Foder og træning
Stress hos heste: Tips til mere ro
Selvfølgelig vil vi det bedste for vores heste, men sommetider kan det være svært at undgå stress eller en stresset situation. Bliv klogere på hvad stress er, lær at genkende tegnene og hvad du kan gøre for at opnå mere ro.
Hvad er stress?
Stress er en tilstand som er karakteriseret ved afspændthed, som fx stammer fra uforudsigelighed. Hos heste såvel som mennesker kender vi til to former for stress: akut og kronisk stress. Akut stress er en kortvarig form, som reaktion på noget “farligt”. Kronisk stress er langvarigt og kan være skadelig for hestens sundhed på længere sigt.
Genkend stress signaler hos heste
Der er flere signaler som kommer til udtryk, når hesten bliver stresset. Derudover er der forskel på akut og kronisk stress. Ved akut stress vil hesten i det øjeblik den bliver bange forsøge at flygte fra det ukendte eller ”farlige”. Nogle af stresssignalerne vil være at hestens hjerteslag og vejrtrækning bliver hurtigere, og hesten kan begynde at svede og måske ryste. Du vil måske også bemærke at din hest vil gøde hyppigere og at gødning kan ændre konsistens.
Heste som oplever kronisk stress kan være tynde og have udfordringer med tarmen. Desuden kan langvarig stress også udvikle sig til stereotypier, som fx vævning, luftslugning, og krybbebidderi. Udøvelsen af disse stereotypier producerer endorfiner som har en beroligende effekt for hesten.
Tips til at reducere stress for hesten
Tildel masser af grovfoder
At hesten tygger har en afslappende effekt på hesten, så jo mere en hest tygger, desto bedre er det. Derfor kan det være en god ide at sikre at din hest har rigeligt med grovfoder tilgængeligt. Også om natten! Hvis du er bekymret for om din hest vil blive for tyk, kan du bruge et hønet med små huller, en slowfeeder. Udover at være med til at øge ro, er det at æde grovfoder også godt for mave-tarmkanalen.
Fri bevægelse
I naturen, vil hesten bevæge sig både dag og nat, hvilket ofte står i kontrast til koncentreret / intensiv træning og mange timers stilstand. Rolig og fri bevægelse er vigtigt for hestens helbred og en af måderne man opnår dette på er gennem græsning. Hvis det ikke er muligt kan en stor tør sandfold eller et større område i stalden være et alternativ. For at forebygge at din hest blot vil stå i et hjørne på folden, kan du placere grovfoder flere steder.
Social kontakt
En hest er et socialt dyr. Forhindrer man kontakten med andre heste, kan det være stressfuldt for hesten. Derudover kan det være en god ide at holde øje med flok dynamikken, da en ubalance i flokken også kan være stressende.
Tilskud til stressede og nervøse heste
Udover at opfylde hestens basis behov for grovfoder, fri bevægelse og kontakt med andre heste, kan du yderligere støtte den med et tilskud til nervøse og eller stressede heste. Nogle heste er naturligt sensitive og bliver let stressede, og vil derfor have god gavn af ekstra støtte. Til den type af heste kan Pavo NervControl være en løsning. Men der er også heste som finder nye eller bestemte situationer stressfyldte. Eksempelvis et besøg fra smeden, dyrlægen, et stævne, træning et nyt sted, udendørs eller vildt vejr kan forårsage stress hos hesten. Pavo BeChill virker hurtigt (indenfor 30 minutter til 2 timer) og er specielt udviklet til at tage ”toppen” i uvante situationer, uden at gøre din hest sløv.
Pavo BeChill vs Pavo NervControl
Pavo BeChill
Pavo NervControl
Anvendelse
Til lejlighedsvist stressede situation
Til heste der generelt er nervøse eller stressede
Effekt
Hurtig effekt
Langtids effekt, til konstant støtte
Form
Flydende
Små pellets
Foder og træning
Hvorfor er grovfoderet så vigtigt?
Grovfoder er vigtigt for heste
Vidste du, at valget af grovfoder kan have en enorm indvirkning på hestens trivsel? Det viser sig, at det grovfoder, som hestene spiser, har direkte effekt på deres fordøjelse, spytproduktion og risikoen for at udvikle visse sygdomme. Ved at vælge det rette grovfoder kan du sikre, at hesten får den nødvendige næring, den har brug for, for at trives. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvorfor grovfoder er så vigtigt, hvilken rolle det spiller i hestens ernæring, og hvordan du kan vælge det bedste produkt tilbage fra marken.
Betydningen af grovfoder for hestens fordøjelse
Grovfoder spiller en afgørende rolle i at opretholde en sund fordøjelse hos heste. Det er rigt på fiber, hvilket hjælper med at fremme tarmbevægelser og forebygge fordøjelsesproblemer. Når hesten ikke får tilstrækkelig adgang til grovfoder, kan det resultere i alvorlige udfordring som fx foderrelateret mavesår.
Video: Derfor grovfoder er vigtigt for hestens fordøjelsessystem
Mængden af grovfoder i foderplanen
Grovfoder bør udgøre størstedelen af hestens daglige foderplan. En god tommelfingerregel er at give mindst 1,5 kg grovfoder pr. 100 kg kropsvægt dagligt. Dog kan mængden variere baseret på hestens aktivitetsniveau og individuelle behov.
Hestens ædekapacitet og grovfoderbehov
Heste har et naturlig behov for at spise små mængder foder fordelt over længere tid. Grovfoder giver dem mulighed for at opfylde denne naturlige ædekapacitet og tilfredsstille deres behov. Ved at sikre, at hesten har nok grovfoder til rådighed, kan vi undgå udviklingen af adfærdsproblemer eller stressrelaterede udfordringer
Det er vigtigt at forstå betydningen af grovfoders rolle i en hests foderplan. Fiberindholdet i grovfodret støtter en sund fordøjelse, og det er afgørende for hestens trivsel. Ved at tilbyde den rette mængde grovfoder og give mulighed for naturlig spisekapacitet kan vi sikre, at vores heste er sunde og glade.
Forskellige typer grovfoder
Grovfoder spiller en afgørende rolle i hestens foderplan, og der er forskellige typer grovfoder, der kan opfylde hestens ernæringsbehov. Lad os se nærmere på nogle af disse typer.
Hvad indeholder grovfoder?
Grovfoder består primært af græs, wrap, hø og andre fodermaterialer. Disse materialer er rige på fibre og giver hesten den nødvendige mængde energi og næringsstoffer.
Græs, wrap og hø
Græs er en naturlig kilde til grovfoder og er ideelt til afgræsning. Det har et passende indhold af fibre og næringsstoffer til at opfylde hestens behov.
Wrap er et populært alternativ til hø, da det er nemt at håndtere og har en høj næringsværdi. Det kan være praktisk for ejere med begrænset lagerplads eller dem, der ønsker at undgå støvproblemer.
Hø er en klassisk form for grovfoder, der kan opbevares i længere tid. Det bruges ofte som supplement eller som primær kilde til grovfoder i vintermånederne.
Test indholdet af dit grovfoder
Grovfoder – græs, hø og wrap – er den vigtigste del af hestens fodring. Uanset om det er en shetlænder, koldblod eller sportshest så består 70% til 100% af den daglige fodring af grovfoder. For at kunne sammensætte den optimale foderration, er det vigtigt at kende grovfoderets kvalitet og næringstoffer.
Med Pavo Grovfoder QuickScan bliver energi-, protein- og sukkerindholdet i grovfoderet analyseret. Herudover bliver tørstofsindholdet i grovfoderet også analyseret. Når du kender værdierne i dit grovfoder, kan du målrettet supplere hestens grovfoderration, så hestens foderplan bliver tilpasset optimalt.
Bestil en Pavo grovfoderanalyse her
Hesten lever naturligt af grovfoder
For at forstå, hvorfor hestens fordøjelsessystem er som det er, skal vi se tilbage i tiden. De første heste vandrede rundt på sletterne i store flokke, altid på udkig efter føde. Denne naturlige adfærd fortsætter den dag i dag, hvor vilde heste bruger over 60% af deres tid på at søge efter føde.
Hestens behov for grovfoder
Hesten er en planteæder, og dens fordøjelsessystem er tilpasset til at fordøje grovfoder. Dette betyder, at dens tænder, mave og tarmkanal er designet til at nedbryde og optage næringsstoffer fra græs, hø og andre plantematerialer.
En vigtig del af hestens fordøjelsessystem er dens tyggeapparat. Hesten har store kindtænder og en lang tyggemuskel, der giver den mulighed for at tygge grovfoder grundigt. Dette er vigtigt, da grovfoderet er relativt svært at nedbryde sammenlignet med f.eks. korn.
Fordøjelsesprocessen hos heste
Når hesten spiser grovfoder, går det først ned i dens mave, hvor det blandes med mavesaft og enzymer for at begynde fordøjelsesprocessen. Herefter passerer føden videre til hestens tarmkanal, hvor næringsstofferne bliver optaget i kroppen.
Fordøjelsen af grovfoder er en langsom proces, der kan tage op til 48 timer. Dette skyldes, at hesten har et stort og komplekst fordøjelsessystem, der er designet til at udnytte næringsstofferne i grovfoderet effektivt. Fordøjelsen af grovfoder er også med til at holde hestens tarmflora i balance, hvilket er vigtigt for dens generelle sundhed og velbefindende.
Det er vigtigt at give hesten adgang til tilstrækkeligt grovfoder for at opretholde dens naturlige fordøjelsesproces. Hvis hesten ikke får nok grovfoder, kan det føre til fordøjelsesproblemer og andre sundhedsmæssige problemer.
I modsætning til mennesker, der har et mere varieret kostmønster, er hestens fordøjelsessystem specialiseret til at håndtere grovfoder. Derfor er det vigtigt at sikre, at hesten får den rette mængde og kvalitet af grovfoder for at opretholde dens optimale sundhed og trivsel.
Fordelene ved grovfoder
Grovfoder har mange fordele for heste. Det hjælper med at opretholde en sund vægt og giver energi til at udføre daglige aktiviteter. Fiberindholdet i grovfoderet sikrer også en længere tyggetid, hvilket er vigtigt for hestens tand- og mundhygiejne. Derudover kan grovfoder bidrage til at reducere risikoen for kolik og andre fordøjelsesproblemer.
Valg af det rigtige grovfoder
Når du vælger grovfoder til din hest, er det vigtigt at overveje dens ernæringsmæssige behov samt eventuelle allergier eller følsomheder. Hø er en almindelig kilde til grovfoder, men der findes også andre muligheder som wrap, lucerne eller græs. Det er vigtigt at sikre sig, at grovfoderet er af god kvalitet og fri for skimmel eller støv.
Foder og træning
Juster foderet i græsningssæsonen
Om vinteren er det ikke nødvendigt at tage indtaget af græs med i betragtning. Men i det øjeblik græsset begynder at gro om foråret, ser din hests diæt helt anderledes ud. Hvordan kan du balancere denne nye daglige diæt?
Foderberegninger med tørstofindhold
Græs, og især om foråret, har en meget høj næringsværdi. Da græs indeholder 85% vand skal du altid beregne med næringsindholdet af tørstoffet. På en mark med godt med græs spiser en hest på 600 kg omkring 3-5 kg. græs pr. time. Når du fjerner vandet svarer det resterende til 450-750 gram pr. time. Så med en gennemsnitlig græsningstid på 5 timer dagligt skal du medberegne omkring 2-4 kg. foder.
Nøjsomme racer og heste der står stille
Heste og ponyer som arbejder lidt eller slet ikke, vil have rigeligt med næring fra græsset til deres energi behov. Meget tit er der mere end rigeligt og de bliver for tykke. Det er er et generelt problem for nøjsomme racer. Lad være med at give disse heste kraftfoder bare fordi man føler det er synd for dem at de ikke får noget.
Men glem ikke: På den måde giver du korrekt en smule energi og protein, men også kun lidt vitaminer og sporeelementer. Dette er ikke tilstrækkeligt. Græs indeholder mineraler, men ikke nok vitaminer og sporeelementer.
Derfor skal der gives tilskud i form af vitaminer og sporeelementer til de heste der intet laver, nøjsomme racer el. heste og ponyer der fro tykke. Derfor har Pavo specielt udviklet SummerFit. En briket indeholder daglig dosis af vitaminer og mineraler uden det giver nævneværdigt protein eller energi.
Heste og ponyer der arbejder
Justering af diæten til heste og ponyer der rides eller trænes afhænger af tiden der græsses. Reglen er at der skal justeres hvis der græsses mere end 2-3 timer på en god fold med rigeligt græs. Hvis hesten græsser 5 timer får den mere end 3,5 kg. tørstof. Du kan så nedjusterer dens foder med 3 kg hø og 1 kg. kraftfoder.
Kraftfoder med den rigtige sammensætning
Græs indeholder energi, protein, sukker og kun lidt struktur. Så vær ekstra opmærksom på den korrekte blanding når du vælger kraftfoder. Du skal ikke tilføre noget der allerede findes i græsset. Mest egnet er kraftfoder uden sukker med megen struktur, med et lavt energi- og og protein-indhold, som f.eks. Pavo Nature’s Best.
Foder og træning
Tidspunkt for fodring er afgørende
Sportsheste kan kun udføre deres høje arbejds-niveau, hvis de fodres efter deres behov. Der spiller ikke kun mængden af strå- og kraftfoder en vigtig rolle. Fodring af de firbenende atleter på forkerte tidspunkter nedsætter deres ydeevne.
Når Caroline Schöller fra Aachen i weekenden tager til stævne, pakker den 19-årige ved siden af udstyret også flere fag hø med i hestetransporten. ” Af det får mine heste alt det de vil æde”, siger springrytteren, som med hesten DutyFree springer M-klasser. Ikke kun hø under transporten, men også på stævnepladsen, når der er længere tid mellem starterne. I stalden derhjemme tidligt i morgen inden hun tog af sted blev der fodret, først med hø og en time senere med kraftfoder. ”I princippet gør hun det rigtige” siger Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. ”Hø er basisfoderet til heste.” Men, hvis hun skal starte tidligt er hendes vallak muligvis ikke i stand til at give sig 100%. Grunden er sådan at fodring på det forkerte tidspunkt giver ikke hesten nok energi til at udføre den kommende konkurrence.
For at muskulaturen skal kunne arbejde, skal den også bruge energi, ligesom brændstof til motor. Til en distancehest, der løber mange timer, uden at skulle yde maksimal belastning, bruges fibrene fra stråfoderet og fedt som brændstof. Energien fra stråfoderet, i modsætning til de lette fordøjelige kulhydrater i et kraftfoder, frigøres langsommere. Helt anderledes er det til en springhest, der på kort tid skal yde eksplosivt. Til dette skal den bruge hurtige frigjorte kulhydrater, som sukker og stivelse, som kroppen kun lagre begrænsede mængder af. Derfor skal det regelmæssigt tilbydes i kraftfoderet, helst i flere små portioner. ”På stævnedagen får DutyFree müesli tre gange om dagen” siger Carolien Schröller. De kulhydrater foderet indeholder, forvandler kroppen det meste af til glukose ( druesukker). Dette cirkulere frit rundt i blodet eller som glykogen lageret i leveren og musklerne.
Indholdet af meget glukose i blodet er ikke ønskeværdigt, medmindre det er i for organismen ligger i en optagelige form. ”Falder indholdet for meget giver det sløvhed og nedsat ydeevne på de ramte heste.”, forklare Vincent Hinnen. I ekstreme tilfælde kan det give muskeltrækninger og krampe. Ligger det for højt, vil sukkeret igennem nyrerne blive udskilt via urin. Det er vigtigt at glukose indholdet i blodet ikke svinger for meget, sker dette sænkes produktionen af hormonet insulin, som kommer fra bugspytkirtlen med hjælp fra blodsukkeret. Her kommer tidspunktet for fodring inden stævnestart i betragtning, så man opnår maksimal ydelse. ”Efter heste har spist sin ration stiger blodsukkeret hastigt. Dermed bliver bugspytkirtlen livlig og spytter insulin ud. ” udtaler Vincent Hinnen. Gennem dette hormon sænkes blodsukkeret efter halvanden time. Så meget at 2 timer efter måltidet er glukoseindholdet faldet meget under gennemsnittet ( Se grafen).
Hesten falder i et ”hul” og ikke i stand til at yde sit maksimale.
Det har Victoria Michalke fra Isen ved München og opdaget. Den 18-årige dressurrytter havde tidlige med hendes vallak den følelse at han ikke koncentrerede sig nok og kunne yder det der kræves i øvelser i middelsvær dressur. Efter en samtale med hendes foder-forhandler ændrede hun sin fodervaner. ”Ikke senere end 2 timer før stævnet får han Pavo SportsFit og dertil også lidt hø” fortæller hun. Så som undersøgelser har vist, kommer glukoseindholdet i blodet igen op på normalt niveau 2 timer efter fodring. Ved fodring med hø sænkes det ikke så meget at man skal være bekymret for ydeevnen. Til gengæld er energien fra hø først rigtig tilgængelig efter 2 timer og stiger i den følgende tid. ” Det er selvfølgelig altid svært at konkludere kun ud fra det, men siden jeg ændrede fodertidspunktet går Zelano bedre, mere koncentreret og har mere energi i øvelserne” siger Victoria.
Så kraftfoder senest 2,5-3 timer før stævnestart og stråfoder et par timer inden.
