.
I hvilefasen ophører væksten og håret slipper bunden af hårsækken.
I den sidste fase er alle cellerne i håret døde og ligger klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vækste.
Derudover har størstedelen af cellerne i huden en særlig funktion, nemlig at de kan danne keratin. Keratin er et stærkt og strukturrigt protein som hår dannes af. Keratin er derfor et vigtigt protein for hestens pels.
Fældning
Heste skifter pels to gange årligt, forår og efterår, og rigtig mange tror at pelsskiftet er vejr afhængigt - men det er det ikke. Det er derimod melatonin som styrer hårvæksten og melatoninproduktionen er styret af lyset. Når vi går mod mørkere tider, så stiger melatoninproduktionen. Når der er tilstrækkelig med melatonin til stede så aktiveres cellerne i bunden af hårsækkene. Dette betyder at et nyt hår kan starte sin rejse, mens det gamle hår bliver skubbet ud af hårsækken, hvilket resulterer i fældning og at der bliver dannet vinterpels.
Når vi derimod går mod lysere tider, øge dannelsen af Prolaktin. Prolaktin har en bremsende virkning på melatoninproduktionen. Dette medfører at vinterpelsen smides og en kort og fin sommerpels kan vokse frem.
Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller bliver påvirket på en anden måde. Oplever man at ens hest bliver træt er det vigtigt at man understøtter den på bedst mulig måde.
Hvad kan du gøre?
Det er vigtigt at hesten fodres korrekt for at den har de byggesten som den skal bruge. Derfor er det først om fremmest vigtig at basis foderet er i orden. Her er det både grovfoderet og kraftfoderet som skal være af god kvalitet. Alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men fedtstoffer, mineraler og specielt B vitaminer har en tydelig synlig virkning.
B-vitaminer
Under fældning øges hestens behov for B-vitaminer og behovet kan endda overstige hestens egen produktion af B-vitaminer. Dette kan bl.a. medføre at hesten bliver træt og pelsen mister sit shine, hvilket som udgangspunkt ikke noget problem for en hest i naturen. Men i et moderne hestehold, hvor vi gerne vil ride osv., kan det være en udfordring. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamin tilskud i en kortere periode for at understøtte hestens energiniveau og arbejdsglæde.
Derudover er hesten egen produktion af B-vitamin afhængig af at tarmbakterierne har et optimalt og afbalanceret tarmmiljø. Det kan derfor være en god ide at understøtte tarmen med fibre og gærkultur, hvis man har mistanke om at der er noget som ikke fungerer helt optimalt. På den måde er man med til at give sin hest de bedste forudsætninger, når den går pelsskiftet i møde.
Mineraler
Alle mineraler er vigtige og det er vigtigt at de tildeles i et afbalanceret foder. Men nogle at de mineraler, som især er vigtige for pelsen, er zink og kobber. Disse mineraler har bl.a. indflydelse på nogle af de enzymer som danner pigment. Derudover indgår zink i mere end 200 forskellige biokemiske processer i hesten og er derfor et meget vigtigt mineral.
Protein
Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Protein er nødvendigt for at der bliver dannet sunde og stærke hår. Som beskrevet tidligere består hår af Keratin og keratin er rig på aminosyren cystein. Cystein kan bl.a. dannes fra methionin, som er en essentiel aminosyre. Når en aminosyre er essentiel, så betyder det at hesten ikke selv kan danne den. Essentielle aminosyrer skal derfor tilføres gennem foderet.
Fedtsyrer
Alle celler har en cellemembran som hovedsageligt består af fedtsyrer og det er derfor vigtigt at der tilføres nok fedtsyrer for at opretholde nogle velfungerende celler. Derudover er fedtsyrer en vigtig del af det fedtlag, som dækker huden og alle hårene. Til heste, som har brug for en hjælpende hånd til at få en skinnende pels, kan du med fordel tilføre en olie som især er rig på omega-3-fedtsyrer.
Pavo anbefaler
√ Bliver din hest træt under pelsskifte?
Så kan det være at hestens egen produktion af B-vitaminer ikke er tilstrækkelig. Vi anbefaler derfor at du bruger Pavo MultiVit 15, som er en komplet vitamintilskud
√ Vil du have en skinnende pels?
Som noget helt nyt har Pavo fået hele to olier i sortiment! Har din hests pels blot brug for lidt shine, så anbefaler vi, at du bruger Pavo LinseedOil. Men har en hest større udfordringer med pelsen eller huden så anbefaler vi, at du bruger Pavo OmegaFit, som er lavet på Ahiflower og har en helt enestående fedtsyrer profil!
√ Fibre
Det er vigtigt, at din hest får grovfoder af god kvalitet, så den får de nødvendige byggesten. Vi anbefaler, at man har/får lavet en analyse på sit grovfoder, så man ved indholdet i 90% af sin fodring. Tendensen er desværre at proteinniveauet er faldende. Mangler du protein i dit grovfoder, så anbefaler vi at du bruger Pavo ProteinPlus
√ Oplever du ikke træthed eller andet omkring fældning?
Super - Så fortsæt med det du gør!
Foder og træning
Foder og sundhed
Fodring af avlshingste
Fodring af hingste i bedækningssæsonen
Fodring af avlshingste begynder med kvaliteten af grovfoderet. Og for de fleste avlere og hesteejere er det ingen hemmelighed at hø ikke bare er hø. Men hvad er godt hø egentligt? Hvordan skal hø vi bruger til avlshingste helst være? Hvad indeholder et kvalitativt og højværdi grovfoder? Og hvad er konsekvenserne, når høet ikke indeholder tilstrækkeligt råprotein, energi og mineraler?
Flere høsorter indeholder ikke den kvalitet, som er nødvendig til avls-hopper og –hingste. Når vi kigger på kvaliteten af grovfoderet, må vi spørger os selv om det ”normale” grovfoder, som vi giver vores hingste, har den rigtige kvalitet. Pavo undersøger årligt 200-300 stråfoderanalyser på hø og wrap, som bruges til hestefoder.
I grafikken længere nede står den aktuelle andel af ford. råprotein: Det er den proteinandel, som også kan fordøjes af heste. Pavo anbefaler at hø/wrap til avlshingste indeholder som minimum en værdi på 60 gram ford. råprotein pr kilo tørstof. Det har vist sig at mange analyser ikke kommer op på det indhold. Hele 30% af stråfoderanalyserne er under 60 gram pr. kilo tørstof ford. råprotein.
Hvad er grunden til det?
• (Heste)hø høstes altid senere.
• Det gødes altid mindre, eller slet ikke.
• Grovfoder af høj kvalitet gives til køer og det andet gives til hestene.
Det ``naturlige`` hø, indeholder naturligvis mindre næringsstoffer.
Grovfoder med få næringsstoffer er meget velegnet til overvægtige heste og ponyer, samt nøjsomme racer, men bestemt ikke hingste i bedækningssæsonen!
Dårligt grovfoder giver mangler som hingstene deraf får problemer. Så vi må enten købe bedre grovfoder, eller kompensere for dårligt grovfoder via kraftfoderet. Eksempelvis er proteinindholdet vigtigt. Du skal sørge for, at avlshingste, der får hø, får tildelt kraftfoderet med min. proteinindhold på 16%.