Foder og træning
Foder til sportshesten
Nogle gange kan det være små justeringer i management og fodring der kan ændre forløbet til en anden farve roset eller måske en plads på skamlen. I denne artikel berøre vi heste der er for ”varme” eller heste der ikke har energi nok, sportsfoder og mulighederne fra Pavo.
Heste der er for ”varme” eller der ikke har energi nok
Er din hest eller pony for ”varm” og energisk eller for rolig og sløv? I denne artikel kan du få bred information om grundene og hvad du kan gøre ved det. Vi kigger på hestens omstændigheder og de betydninger fodring kan have.
Fodring i relation til den karakter din hest/ pony har. Ved valg af foder skal hestens temperament og karakter tages med i betragtning. Temperament er ofte et udtryk for genetiske anlæg og de omgivelser hesten har. Også til sidst har foderet også en vigtig rolle.
Undersøg omgivelserne
Checklisten nedenunder nævner nogle emner der er værd at kontrollere inden man kigger på foderet. Omgivelserne din hest/ pony har når den står på stald, fold og arbejder, spiller en væsentlig rolle i måden den opføre sig på.
Checkliste til heste/ponyer der er for ”varme” eller for sløve:
1) Har hesten nok stråfoder?
Hvis hesten ikke har nok stråfoder, bliver den rastløs, har større risiko for mavesår og får dårlige vaner, som krybbebidning og vævning osv.
2) Hvordan fungere hesten med sine ”naboer”?
Hvis forholdet mellem hestens sidekammerat ikke er godt, kan det betyde rastløshed, ophidselse omkring fodring, aggressivitet og sparken på væggene. Eller bliver hesten bare sløv.
3) Bruger din hest mere end 20 timer på stald?
Hvis det er tilfældet, kan kedsomhed starte stereotype opførsler, som boks-vandring, galopering ud af boksen og den er meget energisk ved opstarten til træning.
4) Har din hest kontakt med andre heste og får den mulighed for at socialisere sig med andre heste?
Hvis din hest ikke har kontakt med andre kan den blive sløv pga. mangel på den sociale tilværelse hesten er vant til fra naturen.
5) Er din hest for sløv, doven på trods af god fysisk kondition og det korrekte foder? Bliver hestens ydeevne nedsat uden nogen fysisk grund?
Check først hestens generelle sundhed ( evt. af dyrlæge): hjerteslag, vejtrækning, temperatur, tændernes tilstand og måske også en blodprøve. ”Udbrændthed” og overtræning kan også ske for heste. Kontroller også din ridning: heste er hurtige til at lære at ignorere gentagelser og irregulære signaler. Og er den anvendte træning den rigtige måde at nå dine mål på?
Foder til heste/ponyer der er for ”varme” eller for sløve
Den ”varme” effekt af havre: Mange påstår at havre kan gøre deres heste vanvittige. Forklaringen er den hurtige udløste energi fra havre kan udløse bestemte hormoner, hvilket giver denne over-energiske opførsel på hesten. Der er også kendt at protein i havren er meget nemmere for hesten at fordøje - meget nemmere end protein i andre kornsorter. Derfor har heste på havre øjeblikkelig og hurtig energi. Allerede i det gamle Grækenland fik krigsheste havre, for at øge deres energi og gøre dem klar op til store slag. I dag er havre stadig brugt i hestens foder for at give ekstra energi eller for at kunne yde en eksplosiv præstation. Se mere om havre senere.
Heste der er for ”varme”
Mange heste er for ”varme” eller for hektiske. Specielt når heste er for opmærksomme på uvante ting ( som stævner, transport, ukendt omgivelser, andre heste) kan de være vanskellige at håndtere. Hvordan kan foder hjælpe i de situationer? Først er det vigtigt at kende kraftfoderet, hvor det der har et stort indhold af olie har en dæmpet indflydelse på hesten. Kraftfoder med højt indhold af olie er derfor gode til ”varme” og nervøse heste. Sådanne typer foder giver energi til hesten uden de ”eksploderer under sadlen”. Eksempler på olierigt foder er Pavo SportsFit og Pavo EnergyControl. De er specielt fremstillet til sportsheste der har et stort behov for udholdenhed uden de bliver for ivrige. Pavo NervControl er et specielt tilskudsprodukt, som du kan bruge til at gøre din hest roligere. Nogle mener at specielle urter har en beroligende effekt. I de tilfælde skal man være opmærksom på dopingreglerne.
Dovne heste
’Min hest er doven’, ’Min hest mangler power og energi’ ’Hvad kan jeg gøre for at give min hest noget udholdenhed’ Disse spørgsmål høres ofte. Igen, det er gavnligt at undersøge hvad årsagerne kan være. Overvægtige heste er ofte ekstremt rolige og her det ikke et spørgsmål om at fodre mere - tværtimod. Heste der ikke trænes nok er ikke i god form. Nogle gange er heste ligesom mennesker, hvor vi bare behøver et par dage fri for at oplade batterierne. Fra et fodrings perspektiv er fodertyper det giver energi nemme at få fat på. Produkter som SportsFit, All Sports, Kruidenmelange og EnergyControl er meget egnede til at give heste mere udholdenhed. Og selvfølgelig tilførelsen af havre er kendt for at give din hest hurtig energi. Brug det altid i kombination med Pavo eXplosive eller Pavo Gold, fordi havren ikke indeholder tilstrækkelige med vitaminer og har et ringe kalcium/fosfor forhold. Som et tilskud kan vi anbefale Pavo EnergyBoost.
Generelle spørgsmål:
Hvordan plejer jeg muskler, led og sener med Pavo SportsFit og Pavo All Sports?
Det er meget vigtigt at der er rigeligt magnesium til rådighed for musklernes bevægelse. For sener og led er det mere kompliceret. Hesten nedbryder knoglevæv for at kompenserer for en mangel. Hvis det sker over en længere periode, bliver knoglerne svagere og mindre fleksibelt. Det første problem opstår i ledene og de steder hvor senerne forbindes til knoglerne. Disse områder bliver så svage punkter, da de også skal tåle høj belastning ( eksempelvis når hesten lander efter et spring). Når du sikrer dig at hesten har magnesium til rådighed, bidrager du til et sundt knoglevæv og muskler der kan præsterer godt.
Hvorfor er B og E vitamin, samt selen vigtigt i foder til sportsheste?
Grundlæggende er E og B vitamin vigtige til at neutralisere affaldsstoffer, som mælkesyre der ophober sig i musklerne. Hvis der mangel på E-vitamin og selen er musklerne længere tid om at komme sig og hesten har større smerter i musklerne. Gruppen af B vitaminer spiller også en vigtig rolle i energi tilførelsen til musklerne. Sportsfoder fra Pavo indeholder mere end normale mængder af E og B vitamin, og selen af høj kvalitet (se også spørgsmål 4). Vær forsigtig med at overdosere selen, fordi det vil ikke være godt for hesten og den kan ved overdosering bliver forgiftet.
Hvad er naturligt E vitamin og hvad med optagelse af selen?
Du kan tilføre E vitamin i foderet på 2 måder: som et syntetisk eller som naturligt vitamin. Forskellen er simpel. Naturligt E vitamin er klar til brug direkte til musklerne. Syntetisk skal bearbejdes en gang mere af kroppen inden det kan bruges af musklerne. Derfor er naturligt E vitamin bedre at bruge. Selen er til rådighed på markedet som acetat. I et acetat er selen bundet til en protein molekyle. Tarmen kan nemt optage denne kombination. Hvis man giver selen i ”normal” form, ville andre mineraler forhindrer optagelsen. Så organisk selen ( som et acetat) er en bedre løsning.
Hvordan er det muligt at give mere energi, uden hesten bliver for ”varm”?
Brændstof har flere forskellige karakterer. Alle ved at benzin har en højt forbrændingsværdi. Det giver meget energi til hurtig og høj ydelse når det antændes. Diesel har en anden karakter, ydelsen kommer ikke så hurtigt, men er mere udholden og motoren holder længere. Der er nogle paralleller til hestefoder. En hest kan bruge fibre som energikilde ( ansvarlig for mere end 60% af den totale energi hesten optager) og også kulhydrater og olie. Det er kendt at kulhydrater gør en hest varmere ( som effekten af havre). Med olie giver du hesten masser af energi ( 2-3 gange mere end med kulhydrater), men hesten bliver ikke varmere af det. Det er derfor at olie er mere og mere brugt i foder til sportsheste. Eksempelvis er Pavo SportsFit kombineret med såkaldt ”hurtig” og ”langsom” energi i den rigtige balance. Resultatet er at din hest får rigeligt energi, samt udholdenhed uden den bliver for varm.
Hvor meget sukker er der i Pavo SportsFit og hvorfor?
Pavo SportsFit indeholder 4,5% sukker. Er det meget eller ikke? Når du sammenligner det med andre sportsfodertyper er det ikke meget, da melasse bruges meget heri. Til sammenligning med Pavo Nature’s Best er det meget, men den indeholder jo overhovedet ikke melasse. Melasse indeholder sukker og heste der ikke laver meget har ikke behov for ligeså store mængder, som en konkurrencehest. Sukkeret bruges når musklerne arbejder, så når hesten arbejder bruges sukkeret. 4,5% sukker i et foder til konkurrenceheste er ikke ekstremt meget og de heste har behov for sukker.
Kun 4,5% sukker er tilført eller er det en del af andre ingredienser?
Sukkeret er ikke tilsat foderet, men en del af ingredienserne. Kun i foder til ungheste laktose ( mælkesukker) er det tilføjet. Melasse indeholder meget sukker, men også korn indeholder en lille del. Det er derfor umuligt at producere et hestefoder helt uden sukker. Selv Nature’s Best indeholder 2% sukker og alt dette er det naturlige indhold fra råvarerne.
Er SportsFit et komplet fuldfoder?
Pavo SportsFit er et komplet fuldfoder, som supplement til stråfoder og det indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler. Du behøver ikke kombinere det med andet og sådan er det med næsten alle fodertyperne fra Pavo.
Foder og træning
Championaterne er på vej!
- er din hest klar?
Pavo & DRF’s championat for ungheste i dressur og spring starter op nu her. Inden da er der nogle ting du kan gøre for at optimere dine chancer for at din hest fremviser sig fra sin allerbedste side. Alle ønsker en hest der på tidspunktet står knivskarpt, har den rigtige energi og har bygget de rigtige muskler. Lidt fokus på foderet er måske det sidste der gør den store forskel…
Muskler
For at kunne hjælpe hesten til at bygge og pleje muskler, skal vi have rigeligt proteiner i rationen. Netop proteiner og ikke mindst kvaliteten af disse kan være et problem. Via de godt 300 stråfoder analyser Pavo laver årligt, kan vi se et markant fald af protein (og energi). Det stiller et større krav til vores kraftfoder. Har man eksempelvis stråfoder med et lavere indhold end 60 gram/ kg tørstof kan det være svært at opnå proteiner nok til en sportshest i intenst arbejde eller ungheste i en opstartsfase. Her kan der med fordel bruges et tilskud af Pavo TopSport, som indeholder 20% protein og 18 % råfedt. Ved at supplere med dette foder vil man hjælpe hesten med at den hurtigere og mere effektiv får bygget muskler. Hvis du har en stråfoderanalyser, så lad os hjælpe dig med at finde det rigtige foder, det passer til dit stråfoder.
Energi
Hesten får energi fra kulhydrater. Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige.
De let optagelige kulhydrater er sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget og hurtig energi. Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de let optagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyktarmen betyde at tarmfloraen kan blive ødelagt. Det betyder at korntyper som byg, hvede og majs skal varmbehandles for at hesten kan udnytte stivelsen. Korn i form af flager er en billigere proces, men også med noget lavere optagelighed end varmbehandling.
Fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i hestens tyktarm ved hjælp af bakterier og som så bliver lavet om til nyttige næringsstoffer. Dette giver en længevarende energi. Især pektinfibre er meget nemt optagelige og har en god prebiotisk effekt. Produkter som Pavo FibreBeet og Pavo SpeediBeet indeholder flere pektinfibre end græs.
Olie, der optages i mave og tyktarm, er også en mere og mere brugt energikilde til heste og giver længevarende energi.
Så groft sagt- har vi en hest der er lidt for ”varm” skal vi fodre mere med energikilder fra fibre (stråfoder/roeflager osv.) og olie. Mangler vi lidt derimod mere tænding kan mængden af stivelse øges. Vi oplever mere og mere heste der reagere på havre, som er en hurtig tilgængelig energikilde, men som også påvirker et ”lykkehormon” så hesten bliver mere frisk. Derfor brugte man i gamle dage havre til krigsheste. De meget forædlede heste som man avler i dag er også mere sensible og har måske ikke behov for det. For meget korn (og for lidt stråfoder) i rationen har også andre negative konsekvenser, som øget risiko for mavesår osv.
Alt efter hvor intensivt hesten trænes er det afgørende for hvor meget energi hesten behøver:
Pavo's nye energy level skema er specielt udviklet til dig som en hjælp til at finde det korrekte foder, med den rigtige mængde energi.
Veerle Vandendriessche, dyrlæge og nutritionist ved Pavo, udtaler;
" Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Naturligvis slår vi fast endnu en gang at rationen af grovfoder er super vigtig. 70 til 100% af hestens daglige foder består af hø, wrap eller græs. Det gælder også - i store træk- for sportsheste: Fibre fra grovfoder er den bedste type af energi. Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov.
Men jo mere (top)sport man bruger sin hest til, er grovfoderet ikke tilstrækkeligt, og det er nødvendigt at tilsætte ekstra proteiner og energi, så hesten får energi nok til at præsterer hver dag, samt opbygge og pleje sine muskler. Energi- og protein-behovet skal naturligvis afstemmes, men hestens behov. Får den for lidt energi kan den ikke præstere og får den for meget bliver den for varm eller for tyk."
Energimatch
"For at nemt kunne finde det rigtige energimatch i vores kraftfoder til din hest, har vi inddelt (og opdateret) Pavo sports-sortimentet i 3 forskellige energi-levels: lav, medium og hø j. Energi -niveauerne er baseret på retningslinjerne i NRC- og CVB -normerne, som bruges i hestesport.
Hestens energibehov afhænger af hvor meget og intensivt den arbejder, kvaliteten af grovfoderet, vægten og alder. Med træning regnes også longering og skridtmaskiner."
Retningslinjer energy levels
Energy level low: mindst træning 3-4 dage om ugen mellem 30-60 minutter pr. dag med 48% skridt, 48% trav og 4% galop
Energy level medium: mindst træning 4-5 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 57% trav og 20% galop og/ el. springning
Energy level high: mindst træning 5-6 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 39% trav og 38% eller mere galop og/ el. springning.
Beregn dit gennemsnitlige daglige arbejde:
Step 1: Skriv i 1 uge op hvor mange minutter du skridter, traver og galopere/ springer.
Step 2: Del derefter dette tal med antal dage. Det er dit gennemsnitlige daglige arbejde.
Step 3: Vælg nu det energi level der passer til dette.
Hvilket produkt passer til hvilken energi?
Energy level low: Pavo Condition eller Pavo Nature's Best
Energy level medium: Pavo AllSports eller Pavo SportsFit
Energy level high: Pavo Performance eller Pavo Ease & Excel
Toppings: Pavo TopSport eller Pavo Triple P.
Elektrolytter
En hest sveder faktisk mere end man tror. Den kan ved let motion på en alm. forårs/sommerdag på 20 grader tabe 2-4 liter væske og ved hårdt arbejde helt op til 19 liter væske! Så hvis man forestiller som en normal championats hests dag, som starter tidligt, det er omkring de 20 grader, man køre hen til stævnepladsen i traileren/transporteren også skal den ud i fremmede omgivelser og vise det I har trænet på i et par måneder. Den vil svede ekstremt! Her er bestemt også et ekstra behov for at erstatte alle de elektrolytter såsom natrium, klorid og kalium den mister. Så hjælp hesten med at bibeholde energien, ved at give elektrolytter inden arbejde – både under træningen op til kvalifikationen, men bestemt også på selve dagen.Pavo anbefaler Pavo E'lyte til hverdag og under lange transport og stævner Pavo ReHydrate.
Antioxidanter
Frie radikaler dannes i kroppen under den almindelige forbrænding, under stofskifteprocesser og som følge af miljøpåvirkninger. Antioxidanter er naturlige eller kunstige stoffer, der hjælper med at begrænse de skader, som frie radikaler laver. De forsyner de frie radikaler med et elektron, også undgås at andre mere livsvigtige væv og systemer angribes. Når en hest arbejder har den behov for at kunne neutralisere de her affaldsstoffer som mælkesyre osv. Det kan du hjælpe den ved med produkter der indeholder rigeligt (naturligt)E vitamin og selen.
Vi håber at se dig til finalen på Blue Hors i oktober!
Foder og træning
Pavo E’lyte ReHydrate: hvad er forskellen?
Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate er begge tilskud til heste der sveder og/eller skal præstere meget. De indeholder begge elektrolytter- saltet som heste mister når de sveder, men tilskuddene har en forskellige funktion. Artiklen sætter fokus på forskellene.
Hvad er elektrolytter?