Skemaet forneden viser koncentrationen af fordøjeligt råprotein i 200 hø- og wrap- prøver, som vi har taget hos ridestalde og avlere (2013 – 2014).
Vertikalt vises indholdet af råprotein i gram, i hø og wrap
Den sorte linje viser minimusmængde for avlsheste (60 g / kg Tørstof).
Energi- og protein-behovet for hingste i bedækningssæsonen er selvfølgelig højere end uden for sæsonen, hvor de normalt kun rides. Vi anbefaler at man som det mindste får analyseret energi- og proteinindholdet, så man kender indholdet og kan fodre kraftfoder udfra det.
Inflydelse på sædkvalitet
I starten af oktober 2014 var der på EWEN 2014 kongressen i Leipzig, et interessant foredrag om fodring af hingste (Rodriques, Proceedings of the 7th Equine Workshop on Equine Nutrition 2014). Forskeren interesserede sig specielt for hvilken indflydelse ernæring har på sædkvaliteten. I en undersøgelse med 10 hingste, som dagligt fik 150 ml hørfrø-olie, ville man se hvordan det påvirkede sædkvaliteten. Forskeren fandt ud af at hingstene, der fik hørfrø-olien, havde en forbedret sædkvalitet. Den positive effekt tilskrives bla. omega 3-fedtsyrer, da de har en positiv effekt på fleksibiliteten af sperm-membranen.
Generelt anbefales aktive avlshingste et ekstra tilskud af Vitamin E og Beta-karotin. Grunden er at disse næringsstoffer har en god indflydelse på sædkvaliteten.
Fodring af hoppen
I de sidste 3 måneder af drægtigheden (og selvfølgelig lakteringsperioden) er kvaliteten af foderationen for hoppen meget vigtig. I de sidste 3 måneder af drægtigheden er behovet højere, da det ufødte føl vokser hurtigt. Der kommer mere og mere viden om at fodersammensætningen til det ufødte føl, er medbestemmene for at hesten senere i livet får stofskiftesygdomme. Eksempelvis insulinresistens og Equine Metabolic Syndrom (EMS). Man formoder at risikoen begynder allerede i et meget tidligt stadie, ja endda før fødselen fastlægges det.
Græsanalyser viser at indholdet af næringsstoffer i rigeligt forårsgræs er tilstrækkelige for hoppen. Men ved hø og wrap er kvaliteten ikke tilstrækkelig. Det giver Pavo en udfordring, som man har taget op. Normalvis er fri adgang til forårsgræs, nok for hoppen i de sidste 3 måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves der et andet kraftfoder, som tilfredsstiller behovet sammen med hø eller wrap, i de sidste måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves et kraftfoder med højere næringsværdi, især kræves mere protein.
På baggrund af grovfoderanalyserne lavede Pavo sidste år om på avlsfoderet: Pavo Podo®Lac er i perioden fra hopperne går på stald til de igen går på græs opdateret med ekstra næringsstoffer, så hopperne får dækket deres behov om vinteren. Om sommeren er det den ”gamle” version som dækker behovet i den periode.
Avle føl uden OC (mus)
Hvordan avler man føl uden ostoechondrose (OC)? Dette spørgsmål beskæftiger mange avlere sig med. Det er efterhånden almindelig viden at disse tre faktorer spiller en rolle: Genetik, fodring og bevægelse. Hvis vi koncentrerer os om fodring er det tydeligt at der er flere ting der spiller ind i udviklingen af knoglestrukturen hos et føl. Diverse studier har vist at foder med meget stivelse giver større risiko for udvikling af osteochondrose . Forklaringen er at stivelsen fremmer væksten for meget hos føllet, mere end dens knogleudvikling kan følge med. Man ser det ofte hos bla. slagtekyllinger som fodres med meget stivelse, for at opnå en hurtig vækst. Men de skal selvfølgelig heller ikke være langstidholdbare. Så man kan spørge sig selv om det er fornuftigt at fodre føl med foder med højt stivelsesindhold (som havre). Men også et afvigende kalcium-fosfor-magnesium forhold kan forårsage knoglemisdannelser. De fleste avlere har ingen anelse om hvordan det skal være med mineralsammensætningen i produkter til føl og plage. Typisk gives der relativt for meget kalcium og for lidt fosfor og magnesium.
Foder og træning
Kollagen vigtigt til sunde led!
I Pavo Mobility er der kollagen. For at kunne bevæge leddene korrekt og gnidningsløst skal hesten bruge nogle næringsstoffer, som bla. omfatter kollagen, der giver mulighed for inddrivelse af ledbrusk. Hovedbestanddelen af ledbrusk, er kollagen. Det unikke ved netop Pavo Mobility er at den indeholder meget kollagen - 125 gram pr kilo. Den daglige dosis af 100 g vil så give hesten 12,5 g kollagen til at understøtte dannelsen af ledbrusk. Det kollagen, som vi bruger i vores Pavo Mobility er patenteret. Ledbrusk giver en glat overflade. Et led er et fælles omdrejningspunkt for to (eller flere) knogler. De to knogler holdes på plads af sener og ledkapslen. Under bevægelse er der store belastninger og kræfter på disse led. Eksempelvis når en hest lander efter et spring eller bevæger sig med stor fart. Ledbrusk dækker enderne af knoglerne i leddet, hvor de mødes og har ligesom en stødabsorberende effekt, sammen med ledvæsken. Hvis ledbrusken ikke er af god kvalitet, kan det give smertefulde og dårlige led. Som vi kender det fra mennesker med gigt. Tit ses det på heste der er ømme, stive og kræver mere og mere opvarmning. Chondroitin, glucosamin og hyaluronsyre, er stoffer der ofte anvendes som indhold i tilskud til heste med ledproblemer. Disse er alle vigtige stoffer, der understøtter dannelse af led-brusk og -væske. Men det vigtigste byggemateriale (kollagen) skal bestemt også være til stede. Uden kollagen, hjælper disse andre hjælpestoffer ikke. De fleste tilskud har kun disse 3 stoffer (eller kun 1 eller 2) som indhold. Især i kombination med hinanden, og kollagen, virker de optimalt.
Case: Spørgsmål om vinterfodring
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam:
Jeg har en 12-års vallak, som jeg i gennemsnit rider 5-6 gange om ugen. Jeg træner på LA-niveau og rider lejlighedsvis udenfor. Nu, hvor vinteren er på vej, kommer min hest mere i eller mindre kun i boks, og han vil ikke komme på fold. Så han er kun ude når han trænes. Nu er mit spørgsmål, om jeg kan gøre noget for at forbedre hans fodring eller skal det ændres?
Han får 2,5 kg Pavo EnergyControl og 3 skiver hø om dagen. Jeg vil gerne give roepiller eller mash. Hvad kan jeg gøre bedre, hvad er forskellen, og hvor ofte kan jeg give det?
Svar:
Din hest kommer om vinteren ikke længere på fold, og du skriver at den får 3 skiver hø om dagen. Du skriver ikke om du har en hest eller pony, men du bør antage, at en pony / hest skal have omkring 1 - 1,5 kg af grovfoder pr. 100 kg legemsvægt. Så hvis du har en hest på 600 kg, som jeg beregner udfra, skal du tildele 6-9 kg hø. Grovfoder er det vigtigste for hesten, så vej det du giver, så du ved hvor meget din hest får.
Du vil gerne give både mash og roepiller.
Jeg foreslår, at du giver Pavo Slobber Mash. Pavo Slobber Mash er et afbalanceret hestefoder og heste finder det meget velsmagende. Jeg anbefaler du giver det mindst 3 gange om ugen, men det kan også gives hver dag. Pavo Slobber Mash indeholder et komplet spektrum af vitaminer og mineraler. Derudover er der tilsat hørfrø og hvedeklid. Det giver en smuk pels og god fordøjelse, ideel som noget ekstra om vinteren.
Gennemvædet roepiller kan udfodres i små mængder, men det er ikke fuldt koncentrere og indeholder mineraler i et ugunstigt forhold til heste. Fibrene heri er gode til at fremme tarmmotorik og til heste meget på stald er det absolut en fordel at bruge disse, som en del af daglig foderplan. Tips: Roepiller kan, hvis de ikke er gennemblødt blokere tarmene. Roepiller, der opbevares i stalden udgør altid en stor risiko, hvis din hest slipper ud af boksen og spiser roepiller, får den en meget svær kolik, da disse ekspandere i tarmene. Så opbevar det et sted hvor hesten ikke kan komme til det og undlad at stille det foran boksdøren eller andet. Dette gælder for så vidt også alt andet foder.
Hvad der også stærkt anbefales til den daglige ration om vinteren er Pavo DailyPlus. Dette balancerede grovfoder er designet til at blande med dit normale kraftfoder. Din hest tygger mere og producerer mere spyt. Og mere spyt bidrager til at neutralisere den konstante produktion af mavesyre. Ved at give Pavo DailyPlus forlænger du ædetiden og dermed aktiveres hesten, har længere tyggetid og dermed øge du dens velfærd.
Daglig foderplan til hest 600 kg, moderat arbejde 5-6 gange om ugen, dressur:
7,5 kg hø (gerne mere)
2 kg Pavo EnergyControl
0,5 kg Pavo DailyPlus (pr. måltid)
0,2 kg roepiller (i tørform)
0,7 kg Pavo Slobber Mash (i tørform, 3-4 gange pr. uge)
TIPS: Husk dagen inden og på fridage at nedjustere kraftfoderet.
Foder og sundhed
Pre- og probiotika
Præ- og probiotika kan understøtte en sund tarmfunktion hos hesten.
I tyktarmen lever bakterier, som omdanner ufordøjelige fibre og kulhydrater til næringsstoffer. I nogle situationer, hvor tarmen er mangler stabilitet, kan du give din hest ekstra støtte ved at fodre med præ- og probiotika.
Hvad er probiotika?
Normalt nævnes præ- og probiotika i samme åndedrag, men der er stor forskel på de to. I stortarmen er det ikke så meget kroppen selv, der står for fordøjelsen, men derimod de bakterier, der lever i stortarmen, den så kaldte tarmflora. De omdanner de indgående fibre, som hesten ikke selv kan fordøje, til nyttige næringsstoffer som f.eks. flygtige fedtsyrer. For at få en sund tarmfunktion er det meget vigtigt at opretholde disse bakterier trivsel, så de kan udføre deres arbejde korrekt.
Præbiotika giver næring til de hårdtarbejdende bakterier i stortarmen. De er ikke levende mikroorganismer, men ufordøjelige kostfibre eller kulhydrater. De findes hovedsagelig i grøntsager, frugt, kornprodukter, forskellige urter, grovfoder og roepulp. Probiotika er selve bakterierne eller gæren. Et probiotikum beskrives som "et levende mikrobiologisk tilskud, som kan påvirke den mikrobielle balance i tarmen". Med probiotika bringer du levende bakterier eller gær til tyktarmen.
Hvornår skal du give probiotika til din hest?
Probiotika kan bruges, når din hests tarmflora er udfordret. Når en tarmflora er udfordret er fordelingen mellem de gode og de mindre ønskværdige bakterier ikke længere i balance, så sidstnævnte bakterier kan sprede sig. Dette kan føre til f.eks. tynd gødning, vandig gødning og mindre effektiv fordøjelse af foderet.
Følgende heste kan have gavn af præ- og probiotika i deres kost:
Ældre heste for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres kost. Ældre heste har et mindre effektivt fordøjelsessystem, og det er derfor vigtigt at holde tarmene og de bakterier, der lever der, i god form.
Drægtige og lakterende hopper, fordi de bruger meget energi på at fodre deres føl. Det er derfor vigtigt at have en effektiv fordøjelse, hvilket også er til gavn for mælkens kvalitet.
Heste, der er ved at restituere. En stabil og sund tarmfunktion understøtter den generelle sundhed.
Efter en intens begivenhed, f.eks. en flytning, en stressende hændelse eller et pludseligt skift til andet grovfoder.
Gode probiotika til heste
Hos mennesker er bakteriestammen Lactobacillus i Yakult en af de mest kendte bakteriestammer. Probiotika til mennesker er ikke egnet til heste. Til heste gives de bedste probiotika i form af levende gær, f.eks. Yea-sacc. Disse mikroorganismer er i stand til at nå deres bestemmelsessted, stortarmen, i live.
Når du vælger et probiotisk tilskud eller foder, er det vigtigt, at det indeholder levende gær. Det skyldes, at døde gærceller ikke længere har nogen probiotisk virkning.
Præ- og probiotika i Pavo hestefoder
Pavo Care4Life indeholder præbiotika for at give maksimal støtte til tarmene. Præbiotikaet i Pavo Care4Life er inulin fra cikorieplantens rod. Det understøtter væksten af sunde tarmbakterier. Se Pavo Care4Life her
Pavo Ease&Excel indeholder også præbiotika i form af arabisk gummi og fructo-oligasaccharider (ufordøjelige kulhydrater) og levende gær som probiotika. Se Pavo Ease&Excel her
Hvis du er på udkig efter et probiotisk tilskud, kan du vælge Pavo Guthealth. Dette supplement er specielt designet til at støtte den generelle sundhed under eller efter en vanskelig periode. Se Pavo Ease&Excel her
Avlshoppens ideal foder
Forskning er vejen frem! Der er hvad Rob Krabbenborg, foderekspert og produktmanager ved Pavo, er stærkt overbevist om. Firmaet er konstant involveret i videnskabelige undersøgelser og baseret på disse, ændres recepten på deres produkter løbende. Hesteejere skal have tillid til at når de fodre med Pavo, fodre de med det bedste af det bedste, og foderet hele tiden er opdateret udfra den nyeste viden.