Ligesom ved mennesker, så mister svedende heste kropsmineraler, som natrium, kalium, kalcium og magnesium. Disse elementer tilsammen kaldes elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i at holde surhedsgraden i blodet stabilt, sikre korrekt funktion af alle organer, inklusiv musklerne. For at sikre en optimal præstation af din hest, er det vitalt at erstatte tabte mineraler i god tid.
Vidste du at … en gennemsnitlig hest (våd under sadelunderlaget, en smule skum ved bringen og mellem benene) nemt mister 12-16 teskefulde salt?
Hvordan ved du om du skal erstatte salt?
Hvis du ikke erstatter salt tids nok, kan en mangle opstå. Du kan mærke din hest er mindre udholden: den vil være mere dvask og du skal arbejde mere for at få den til at gå fremad. Seriøse mangler kan resultere i dehydrering og kolik. Mærke du at din hest er mere dvask og kæmper mere med arbejdet? Det kan måske tænkes du skal tilsætte elektrolytter. Du kan tilsatte salt eller en saltslikkesten, men det er bedre at give din hest specielt udviklede elektrolytter som Pavo E'lyte eller Pavo ReHydrate.
Pavo E’lyte: elektrolytter for en optimal udholdenhed
Pavo E’lyte er et komplet elektrolyt-tilskud bestående af små velsmagende pellets. Det indeholder alle nødvendige kropsmineraler (elektrolytter) i den korrekte ration. Især balancen er ekstrem vigtig for at garantere den korrekte erstatning og indtag!
Anvendes til: heste og ponyer som sveder, velegnet til alle sports-discipliner.
Foderanbefaling: du kan give Pavo E’lyte før, under og efter arbejde. 100 gram pr dag til moderat arbejde. I tilfælde af hårdt arbejde, meget sved og/eller varmt vejr kan du øge til 200 gram dagligt (ponyer halv dosis). Tip: mix Pavo E’lyte med mash eller Pavo FibreBeet. Ved at blande det vil du hest definitivt spise det og samtidig få væske. Ideelt til under stævner! ’lyte med mash ellPavo FibreBeet. Ved at blande det vil du hest definitivt spise det og samtidig få væske. Ideelt til under stævner!
Pavo E’lyte er et komplet elektrolyt-mix til at erstatte salte under meget svedning.
Pavo ReHydrate: sports drik til hurtig restitution
Pavo ReHydrate er en sports drik til konkurrenceheste! Den koncentrerede sports drik indeholder elektrolytter og druesukker; en kombination som sikre at din hest restituerer hurtigere efter hårdt arbejde. Præcis kombinationen af elektrolytter og en stærk koncentration af druesukker, gør dette produkt unikt. Pavo ReHydrate sikre ikke kun øjeblikkelig erstatning af elektrolytter, men også ekstra af energi. Ydermere vil Pavo ReHydrate stimulere tørsten naturligt, hvilket vil gøre din hest vil drikke mere og den naturlige væskebalance vil genoprettes.
Velegnet til: sport heste efter hårdt arbejde og betydeligt tab af elektrolytter pga. meget svedning. Også under transport og ved tegn på dehydrering. Pavo ReHydrate bruges ofte i distance, dressur og military.
Foderanbefaling: giv Pavo ReHydrate lige efter arbejdet, f.eks. en intens træning eller konkurrence. Du kan blande det i drikkevandet, blande det med foderet eller sprøjte det direkte i hestens mund.
Meget vigtigt: Sørg altid for at hasten altid har frisk, rent og koldt drikkevand til rådighed! Mængden af Pavo ReHydrate afhænger af dit foder og intensiteten af arbejde. For mere information så kig på foderanbefalingen af Pavo ReHydrate.
Pavo ReHydrate er en sports drik til heste der præsterer på højt niveau og skal gives efter hårdt arbejde for at støtte hurtigere restitution!
Kan Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate kombineres?
Absolut! Hvis du arbejder hårdt med din hest, hvis du rider udholdenheds discipliner og/eller rejser meget med din hest, vil kombinationen af Pavo E’lyte og Pavo ReHydrate give en excellent støtte. Ved at give Pavo E’lyte før arbejde, støtter du maksimal udholdenhed og ved at give Pavo ReHydrate bagefter, vi det hurtigt genopbygge balancen af elektrolytter, væske og energi. Pavo ReHydrate kan blandes I drikkevandet, foder eller sprøjtes direkte i hestens mund.
Opsummering af forskellen mellem Pavo E’lyte og ReHydrate:
Pellets vs væske
Elektrolytter vs elektrolytter kombineret med druesukker
Gives før arbejde vs efter arbejde
Foder og træning
Om hurtig og langsom energi
I hestesport er der forskellige discipliner. I dressuren er disciplin, tålmodighed og udholdenhed det ønskede. På springbanen er det andre ting der gør sig gældende, da det er eksplosiv energi man her ønsker og springhestene har kort tid til at yde det maksimale. Vi snakker hovedsagligt om hurtig eller langsom energi. Men hvad er det helt nøjagtigt?
I princippet er det lige til: En hest har 3 forskellige muskeltyper: Type 1, Type 2 a og Type 2 b. Type 1 muskler har følgende kendetegn: · Trækker sig langsomt sammen · Bruger meget ilt · Holder længe under arbejde · Forbrænder før alt andet fedtsyre · Er omgivet af fedtstof til muliggørelse af transport af fedt som brændstof til musklerne. Disse muskler er godt egnede til arbejde, som kræver udholdenhed.
Type 2 b muskler har andre kendetegn: · Kan hurtigt trække sig sammen · Kan arbejde med og uden ilt · Forbrænder glukose (sukker) · Kan have reservepakke af glukose i musklerne i form af glykogen Disse muskler er mest egnet til arbejde der kræver hurtighed ( sprint). Type 2 a musklerne har lidt af begge de to andres egenskaber. Derfor nævner vi dem ikke nærmere...
Som brændstof til arbejde bruger en hest mange forskellige energikilder. De to vigtigste er olie/fedt og sukker/stivelse.
Sukker/stivelse har følgende kendetegn: · Stivelse er forbindelse af mange sukkermolekyler, der under væskefratagelse presses sammen. · Sukker er ganske enkelt molekyler der nemt skilles ad. · Sukker er derfor hurtigt til rådighed for at musklerne kan optage dette. · Ved forbrænding af glukose bliver affaldsstoffer frigivet, som igen må neutraliseres (af selen og E vitamin). Dette sker ved forbrænding uden ilt.
Olie/fedt har følgende kendetegn: · Olie og fedt spaltes/udvindes gennem fedtsyre. · Det er mere langsomt at udvinde olien fra fedtsyren ( i forhold til sukker). · Derfor vare det længere tid inden energien er tilgængelig. · Fedtsyre levere om mod 3 x mere energi end sukker. · Ved forbrænding af fedtsyren frigøres der ingen skadelige affaldsstoffer ( derfor kommer der heller ingen muskelsmerter), derfor er det en ”god energikilde”. Hvad betyder det i praksis?
Når du sammenligner fordele og ulemper er der ingen tvivl om at olie er det bedste brændstof til langsomme sammentrækkende muskler. Til udholdenheds-discipliner er dette nødvendigt og derfor skal du til eksempelvis dressurheste bruge foder med relativt meget olie i. Det leverer meget energi og din hest kan arbejde i lang tid. Det er dog også sådan at din hest hurtigere bliver tyk, hvis du giver mere end den behøver til arbejdet.
Det bedste brændstof til de hurtige sammentrækkende muskler er sukker/stivelse. Derfor er foder med relativt højt indhold af sukker og stivelse meget velegnet til eksplosive discipliner som springning og travløb. Men giv ikke din hest foder med meget indhold af sukker og stivelse uden grund. Det er fornuftigt når hesten arbejder, og ligesom sportsfolk har sportsheste et sukkerbehov, men for meget sukker kan bringe kroppen i uorden og sågar glukoseintolerance og/ eller insulinresistens også som man kender det hos mennesker diabetes.
Forklaring af havre-effekten
Man høre altid at heste bliver varme og skøre af havre. Nu, hvor du ved hvordan musklerne arbejder, er denne del nemmere at forholde sig til. Havre består af meget stivelse: Det bliver til sukker, som er hurtigt til rådighed til hurtigt arbejdende muskler. En hest, som arbejder hårdt bruger også denne energi. Hvordan kan det så være at nogle heste bliver meget varme og ændrer adfærd af ganske lidt havre? Sukker/stivelse står bag produktion af stoffet Serotonin, igennem en hurtig stigning i blodsukkerindholdet. Serotonin er også kendt som ”lykkehormonet”, det kommer for eksempel også ved mennesker når vi spiser meget chokolade. Vi kalder der lykkehormonet da det får os til at føle som vi kan besejre hele verdenen - i en kort periode. På heste virker det også sådan. Havre stimulere produktionen af serotonin og får din hest til at føle sig fuld af energi. Der nu engang sådan at denne reaktion er individuel og meget forskellig. Ikke alle heste reagere lige voldsomt. Reagere din hest meget på havre, så Pavo Nature’s Best eller Pavo Condition eXtra meget velegnet til din hest. De er 100% havrefri.
Foder og træning
Protein i hestefoder
Protein er et nødvendigt næringsstof til heste. Det er derfor vigtigt, at hesten dagligt får de nødvendige proteiner og aminosyrer gennem foderet. Men hvad er protein egentlig? Hvor meget protein har en hest brug for? Og hvilket hestefoder indeholder mest protein?
Hestefoder indeholder tre vigtige næringsstoffer: fedt, kulhydrater og proteiner. Protein er sandsynligvis den mest misforståede af alle komponenter i hestens kost. Man troede længe, at protein var en energikilde for kroppen. I dag ved vi, at protein – sammen med vand, er selve byggestenene i alle kroppens væv.
Protein hos hesten
Protein er et vigtigt næringsstof til heste, fordi proteiner er involveret i næsten alle vitale processer i hestens krop. Et protein består af en slags kæde af (forskellige) aminosyrer. Når en hest absorberer proteiner, nedbryder enzymer og syrer kæden af aminosyrer i fordøjelseskanalen. De individuelle aminosyrer går igennem væggen i tyndtarmen ind i blodbanen. Der bliver de via leveren transporteret til de steder, hvor de er nødvendige for vævsvæksten og reparation af vævet. Kroppen kan dog ikke selv fremstille alle typer aminosyrer, så de skal være til stede i det daglige foder.
Essentielle aminosyrer
En hest kan, når der er brug for det, omdanne bestemte aminosyrer i leveren til en anden sammensætning. De aminosyrer, som en hest selv kan lave, kalder vi ‘ikke-essentielle aminosyrer’. Der er også aminosyrer, som en hest ikke selv kan lave, og disse ‘essentielle aminosyrer’ kan den kun få gennem foderet. Især lysin, methionin, cystein og tryptophan er vigtige aminosyrer for hesten. Lucerne, hørfrø og soja er for eksempel gode kilder til essentielle aminosyrer.
Proteinbehovet hos en hest
Proteinkravet er forskelligt for de forskellige typer arbejde, og f.eks. når en hest er eller har været drægtig. Ifølge CVB Tabel (2009) ligger vedligeholdelsesbehovet for en voksen hest på ca. 500 gram protein pr. dag. Behovet hos en sportshest, der skal udføre (meget) hårdt arbejde, er omtrent dobbelt så stort. En diegivende hoppe har med et gennemsnitligt behov på 1.600 gram pr. dag et tre gange så stort proteinbehov, som en hest med et vedligeholdelsesbehov. Se også nedenstående skema.
TYPE HEST
BEHOV FOR PROTEIN I GRAM/DAG
Voksen hest
600 kg (varmblods)
Vedligeholdelse gennemsnitligt
521
Let arbejde
671
Moderat arbejde
750
Hårdt arbejde
807
Meget hårdt arbejde
1164
Drægtige hopper
Måned 10
736
Måned 11
850
Diegivende hopper
Måned 1
1593
Måned 2
1650
Måned 3
1650
Kilde: CVB Tabellenboek, 2009
Protein i hestefoder
Det er altså vigtigt at afstemme indholdet af protein i foderrationen med behovet hos din hest. For eksempel har drægtige og diegivende hopper et andet proteinbehov end heste, der rides rekreativt, eller heste, der skal udføre hårdt arbejde i sport.
Opdræt
Føl og plage i vækst, drægtige og diegivende hopper har brug for en masse næringsstoffer. Derfor har vores avlsprodukter Pavo PodoLac, Pavo PodoStart og Pavo PodoGrow relativt højt og kvalitativt proteinindhold.
Sport
Hårdtarbejdende sportsheste har blandt andet også brug for tilstrækkeligt protein til muskelopbygning og muskelgendannelse, så derfor egner Pavo TopSport , Pavo Ease&Excel , Pavo Performance og Pavo Fibrebeet sig vældig godt.
Pavo Performance og Pavo Ease&Excel er yderst velegnede til optimal muskelfunktion og muskelgendannelse (højt energiniveau), mens Pavo TopSport, som muesli-topping med et ekstremt højt proteinindhold giver en optimal muskelopbygning. For at få din hest eller din pony i perfekt kondition (igen), er Pavo Fibrebeet løsningen, bla. på grund af de mange kvalitetsproteiner fra lucernen.
Fritidsheste og nøjsomme racer
Nøjsomme racer og heste og ponyer, der går meget på græs og arbejder lidt, har kun brug for lidt eller intet ekstra protein ud over grovfoder. Til disse heste er et afbalanceret vitamin- og mineraltilskud, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket tilstrækkeligt.
Ældre heste
Internationalt er der ingen nøjagtig viden om proteinbehovet hos ældre heste. Men der er stærke tegn, der tyder på, at behovet stiger, når hesten bliver ældre. I vores seniormuesli Pavo 18Plus har vi taget højde for det. Pavo går ud fra, at behovet hos heste der er ældre end tyve år, er 20 til 25 procent højere end vedligeholdelsesniveauet for ’normale’ yngre heste. Det betyder, at ældre heste har et daglig vedligeholdelsesbehov på 625-650 gram protein. Desuden er Pavo FibreBeet (11% protein) meget velegnet som et supplement eller treat. Pavo FibreBeet er den ideelle løsning til heste der mangler muskulatur og/ eller tynde heste. På grund af dets fiberrige indhold passer den ind i enhver foderplan.
Er for meget protein skadeligt?
Hvis det absorberede protein ikke bruges som et byggemateriale, kan en hest bruge det som en energikilde. Dette er ikke skadeligt, men det er heller ikke særlig effektivt. Overskydende protein udskilles gennem nyrerne som ammoniak. Dette er belastende for stalden, miljøet og heste med åndedrætsbesvær. Derfor er det vigtigt, at indtagelsen er i balance med det, din hest har brug for.
Protein i grovfoder
Grovfoder skal i princippet dække den største del af din hests daglige proteinbehov. Men stadig flere hesteejere giver grovfoder fra græsarealer, der ikke er gødet. Det er sådan set ikke forkert, men det er dog vigtigt, at grovfoderet indeholder tilstrækkeligt protein, især til sportsheste, diegivende hopper og opvoksende føl. Når jorden ikke bliver gødet, får du ofte grovfoder med højere sukkerindhold og lavt proteinindhold.
I 1.300 analyser af grovfoder til heste viste det sig, at 39% af alle stråfoderprøverne, der blev undersøgt, havde lavt til meget lavt proteinindhold. Dette er for lavt selv til vedligeholdelsesbehovet hos heste, der ikke udfører arbejde, men især for sportsheste er tilskud af protein nødvendigt. 36% af stråfoderprøverne havde et gennemsnitligt proteinindhold, og en fjerdedel havde et højt til meget højt proteinindhold.
Er du nysgerrig efter værdierne i dit grovfoder? Lav en grovfoderanalyse. Pavo håber snart at kunne tilbyde stråfoder analyser der fortæller om protein, sukker, energi og tørstof-indholdet i dit stråfoder. Disse oplysninger kan du derefter bruge til at give det rigtige kraftfoder, som passer til det.
Foder og træning
Jernmangel hos heste?
I rådgivningen hos Pavo møder vi tit hestefolk der har fået anvist en jernkur/tilskud til deres heste, typisk pga. blodprøver der har vist lave blodværdier. Pavo har lige nedjusteret jern-indholdet i stort set alt foder. Hvor er logikken i det? Vi vil gerne give lidt klarhed over dette emne.
Funktion
Jern er indholdet i hæmoglobin, myoglobin, cytochromer og mange enzymer. Jern er vigtig for transporten af ilt og celle respiration. Det meste af jern findes i hæmoglobin (60-70%). Hæmoglobin er en del af erytrocytter (røde blodlegemer) og bærer ilt fra lungerne til væv og kuldioxid fra vævet til lungerne.
En 500 kg hest indeholder totalt 33 g jern. Jern lagres som ferritin i makrofager i lever, milt og knoglemarv (30% af jern i kroppen). Når et af de røde blodlegemer er gamle og destrueres, bliver jernet hurtigt og effektivt genbrugt.
Jern spiller en vigtig rolle i produktionen og funktionen af hæmoglobiner i de røde blodlegemer. Når hæmoglobinindholdet i blodet falder, kan det have flere årsager, ikke kun en jernmangel. Til produktion af røde blodlegemer er tilstrækkelige mængder af protein, jern, kobber, vitamin B2, B6, B12 og folinsyre nødvendig. Hvis en eller flere ikke er tilstrækkeligt til rådighed, vil hæmoglobinindholdet i blodet falde.