Seneste forskning fra hestefoder-producenten er en stor undersøgelse om fodring af avlshopper. Grunden til undersøgelsen startede på baggrund af Pavo’s stråfoder analyser. ”I mange år har Pavo undersøgt stråfoderanalyser til heste. Stråfoder er det grundlæggende i hestens diæt. Vi behøver data om værdier fra stråfoder, for at vide hvad vi skal supplere med i vores kraftfoder. Hvordan ved vi ellers hvad man skal komme i kraftfoderet, hvis vi ikke kender værdien af det hestens æder mest af?”, forklare Krabbenborg. I adskillige år har vi bemærket en tendens. En bekymrende tendens, vil jeg endda sige. Protein-indholdet i stråfoderet bliver ved med at falde. Folk gøder mindre og mindre. Hesten får ”naturligt hø”, fra steder eller lande hvor de slet ikke gøder deres marker. Det bedste stråfoder bruges til kvæg og det der er tilovers bruges så til heste. Det har også noget at gøre med penge. Alle spørger som det første når de handler stråfoder, hvad prisen er og at det ikke må være for dyrt, men ingen spørger sig selv om hvad næringsværdien faktisk er? Der er selvfølgelig en grund til at det er billigt - der er stort set ingen næring i det. Prisen burde afhænge af analysen og næringsværdien.
Græs er ideelt
Stråfoder uden meget næring er i princippet fint til overvægtige og nøjsomme typer. Men avlere kender vigtigheden af at fodre kvalitetsstråfoder. Krabbenborg udtaler: ”Basis for at have et sundt føl bestemmes i den sidste 3 måneder af drægtigheden og første 2 måneder efter foling. Græs indeholder de ideelle næringsstoffer for en hoppe”. Derfor sikre mange avlere at deres folde er velplejede. Men de fleste hopper går ikke ude på fuld græs indtil foling i april og derfor giver man selvfølgelig stråfoder. Pavo har allerede forsket meget i det ideelle foder til avlsheste, som har resulteret i Pavo Podo® konceptet. Igennem omfattende forskning påviste man forebyggelse af OC/OCD, som resulterede i et tilskudsfoder og opdatering af foderet. Men det stopper ikke her- Pavo vendte opmærksomheden mod avlshopperne. Krabbenborg forklarer: ”Vi har set hvad græs indeholder af proteiner, fedtsyrer og vitaminer. Græs er det ideelle foder til hopper. Derfor vil vi bruge det som udgangspunkt. Vores næste spørgsmål var: Hvordan kan vi, igennem at tilsætte tilstrækkeligt næringsstoffer i vores foder, lave ”græs” fra en hødiæt?”
Tørre led
Græs analyser fra hestefolde viste at næringsstofferne ikke var så forskellige i forhold fra ”kvægfolde”. Når det kommer til hø og wrap er det en helt anden historie. Det skabte et stort dilemma for os, fordi det betød vi skulle lave et anderledes foder for sommer og vinter. Pavo vurdere altid kvaliteten højest og man besluttede at lave et forsøg på 6 store stutterier. Resultatet var imponerende! Bert Poppelaars, en af de deltagende avlere, var entusiastisk. ”Efter at vi gav hopperne det nye foder gjorde alle føllene det rigtigt godt. Vi havde ingen sundhedsproblemer, føllene havde helt tørre led og de voksede fint og jævnt. Desuden holdt hopperne sig i god huld, hvilket er vigtigt for os, da de ikke må tabe sig for meget under drægtighed og laktation.”
Føllene blev fulgt med gennem et huld/tykkelse-måleskema. Det er vigtigt, da vi ikke ønskede at få tykke føl på baggrund af ændringen i foderet. Men det skete ikke. Alle føllene fra forsøget viste sig stærke, veludviklet og bestemt ikke flommede.
Mælkeanalyser
For at fuldende forsøget, fandt Pavo det vigtigt at analysere hoppemælken. Krabbenborg smiler lidt over starten på forsøget; ”Vi fejlkalkulerede lidt. På en ko kan du klemme lidt på patterne også kommer der mælk ud. Men prøv at gøre det på en hoppe, så vil du se dens ører lagt ned og mælken holder den for sig selv! Vi skulle prøve os en del frem før vi fik de mælkeprøver.”
Med stor hjælp fra avlerne og en praktikant, lykkedes det Pavo at få mælkeprøver fra hopperne i 1,5 og 10 uge. At analysere det var ikke besværligt. Det er faktisk besynderligt- i Zutphen, Holland, har vi det største mejeri laboratorium i verden, kaldet Qlip, men selv med alt deres speciel udstyr har de aldrig analyseret hoppemælk før. Resultatet bekræftede hypotesen: Den berigede Pavo Podo®Lac gav et bedre protein- og fedt-indhold i mælken. Det var faktisk sjovt at se hvor meget hoppemælk er forskelligt fra komælk. Sukkerindholdet i hoppens mælk er meget højere, imens protein og fedt er betydeligt lavere.
Konklusioner
Nu da forsøget er komplet kan vi tage vores konklusioner. Krabbenborg siger: ”Fra den periode hvor hopperne får stråfoder, vil vi komme ekstra protein, fedt og vitaminer i hoppefoderet. Vi vil også holde meget nøje øje med hvornår stråfoder sæsonen begynder og slutter. Det kan variere utroligt meget, afhængig af vejrforholdene. Vi har også besluttet at det ikke får betydning på prisen af vores hoppefoder. Det tilsatte er mere bekosteligt, men prisen på Pavo Podo®Lac bliver det samme. Vi investerer i kvalitet, så avlerne er 100% sikre, når de bruger vores foder- uanset hvad tid på året det er. Det kræver også lidt ekstra ude ved vores forhandlere, men vi vil i god tid, orientere og give dem muligheden for skifte ud til sæsonen.”
I flg. Krabbenborg stopper det ikke her. ”Vi har i forsøget fulgt udviklingen af føllene. Der har resulteret i en ideal vækstkurve. Vi har alle de data og vi kommer stadig med ideer til hvordan vi kan bruge dem. Måske laver vi en database på vores hjemmeside, hvor avlerne kan taste information ind, hvor vi kan sammenligne med vækstkurven og give rådgivning baseret på de data. Mit ideal scenario er at vi bliver en base for hesteavlsverdenen, hvor vi kan mødes og prøve at forbedre sundheden hos vores føl endnu mere.”
_______________________________________________________________________________________
Sommer eller vinter stråfoder?
Går din hest på græsmark eller får den sit stråfoder i stalden? Hvis den går på græsmark vil den få et ganske andet slags stråfoder end i stalden. Analyser hos BLGG viser, at der i gennemsnit er dobbelt så meget protein i afgræsnings græs sammenlignet med soltørret hø. Og sammenlignet med wrap græs er der i gennemsnit 17 % mere i afgræsningsgræsset. Gennemsnitsværdierne dækker over store forskelle mellem de enkelte prøver, men trenden er klar.
Grunden til det højere protein indhold i afgræsnings græs er først of fremmest, at græsset hele tiden bides af, og græsplanterne derfor fornyer sig. Jo ældre græsset for lov at blive, desto mindre vil protein indholdet være. Typisk vil man slå hø på ”gammel” græs, som for længst har sat frø. Dette afspejler sig i et markant lavere protein indhold i soltørret hø.