Kilde og optagelse
Jern-indholdet i græs varierer meget i løbet af sæsonen (topper i foråret og efteråret) og afhænger af jordforholdene. Høj optagelse ses mest i jord udsat for vandmætning.
Foder
Jern indhold
Kilde
Stråfoder
100-250 mg/kg DM
NRC 2007
Hø/ wrap analyser BLGG, mellem (N=820)
490 mg/kg DM
Pavo
Hø/ wrap analyser BLGG, højest 25% (N=205)
1330 mg/kg DM
Pavo
Hø/ wrap analyser BLGG, lavest 25% (N=205)
110 mg/kg DM
Pavo
Korn
< 100 mg/kg DM
NRC 2007
Jern indhold i mg/ kg DM i hø/wrap analyser fra Pavo kunder i 2015 og 2016. X aksen viser variationer og Y aksen antal prøver.
Optagelsen af jern er lav: 15% eller mindre. I rationer med jernmangel stiger udnyttelsen af jern.
Jern interagerer med cadmium*, kobber, kobolt, mangan og zink. Hvis indtagelse af et af disse sporelementer er højere end normalt, aftager udnyttelsen af jern. Det er også tilfældet den anden vej rundt!
Optagelse af jern reguleres efter behovet for hesten. Jern absorberes gennem en aktiv transport i to trin: optagelse via slimhinde og serøse overførsel. Transferrin, et transport protein for jern, binder og transporterer jern rundt i kroppen. Når transferrin er mættet med jern optages der ikke mere jern. Noget jern lagres i tarmslimhinde-celler som ferritin. I reguleringes-processen med optagelsen af jern er også hormonet hepcidin involveret. Når hepcidin øges, aftager jernoptagelsen. Frigivelsen af jern makrofager reduceres også med udskillelsen af hepcidin. Ved højt indtag af jern og ved inflammatoriske cytokiner opreguleres hepcidin. Således bidrager det til at udvikle blodmangel (anæmi).
C-vitamin gør jern mere optagelig, det reducerer Fe3 + til Fe2 +.
*Cadmium er et tungmetal, som findes overalt i jorden. Cadmium ophobes i lever og nyrer og er farligt at indtage i store mængder.
Behov
Figur 1: anbefalinger NRC (2007) + 25%
Hest
Generelt
Behov 600 kg hest
Vedligehold
1 mg/kg Kropsvægt
600 mg
Let sport
1 mg/kg Kropsvægt
600 mg
Moderat sport
1,13 mg/kg Kropsvægt
675 mg
Intensiv sport
1,25 mg/kg Kropsvægt
750 mg
Drægtighed
1,25 mg/ kg Kropsvægt
750 mg
Laktation
1,56 mg/kg Kropsvægt
936 mg
Vækst 12 måneder
1 mg/kg Udvokset kropsvægt
600 mg
Vækst, 18 måneder
1,2 mg/kg Udvokset kropsvægt
720 mg
Vækst, 24 måneder
1,34 mg/kg Udvokset kropsvægt
804 mg
Figur 2: stråfoder behov for at kunne dække behovet
Wrap
Vedligehold
Moderat sport
Drægtighed
Laktation
Vækst 18 måneder
wrap analyser BLGG, mellem
1,2 kg
1,4 kg
1,5 kg
1,9 kg
1,5 kg
wrap analyser BLGG, højest
0,45 kg
0,5 kg
0,56 kg
0,7 kg
0,54 kg
wrap analyser BLGG, lavest
5,5 kg
6,1 kg
6,8 kg
8,5 kg
6,5 kg
Så ganske små mængder stråfoder dækker faktisk behovet, og derfor har Pavo nedjusteret indholdet i kraftfoderet.
Mangel på jern?
Anæmi kan opstå, når tilgængeligheden af jern over en lang periode er mangelfuld.
I de fleste tilfælde af anæmi hos heste, er det IKKE forårsaget af et underskud af jern i hestens kost. Mange dyrlæger råder at øge jern via tilskud, men i mange tilfælde vil anæmi problemet bare bliver større, fordi indholdet af jern i hestens krop ikke var problemet i første omgang.
En mangel på jern hos heste er sjælden, dog findes der eksempler på væddeløbsheste eller heste med voldsomme parasit angreb. Også ved for tidligt fødte føl kan man se en jernmangel, fordi ca. 50% af jern lagres hos føllet i den sidste måned af drægtigheden.
”Når en dyrlæge analysere blodværdier hos sportsheste, findes der nogle gange en lav Hb (hæmoglobin) værdi og der bliver diagnosticeret anæmi. Hurtigt vil folk konkludere at hesten har brug for mere jern for at løse problemet. Der er mange tilskud derude, der indeholder jern. Efter at have brugt disse tilskud, er jernindholdet i blodet ikke blevet højere, problemerne er ikke løst. Hvordan er det muligt?
Når du ser en lav Hb-værdi, er det ikke den rigtige konklusion at hesten har jernmangel; Linda van de Wollenberg, dyrlæge ved den hollandske Animal Health Service (Gezondheidsdienst i Deventer):
”Et lavt indhold af jern i blodet hos heste er næsten aldrig forårsaget af en mangel på jern i foderet. I de fleste af tilfældene hvor lavt jernindhold måles skyldes det en (akut) infektion: kroppen lagrer så meget jern som muligt og holder det ude af blodet. På denne måde kan infektionen, der forårsager sygdommen ikke formere sig (det behøver de jern for). Så et lavt indhold af jern er en fysiologisk reaktion på infektionen. I mange tilfælde er det også årsagen til anæmi (lavt Hb / Ht værdier). Fordi jern ikke kun er nødvendigt for en mangedobling af syge lave mikroorganismer, er det også nødvendigt for at lave Hb. Hvis infektionen i hesten forårsager anæmi, vil jerntilskud ikke hjælpe !! I nogle tilfælde er det endda virker negativt. I Afrika blev store fejl begået indtil for nylig; børn havde anæmi, jern blev givet, og mange børn døde på grund af kroniske infektioner. Giv kun ekstra jerntilskud, hvis man er sikker på, at hesten ikke har nogen infektioner. Haptoglobine skal være lav (eller SAA) hos heste (hos børn er CRP). Hvis du vil være sikker om hestens har en akut infektion, så få dyrlægen til at kigge på proteiner (som SAA eller Haptoglobine). Det vil give svaret, hvis dette er årsag til anæmi.”
Overskud af jern i rationen
Et højt jernindhold kan påvirke optagelsen af fosfor, kobber, mangan og zink og hepcidin udskilles måske i højere mængder end ønsket. Unge heste er mere følsomme over for overskydende jern, fordi optagelsen er højere end hos voksne heste.
Maksimalt jern indtag for heste er estimeret til 500 mg / kg DM foderoptagelse (NRC 2007) og 1000 mg / kg DM foderoptagelse (Meyer og Coenen 2014).
Konklusion
Så konkludere fra dette, at en mangel på jern hos heste er sjælden. Dog er der hos på enkelte væddeløbsheste eller vedparasitære angreb heste blevet rapporteret mangler. Også føl der blev født for tidligt kan have en jernmangel, fordi ca. 50% af jernet er lagret i den sidste drægtigheds-måned.
Det er yderst sjældent at heste har jernmangel og derfor har et behov for jerntilskud. Typisk er det en mangel på andre ting som får blodprøver til at visse blodmangel, derfor anbefaler vi typisk et tilskud som en generel booster af flere forskellige ting, som flere vitaminer, mineraler og sporelementer (Pavo HealthBoost). Et tilskud af kun jern kan faktisk give den modsatte effekt.
Kilder
Coenen (2013) Macro and trace elements in equine nutrition; in: Geor, R. J.; Harris, P. A.; Coenen, M. (2013) Equine Applied and Clinical Nutrition
INRA (2015) Equine nutrition: INRA nutrient requirements recommended allowances and feed tables
Meyer and Coenen (2014) Pferdefütterung
NRC (2007) Nutrient Requirements of Horses
Sjaastad, O. V.; Sand, O.; Hove, K. (2010) Physiology of Domestic Animals; Scandinavian Veterinary Press
Suttle, N. F. (2010) Mineral Nutrition of Livestock, 4th Edition
Foder og træning
Magnesium alarm!
Stive muskler, reduceret elasticitet, problemer med koordinationen og smerter fra skader. Nogle tilfælde, som vi hellere vil forebygge end kurerer. Hvilken mineral spiller en vigtig rolle i alt det her? Det er magnesium.
Så vi skal sørge for at hesten har rigeligt magnesium. Det er her problemet ligger, på grund af skræmmende antal af heste har en mangel på magnesium. Vi må slå alarm efter den viden.
Her følger de første artikler i en serie omkring mangel på magnesium i kroppen på hesten.
Magnesium: et spørgsmål om liv eller død
Magnesium, sammen med kalcium, spiller en vigtig rolle i mekanismen ved musklerne. Kort sagt bruger musklen kalcium når den spændes og magnesium når den løsnes. Det sker at heste viser tegn på en mangel efter hårde øvelser. Disse heste står med rystende ben og ikke i stand til at slappe af igen. Det er et ekstremt eksempel som kan forekomme efter en stressfuld periode.
Hesten skal have magnesium hver dag. Magnesium kan ikke, som kobber, lagres i leveren som reserve til senere brug.
I nødstilfælde har naturen heldigvis givet hesten en måde at udvinde og låne magnesium fra knoglevævet. Magnesium, kalcium og fosfor er byggestenene til skelettet. Da gamle knogler jævnligt erstattes af nye, frigøres mineraler kalcium, fosfor og magnesium så hestekroppen kan benytte dem i en kort periode.
Det betyder , i modsætning til hvad mange tror, at hestens skelet er dynamisk. Det er normalt at hesten nedbryde en lille smule af knoglerne hver dag og erstatter dem med nye, samt frigøre mineralerne.
I tilfælde hvor reserverne bruges, f.eks. til musklerne, vil de nye knogler indeholde mindre mineraler end de gamle. Denne proces kaldes demineralisering.
Når hesten over en længere periode har en mangel på magnesium vil kvaliteten af knoglerne forringes. Det er her at skader kan opstå nemmere.
Langvarig mangel på mineraler giver dårlig knogle kvalitet og kan ikke holde til normalt pres under sport. Dette vil vise sig på flere måder. Et eksempel er problemet med forbindelse med senerne, fordi knoglevævet bliver mere elastisk. Det resultere i at knogle spænder/ strækkes og det giver smerter.
Hele historien er mere kompliceret end det og flere mineraler er involveret.
Knogler, meget kalcium og lidt magnesium
Men ikke kun magnesium er vigtigt for hesten , det er kalcium også. Hvis hesten har en manel på kalcium vil det også gå ud over knoglekvaliteten.
Hvorfor gør vi så opmærksom på magnesium og ikke kalcium?
Stærke knogler har en speciel sammensætning. Du kan sammenligne det med beton: Stærk beton har også en korrekt sammensætning af sand, cement og mørtel. Hvis blandingen ikke er rigtig får du dårlig beton, som ikke er egnet til at bygge et stærkt fundament.
Knogler består hovedsagligt af kalcium, fosfor og magnesium. Stærke knogler indeholder meget kalcium og lidt magnesium. Det rigtige forhold er:
30 dele kalcium
14 dele fosfor
1 del magnesium
En mangel af kalcium er nem at undvære og kun en lille del af knoglerne vil blive demineraliseret. Men, ved samme mangel af magnesium er der meget mere af knoglerne der skal erstattes for at kompensere for den mangel af magnesium.
Det er derfor at magnesium mangel er meget værre end mangel på kalcium og skal forebygges først.
Historisk indeholder grovfoder magnesium og det er tilført i næsten alt kraftfoder. På trods af det er mangel på magnesium, så et generelt problem?
Er magnesium mangel et generelt problem?
Ja, mangel på magnesium opstår ofte hos heste. Kees Kalis fra det Hollandske Equine Health Servive har arbejdet i mange år med dette emne. Han siger: ` Jeg har undersøgt flere hundrede blodprøver fra Health Service. Prøverne kom fra heste med mange forskellige sygdomme. Resultatet var chokerende: 55% af syge heste havde en magnesium værdi under normen. Blodprøver taget fra helt sunde heste viste 22-23 % under normen. En stor forskel, som føre os til følgende konklusioner: Først, syge heste har ofte en mangel og for det andet har over 20% af sunde heste en mangel´.
Undersøgelsen
Hvad med magnesium i grovfoderet? Vincent Hinnen, foderekspert fra Holland, har netop afsluttet en undersøgelse af grovfoderet til heste. Totalt blev grovfoderet hos 109 stalde undersøgt. Også i det tilfælde gav resultatet os et chok.
46% af prøverne viste en værdi af magnesium under minimum normen. For at fuldende undersøgelsen blev der taget tilfældige blodprøver på de heste fra de stalde. I alt blev der taget 130 prøver ved 26 forskellige stalde. 13% af hestene havde en for lav værdi af magnesium og 26% nåede kun lige minimum normen. Det betyder at 39% af disse heste var i ”magnesium farezonen”.
Hvad betyder alt dette for din hests foder?
Om magnesium i grovfoder og kraftfoder
Det er en kendsgerning at godt grovfoderet ikke garantere for nok magnesium.
Tilskud af magnesium igennem kraftfoder er nødvendigt. Men hvilket typer kraftfoder inholder tilstrækkelig magnesium? Kess Kalis forklare at det ikke er nemt at vælge det rigtige kraftfoder. ` Vi analyserede hvor mange forskellige typer der fandtes og vi endte på 140´. Jeg tænkte hvordan kan en hesteejer nogensinde vælge det rigtige når der er så mange? Nærmere analyser gjorde ikke sagen nemmere.
For meget kalcium giver også en magnesium mangel
Mere end halvdelen af produkterne på markedet havde få lidt magnesium også ydermere for meget kalcium. Når der er mangel på magnesium i foderet og for meget kalcium er problemet dobbelt så stort. Vincent Hinnen forklare: ` Kalcium og magnesium optages af samme ”stige” og en overdosering af kalcium skubber magnesium væk og det bliver ikke optaget, men forlader kroppen igen via urinen. Så er vi tilbage ved begyndelsen. Det er hoved grunden, hvorfor vi ikke er ekstatiske over tilskudsprodukter med magnesium. De er ofte kombineret med kalcium ( i kridt ) og det gør tilskudsprodukter værdiløse og et spild af penge.
Mere og i den rigtige balance
Er der nogle heste der har en større risiko for magnesium mangel? ` Ja, syge heste med diarré eller heste der sveder utrolig meget er mere sensitive over for en mangel. Også heste der får meget salt vil være have mangel hurtigere, da salt forlader kroppen via urin og magnesium ikke bliver i kroppen´ forklare Vincent Hinnen.
Hvad kan du gøre som hesteejer for at forebygge at din hest ikke får en mangel? Vær sikker på din hest får den korrekte mængde og ration af kalcium og magnesium. Grovfoder alene kan ikke gøre det. Du skal supplere med et balanceret kraftfoder.
Kees Kalis tilføjer: `Det er ikke så svært. Kig på indholdsfortegnelsen på foderposen, der kan du finde mængden. Det er også et godt råd at få taget en blodprøve for at teste om magnesium-værdien er normal, jævnligt´ Slutteligt råde Vincent Hinnen: ` Check kalcium/ magnesium forholdet i kraftfoderet. Det korrekte forhold skal være omkring 5:2´.
De fleste sportsfoder har forhold på 5:1 og der er for meget kalcium i forhold til magnesium.
Opsummering: Mere magnesium er et krav, men det er kun effektiv hvis kalcium/magnesium forholdet er korrekt. Overstående er baggrunden for Pavo SportsFit og opdateringen af Pavo All Sports
Foder og træning
Foder og træning
Magnesium: Mere og den rigtige balance
Din hest føler sig ikke godt tilpas. Den er lidt stiv i det, har problemer med muskel-koordinationen og det forbedres ikke betydeligt med mere eller anderledes træning. De fleste ryttere kender dette og har været der med sin hest. Og hver hesteejer, både avlere og ryttere uanset niveau, gør alt for at undgå denne situation. Kees Kalis, som en dyrlæge tilknyttet Health Department i Holland, fandt ud af at magnesium spiller en central rolle her. Indflydelsen af dette mineral er stor, faktisk så stor, at en mangel umiddelbart giver en mærkbar indvirkning på ydelsen. De langsigtede betydninger af magnesiummangel er mere katastrofale i form af (alvorlige) skader forårsaget af ringe knogler.