For wrap vil det være mere forskelligt hvor ungt eller gammelt græsset er, når det slås. Nogle slår det inden det sætter frø og så vil det typisk være et forholdsvis højt proteinindhold. Andre slår det først når det er gået i frø og så vil protein værdien være lavere og nærme sig niveauet for soltørret hø jo længere tid man venter med slåning.
Figur 1: Indholdet af råprotein i tre forskellige typer af stråfoder. Gennemsnitsværdier fundet ved analyser udført af BLGG AgroXpertus.
Kontaktperson: Grete Brunsgaard, agronom PhD, BLGG AgroXpertus DK, Ådalen 7C, 6600 Vejen. Tlf 8993 6868.
Opdatering af Pavo Podo®Lac!
Grovfoderet varierer utroligt meget og udfra helt nye undersøgelser og adskillige grovfoderanalyser, opdateres foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac. Vi kan se større og større mangler på stråfoderet vi tilbyder hoppen under ”vinterfodring”. Derfor ændres Pavo Podo®Lac til de 2 sæsoner- så der er en vinter og sommer udgave. Vi opdaterer løbende foderet udfra nye undersøgelser og når vi vil tilbyde et topfoder skal det også konstant opdateres og tilpasses til de aktuelle forhold, så avlerne får det mest optimale foder - Husk at give din avlshoppe Pavo Podo®Lac 3 måneder inden foling.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Har du en stresset hest nytårsaften?
Nytårsaften er en aften som mange hesteejere frygter. Rigtig mange heste reagerer negativt på fyrværkeriets lyde og lysglimt, hvorved nytårsaften kan være en stor udfordring og blive en meget stressende oplevelse for hesten. Denne artikel skulle gerne gøre dig klogere på, hvorfor hesten reagerer som den gør og samtidig give dig tips til, hvordan du kan give din hest de bedste forudsætninger nytårsaften.
Når hesten bliver bange
Fra naturens siden vil hesten græsse det meste af dagen sammen med sin flok i ro og mag. Det eneste hesten skal reagere på er eventuelle faresignaler om at der er et rovdyr i nærheden. Når hesten opfanger et faresignal, vil dens krop komme i en akut stress tilstand. Stress beskrives ofte som en reaktion på en stimulus, der forstyrrer den fysiske eller mentale ligevægt, og udløser “fight or flight” -responsen. Denne stimulus aktiverer frigivelse af hormoner såsom adrenalin og kortisol, som herefter huserer i kroppen. Under dette respons reagerer hesten ved fx at blive urolig, få en hurtigere hjerterytme, pulsen stiger, begynde at svede, pupillerne udvider sig og panik. Akut stress er som udgangspunkt ikke skadeligt for hesten, men det kan være uhensigtsmæssigt for os mennesker og det kan også være at hesten i sin panik pådrager sig skader.
En hest vil opleve akut stress i sit liv, det er først, når stressen bliver længere varende eller kronisk at det kan blive et problem. En stresset hest kan fx have let ved at få løs mave. Stress øger tarmens bevægelse, hvilket i naturen giver god mening. Her vil stress være en indikator på at hesten skal flygte i en fart og derved er det en fordel at komme af med gødningen, så det ikke er en ekstra belastning. Derfor ser man også ofte at heste der stresser, gøder ofte. Udover de fysiologiske tegn på stress er der også de psykiske tegn, som kan være ændringer i adfærd, aggression, uro, manglende appetit og frygtsomhed. Er dette tilfældet for din hest? Så er det vigtigt at kende hesten godt og vurdere hvordan den bedst kan hjælpes i den pågældende situation. Især i disse tilfælde kan et beroligende fodertilskud måske være løsningen.
Hvad med beroligende fodertilskud?
Beroligende tilskud er meget populære, men har de rent faktisk en effekt på hesten eller er det noget vi bilder os ind? De ingredienser som oftest bruge i beroligende fodertilskud er fx magnesium, L-tryptophan og Baldrian.
Baldrian er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt på nervesystemet, men man skal dog være opmærksom på at Baldrian er på FEI dopinglisten, da den har en effekt på hestens præstationsevne. Man bør derfor undgå tilskud med baldrian, hvis man konkurrerer. Der er også nogen som oplever at Baldrian kan virke meget sløvende på deres hest.
Tryptophan er en aminosyre som er forløber for neurotransmitteren serotonin, som modvirker aggression, angst og stress.
Magnesium til heste er meget populært, da magnesium er kendt for at have en afslappende effekt på hestens krop og muskulatur. I muskulaturen virker calcium og magnesium med modsatrettet kræfter. Calcium har til opgave at få muskulaturen til at trække sig sammen i forbindelse med bevægelse, hvor magnesium skal få muskulaturen til at slappe af igen. Det er denne afslappende funktion som virker beroligende på hesten. Når muskulaturen slapper af, bliver der mulighed for at blodgennemstrømningen øges og affaldsstoffer kan bedre transporteres væk fra musklen. Dette er også grunden til at du kan opleve en positiv effekt af magnesium, hvis hesten er spændt eller øm i muskulaturen.
5 gode tips til en roligere nytårsaften
√Start i god tid
Det kan være en god idé, at man i hele december måned vænner hestene til fx at have radio i stalden eller en anden form for lyd, hvis man påtænker at bruge dette nytårsaften. Så er der ikke lige pludselig flere nye ting på samme tid. Derudover kan det være en god ide at træne hesten til at forbinde høje lyde med noget positiv. Dette kan fx gøres ved at afspille høje lyde samtidig med den er rolig og spiser et lækkert måltid Pavo SlobberMash.
Mange begynder allerede at fyre fyrværkeri af før d. 31. december, så overvej om ikke tiltagene her allerede skal påbegyndes før.
√Tildel Pavo NervControl
Start allerede med Pavo NervControl 7 dage før nytårsaften. Mange begynder allerede at skyde af inden nytårsaften, og der er derfor risiko for at hesten får en dårlig oplevelse med fyrværkeri inden. Hvis først hesten er stresset, så kan det være svære at få den ønskede respons end hvis man begynder inden den dårlige oplevelse indtræffer.
Har din hest haft mange overvældende nytårsaftener? Så kan det være en god ide at snakke med din dyrlæge om noget beroligende.
√Tyggeaktivitet
At hesten tygger, virker afslappende på nervesystemet. Sørg for at der er rigeligt af grovfoder til hesten som den kan tygge på. Plejer du at tildele grovfoder i hønet? Så giv det eventuelt uden lige netop denne aften, så det er lettere tilgængeligt for hesten.
Derudover kan Pavo Haychunks være rigtig gode at give i krybben, da de også giver meget tyggetid.
√Giv hesten et lækkert måltid så tæt på kl. 00.00 som muligt
Bland gerne Pavo SlobberMash med fx Pavo Fibernuggets. Så får du et lækkert måltid som samtidig giver noget tyggeaktivitet.
√Optimale omgivelser på dagen
Lad lyset være tændt og hav en radio kørende, hvor du ved at der ikke bliver spillet lyden af raketter - du kan eventuelt lave din egen playliste. Sørg for at der bliver kigget til hesten flere gange i løbet af aftenen og har hesten en rolig ven, så sørg gerne for at de kan se hinanden eller komme hen til hinanden.