Magnesium er vigtigt for hesten
Dyrlæge Kees Kalis har i de senere år haft fokus på vigtigheden af magnesium til heste. Han forklarer: "Magnesium sammen med kalcium spiller en vigtig rolle i funktionen af musklerne. Kort sagt anvendes kalcium til sammentrækning af musklerne, og magnesium til afslapning. Det sker, at en hest efter hård anstrengende præstation har en magnesiummangel. På sådan en hest ryster benene, og den kan ikke få afslappet musklerne. Et ekstremt eksempel på dette, kan især opstå efter en stresset situation. Men at en hest viser magnesium-mangel så tydeligt er ikke altid givet. Nedsat muskel- koordination, nedsat elasticitet og nedsat hjertefunktion er andre symptomer på magnesiummangel. Den rolle, magnesium spiller i musklerne er afgørende, men dette mineral gør meget mere. For eksempel effekten af energiomsætningen – det er også forbundet med glukose-udnyttelsen (sukker) for hesten, "siger Kalis. I det øjeblik en hest har langvarig magnesiummangel, er konsekvenserne alvorlige. Kees Kalis: "Uden velfungerende muskler, er en hest afskrevet. Man skal forstå, at en hest aldrig fungere uden magnesium. Heldigvis har naturen sørget for, at en hest kan lagre magnesium i skelettet og derefter låne det når det er nødvendigt, eksempelvis når den skal arbejde. Det er ikke kun magnesium, men også kalcium og fosfor der lagres på denne måde. I det øjeblik en hest har en magnesiummangel, nedbrydes de gamle knogler, så magnesium frigives til hestens krop. Det lyder meget dramatisk, men i modsætning til hvad folk tror, er hestens skelet dynamisk. Det er normalt at hesten hver dag nedbryder en lille del af skelet og på denne måde har den altid reserver. Denne proces kaldes demineralisering. I det øjeblik en hest har langvarig magnesiummangel, skal den nedbryde mere af knoglerne og det vil påvirke kvaliteten af disse. Med ringere knoglekvalitet opstår der så nemmere skader. Med en ringere knoglekvalitet kan heste i sport ikke belastes ligeså hårdt som heste med stærkere knogler. Disse heste er ofte skadet. Der hvor senen vedhæftes knoglen er utroligt følsomt og det kan være smertefuldt "forklarer Kalis yderligere.
Knogler: meget kalcium, lidt magnesium
Som nævnt er kalcium også vigtigt for hesten. Og hvis en hest har underskud i sit foder, vil den kunne låne fra knoglerne. Hvorfor lægger vi vægt på især mangel på magnesium og ikke kalcium? Rob Krabbenborg, medlem af Pavo GroomingTeam© tilføjer: "Stærke knogler har kun én korrekt sammensætning. Dette kan sammenlignes med cement, hvilket også kun kan holde og blive et stærkt fundament i det helt rigtige blandingsforhold. Er forholdet ikke rigtigt, så du har dårlig cement, som ikke egner sig til at hjælpe med at opbygge et stærkt fundament på. Enhver ved dette og det samme gælder for hestens knogler. Knogler består hovedsagelig af kalcium, fosfor og magnesium. Stærke knogler består af relativt meget kalcium og kun ganske lidt magnesium. Den rigtige fordeling er: 30 dele kalcium, 14 dele fosfor til kun 1 del magnesium. En kalciummangel kan en hest let erstatte. Den har kun brug for at nedbryde ganske lidt knogle for at opnå dette. Hvis en hest har den samme mangel på magnesium, skal den demineralisere meget mere af sine knogler. Konsekvenserne af magnesiummangel er derfor langt større end ved kalciummangel. Magnesiummangel hos heste skal man derfor altid forsøge at undgå.”
Men er magnesiummangel så noget man ser ofte? Traditionelt er der stadig nok magnesium i grovfoder, og i næsten alt kraftfoder er der også magnesium tilføjet? "Det er tre spørgsmål i ét," konkluderer Kees Kalis. "Første spørgsmål: Magnesiummangel hos heste ses faktisk ofte. Da jeg begyndte at dykke ned i denne sag, kiggede jeg først på hvad forskningen allerede er vist. Det var skuffende. Så jeg gik ind for at undersøge sagen selv. Jeg har kigget flere hundrede blodprøver fra Health Department igennem for at definere magnesiumindholdet. Disse blodprøver var fra heste med meget forskellige fænomener. Hestene af prøverne havde et til fælles, at de fejlede noget, ellers var der ingen grund for ejerne for at indsende prøven. Resultatet var chokerende. Ikke mindre end 55% af disse syge hestene havde magnesium værdier under normen! Derefter tog vi blodprøver fra helt raske heste for at se, hvordan magnesium værdierne var hos dem. Af disse sunde heste var 22-23% lavere end normen. En stor forskel, hvor følgende kunne konkluderes: Syge heste har ofte en magnesiummangel. For det andet viser det at over 20% af raske heste også udviser en mangel på magnesium.
Foder under luppen
Så kommer vi til det andet spørgsmål. Hvad med magnesium i grovfoder?. Pavo undersøger hvert år omkring 200 prøver af grovfoder beregnet til fodring af heste. Og i flere år, har vi set indholdet af mineraler i foderet være faldende. Pavo var for nyligt involveret i en undersøgelse af dette. Vi har i denne undersøgelse primært undersøgt grovfoder til heste. Og ikke grovfoder, der er for eksempel er lavet til køer. Denne forskning er også unik, fordi det har hidtil ikke været gjort på denne måde. I alt har vi undersøgt prøver fra 109 stalde.
Igen blev vi chokerede over resultaterne. 46% af det undersøgte grovfoder viste at magnesium indholdet var under minimum. For at komplettere undersøgelsen, tog vi tilfældige blodprøver af heste. I alt over 130 blodprøver på heste i 26 forskellige stalde. Det viste sig at 13% af hestene havde en for lav værdi af magnesium i blodet. Og på 26% var værdien på den absolutte minimumnorm, en norm der stadig er langt fra det optimale. Når de lægges sammen, var 39% af disse heste i fare, når det kommer til magnesium i blodet. Og det kan konkluderes at der er i grovfoder ikke er tilstrækkeligt magnesium.
Så et supplement i form af kraftfoder er nødvendig. Men hvilket kraftfoder opfylder dette? Kees Kalis forklarede, at valget af det passende kraftfoder ikke altid er let. "Vi har analyseret i alt 140 forskellige typer. Jeg tænkte ved mig selv, "hvordan kan en hesteejer nogensinde vælge det rigtige foder, når der er så mange forskellige slags?". Yderligere analyse gjorde ikke historien lykkeligere. Omtrent mere end halvdelen af foderet indeholder for lidt magnesium, også i kombination med en alt for stor dosis af kalcium. Hvis der er for lidt magnesium i foderet, og forholdsvis alt for meget kalcium er det faktisk dobbelt så slemt. Rob Krabbenborg fra Pavo, forklarer: "Magnesiummangel sker til dels ved en mangel på magnesium i diæten, der giver mening. Men andre årsager er overskydende kalcium i foderet, som også giver en mangel af magnesium. Det sidste vil jeg forklare yderligere. Kalcium og magnesium har fælles bindingssteder, hvor de optages. En overdosering af kalcium fortrænger magnesium fra de bindingssteder, uden at det optages og blot udskilles via urin. Og så er du helt tilbage til udgangspunktet. Det er direkte grunden til, at vi normalt ikke er tilhængere af mange af de tilskudsprodukter med magnesium i. Ofte er disse kombineret med kalcium (kalk som bærestof), og derfor et sådant tilskud spild af penge ". I Danmark er der stort set samme mængde magnesium og over 1 gram mere kalcium pr. kg i grovfoderet, i forhold til Holland (Kilde BLGG).
Afbalanceret hestefoder
Er der heste, der er mere følsomme over for en mangel på magnesium? "Syge heste med diarré, eller heste der sveder meget er mere modtagelige for magnesiummangel. Selv heste, der optager meget salt, uden ekstra magnesium, vil have et underskud. Fordi salte udskilles gennem urinen, forårsager det at utilstrækkeligt magnesium bevares, "forklarer Rob Krabbenborg.
Hvordan kan man som hesteejer nu sikre, at din hest ikke vil få mangel på magnesium? "Sørg for din hest i sin daglige ration får den rigtige mængde og korrekte forhold kalcium og magnesium. Grovfoder vil alene ikke gøre det. Du skal derfor sikre, at den får et afbalancerede kraftfoder som tilføre de mangler. Kalis tilføjer: "Det er ikke så svært, bare se på indholdet af hestefoderet, der kan du finde de nødvendige oplysninger. Desuden anbefales det at man regelmæssigt får taget en blodprøve på hesten, og dermed at kontrollere magnesium-værdien ".
Mht. det rigtige valg i forhold til hestefoder tilføjer Rob Krabbenborg: "Når du køber kraftfoder, skal kalcium / magnesium forholdet være korrekt. Disse bør være 2-3: 1.
De fleste (sports)produkter, har et forhold på 5: 1, og indeholder helt klart for meget kalcium i forhold til mængden af magnesium. Mere magnesium er nødvendig, men hjælper kun hvis forhold til kalcium er korrekt. I sidste ende handler det om den rette balance. Med en korrekt og afbalanceret fodring gør du det bedste og sundeste for hesten.”
Pavo Triple P
Pavo har, som en af de eneste, et højt indhold magnesium i hestefoderet til sportsheste. Overstående undersøgelser var grundlæggende for den allerede velkendte müesli Pavo SportsFit, en oliebaseret sportsmüesli der giver mere udholdenhed og energi, uden hesten bliver for ”varm”. Nu lancerer Pavo endnu en ny sportsmüesli, som indeholder den rigtige mængde magnesium: Pavo Triple P
Pavo Triple P er en lækker og smagfuld müesli, der er designet specielt til heste der skal bruge eksplosiv energi, såsom springheste, kåringsheste og heste der skal bruge et ekstra kick. Pavo Triple P kan bruges som eneste kraftfoder eller som tilskud.
Pavo Triple P er også testet i Danmark ved Stutteri Højagergaard. Hingstestationen ved Laurbjerg som har hingstene Uno Don Diego, Prinz K3 og ikke mindst fløjhingsten Dancing Hit fra Herning. Jørgen Steen Jensen har testet Pavo Triple P på bla. sin nye springbetonede avlshingst Chandler DVH 1073, og udtaler” Et velsmagende foder, som hestene elsker. De er fulde af energi og utroligt aktive. Kort sagt et fremragende hestefoder!”
Foder og træning
Fodringsråd ved de 5 hyppigste træningsproblemer hos heste
Får du ikke de resultater, du forventer, eller går træningen ikke helt problemfrit? Se på, om din hest får det rigtige foder med de vigtige næringsstoffer. Selvfølgelig kan du ikke afhjælpe alt ved at justere foderet, men det kan give netop det lille skub, der skal til. Her er fem tips til fodring af heste i træning.
1 Min hest har for lidt muskelmasse
Stråfoderanalyser viser, grovfoderet til mange heste ikke indeholder nok protein. Og proteiner er nødvendige for optimal muskelvækst og –restitution. Grunden til, at kvaliteten af grovfoderet bliver ringere, er bla. at det i stigende grad importeres fra udlandet og oftere produceres på enge eller folde, hvor der ikke gødes. Det ser godt ud og dufter herligt, men det siger ingenting om proteinindholdet.
Fodringstip
Kun hvis du får analyseret dit grovfoder, kan du sige noget om niveauet af energi, protein og sukker. Og hvis det så viser sig, at dit grovfoder indeholder for lidt protein, kan du vælge at købe andet hø eller wrap. Eller du kan supplere det med et proteinrigt grovfoderprodukt, såsom Pavo FibreBeet. Det er en blanding af Pavo SpeediBeet (roemasse uden sukker) og lucerne for at styrke og fremme muskler. Som supplement kan du også vælge en topping som det proteinrige Pavo TopSport, for at sikre, at din hest får alle de nødvendige næringsstoffer til at bygge og pleje musklerne under træningen. Giv 500 til 1000 gram Pavo Topsport om dagen og i kombination med tilstrækkelig træning vil muskelmassen udvikle sig i løbet af 2 til 3 måneder. En anden mulighed er tilskuddet Pavo MuscleBuild som også støtter opbygningen af musklerne yderligere og især er velegnet hvis der ikke ønskes yderligere huld, men blot muskulatur.
2 Min hest er nervøs og stresset
Mange heste har problemer med nervøsitet under træningen. Forskning har vist, at magnesiummangel kan være årsag til spændt og nervøs adfærd. Heste får normalt en stor del af deres magnesium gennem hø og wrap, men da grovfoder-kvaliteten generelt bliver dårligere, ses der oftere og oftere en mangel. Magnesium spiller en rolle i knogleopbygningen og signaler af nerveimpulser. Det er også nødvendigt for, at musklerne kan slappe af- kalcium bruges når hesten spænder musklerne, og magnesium når de løsnes. Ved alvorlig magnesiummangel vil man kunne opleve at musklerne begynder at sitre efter hårdt arbejde, og heste kan ændre adfærd. Pavo har tidligere lavet undersøgelser der viste at 40% af sportshestene havde magnesium-mangel. Sportsheste på omkring 650 kilo har brug for gennemsnitligt 20 gram magnesium om dagen. En del af det bliver udskilt i sved. Det er også en af grundene til, at sportsheste har større behov for magnesium, fordi de bevæger sig mere og sveder.
Fodringsråd
Er din hest nervøs eller ”ser den spøgelser”? Overvej da Pavo NervControl. Dette supplement indeholder blandt andet magnesium og aminosyren L-tryptofan, og det sørger for at spændingen i kroppen forsvinder. Du kan også vælge en helt anden kraftfoder-løsning med Pavo Ease&Excel: en sportsmuesli med et ekstremt lavt sukker- og stivelsesindhold, hvor energien kommer fra fibre og olier. Mange nervøse heste reagerer meget godt på dette. Den er ideelt til heste med maveproblemer, som tit også er en konsekvens af stress. Giver du hellere pellets? Så kan du vælge Pavo Performance.
3 Min hest virker spændt og stiv dagen efter træningen
Efter en hård træning er det vigtigt, at affaldsstofferne i musklerne føres væk, og at næringsstoffer bliver tilført. Sørg for tilstrækkeligt foder, der passer til arbejdet. Mange sportsheste har brug for mere protein af hensyn til musklernes sundhed. Det kan du bedst give ved at fodre med grovfoder af høj kvalitet, som du kender indholdet af. Overvej også om du skal støtte med et tilskud af antioxidanterne E-vitamin og selen eller finde et produkt, der indeholder Beta-alanin. Det er et produkt, der bruges til mennesker til at modvirke mælkesyre, men som også har vist sig at have positiv virkning på heste.
Fodringsråd
Er din hest øm og stiv efter træningen? Før træningen kan du give Pavo Eplus, der indeholder de stærke antioxidanter E-vitamin og selen. Men virker din hest stadig øm, så kunne du også prøve med en kur med Pavo MuscleCare . Dette supplement indeholder Beta-alanin, hvor man hos heste har bevist, at det udsætter tidspunktet for at musklerne syrer til.
4 Min hest har ringe udholdenhed
Til præstationer, der kræver meget udholdenhed, får en hest ikke nok at arbejde på med den ’hurtige’ energi der kommer fra sukker og stivelse. Olie og fibre er en meget bedre energikilde. En hest bliver ikke ’varm’ af dem, men den giver meget længevarende energi. Du kan selv tilsætte planteolie til foderet. Men det er nemmere at vælge et balanceret energirigt foder, der indeholder alt i de rigtige forhold.
Fodringsråd
Vil du have et foder, der er rigt på olier, så din hest får energi, men ikke bliver ”varm”? Prøv Pavo Performance (sportspellets) eller Pavo Ease&Excel (sportsmuesli), som passer til et højt energibehov (energy level high). Træner du på moderat til intensivt niveau, så er Pavo AllSports (sportspellets) eller Pavo SportsFit (sportsmüesli) et bedre alternativ. Disse produkter har begge et gennemsnitligt energiindhold (energi level medium).
5 Min hest sveder meget
En hest sveder for at køle af, men derved mister den væske og de såkaldte ‘elektrolytter’ eller salte, såsom natrium, klorid og kalium. De har en vigtig rolle i kroppens væskebeholdning. Hesten får væske ved at drikke. Mange heste har en salt-sliksten tilgængelig, men de spiser ikke (nok) af den. Derfor er du som hesteejer nødt til aktivt at give salt, for at opfylde behovet. Som tilskud til det daglige foder kan du bruge køkkensalt uden jod. Fordel det over flere fodringer for at undgå, at din hest lader foderet ligge, fordi den ikke kan lide det. Men det er endnu nemmere og bedre at blande en speciel elektrolytblanding i foderet.
Fodringsråd
Sveder din hest meget? Pavo Elyte indeholder ikke kun natriumklorid, men også andre salte, som din hest mister, når den sveder. Til sportsheste er 50 til 100 gram pr. dag nok, ved intensiv træning og ekstreme temperaturer anbefales 100 til 200 gram pr. dag. Under lang transport og stævner kan du med fordel bruge sportsdrikken Pavo ReHydrate som både supplere med elektrolytter og druesukker.
Foder og træning
Hvor er de muskler?
“Jeg har altid været interesseret i muesli og ”fuldfoder”. Men meningerne omkring muesli og et komplet foder er der meget delte meninger om. Mange steder i Tyskland og i stalden hvor mine heste tidligere var opstaldet, fodrede man kun med havre sammen med hø. Det var ikke dårligt, men for 1,5 år siden da vi flyttede hesten til en anden stald kom emnet op igen. Ikke fordi hestene ikke fungerede godt nok, men hovedsagligt fordi opbygningsfasen af deres muskler var lang og energien svingende. ”udtaler den olympiske dressur-rytter Helen Lagenhanenberg, da hun begynder at fortælle historien om samarbejdet med hestefoderproducenten Pavo.
Alle faciliteterne i Helen Langehanenberg’s nye stald i Billerbeck, Tyskland tilfredsstiller alle hestenes behov. Alt er designet til at gøre livet som sportshest, så behageligt som muligt. Når du går hen mod stalden, går du bogstaveligt talt i ”fodsporerne” af Damon Hill NRW, og vil på din venstre hånd se hestestalden og rideskolen på højre hånd.