Foder og sundhed
Hestens mund og tænder
Heste som pludselig taber sig meget hurtigt, eller deres pels pludselig bliver mat og strittende, kan havde problemer med fordøjelsen af foderet. Årsagen er ofte i munden (dårlig tænder, betændelse).
· Besvær ved at tygge: hestens kindtænder bliver slidte pga. de malende bevægelser som hesten gør når den tygger sit foder. Uregelmæssige bevægelser kan føre til kroge. Disse skarpe kanter er grunden til at hesten får sår på tungen og på indersiden af kinden, derigennem har hesten smerter ved at tygge og tygger mindre godt.
· Unormale tænder: nogle heste har en skæv kæbe, som underbid (at underkæben er længer end overkæben) eller overbid (hvor underkæben er kortere en overkæben). Der findes også heste med skæve tænder, som ofte kommer af for mange tænder (kindtænder; mælketænder, som bliver siddende). Pga. det kan hesten ikke maler foderet ordentligt, så det ikke kan blive fordøjet optimalt.
Grundlæggende for hesten er at den tygge og derved producere spyt. Hesten kan ikke, som vi producere dette uden noget at tygge i/på. I mavesækken produceres der konstant mavesyre, så derfor er det vigtigt at hesten også næsten konstant har mulighed for at producere spyt. Ellers er der et risko for mavesår.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Hestens fordøjelsessystem
Hestens fordøjelsessystem er komplekst og følsomt, og det kræver en omhyggelig tilgang for at sikre hestens trivsel. I denne artikel vil vi udforske hestens fordøjelsesproces, fra starten i munden til den endelige fordøjelse i tyktarmen.
Hestens mave og tarme arbejder døgnet rundt
Mave og tarme er fint afstemt i forhold til hinanden og arbejder døgnet rundt uden pause. Et godt eksempel på dette er maven. Maven producerer konstant mavesyre, uanset om der er noget i maven eller ikke og det er derfor en god ide at sikre regelmæssig fyldning af maven for at forebygge f.eks. foderrelateret mavesår. Dette gør det også klart, hvor afgørende en behovsbaseret fodring er og hvordan det kan bidrage til hestens trivsel. I denne artikel vil vi tage dig igennem hestens fordøjelsessystem, så du får en bedre forståelse for systemet.
Fordøjelsen starter i munden
Vi starter med foderindtaget.
Heste kan være meget kræsne, når det kommer til deres foder. Hesten bruger sine følsomme læber til forsigtigt at mærke sit foder og kan derfor "mærke", om den er spiselig eller ej. Du kender garanteret scenariet, hvor du blander bare en lille smule tilskud eller medicin med din hests yndlingsmysli – og når hesten er færdig med at spise, så ligger det der stadig omhyggeligt sorteret fra. Det er ret fascinerende, hvor præcist en tilsyneladende stor mund kan være.
Når foderet kommer ind i mundhulen, så skal det tygges. Tyggeprocessen er afgørende! Når hesten tygger på foderet eller grovfoderet stimuleres spytkirtlen til at producere spyt. Så længe hesten tygger, så produceres der spyt. Spyt er et vigtigt element, da det er med til at forberede det indtagede foder til det næste skridt i fordøjelsen.
Det fortsætter ind i maven
Foderet fortsætter nu sin rejse videre ned i maven. Hestens mave indeholder cirka 18 liter og er derfor forholdsvis lille. Årsagen til dette ligger i udviklingen af heste. Forfædrene til nutidens hest spiste mange små portioner i løbet af dagen, hvorved en stor mave ikke var nødvendig. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde din hest flere små portioner kraftfoder og grovfoder hver dag – gerne minimum 3 dagligt når hesten er på stald.
Det bedste er at lade hesten græsse, så den får de små portioner fordelt over hele dagen. Der kan dog være mange årsager til at dette ikke er muligt, og her er det særdeles vigtigt at huske grovfoderet.
I maven er der et surt miljø pga. mavesyren. Vi kender ofte til det negative ved mavesyren, men den har faktisk en vigtig funktion. Det sure miljø hjælper bl.a. maven med at neutralisere bakterier og mikroorganismer.
Hestefoder bliver i maven mellem 1 og 5 timer. Når foderet er blevet tygget grundigt og indeholder rigeligt med spyt, så kan det blive syrnet tilstrækkeligt ved hjælp af mavesaft og efterlade maven uden gæring. Forudsætningerne for en god tyndtarmsfordøjelse er nu opfyldt.
Næringsstofferne nedbrydes og optages i tyndtarmen
Hestens tyndtarm er cirka 20 meter lang og har en samlet volumen på cirka 64 liter. Under fordøjelsesprocessen passerer foderet gennem tyndtarmen på cirka 1,5 time, hvilket er en relativt høj hastighed. For at sikre, at foderet bliver tilstrækkeligt fordøjet og hesten får udnyttet de næringsstoffer fra foderet som nedbrydes i tyndtarmen og som ikke skal videre til tyktarmen, er det vigtigt med små og hyppige fodertildelinger.
I tyndtarmen nedbrydes de proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, som foderet indeholder, ved hjælp af enzymer fra tarmsaften, bugspytkirtelsaften fra bugspytkirtlen og galdesaften fra leveren. Næringsstofferne absorberes derefter gennem slimhinden i tyndtarmen.
Fiberrige fødevarer, såsom hø, græs eller halm, føres stort set ufordøjet igennem tyndtarmen og videre til tyktarmen.
Tyktarmen – hestens energikilde
Hestens tyktarm og blindtarmen kaldes også for hestens bagtarm. Den er cirka 8 meter lang og har en volumen på næsten 130 liter.
I tyktarmen er der mikroorganismer kan nedbryde grovfoderets fiberholdige komponenter såsom cellulose, hemicellulose og pektin. Denne nedbrydningsproces frigiver fx B-vitaminer (fx biotin) og derudover produceres der også letfordøjelige fedtsyrer (propion- og smørsyre), som optages gennem tyktarmens slimhinde og som kroppen kan udnytte som energi. For at mikroorganismerne kan overleve og udføre deres opgave 100 %, er det vigtigt at tilbyde fibre og gerne mange forskellige typer af fibre. Det kan være du har hørt at fibre diversitet er vigtigt? Det er fordi fibre, er disse mikroorganismers føde.
Sådan ser du fordøjelsesproblemer hos din hest
Fordøjelseskanalen hos heste er følsom og ubalancer kan nemt opstå. Det er derfor vigtigt hurtigt at identificere udfordringer og rette op på dem for at forebygge helbredsproblemer hos din hest.
1. Udfordringer i mundhulen
Almindelige tandproblemer kan omfatte:
• Besvær med at tygge: Hestens kindtænder slides gradvist ned på grund af den kværnende tyggebevægelse. Uregelmæssigt slid kan føre til balancer og hvis disse ikke bliver rettet, så kan din hest få udfordringer med at tygge og derved ikke får tygge tilstrækkeligt på foderet og dette vil påvirke foderets videre forløb gennem fordøjelsessystemet.