Hestene har stort set fri adgang til hø og meget bevægelse i det fri. Her kan vinderhestene findes på paddocks, ligesom som alle andre. På trods af det, lykkedes det ikke for Helen og hendes team at få hestene helt fit. ” Så begynder du at tvivle- hvordan kan man levere optimale resultater? Hvorfor er en hest ekstrem doven, og en anden varm, når de får samme foder? Og hvorfor halter nogle heste efter, når det drejer sig om muskelopbygning? Det var på det tidspunkt vi kom i kontakt med foderrådgiverne fra Pavo. Allerede efter den første snak blev jeg bevist om den store viden der ligger bag hestefoder. Der er virkelig meget der skal passe sammen…”
Analyser giver viden
Pavo’s Produkt Manager Rob Krabbenborg betragter det som hans job at kende alle perspektiver for at finde grunden og ikke mindst den rigtige løsning. ” Det betyder du skal kontrollere alt og udføre en masse prøver.” Fortæller Rob, som ved hans første besøg i stalden i Billerbeck havde en vægt med i en trailer. Helen:” Hans forslag var at sammensætte en ny foderplan for et antal af hestene, og holde øje med dem over en periode på 3 måneder.” Intet var overladt til tilfældighederne. Mottoet er at analyser og prøver giver viden, så det var udgangspunktet.”
Rob vejede og noterede hestenes vægt og Helen’s dyrlæge Dr Sandhowe-Grote, tog blodprøver og kom med analyserne. Omkring 10 prøver blevet taget af høet og sendt til BLGG AgroXpertus i Wageningen (Holland) for at blive analyseret. Grooms og ryttere, også Helen, fik en liste med 7 karakteristikas med relation til energi-niveau og opførsel. De skulle notere følgende:
Om de spiste foderet
Hvordan de så ud
Hvor meget energi de havde under træning
Hvordan de udviklede sig under træning
Om de var stressede, eller viste eksplosiv adfærd
Om hestene var meget nervøse
Om de føltes trætte eller dovne under træning
Rob: “Helen og hendes medarbejdere havde indikeret at de karakteristikas var vigtige for dem. På det tidspunkt blev hestene fodret med 7-8 kg hø og en ret stor del havre. Hvis det var nødvendigt blev der tilført tilskudsprodukter til den enkelte hests behov.”
Høet så bare så godt ud….
Analyserne viste at kvaliteten af høet var en stor del af problemet. Det var en stor overraskelse for Helen. Trods alt, så duftede og så det langstilkede grønne hø godt ud og hestene elskede det. Helen: “Vi købte vores hø lokalt og kvaliteten viste sig at ikke være særlig god og forskellig. De forskellige slæt varierede meget i kvalitet. Og næringsværdien kan variere utroligt meget fra år til år. Jeg anede ikke at det betydede så meget. “ Iflg. Rob, er Helen ikke den eneste der ikke kender til det: “ I halvdelen af tilfældene er hø-kvaliteten ikke særlig god, og en fjerdedel er det utilstrækkeligt til at holde en sportshests huld og muskelmasse. Hø af dårlig kvalitet har et lavt protein-indhold. Det vises som fordøjeligt råprotein hest (DCPh eller VREp). Hvis indholdet er lavere end 60 gram pr. kilo tørstof, vil en hest blive tynd og muskelfattig.” Høet som Helen brugte til sine heste indeholdt tilstrækkeligt tørstof, men det fordøjelige råprotein var 30% lavere end det burde og energiværdien (EVh eller Ewpa) var 20% lavere end det ideelle skulle være.
Resultatet af de lave protein- og energi-værdier var også reflekteret i blodprøverne, taget af Dr Sandhowe-Grote. Rob: “ Indholdet af enzymer i blodet fortæller noget om muskelopbygningen hos heste. Laktatdehydrogenase-indholdet (= LDH) viste sig at være for høj på nogle af hestene. Det betyder at de heste har lidt af muskelskader under deres træning.”
Ny sportheste diæt
Baseret på denne viden omkring høet, var foderplanerne til alle heste i testgruppen, ændret og tilpasset hver enkel hest. Det betyder også at havren blev taget ud af deres foderplan. Rob: “Når du tilføre havre til en foderplan, så tilføre du kun energi, men behovet hos en sportshest er mere komplekst end som så. I dette specifikke tilfælde i Helens stald, var hestenes behov også en betydelig mængde protein.’’ Den ny udviklede Pavo TopSport til sportsheste kan tilfredsstille behovet hos Helen’s sportheste. Det blev besluttet at hestene der deltog i testen, skulle have dette og en tilpasset muesli, samt en god kvalitet hø.
Helen: “Under de 3 måneder kunne vi hurtigt se på de heste, der fik en ny foderplan, en tydelig forbedring. Især på den hastighed de byggede muskler op. Jeg var virkelig tilfreds med det, fordi jeg var i syv sind med 2 af mine 6-års konkurrenceheste. De var virkelig tynde og jeg forstod ikke hvad problemet var. Ja, det er store heste, men vi fodrede dem meget og appetitten var god, så det var heller ikke problemet. Jeg kunne bare ikke noget på sidebenene af dem og de lignede faktisk at de var yngre end de var, og når jeg tog dem med til konkurrencer, følte jeg mig utilpas med det. Især for de 2 ungheste var forskellen enorm.’’
Forbedring på prøverne
Tallene viste også klare forbedringer. 3 måneder efter at Rob havde vejet hestene og der var taget blodprøver, og teamet havde udfyldt listen, kom han tilbage til Billerbeck. ” Selvfølgelig holdt vi kontakt via telefonen i mellemtiden. Jeg var virkelig glad for at Helen så gode resultater efter bare 3 måneder,” udtaler Rob. Men uanset ville jeg veje og tage prøver af alt igen efter de 3 måneder. Så hesten kom på vægten igen, Dr Sandhowe-Grote tog blodprøver igen, og teamet udfyldte listen med de 7 punkter igen. “
Specielt muskelskaderne var reduceret hos de fleste heste. Desuden havde Helen og hende ryttere, mærket at hestene havde mere energi under arbejde og deres kondition forbedret. Ydermere var hestene mindre nervøse og mindre dovne.
Hold indsats
Helen: “Nu har vi justeret foderet til alle hestene i stalden- en efter en. De får alle et af Pavo’s sportsfoder som supplement til deres hø. For hver eneste hest er foderplanen blevet tunet til deres individuelle behov. De får alle Pavo SportsFit og de heste der har tendens til at tabe sig, får Pavo TopSport oveni. Faktisk var det ikke særligt besværligt at skifte foderplanerne og alt vikrede hurtigt. Nu, hvor en ny heste ankommer til stalden, kontakter jeg rådgivningen hos Pavo for at snakke om tilflytterens diæt. Hestefoder har fået en total ny dimension hos mig. Det føles nu rigtigt som en hold indsats. Kommunikationen er fremragende og jeg er virkelig glad for at jeg tog mig tid til det her og fik muligheden for at prøve foderet i 3 måneder. Mit hø får jeg regelmæssigt analyseret ved BLGG AgroXpertus, for at kende næringsindholdet af det. Jeg har lært at den næringsmæssige værdi ikke altid er hvad det ser ud til, og det kan variere meget. Alt i alt vil man jo det bedste for sine heste i alle aspekter, så jeg vil have foderet er tilpasset og så optimalt som muligt.
af Morten Dueholm Larsen/Pavo
Foder og træning
Individuel tilpasning af træning og fodring
Behandl hver eneste hest individuelt...
Militarysæsonen er i fuld sving. Denne disciplin kræver utroligt meget af både hest og rytter. Hvad er den bedste forberedelse for din hest? World Cup vinderen Michael Jung fra Altheim i Tyskland er ved at gøre klar til World Equestrian Games (WEG) i Kentucky, med hans hest La Biosthetique Sam FBW. Hans far lod os smugkigge indenfor.
Tilværelsen for familien Jung er fokuseret på Michaels karriere i Military. Faderen Joachim, har selv været national mester i disciplinen, assistere til træningen. Michaels mor laver foderskemaer og står for staldmanagement. ”Den vigtigste faktor er opbygningen af træning for hver enkel hest. Uanset disciplinen er det vigtigt at behandle hver eneste hest individuelt. Hvad der måske fungerer perfekt for en hest, virker nødvendigvis ikke for en anden. For nogle år siden fortalte landstræneren dig hvilke konkurrencer du skulle deltage i. Heldigvis er det ikke længere tilfældet. Nogle heste blev bedre hvis de konkurrere ofte, men du spare ældre heste ved at deltage mindre. Og du er nød til at være fleksibel. Hvis der sker noget uventet er du måske nød til at ændre dine planer. ”
Sæsonen køre normalt fra april til oktober. Iflg. Joachim har planlægningen for hesten Sam været præcis. ” Vi startede stille op i april med en tostjernede konkurrence i Compiégne/ Frankrig. Den første World Cup konkurrence foregik i Marbach/ Tyskland midt i maj. Marbach var en betydelig mere svær trestjernet konkurrence i et bakket terræn, som stiller store krav til hestens kondition. Sam vandt konkurrencen og den efterfølgende cross-country konkurrence i Polen en måned senere. Michael deltager i en konkurrence mere i løbet af sommeren og derefter er Kentucky på programmet. Vi har mulighed for en stabil trænings fremgang, da WEG for os, er den vigtigste konkurrence, altså årets højdepunkt. Derfor deltog vi ikke i Badminton (byen) i maj. Det er normalt en af årets mest krævende konkurrence og er meget tidligt på sæsonen. Deltagelse i Badminton vil have krævet en hel anden fremgangsmåde.”
Aldrig en fridag
La Biosthetique Sam(efter Stan the Man xx) trænes året rundt. Få måneder på græs er ingen mulighed. For få år siden var det normalt at lukke heste ud efter sæsonen, men det gøres ikke mere. Joachim Jung fortæller:” Erfaringer har lært os at især for ældre heste er det langt bedre at foresætte basis træningen. De forbliver smidigere og stærkere, men selvfølgelig variere intensiteten af træningen. ” Jung har ikke kun baseret sin stald på military heste, men også spring og dressur. De får mere eller mindre den samme træning. Vi variere dagligt træningen, det holde dem friske og aktive i hovedet og hele kroppen bliver brugt. Alle muskler trænes. En smule dybt arbejde indendørs, lave spring for gymnastik, løsspringning, longering og alt det foretrækker vi at gøre udendørs. Uheldigvis havde vi en hård vinter sidste år og var tvunget til at træne meget indendørs. Men hvis vejret tillader det rider vi altid udendørs. Det siger sig selv at Michael selvfølgelig træner mest ude i naturen. Familien bor i et bakket område, med skov, perfekt til konditionstræning. Ydermere er der en bane hvor specifikke øvelser trænes. ” Cross-country baner bliver mere og mere teknisk krævende. Det er ikke bare at springe og have masser af fart. Eksempelvis er det spring fra forskellige positioner, spring på bakketop og nedafgående spring. Hvis du kun deltager i få konkurrencer om året er du nød til at træne disse forhindringer hjemme, masser øvelser over lave spring for at træne dig selv og din hest.”
På fold
Træningen indebærer omkring en halv til en hel time skridt for løse tøjler, hvorefter Michael træner 30 til 45 minutter mere intenst. Der bruges efterfølgende også meget tid på at skridte af og nedvarme. Når Michael træner op til en konkurrence forlænges træningstiden ikke, men den bliver mere intens. ” I de stille perioder skridter, traver og galoppere vi med dem for løse tøjler. Når vi bygger træningen op til konkurrencer variere vi mellem anstrengelse og afslappethed, fordi fokus er på præstation. Vi planlægger for hver enkel hest, hvordan vi vil optimere dens træning. Eksempelvis hvis en hest skal have trænes mere springning, en skal træne mere galop op af bakke, eller en anden skal vi træne mere i vandgraven. Det er et spørgsmål om at kende sine heste godt og have en fornemmelse for deres behov. Udover træning under rytter er alle familiens Jungs heste dagligt i skridtemaskine. Og alle heste, selv tophestene, lukkes på fold mindst et par timer dagligt. For at minimere risikoen for skader lukkes tophestene ud en og en, men de kan altid se andre heste i nærheden. Vi mener det er vigtigt at hesten kan bevæge sig frit udenfor, det holder dem sunde og raske.”
Lidt er bedre
Fodring er en vigtig del af military. Også et svært emne, fordi hvordan fodres hesten så den har nok energi til det hårde arbejde uden at blive for tyk? Hvis hesten er overvægtig, bliver den ikke bare langsommere, men det er også usundt for den. Og du vil heller ikke have en hest med så meget energi at den eksplodere under dressur testen. For vores vedkommende ville vi foretrække at ride dressuren efter cross-country. Joachim driller Michael, fordi han tidligere havde problemer med super sensitive Sam: ”Heldigvis er det blevet meget bedre, hvor han nu koncentrere sig mere i dressuren. Men bestemt er det en balance i at optimere foderet. Det vi har lært er at mere ikke altid er bedre. I forberedelsen til konkurrence øges Sams daglig ration af kraftfoder til maksimalt 5 kg. Uden for konkurrence reduceres det til maksimalt 3 kg. Udover det får vores heste alt det hø de gider æde. Fede? Nej de bliver aldrig for fede. ”
Super erstatning
Jung familien konsulterer meget med Pavo foder specialister, som de i fællesskab med sammensætter de enkelte hestes måltider. Michael: ” Tiden hvor man bare fodrede med masser af havre og tilskud er ovre. Vores konkurrenceheste får et mix af Pavo SportsFit og Pavo Energy-Control. Udover det får de Pavo Eplus til mere udholdenhed. Under hårde konkurrencer får de også Pavo MuscleCare. Og vi har altid Pavo E’Lyte (elektrolytter) med til de perioder hvor de sveder meget. Mirakelkure findes ikke; det er intet foder du kan vinde konkurrencer med. Men vi mener vi tilbyder Sam det optimale mix for at han kan yde det bedste.”
Michael rejser altid i god tid til konkurrencerne, så hans heste kan vende sig til miljøet. Ellers kan de være for stressede til at både drikke og spise, hvilket er meget vigtigt for en god præstation. Under konkurrencer fodres hestene små portioner 4 gange dagligt, for at sikre at der ikke er for meget foder i maven på en gang og optagelsen er optimal. De sidste timer før start får hesten ikke kraftfoder, men kun hø. Tyggen på høet hjælper også på at holde stress niveauet nede.
Vincent Hinnen fra Pavo GroomingTeam har assisteret med at sammensætte foderskemaet til bla. Sam: ”Under træning og konkurrencer bruges energien og affaldsstoffer produceres i musklerne. Nu mere intense og hårde præstationer, nu flere affaldsstoffer. Foder spiller en meget vigtig rolle i neutraliseringen af disse affaldsstoffer. Antioxidanter som E- og C vitamin hjælper hesten til at restituere. De neutraliserer de frie radikaler og mælkesyren. Men i restitueringsperioden prøver kroppen også at fylde energireserve op. For at være bedre forberedt til nye præstationer laves yderligere reserver. Foderet Jung bruger til hans heste indeholder ikke kun fibre og hurtige tilgængelige kulhydrater, men også vegetabilske olier. Det er en fremragende energikilde til lange og udholdenheds præstationer. ”
Michael Jung vandt efterfølgende Guld til WEG, Kentucky, 2010 og har været med til at teste den nye serie af tilskudsprodukter fra Pavo.
Foder og træning
Træning af unghesten
Hesten bestemmer tempoet...
At træne unge heste er en sag for sig. Hvordan holder man dem motiveret og sunde, så de arbejder bedst muligt? Det hollandske ægtepar Christa og Sjak Laarakkers er eksperter indenfor træning af ungheste og de løfter her sløret for deres måde at træne på. Christa er selv dressurrytter på topplan, rider flere heste op til championater (Pavo Cup) og er landstræner for juniorer i dressur. Sjak er med i avlskomiteen for KWPN hingstene.
”At arbejde med de unge heste er dejligt. Der er hver gang spændende hvordan de hver især udvikler sig, da vi avler dem selv” fortæller Christa med et smil på læben. ”Føllene går som opdræt i specielle stalde og når de er 3-3½ år kommer de ”hjem” til Winschoten. Hingstene er der som regel tidligere, omkring 2½ års alderen. Vi longerer dem i den første periode uden, men senere med indspænding på. Hvis vi mener de er gode nok og klar til besigtigelse, gør vi dem sadelvante. Vi skal selvfølgelig vide hvordan de bevæger sig under rytter. Man får nogle gange her et helt andet indtryk af hesten.” udtaler Christa.
Alle andre heste bliver uddannet som 3½ års. Først i longe og derefter indenfor en måneds tid er der en på ryggen af dem. Det virker hurtigt, men Christa forsikre at det ikke er på cowboymanere. ”Vi gør det hele stille og roligt på en lille Picadero (11x11m). Vi observerer selv hvordan hesten reagere og trives under arbejdet. Og her er det ikke kun den eksteriørmæssige udvikling, men også den mentale tilstand. Man mærker tydeligt tidligt i forløbet om de er klar. De fleste unge heste accepterer det uden problemer, når vi ligger sadel på. Ved enkelte heste er det nogle gange mere besværligt. De har ofte brug for mere tid, før de acceptere en rytter og det giver vi dem også. Tvang har den modsatte effekt.” Hun advarer om at disse første skridt er vigtige i resten af hestens aktive liv. Hvis man i træning af ungheste mangler erfaring, er det en fordel at sende hesten til en professionel træner. Hvis der pga. manglende erfaring laves fejl ved første kontakt, kan det give problemer i lang tid.