• Tandafvigelser: Nogle heste har en unormal kæbeposition andre har skæve tænder og som følge heraf kan heste ikke male foderet fint nok, så det ikke kan fordøjes optimalt. Det er derfor vigtigt at få tjekket hestens tænder med jævne mellemrum.
2. Problemer med spiserøret
Spiserøret fører mad fra munden til maven. Hvis din hest spiser for grådigt - og derfor "glemmer" at tygge tilstrækkeligt - kan store stykker af føde eller klistrede klummer af føde sætte sig fast i spiserøret og forårsage en smertefuld blokering. Det er derfor vigtigt at kende ens hests spisemønster, så fodring kan tilpasses.
3. Maveproblemer
Vidste du, at omkring 60 % af alle sportsheste og endda 90 % af væddeløbsheste har maveproblemer? Nogle af disse er foderrelateret. Når det er foderrelateret, skyldes det ofte en manglende balance mellem grovfoder og kraftfoder, for store portioner kraftfoder og/eller stress.
Det kan være svært at genkende maveproblemer og en af de udfordringer som ofte nævnes, er mavesår. Mavesår kan dog ikke påvises ud fra symptomer. Der skal en dyrlæge indover for at udføre en gastroskopi af hesten. Men hvis du oplever at din hest sparker op mod maven, vender hovedet for at kigge mod maven, ændrer adfærd eller andre tegn på mistrivsel, så er det altid en god ide at kontakte dyrlægen.
Hestens mave producerer konstant mavesyre – uanset om den er fyldt med foder eller ej. Hvis spisepauserne er for lange, så bliver der ikke opbygget et flydelag i maven og dette kan forårsage at maveslimhinden i den hvide del af maven bliver udsat for mavesyre. Dette kan forårsage mavesår.
4. Problemer med tarmene
Tarmproblemer kan skyldes forskellige faktorer. Her er nogle af de problematikker, som vi støder på, hos de kunder vi snakker med.
For meget stivelse og sukker i tyktarmen
Da foderet bruger relativt kort tid i tyndtarmen, så kan det være en udfordring at udfodre store mængder foder med et højt sukker og stivelsesindhold - især hvis foderet ikke er bearbejdet tilstrækkeligt. Dette kan nemlig fører til en utilstrækkelig fordøjelse, hvor enzymerne i tyndtarmen ikke har tid nok til at nedbryde kulhydraterne, så de kommer med videre til tyktarmen. Dette forstyrrer mikroorganismerne i bagtarmen og kan føre til ubalance og irritation af slimhinderne. Desuden påvirkes dannelsen af B-vitaminer og energiproduktionen også.
For lidt variation i foderet
Som beskrevet tidligere i artiklen så er fibre vigtige for at mikroorganismerne i bagtarmen er velfungerende og det er grundlaget for en hest der trives. Ofte ser vi at hestens foderration (både foder og grovfoder) ikke indeholder nok fibervariation og det kan være med til at gøre hesten mere sensitiv overfor ændringer.
For meget protein
Fodring med for højt proteinindhold kan også føre til overbelastning af lever og nyrer. Det er altid vigtigt at have hestens behov med i sine overvejelser. Er det en højt ydede hest, drægtig hoppe, ung hest eller seniorhest, så er der et større behov for protein. Men er din hest ikke inden for disse kategorier, så kan et kvalitetsgrovfoder ofte dække proteinbehovet. En grovfoderanalyse kan give dig en indikation på hvad proteinniveauet er i dit grovfoder.
Hestens gødning giver information om fordøjelseskanalen
Du kan få en idé om din hests helbred ved at kigge på hestens gødning. Nogle af det ting som du kan kigge på, er gødningens farve, konsistens og lugt.
Ofte er gødning brun i farven med et let grønt skær, er fast, fiberrig og kan være skinnende. Deres lugt er normalt forholdsvis behagelig og aromatisk. Hvis hestens gødning adskiller sig væsentligt fra disse egenskaber, kan der være et problem med fordøjelsen. Det skal vi så til bunds i for at sikre din hests velbefindende.
Oplever du vedvarende udfordringer, pludselige udfordringer med hestens tarm eller er du bekymret? Så tag altid først kontakt til en dyrlæge.
Sådan kan du understøtte din hests fordøjelse gennem fodring
Især for heste, der er tilbøjelige til fordøjelsesproblemer, men også for raske heste, er det vigtigt at fremme din hests fordøjelse med passende fodring og management. Følgende tips kan være med til at understøtte din hests mave-tarmkanal og dermed øge dens velvære:
Sørg for at efterligne hestens naturlige ædeadfærd så meget som muligt (små hyppige måltider) og undgå lange spisepauser (max. 4 timer). Mellem fodringstider, under lange stald- og transporttider eller blot som belønning, kan grovfodersnacks, såsom Pavo HayChunks lavet af presset enghø, være en god aktivitet for din hest.
Få tjekket din hests tænder og mundhule jævnligt af en hestetandlæge eller en specialiseret dyrlæge.
Sørg for at tilbyde tilstrækkeligt grovfoder. For at tarmsystemet fungerer optimalt er det en god ide at tildele hesten 1,5 – 2,0 % af sin kropsvægt i grovfoder (tørstof). Så er kunsten at finde det grovfoder som passer til hesten.
Sørg for at vælge kraftfoder efter hestens behov. Vælg et sportsfoder, hvis hesten har brug for mere energi. Er din hest for tynd? Så kan Pavo WeightLift være det rigtige valg.
Undgå for store mængder koncentreret foder pr. måltid. Det er bedre at fodre små portioner flere gange om dagen. Gerne minimum 3 gange dagligt.
Brug kun grovfoder, kraftfoder og tilskudsfoder af god kvalitet.
Undgå at din er stresset over længere tid. Stress hos heste påvirker fordøjelsen negativt.
Undgå kontakt med giftstoffer og giftige planter. Selvom heste er meget omhyggelige, når de vælger deres foder, kan de komme til at indtage dem ved en fejl. Nogle planter er også gifte blot ved berøring som f.eks. engbrandbæger og vårbrandbæger.
Sørg for, at din hest får tilstrækkelig naturlig motion, fx gennem daglig foldtid. Dette fremmer ikke kun fordøjelsen, men styrker også det kardiovaskulære system.
Parasitter og orme kan også forårsage fordøjelsesproblemer. Få derfor jævnligt tjekket din hests afføring og giv den passende ormebehandling
Hest som spiser sin egen hale
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam©:
Jeg har en 3 års vallak, som bider i alt. Det værste er at den begyndte at spise sin egen hale. For 6 mdr. siden begyndte han opføre sig på den måde. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I et andet forslag?
Så smurte jeg halen ind i Bid-stop, men det hjalp ikke. Og nu bruger jeg Sambal(chilli) og det synes jeg virker. Jeg har også fået tjekket hans tænder og det viste sig at den havde en løs tandkappe, som tandlægen nu har fjernet.
Han får 3 gange hø og kraftfoder 2 gange dagligt. Nu er det gået et halvt år, og han er nu så småt begyndt igen. Så der er ikke meget tilbage af hans fine hale. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I en anden løsning?
Svar fra adfærdforsker Machteld van Dierendonck, Pavo GroomingTeam©:
Det er svært at vurdere, hvorfor din hest spiser sin hale, da jeg ikke fuldt ud kan vurdere situationen. Her er dog nogle bud på hvad årsagen kan være:
De mest almindelige årsager kan være parasitter eller fordi den mangler noget i sin kost. Denne vane med at han spiser sin hale, må betyde at han mangler noget meget nødvændigt ellers ville han ikke gøre det.
At bruge Sambal eller bide-stop er ikke andet end symptom behandling. Hvis din hest gør noget mærkeligt skal man først undersøge årsagen, og derefter hvorfor og hvordan man kan hjælpe den. Lad os se på den naturlige årsag til problemet, og ikke bare bekæmpe det med ondt.
Heldigvis får han hø 3 gange dagligt, men hvor meget og står han på halm eller spåner? Det behøver ikke altid at være en mangel på næringsstoffer (mineral,vitamin og sporellementer). Det kan skyldes mangel på fibre, og derved bliver hans tarme ikke stimuleret nok. Derfor vil han forsøge at spiser alt han kan få fat på, så han får dækket sin behov. Hvis han får relativt lidt hø eller græs og evt. samtidig står på spåner, kan han mangle fibre.
Heste i naturen spiser hårene fra halen når de er angrebet af parasitter(orm) og for at reducere dem. Det har vist sig at hårende trække simpelthen ormene med ud.
Foder og træning
Elektrolytter til heste
Elektrolytter til heste: Hvornår skal du supplere?
I sommermånederne, når det er dejligt varmt, mister heste mange salte gennem sveden. Det er ikke kun sportsheste, selv en lang ridetur kan give mangel på salte. Men præcis hvor mange salte har en hest brug for? Hvornår og hvordan kan du bedst supplere det?
Svedens betydning
Heste kan godt klare varmt vejr, fordi de kan komme af med varmen ved at svede. At hesten sveder er nødvendigt for at køle ned. Sved danner et lag af fugt, som fordamper og sænker kropstemperaturen. Hvis en hest ikke er i stand til at svede, fordi den f.eks. har for lidt væske i kroppen, er der risiko for at den overopheder. Når en hest sveder, mister den ikke kun fugt, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance. Ved at drikke bliver væsken genopfyldt, men hvad med saltene?
Hvad er elektrolytter?
Mennesker får ofte for meget salt, men det er normalt ikke tilfældet med heste. Især i de varme sommermåneder tabes en masse af kroppens salte gennem sved. En hest taber natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Det protein, der også er i hestens sved, danner et lag på pelsen, som stimulerer fordampningen. Hos mange heste kan dette genkendes på det hvide skum under træning, hvor der opstår ved friktion fx mellem tøjler og halsen og mellem bagbenene.
Hvor meget sved taber din hest om dagen
Svedscore
Hvad ser du på heste
Gns. tab af sved
Tabte salte i teskefulde
1
Under sadlen er den delvis tør og delvis fugtig.
1-4
2-7 teskefulde
2
Den er våd under sadlen og på halsen. Skum langs sadlen, der hvor tøjlerne møder halsen og mellem bagbenene.
4-7
7-12 teskefulde
3
Under trensen, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.
7-9
12-16 teskefulde
4
Hals og flanker er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.
9-12
16-21 teskefulde
5
Se sved score 4 og sved drypper fra over øjnene og bugen.
12-18
21-32 teskefulde
Kilde: Zeyner et al. 2013; Weight losses in exercised horses, a pilot study
Genopfyld elektrolytter
Ved mangel på elektrolytter er hesten mindre i stand til at absorbere og fastholde fugt og kan blive dehydreret. Hudens elasticitet og udholdenhed mindskes, hvilket gør din hest sløv. Ved en temperatur på omkring 20 grader vil hesten miste omkring fire liter væske og 30 gram salt pr. time ved let arbejde. Ved at drikke nok fylder hesten væsken op igen. Men det er en anden sag at genopfylde saltene. Grovfoder indeholder meget lidt salt. Især sportsheste har ofte et øget behov for salt, og det har vi taget højde for i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne forøgelse er det tilrådeligt at tilføje et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest meget, og den sveder meget. Ved tilsætning af bordsalt suppleres kun natrium og klorid, men ikke alle de elektrolytter, der går tabt når hesten sveder
En sliksten kan også supplere salte, selv om det har vist sig, at optagelsen af saltet varierer meget. Desuden kan brugen af sliksten variere fra ingen brug til overdrevenbrug. Derudover kan det også variere hvilke salte der er i diverse sliksten og du er derfor ikke sikker på at hesten får erstattet de salte, som den har mistet gennem sveden.
Vi anbefaler derfor at man giver et elektrolyttilskud specielt til heste, f.eks. Pavo E'lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid, men også andre kropssalte, som din hest mister gennem sved. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud, og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, som sikrer, at din hest kommer hurtigt til hægterne igen efter hård træning eller konkurrence.
Hvornår skal du supplere elektrolytter?
Giv ikke elektrolytter dagligt, medmindre vejret er varmt, eller hesten trænes kraftigt. Ved at give elektrolytterne før træning eller konkurrence forhindrer du, at din hest starter med en mulig mangel. Du behøver ikke at være bange for overdosering, da et eventuelt overskud blot bliver udskilt. Vær dog opmærksom på at en daglig stor mængde salt kan fremme udviklingen af mavesår eller forværre eksisterende mavesår. Glem ikke, at din hest skal have fri adgang til frisk vand! De ekstra salte gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke.
Tips i varmt vejr
Det er ikke altid tilstrækkeligt at give elektrolytter i ekstrem varme, her er et par ekstra tips:
- Tilpas græsningsskemaet
Sørg for, at din hest ikke står i fuld sol på det varmeste tidspunkt af dagen. Sæt f.eks. din hest udenfor om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, så sørg for tilstrækkelig skygge på græsmarken i form af et læskur eller træer.
- Tilføj ekstra
Varmen kan få græsset til at se meget tørt og gult ud. Græssets næringsværdi er derfor ikke særlig høj. Der bør gives ekstra hø eller grovfodererstatning, f.eks. Pavo DailyPlus (grovfoderblanding) eller SpeediBeet (usukkeret roepulp), eller der bør gives en græsbrok som Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og ønsker du at give den lidt ekstra aktivitet? Så fodr 2 Pavo HayChunks om dagen. Det er sunde grovfoder-snacks.
- Giv masser af køligt vand
En voksen hest på ca. 600 kg kan drikke 40 til 60 liter om dagen i varmt vejr. Sørg altid for masser af frisk drikkevand og husk at rengøre vandbeholderen dagligt i varmt vejr.
- Tilpas træningen
Det er ikke behageligt at træne hårdt i ekstreme temperaturer. Prøv at ride/træne tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Hvis det er vigtigt at ride i høje temperaturer, skal du sørge for at køle hesten godt ned bagefter.
Foder og sundhed