Mental træthed
” I den første uge stiger der dagligt op og sidder på den unge hest. Det er kun ganske kortvarigt, ikke engang ti minutter. Stille og roligt får vi hesten til at gå på venstre og højre volte i Picaderoen; først i skridt og senere i let trav. Det lille område understøtter hesten deri. Man behøver ingen longe og behøver ikke at have hårdt fat i munden på den unge hest og kan ride med løse tøjler. Nervøsitet og anspændthed forstærkes ved stærke hænder.
Efter den første uge, bliver hesten højst trænet 3 gange, 10 til 15 minutter. Man kan faktisk dårligt kalde det arbejde. Det er ikke anstrengende for kroppen, men mentalt er det en helt anden sag”. Christa advare: ”Hesten skal bearbejde mange nye indtryk. Mærker man dagen efter at den ikke er arbejdsvillig, skal man tage det til efterretning. Er det gået lidt for godt dagen inden, må man holde lidt igen. Man kan ikke gøre dette efter et nøje planlagt skema, men man skal altid kigge på hestens aktuelle tilstand. Nogle gange skal hesten bruge mere energi også hjælper det at ændre dens foderplan. Det er også individuelt hvad de har brug for. Når man er i tvivl er det klogt at spørge fagfolk om hjælp. Det er vigtigt at ungheste er i balance, også mentalt. Ved os går de sammen med andre heste på fold og bevæger sig frit, også selvom de er i træning. Det holder dem bedst i form både fysisk og psykisk.
Stress ved transport
Efter den lille Picadero er det tid til den store ridebane. Den unge hest får, først ved hånd, derefter i longen tid til at vende sig til de nye omgivelser. Først når den accepterer de nye omgivelser uden anspændthed, kommer der rytter på. Christa vil på det tidspunkt ikke have andre heste i hallen. Det kan være en støtte for hesten, men det kan også være den ”klæber” til den anden hest og man derfor er nød til at arbejde for meget med tøjlerne. Også her starter træningen med max. et kvarter i skridt, trav og galop, skiftevis på højre og venstre volte. Lige ud, ind og ud på volterne, mere gør vi ikke i starten.
Og hvordan ved man hvornår arbejdsmængden kan øges? Christa: ”Hesten bestemmer tempoet. For alle, uanset alder, gælder der en fast regel i deres opbygning. Man kan mærke når hesten aktivt arbejde med og har lyst til det. Det er faktisk ens for næsten alle sammen. Et kvarter bliver til tyve minutter, tre dage bliver til fire dage. Det bygger vi roligt op, mens vi er meget opmærksomme på at hesten forbliver motiveret. Er det ikke tilfælde må man gå et skridt tilbage. Går man roligt fremad, kan man, hvis hesten reagere godt på hjælperne på frem, tilbage, højre og venstre, deltage i træningsstævner på et lavt niveau. Men man skal tænke sig om med transporten. Nogle heste lider meget af stress under transport. Det kan man bla.se ved at de heste taber sig meget i ugen efter stævnet. Også her er det bedst at reducere arbejdet og efter behov give mere energirigt foder.”
Meget stråfoder
Mere træning betyder ikke ubetinget mere foder. Vi tilpasser rationen individuelt til hver enkel hest. Sjak betragter og holder hele tiden øje med hestenes huld. Er hestene i opdræts stalden blevet for tykke af græsset, reduceres kraftfoderet. Når hestene i træning er for tændte, giver vi dem et foder med lavere energiindhold, som Pavo Nature’s Best, en müesli uden havre. Evt. tilsat Pavo Eplus med ekstra E-vitamin. Pavo MuscleBuild har også en god effekt på de unge heste der skal opbygge muskler. Pavo DailyPlus syntes vi også er genialt, da hestene skal tygge ekstra lang tid og du kan justere med det, at de alle er færdige samtidig, selvom de ikke får samme mængde kraftfoder. Heste der skal bruge mere energi får sportsfoder fra Pavo. I Laarakkers stald fodres der tre gange om dagen. De unge heste i let ridning får højest 2-3 kilo kraftfoder pr. dag. Nogle gange tilsættes der lidt havre. Stråfoder får de to gange om dagen og så rigeligt at de egentligt hele tiden har noget at tygge på.
Nervepulver?
Christa og Sjak anvender sjældent tilskudsfoder og kun når der er et ekstra behov. Når det er varmt får de elektrolytter og det er egentligt det eneste sportshestene får ekstra, medmindre der er et specifikt problem. Er der nogen grund til at give en unghest i tilridning noget for nerverne og for at slappe af? ”Man kan ikke ændre en hests karakter igennem et tilskudsprodukt” forsikre Vincent Hinnen. Fodereksperten fra Pavo understreger at et produkt som Pavo NervControl ikke gør hesten doven eller sløv. Men det gør hesten roligere, så den i de fleste tilfælde er nemmere at kontrollerer. Der er fodertyper der bidrager til en god nerve- og hjerne funktion. De kan hjælpe til at hesten ikke reagere så hyperaktivt, uden den bliver sløv og doven, som der er tilfældet ved brug af et medikament.
Hemmeligheden bag Pavo NervControl er den essentielle aminosyre L-Tryptophan. Denne aminosyre er byggesten for stoffet serotonin. Dette stof regulerer transporten af signaler til nervesystemet. Det benyttes konstant af kroppen og der skal kontinuerligt produceres rigeligt. En mangel af serotonin fører til høj sensibel adfærd. L-Tryptophan er også nødvendig for fremstillingen af vitaminet nicotinsyre, der spiller en rolle i stofskiftet ved nervesystemet. Det har altså en dobbelt positiv effekt.
En anden bestanddel af Pavo NervControl er mineralstoffet magnesium, som spiller en rolle i mere end tre hundrede forskellige enzymreaktioner. Magnesium er vigtigt i funktionen af nervesystemet og ekstrem nødvendig når hesten spænder musklerne. Hertil kommer det også at det er hyppigt brugt i midler til børn der lider af ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder). Et hollandsk studie fra Pavo, i samarbejde med hestesundhedssektoren, har bevist at magnesium ikke altid et tilstrækkelig i hestefoder. Et af symptomerne på magnesiummangel er nervøsitet.
Foder og træning
Har din hest problemer med muskelsmerter? Dette kan du gøre!
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler hos heste er ofte et resultat af intensiv træning. Begge dele skyldes (blandt andet) at energiomdannelsen i muskelcellerne er forstyrret. Men hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter? Og hvordan er det anderledes end tilsyring af musklerne? Det vil vi forklare, og vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du kan undgå det.
Hvad er forskellen på muskelsmerter og tilsyring af musklerne hos heste?
Muskelsmerter er noget andet en tilsyring af muskler. Muskelsmerter opstår, når der ved (intensiv) træning opstår små revner i muskelvævet. Muskelcellerne danner mælkesyre, som tilsyrer muskelcellen lidt. Mælkesyre dannes på det tidspunkt, hvor en muskelcelle forbrænder for meget energi uden ilt i stedet for med ilt. Ved tilsyring af musklen bliver der dannet så meget mælkesyre, at musklen tilsyrer så meget, at pH-værdien i musklen falder. Det kan være skadeligt for musklerne hos din hest.
Bemærk: Både muskelsmerter og tilsyring af musklerne må kun vare nogle få dage. Hvis det tager længere tid, er det klogt at søge råd hos dyrlægen.
En anden smertefuld lidelse hos heste er forfangenhed. Forfangenhed skyldes i de fleste tilfælde en stofskiftesygdom, for meget sukker og stivelse eller meget intensiv træning.
Symptomer: Hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter eller tilsyring af muskler?
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler kan du se på forskellige symptomer. Og selvom muskelsmerter er noget andet end tilsyring af muskler, kan du ikke se nogen tydelig forskel på symptomerne hos din hest. Det første du lægger mærke til, når din hest har problemer med musklerne:
Den går med kortere skridt end normalt, når du lukker den ud på marken eller henter den i stalden
Den reagerer kraftigt på, at du rører den med børsten, når du børster den
Mere modstand, når du rider eller træner
Hvad er årsagen til muskelsmerter/tilsyring af muskler?
Ligesom hos mennesker består hestens bevægelse af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de meste fleksible i denne gruppe. Når man intensiverer hestens træning meget hurtigt, er der en risiko for, at musklerne trækker i ledbåndene og senerne. Det gør ondt i musklerne, det er: muskelsmerter.
Når en muskel skal arbejde meget intensivt, er der også risiko for, at den kan tilsyrer. Når en muskel arbejder intensivt, har den brug for ekstra energi. For at få tilgang til mere energi, bliver der brugt brændstof. I en muskelcelle kan der ske to forskellige typer af forbrænding: anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt) og aerob forbrænding (forbrænding med ilt). Du kan forestille dig, at når der bruges brændstof, giver det affaldsstoffer. De to typer forbrænding giver forskellige affaldsstoffer. Tilsyring fremkommer kun, når der er anaerobe forbrænding – dvs. forbrænding uden ilt – i musklen.
Min hest går stift og med korte skridt. Hvilken rolle spiller foderet?
Hvis din hest går stift og med korte skridt, kan du blandt andet støtte den med foderet. Vælg et kraftfoder, hvor energien kommer fra både fibre, fedtkilder og sukker/stivelse, som fx Pavo AllSports (sportspellets) og Pavo SportsFit. Derudover er det vigtigt at træne på den rigtige måde. På denne måde kan du øge energiforsyningen i musklerne, som også kaldes "aerob kapacitet". I populært sprog taler man om bedre fitness og mere udholdenhed. Energiforsyningen i musklen kommer i første række fra flygtige fedtsyrer, som bliver produceret i tyktarmen ved fermentering af fibre. Disse flygtige fedtsyrer bliver omsat til glukose i leveren, og den glukose bliver lagret i musklen. I andre tilfælde kan der lagres glukose i musklen, som kommer fra sukker i kosten (dvs. både sukker og stivelse). En tredje vigtig energikilde til aerob forbrænding er fedt, og den bliver aktiveret, når den aerobe anstrengelse varer længere end 30 minutter. Afhængig af din hest kan det også ske tidligere (det kan ske tidligere eller senere, afhængigt af hestens kondition).
Tilskud til heste med stive muskler
Hvis du ved, at din hest efter en (intensiv) anstrengelse hurtigt får problemer med stivhed og muskelsmerter, kan et tilskud være med til at give ekstra støtte og pleje til musklerne. Et tilskud, som Pavo MuscleCare, hjælper din hest med hurtigere at nedbryde og fjerne affaldsprodukter. Med det kan din hest lettere klare at holde ud i intensivt arbejde i længere tid. Pavo MuscleCare indeholder de naturlige CellProtect antioxidanter og det dopingfrie beta-alanin (β-alanin). Dette er en ikke-essentiel aminosyre, der er en del af carnosin. Dette understøtter bufferkapaciteten i musklerne mod mælkesyre. Ved at tilføje beta-alanin kan hestens krop producere mere carnosin og dermed udskyde tilsyring af musklerne.
Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter (hårdt) arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende. E-vitamin, C-vitamin og selen fjerner og nedbryder de affaldsprodukter, der ophober sig i musklen under træning.
Tips til at forebygge muskelsmerter hos din hest
Begynd altid træningen med en god opvarmning, og slut af med lang afskridtning
Under afskridtningen er det vigtigt, at din hest ikke køler for hurtigt af. Når musklerne er varme, er gennemblødningen bedre og musklen restituerer bedre. Når det bliver meget koldt ude, anbefales det derfor at afskridte med et fleecedækken på
Træn die hest regelmæssigt, så den er i god kondition, og byg den op langsomt. Jo mere udholdenhed en hest opnår gennem træning, desto lavere er andelen af anaerob forbrænding i musklen og andelen af aerob forbrænding bliver højere
Antioxidanter i foderet stimulerer fjernelsen og nedbrydningen af affaldsprodukter og reducerer risikoen for muskelsmerter og tilsyring af muskler. Så vælg et muskelstøttende supplement med naturlige antioxidanter, såsom Pavo MuscleCare (plejende) eller Pavo Eplus (præventiv).
Foder og træning
Pavo's energy level skema
"Vælg nemt den korrekte mængde energi til din sportshest"
Alt efter hvor intensivt hesten trænes er det afgørende for hvor meget energi hesten behøver.
Pavo's nye energy level skema er specielt udviklet til dig som en hjælp til at finde det korrekte foder, med den rigtige mængde energi.
Veerle Vandendriessche, dyrlæge og nutritionist ved Pavo, udtaler;
" Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Naturligvis slår vi fast endnu en gang at rationen af grovfoder er super vigtig. 70 til 100% af hestens daglige foder består af hø, wrap eller græs. Det gælder også - i store træk- for sportsheste: Fibre fra grovfoder er den bedste type af energi. Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov.
Men jo mere (top)sport man bruger sin hest til, er grovfoderet ikke tilstrækkeligt, og det er nødvendigt at tilsætte ekstra proteiner og energi, så hesten får energi nok til at præsterer hver dag, samt opbygge og pleje sine muskler. Energi- og protein-behovet skal naturligvis afstemmes, men hestens behov. Får den for lidt energi kan den ikke præstere og får den for meget bliver den for varm eller for tyk."
Energimatch
"For at nemt kunne finde det rigtige energimatch i vores kraftfoder til din hest, har vi inddelt (og opdateret) Pavo sports-sortimentet i 3 forskellige energi-levels: lav, medium og hø j. Energi -niveauerne er baseret på retningslinjerne i NRC- og CVB -normerne, som bruges i hestesport.
Hestens energibehov afhænger af hvor meget og intensivt den arbejder, kvaliteten af grovfoderet, vægten og alder. Med træning regnes også longering og skridtmaskiner."
Retningslinjer energy levels
Energy level low: mindst træning 3-4 dage om ugen mellem 30-60 minutter pr. dag med 48% skridt, 48% trav og 4% galop
Energy level medium: mindst træning 4-5 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 57% trav og 20% galop og/ el. springning
Energy level high: mindst træning 5-6 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 39% trav og 38% eller mere galop og/ el. springning
Beregn dit gennemsnitlige daglige arbejde:
Step 1: Skriv i 1 uge op hvor mange minutter du skridter, traver og galopere/ springer.
Step 2: Del derefter dette tal med antal dage. Det er dit gennemsnitlige daglige arbejde.
Step 3: Vælg nu det energi level der passer til dette.
Hvilket produkt passer til hvilken energi?
Energy level low: Pavo Condition eller Pavo Nature's Best
Energy level medium: Pavo AllSports eller Pavo SportsFit
Energy level high: Pavo Performance eller Pavo Ease & Excel
Toppings: Pavo TopSport eller Pavo Triple P.
Foder og træning
Få smidige muskler - E-vitamin og selen
Hvis du er aktiv i sport ved du, hvor vigtigt vitamin E og selen er til musklerne. Men hvorfor, og hvad sker der præcist i musklerne?
Hvor der arbejdes produceres der i musklerne affaldsstoffer. Affaldsstofferne der produceres i muskelerne er:
frie radikaler
peroxider
Disse affaldsstoffer i musklen uskadeliggøres og "neutralisere" af E-vitamin og Selen. De frie radikaler er direkte neutraliseret af vitamin E. Peroxider bliver indirekte (gennem et andet stof) opvejet af selen. E-vitamin og Selen er antioxidanter, der medvirker til at minimere de muskelskader og overanstrengelse der opstår ved mælkesyre i muskelvævet. Altså disse antioxidanter fjerner de frie radikaler i musklerne.
Af E-vitamin, har hesten brug for en hel del af. Selen behøver den kun en lille smule af. (Selen er et sporelement, hvoraf der kun er et lille behov af). Den vigtige faktor ved selen er, at forskellen mellem det optimale og en overskydende mængde er meget lille. Din hest skal kun have ganske lidt og for meget er direkte usundt og farligt for din hest.
En lille overdosering af E-vitamin sker der intet ved. Selen er vigtigt og helst i den helt rigtige mængde. Derfor indeholder sports- og avlsfoder fra Pavo organiskbundet Selen (Ved organisk bundnet, menes der bundnet til et andet stof, eksempelvis protein, der sørger for optaglesen af den angivne mængde, hverken mere eller mindre).
Foder og træning
Det rigtige hestefoder fremmer velfærd
Pavo DailyPlus: Mere tygge- og ædetid uden overvægt
„ Ja , selvfølgelig vil jeg fodre mine heste med DailyPlus!” Marije Eekels fra Babberich, NL fik kendskab til det nye produkt ved en introduktion ved Pavo. DailyPlus er et grovfoder, som kan blandes med kraftfoder eller bruges alene, så heste bruger mere tid på deres måltid og tygger mere.
Eekels, er en stolt ejer af to varmblodsheste og tre mini shetlænder, er professionel rådgiver i forbindelse med byggeri af faciliteter til heste og landbrug og pt. med i et projekt på en dyrlægepraksis. Fra et professionelt synspunkt vil hun hele tiden holde sig orienteret om de sidste nye undersøgelser om foder og hun er ekstrem tilfreds over at en hestefoderproducent er interesseret i de velfærdmæssige aspekter. „ Tyggetid for hesten er vigtigt, men man ønsker ikke de tager på i vægt. Dette nye produkt tager hensyn til dette, da det indeholder meget lidt energi, men masser af mineraler og vitaminer. Mine heste går på døgnfold. Jeg fodre dem med SummerFit briketter, så de dækkes ind med de vitaminer og mineraler der er utilstrækkelige i græsset. DailyPlus er fint sammen med græs, men jeg mener også det er et godt produkt til sportsheste, når det blandes med kraftfoder. ”
Velfærd og foder
Om hestefoder er godt eller ikke, afhænger ikke kun af balancen mellem hvad hesten behøver og tilbudet af vigtige næringsstoffer. Ideen bag udviklingen af DailyPlus har ligget ved Pavo teamet et stykke tid, fortæller Foderekspert Vincent Hinnen: „ Det er altid vores mål at holde hesten så sund som muligt og for os er der ingen forskel om det er en hest i topsport eller vedligehold. Efter hestens sundhed, spiller velfærdet en vigtig rolle. Vi kan påvirke begge dele meget med foder. Det er unødvendigt at sige at alle vil det bedste for deres heste. Ved alt foder er der altid en fordel, men også en bagside. Tag f.eks grovfoder, som hø, græs eller wrap. Det er godt for hesten, da den kan tygge på det hele dagen og den er skabt netop til dette. Hesten keder sig ikke. Men ulempen er at det ikke giver energi nok til præstationer i sport eller indeholder nok til vores avlsheste. Vi løser det problem ved at fodre noget ekstra, som har et højere energi-indhold, som eksempelvis piller, müesli eller korn. Men kraftfoder indeholder mindre fibre, hvilket betyder at hesten ikke tygger så meget og foringer fordøjelsen. Så her er ulempen igen.”
Foder og træning
Heste og varmt vejr - 10 tips
Heste kan håndtere varme rimeligt godt, men ekstremt høje temperaturer kan være farlige. Så af hensyn til din hests helbred er det vigtigt at tage nogle forholdsregler på varme dage.
Kan heste klare varmt vejr?
Den optimale temperatur for heste ligger mellem -7 grader Celsius og +25 grader Celsius. Heste føler sig bedst tilpas ved disse temperaturer. Alt over 25 grader Celsius kan betragtes som varmt, og fra 30 grader bør varmealarmen gå i gang. Heste kan tilpasse sig rimeligt godt, men flere faktorer, f.eks. stærk sol, anstrengelse, svag vind og høj luftfugtighed, kan få kropstemperaturen til at stige. I værste fald kan det føre til varmestress eller endda hedeslag. Hesteracer fra nordlige regioner, som f.eks. islandske heste og fjordheste, lider generelt lidt mere under varmen. Det gælder også heste med sort pels, da de absorberer solens stråler mere og dermed bliver varmere.
Sådan hjælper du din hest, når det er varmt
Disse 10 tips vil hjælpe din hest med at holde sig kølig i varmt vejr!
1. Juster din græsningsplan
Hvis din hest er ude i flere timer hver dag, skal du justere tidspunkterne. Gå helst ud om natten og ind om dagen. Hvis det ikke er muligt, så prøv at organisere græsningen så tidligt om morgenen som muligt.
2. Sørg for skygge
Et læskur er at foretrække, men en række træer kan også give skygge. Hvis det ikke er muligt, kan du overveje at placere en festpavillon i hestefolden, så din hest har mulighed for at søge skygge og samtidig blive miljøtrænet.
3. Luftcirkulation
En ventilator er et godt redskab til at cirkulere luften i stalden, men den skal bruges med forsigtighed. En hest bør absolut ikke kunne komme i nærheden af selve ventilatoren, og pas på eventuelle ledninger!
4. Sørg for masser af køligt vand
Ubegrænset adgang til frisk, rent og køligt vand er en nødvendighed. Iskoldt vand er ikke nødvendigt, heste foretrækker at drikke vand omkring 15-20 grader. Husk at sørge for en tilstrækkelig stor vandbeholder, da vandet hurtigt bliver for varmt i en lille beholder.
5. Opmuntr din hest til at drikke mere
Hvis du synes at din hest drikker for lidt, så tilbyd den en lækker mash med masser af vand i. Mashen tilbyder smag, hvilket kan stimulere væskeindtaget.
6. Sæt arbejdsbyrden ned
Selv om heste kan håndtere varme rimeligt godt, er det ikke behageligt for en hest at udføre meget tungt arbejde i meget varme temperaturer - det ville du garanteret heller ikke bryde dig om. Det kan være en god ide at træne tidligt om morgen eller om aftenen, hvor det er lidt køligere.
Tip: Efter ridning skal du tage alt af hesten (sadel, evt. senebeskyttere osv.) så hurtigt som muligt, så varmen kan forsvinde.
7. Køl af med vand
Ligesom vi kan lide at køle af i vandet i varmt vejr, kan heste lide at gøre det samme. En hurtig skylning efter ridning eller mellem græsning vil køle din hest ned. Start dog altid med en slange nede ved benene og arbejd dig opad derfra for at undgå at skræmme din hest og give den en chance for at vænne sig til vandet.
8. Undgå at din hest bliver solskoldet
Et fluetæppe er meget praktisk til heste, når det er varmt. Det skaber en slags "skyggeeffekt", som reflekterer solen og gør den lidt køligere. Så det virker ikke kun mod fluer, men også mod solskoldning.
9. Klip heste med tyk pels
For at give heste med tyk pels lindring i varmen, kan du klippe dem. På den måde sveder de ikke så meget og har mindre risiko for at få udfordringer med temperaturerne.
10. Genopfyld kroppens salte efter at have svedt
Når din hest sveder, mister den væske og vigtige kropssalte som natrium, kalium og klorid. Ved elektrolytmangel forringes hestens evne til at holde på væsken i kroppen, hudens elasticitet reduceres, og udholdenheden falder. Ved hjælp af en komplet elektrolytblanding, såsom Pavo E'lyte, genopfyldes de tabte kropssalte. Dette er velegnet til alle heste og ponyer, der har svedt. Til sportsheste, der lige har arbejdet hårdt, kan Pavo E'lyte Liquid anbefales. Den giver en øjeblikkelig genopfyldning af elektrolytter og energi.
Tip: Tilsæt elektrolytterne til et velsmagende savlemåltid med Pavo SlobberMash eller Pavo GrainFreeMash, som du tilbereder med koldt vand. På den måde får din hest også lidt ekstra fugt med det samme.
Hvad er forskellen på en saltsliksten og elektrolytter?
En saltsliksten - ordet siger det hele - giver din hest salt: natrium og klorid. Hvis den altså slikker på det og hvis den ikke slikker for meget på den. For at sikre, at din hest får nok, ikke for meget og især det rigtige salt, anbefales det at bruge særlige elektrolyttilskud såsom Pavo E'lyte. Det kompenserer ikke kun for tabet af natrium og klorid, men også kalium, magnesium, calcium og fosfor - en blanding af alle de kropssalte, som din hest mister ved at svede.
Foder og træning
Elektrolytter til heste: hvornår skal du tilsætte salt?
Især i sommermånederne, når det er dejlig varmt, mister heste meget salt gennem sveden. Ikke kun sportsheste, for også en god lang ridetur kan medføre saltmangel. Men hvor meget salt har en hest egentlig brug for? Og hvornår skal man helst give et tilskud?
Det er vigtigt at svede
Heste kan godt tåle varmt vejr, fordi de kan slippe af med varmen ved at svede. Det er nødvendigt at svede for at køle af. Sved danner et lille lag fugtighed, der fordamper, og dermed sænkes kropstemperaturen. Hvis hesten ikke kan svede, for eksempel fordi den har for lidt væske i kroppen, vil den blive overophedet. Når en hest sveder, mister den ikke kun væske, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance, og de gør det også muligt for hesten at svede. Når hesten drikker, bliver væske-depoterne igen fyldt op, men hvordan forholder det sig med saltene?
Hvad er elektrolytter?
Mennesker spiser ofte for meget salt, men i de fleste tilfælde er det ikke det samme med heste. Især i sommermånederne, når det er dejligt og varmt, går mange kropssalte tabt gennem sved. Hesten mister da hovedsageligt natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Protein, som også er i hestesved, danner et lag på pelsen, der stimulerer fordampningen. Hos mange heste ser man det på det hvide skum, ved at gnide den på halsen og mellem benene, når den sveder.
Så meget sved mister din hest pr. dag
Sved-
score
Hvad ser du på din hest
Svedtab gennemsnit hest
Salttab pr. dag
1
Under sadlen er det stadig delvist tørt og delvis fugtigt og klæbrigt. Halsen er fugtig og flanken er mørkere end normalt.
1-4 liter
2-7 teskeer
2
Under sadlen og på halsen er det vådt. Her og der skummer det langs sadlen, hvor tøjlerne rører halsen og mellem bagbenene.
4-7 liter
7-12 teskeer
3
Under hovedtøjet, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.
7-9 liter
12-16 teskeer
4
Hals og flankerne er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.
9-12 liter
16-21 teskeer
5
Se svedscore 4 og der drypper sved fra over øjnene og fra bugen.
12-18 liter
21-32 teskeer
Kilde: Zeyner et al 2013. Vægttab hos heste under træning, et pilotstudie
Tilskud af elektrolytter
Når hesten mangler elektrolytter, er den dårligere til at optage væsken og fastholde den, og derfor kan hesten ”tørre ud”. Huden bliver også mindre elastisk og udholdenheden bliver mindre, og din hest bliver sløv og mister arbejdslysten. Ved let arbejde i en temperatur på omkring 20 grader, mister hesten ca. fire liter væske og 30 gram salt i timen. Når hesten drikker, bliver væsken igen fyldt op. Tilførslen af salt er dog en helt anden historie. I grovfoderet er det kun lidt salt. Fordi især sportsheste ofte har et ekstra behov for salt, har vi taget hensyn til dette i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne tilføjelse anbefales det at give et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest intensivt, og den sveder meget. Ved at tilsætte køkkensalt eller bordsalt tilfører du kun natrium og klorid og ikke alle de elektrolytter, der går tabt ved den kraftige sved.
En saltblok eller sliksten kan også tilføre salt, selvom det har vist sig, at saltoptagelsen derfra kan variere meget. Det er derfor en bedre og sikker løsning at give et elektrolyttilskud specielt til heste, såsom Pavo E’lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid men også andre kropssalte, som din hest mister, når den sveder. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, der sørger for, at din hest hurtigt restituerer efter en hård træning eller konkurrence.
Læs her mere om forskellene mellem Pavo E'lyte og Pavo Rehydrate.
Hvornår skal du tilføre ekstra salt?
Giv salt dagligt som standard, ikke kun i varmt vejr eller ved hård træning. Ved at give elektrolytterne inden træning eller konkurrence, kan din hest få optimalt gavn af det og undgå at få en begyndende mangel. Du behøver ikke være bange for overdosering, fordi for meget salt bliver udskilt i urinen. Men en meget stor daglig dosis salt kan være medvirkende til at der opstår mavesår eller gøre eksisterende sår værre. Glem ikke, at din hest altid skal have ubegrænset friskt vand! Det ekstra salt gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke for at undgå at blive dehydreret.
Tips ved varmt vejr
At give elektrolytter er ikke altid tilstrækkelig i ekstrem varme, her er et par ekstra tip:
Lav en plan for foldtiden
Sørg for at din hest ikke står i bagende sol på de varmeste tider af dagen. Luk for eksempel din hest ud om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, skal du give tilstrækkelig skygge på marken i form af et ly eller træer.
Solbrændthed
Heste og ponyer med lyse muler bliver hurtigt solbrændte, og det kan være meget smertefuldt. Smør derfor godt ind med solcreme!
Giv ekstra foder
På grund af varmen kan græsset se helt tørt og gult ud. Græssets ernæringsværdi er i de tilfælde ikke særlig høj. Giv da ekstra tilskud af hø- eller grovfodererstatninger, såsom Pavo DailyPlus (lucerneblanding) eller Pavo SpeediBeet (roeflager uden sukker), eller vælg græspellets, såsom Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og vil du give den ekstra aktivitet? Da kan du give 2 Pavo HayChunks pr. dag. Det er sunde grovfodersnacks.
Vi anbefaler altid at give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket, når der ikke gives noget eller lidt kraftfoder.
En yderligere fordel: grovfoder, som du kan fodre opblødt, såsom Pavo SpeediBeet og Pavo FibreBeet, sørger samtidig også for, at du giver ekstra væske til din hest!
Sørg for tilstrækkeligt koldt vand
En voksen hest på omkring 600 kg kan i varmt vejr drikke helt op til 40 til 60 liter om dagen. Derfor skal du altid sørge for friskt drikkevand og helst rengøre vandtruget dagligt, når vejret er varmt. Vær opmærksom på, at din hest ikke pludselig drikker for meget koldt vand efter ridning, det giver risiko for kolik.
Tilpas træningen
Det er ikke behageligt at træne intensivt i ekstreme temperaturer. Rider du tidligt om morgenen eller sent om aftenen aflaster det kroppen. Lykkes det ikke altid, sørg da for at din hest kan køle godt af efter træningen.
Foder og træning
Mindre eller intet kraftfoder?
Har du justeret foderplanen efter din hests nuværende situation?
Mange hesteejere har pt. nedsat eller ændret aktiviteterne med deres heste. Det kan være pga. begrænset adgang til ridehus, fordi man afventer stævnesæsonen, pga. skader eller lignende.
Uanset grunden skal foderplanen tilpasses. Overfodring kan give overvægt, nyreslag og andre problemer, så derfor er det altid godt at opdatere foderet efter de reelle behov. Samtidig kan man med fordel aktivere hesten med mere stråfoder, hvis den f.eks. står mere i boks end normalt. Her kommer lidt forslag til, hvad du kan gøre, hvis det er tilfældet.
Halvér eller fjern kraftfoderet, men husk samtidig at tilføre et vitamin/mineral tilskud
Hvorfor bruge et tilskudsfoder?
For at tildele hesten alle de essentielle vitaminer og mineraler for generel sundhed
Indeholder ikke energi, så er derfor velegnet til heste/ ponyer, der får lidt eller intet kraftfoder
Giv et par kilo stråfoder mere
Hvis det er en nøjsom hest, giver det god mening at finde stråfoder med minde energi, da man så kan give mere, og dermed mere tyggetid/aktivering
Normalt anbefaler man 1,5% af hestens vægt i stråfoder (tørstof) - det vil til en 600 kg hest betyde 11 kg hø eller wrap
Hvis det er muligt, så brug hø eller wrap med lavere energiværdier end 0,55 EWpa (energiværdi hest) - det betyder, at du kan give mere, uden din hest bliver for tyk
Brug produkter såsom roeflager/piller
De let fordøjelige fibre har mange fordele. De holder tarmene i gang, bidrager til en sund tarmflora og er et godt supplement til enhver ration.
Sportshesten
Har du en sportshest, der skulle have gået stævner på nuværende tidspunkt, og som måske var trænet og fodret til at peake nu? Hvad gør du så? De fleste vil holde hesten i gang, men måske på et lidt lavere træningsniveau, da ingen rigtig ved, hvornår stævnsæsonen starter igen. Det betyder også lidt mindre foder eller måske skift til andet foder. Vi foreslår følgende:
Reducér eller fjern kraftfoderet og supplér op med tilskudsfoder
Hvis man reducerer kraftfoderet, men stadig træner hesten moderat, kan man med fordel give et tilskud af E-vitamin og selen for at få antioxidanter, som hjælper med at neutralisere affaldsprodukter i hestens muskler
Husk også, at ved mindre kraftfoder skal hesten muligvis have et tilskud af aminosyrer, som er protein-kilder, der fungerer som byggesten for musklerne
Maveproblemer?
Vi ser lige nu en del heste, som har diarre, løs mave og har svært ved at holde huld osv. Det skyldes i mange tilfælde, at de kører på det sidste stråfoder, som typisk er de sene slæt. Typisk er der her en lavere fordøjelighed i fibrene og mere væske, da det ikke var så varmt, da man producerede de sene slæt. Her kan man give tilskud, der forbedrer tarmfloraen og binder væsken, samt produkter med højt fiberindhold.
Pavo anbefaler:
Pavo Vital er et komplet tilskudsprodukt, der dækker hesten ind med essentielle vitaminer, mineraler og sporelementer ved en meget lav daglig tildeling.
Pavo SpeediBeet indeholder roeflager, som er garanteret et sukkerindhold på under 5%. Desuden kan de laves på kun 10 min. i vand.
Pavo FibreBeet indeholder ogsåPavo SpeediBeet, men også lucerne og soja skaller. Det giver udover de fantastiske egenskaber fra roeflagerne også en god støtte til huld og muskulatur.
Pavo Eplus inderholder naturligt E-vitamin og flere andre antioxidanter (Pavo CellProtect) og organisk bundet selen.
Pavo MuscleBuild indeholder protein til at hjælpe med muskel-opbygning og -pleje.
Pavo GutHealth har en kombinationen af sunde naturlige ingredienser, som vil hjælpe din hest med at få en stabil population af bakterier i tarmene og dermed en sund fordøjelse.
